\nForrige m\u00e5ned ville jeg have skrevet en klumme om den tragiske ulykke i Norge, men s\u00e5 kunne jeg ikke. Det var for t\u00e6t p\u00e5 og desuden for komplekst til at klemmes ned p\u00e5 en klummes knebne spalteplads.
\nMen ofte er tankerne g\u00e5et deres egne veje, og de er igen og igen endt i det mareridt, der rystede os s\u00e5 voldsomt. Rystede os, ja, og det er i grunden s\u00e6rt, for vi er jo s\u00e5 h\u00e6rdede, vi ser vold og terror p\u00e5 TV hver dag, vi ser b\u00f8rn sulte, folk flygte, naturkatastrofer ramme i fl\u00e6ng og krige h\u00e6rge, og det drejer sig om mange hundreder, ja tusinder af mennesker \u2013 s\u00e5 ufattelige tal og s\u00e5 ufattelige lidelser f\u00e5r vi daglig serveret, og alligevel eller m\u00e5ske netop derfor p\u00e5virker det os kun i middelsv\u00e6r grad.
\nMen det, der skete i Norge, ramte os i hjertet, og jeg tror ikke, der nogensinde er blevet gr\u00e6dt s\u00e5 mange t\u00e5rer i Skandinavien for s\u00e5 f\u00e5 mennesker p\u00e5 s\u00e5 kort tid. Vi s\u00e5 jo de ansigter, og vi fik b\u00f8rnenes og de unges navne l\u00e6st op, vi s\u00e5 deres familier i den dybeste fortvivlelse. Det kom s\u00e5 n\u00e6r p\u00e5.
\nOg s\u00e5 skete det i et nordisk land. Og endnu v\u00e6rre: det kom ikke snigende ude fra den farlige omverden, det kom indefra. Fra os selv, for gerningsmanden var en af vore egne. Vi kunne ikke distancere os fra ham ved at p\u00e5pege, at han jo havde rod i en middelalderlig og primitiv kultur med v\u00e6rdier s\u00e5 milefjernt fra vore.
\nNej, han er en af os. Han mener det samme som mange af os: kalder sig f.eks. en kristen ( det g\u00f8r vi ogs\u00e5), er stolt af sit land ( det er vi ogs\u00e5) er imod ideologier, fordi de g\u00f8r folk dumme ( det giver de fleste ham ret i). Selv hans kritik af de fremmede er jo ikke fremmed for ganske almindelige, p\u00e6ne borgere. Jeg h\u00f8rte forleden en fyr, som jeg ellers finder ret flink, sige, at det da er godt, at vