{"id":3155,"date":"2013-02-20T07:48:38","date_gmt":"2013-02-20T07:48:38","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=3155"},"modified":"2013-02-20T07:48:38","modified_gmt":"2013-02-20T07:48:38","slug":"argentina-2013","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2013\/02\/20\/argentina-2013\/","title":{"rendered":"Argentina 2013"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/em><\/p>\n

\"\"<\/a>Asadoren i arbejde – til Oles f\u00f8dselsdag.<\/p>\n

Og til beroligelse fra enkelte opr\u00f8rte l\u00e6sere: der tilberedes ikke grillet mormor, men oksek\u00f8d.<\/p>\n

Denne gang blev det mest en ferierejse. Men ikke kun. I al fald ikke kun t\u00e6nkt s\u00e5dan i mit hoved. Faktisk rejste jeg med en ide om at samle materiale til en historie om de fire Hansen-s\u00f8skendes udvandring til landet i 1922. Noget som m\u00e5ske skulle blive en bog.<\/p>\n

Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg ikke havde tid og kr\u00e6fter eller lejlighed til at udf\u00f8re den del af\u00a0rejseprojektet p\u00e5 en blot nogenlunde tilfredsstillinde m\u00e5de, s\u00e5 det\u00a0svandt\u00a0lidt efter lidt ind til noget langt mere magert, nemlig den lille fort\u00e6lling, som jeg vil skrive i et af mine n\u00e6ste indl\u00e6g.<\/p>\n

Der var flere grunde til, at det m\u00e5tte g\u00e5 s\u00e5dan. For det f\u00f8rste drog vi jo af sted for at fejre Oles 70 \u00e5rs f\u00f8dselsdag – alts\u00e5 et helt andet fokus – og for det andet og\u00a0som en f\u00f8lge af det f\u00f8rste, s\u00e5 fulgte alle vore b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn og\u00a0nogle s\u00f8skende med os p\u00e5 det meste af turen. S\u00e5 vi var n\u00e6sten hele tiden MANGE sammen. Det gav tid til meget, men ikke til eftertanke og fagligt arbejde.<\/p>\n

Vi tilbragte dog nogle f\u00e5 dage p\u00e5 Pedro og Miriams g\u00e5rd alene ( kun s\u00f8ster Annelise var med der) ,og her\u00a0fik jeg stof til den smule, som jeg vil skrive i et senere indl\u00e6g. Det var imidlertid ogs\u00e5 her, jeg f\u00f8rst rigtigt forstod, at jeg slet ingen bog skulle skrive, for den opgave er nemlig ikke min.<\/p>\n

Bare rolig: opgaven er i gode h\u00e6nder, bare ikke i mine, og bogen bliver helt sikkert skrevet, for Miriam har nemlig samlet en hel kiste fuld af stof til den og det igennem flere \u00e5r. Her har hun indsamlet og nedf\u00e6ldet, hvad hun gennem flittigt arbejde har kunnet finde om\u00a0familiens ( sin egens og Pedros) udvandring til og\u00a0videre liv i Argentina.<\/p>\n

Hun mangler tid, siger hun, til at samle det store stof til en bog, og jeg lovede vist at hj\u00e6lpe,\u00a0\u00a0n\u00e5r hun n\u00e5r s\u00e5 vidt. Det vil jeg selvf\u00f8lgelig g\u00f8re, hvis jeg kan. Men tiden er alts\u00e5\u00a0hendes st\u00f8rste problem, og det kan jeg ikke hj\u00e6lpe hende med. Der er altid opgaver p\u00e5 g\u00e5rden, og nu er den ogs\u00e5 \u00e5ben for bondeg\u00e5rdsferie, dvs. at der ind i mellem kommer turister, og som jeg har forst\u00e5et det, s\u00e5 henter Pedro dem i lufthavnen i Buenos Aires og k\u00f8rer dem den lange vej til Necochea, hvor de s\u00e5 bor p\u00e5 g\u00e5rden og bliver bev\u00e6rtet i et antal dage. Det er anstrengede og tidkr\u00e6vende.<\/p>\n

At skrive en bog er noget man g\u00f8r ene med sig selv og helst uden forstyrrelser, og her er hun ilde stedt med de levevilk\u00e5r hun har. Mens vi var p\u00e5 g\u00e5rden s\u00e5 vi ikke s\u00e5 meget til Miriam, for en barnl\u00f8s faster var blevet syg og indlagt p\u00e5 hospitalet i Necochea, og her f\u00e5r patienter sikkert udm\u00e6rket l\u00e6gebehandling, og der er ogs\u00e5 sygeplejersker til at s\u00f8rge for medicin og den slags, men den personlige omsorg og pleje er familiens sag. S\u00e5 der skal kort sagt v\u00e6re familie til stede\u00a0HELE TIDEN. Og her var Miriram alts\u00e5 den n\u00e6rmeste. Hun og en s\u00f8ster passede faster.<\/p>\n

Tid er en luksus. Her som der, men ikke mindst der.<\/p>\n

For mit eget vedkommende er det den eneste luksus, jeg bryder mig om. Men jeg har s\u00e5\u00a0k\u00e6mpet lidt for den. Og hager mig nu fast af alle kr\u00e6fter. Tid VIL jeg have. Og nok. Egoistisk. Jo sikkert. Men min lange l\u00f8betur i alle retninger har allerede varet l\u00e6nge: og nu g\u00e5r\u00a0jeg over til\u00a0langsomt trav.<\/p>\n

Travlt f\u00e5r jeg alligevel ind imellem – men dejligt travlt.<\/p>\n

I indl\u00e6gget herunder vil jeg tage jer med til f\u00f8dselsdagen i Necochea d. 22. januar. Takket v\u00e6re vores ven Alan Ahrendt og Miriam fik vi en dejlig fest. Tak begge to. Ogs\u00e5 tak til alle I andre der deltog ogs\u00e5 med herlige spiser.<\/p>\n

P\u00e5 en dejlig plads ved floden festede vi. Her manglede der ikke noget: der var dejligt mad, fin betjening og de smukkeste omgivelser, hvor b\u00f8rnene kunne lege, og vi andre vandre snakkende om i sommernatten.<\/p>\n

Den argentinske del af familien kom med kager og tilbeh\u00f8r til maden, vi skulle blot s\u00f8rge for k\u00f8d og vin. Tak.<\/p>\n

P\u00e5 billederne et lille udsnit af de argentinske og danske g\u00e6ster – der mangler en del, men det kan jeg m\u00e5ske udbedre ved at l\u00e5ne fra Oles samling:<\/p>\n

Uden for festsalen. Miriam, Hans og Juan:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Og b\u00f8rnene kunne lege, trods varmen:<\/p>\n

\u00a0\"\"<\/a><\/p>\n

\u00a0Pedro i snak med kusine Toves svigerd\u00f8tre Lili og Patricia:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Oles bror Hans, den argentinske f\u00e6tter Pedro og kusine Eliza:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

F\u00e6tter Goryo og f\u00e6tter Svend:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Karin, Hans og Cecilia:<\/p>\n

\u00a0\"\"\u00a0<\/a><\/p>\n

Alan og Elsa – uden dem, ingen fest:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Gloria og Dani:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Henrik og Astrid:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Miriam, Pedro og Gloria tager sig en snak:<\/p>\n

\u00a0\u00a0\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Dorte, Karin, Martin, Ole og Rene:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Mette, Martin og Svend:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Mette, Svend og Katie:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Og lille Anna n\u00f8jes med gulvplads:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Maja, Annelise, Dorte og Evald:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Lili og Eliza:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Miriam og Patricia:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Anita, Ole, Rene og Tove:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Efter festen blev alle vi danske en tid i Necochea for at\u00a0slappe af. Herunder et par strandbilleder. Stranden er i h\u00f8js\u00e6sonen fyldt til sidste sandkorn – s\u00e5 man sad, l\u00e5 og sv\u00f8mmede ganske t\u00e6t. Og der var H\u00d8J musik. Ikke lige noget Tr\u00e5en der. Men sjovt nok.<\/p>\n

Danskerne g\u00f8r deres indtog:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Og indretter sig:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Nogen mere mageligt end andre:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Efter Necochea gik turen til Bariloche – selv om familien synes, vi er fantasiforladte, n\u00e5r vi v\u00e6lger det samme sted som altid og endda det samme sommerhus i bjergene. Men har man en gang boet her, s\u00e5 l\u00e6nges man altid tilbage. Og nu kunne vi faktisk komme tilbage:<\/p>\n

Haven foran huset:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Og huset:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

Aftenstemning ved s\u00f8en:<\/p>\n

\u00a0\"\"<\/a><\/p>\n

Udsigten ned over “vores” strand:<\/p>\n

\u00a0 \"\"<\/a><\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle Asadoren i arbejde – til Oles f\u00f8dselsdag. Og til beroligelse fra enkelte opr\u00f8rte l\u00e6sere: der tilberedes ikke grillet mormor, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[2],"tags":[],"class_list":["post-3155","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-argentina"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3155","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3155"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3155\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3155"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3155"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3155"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}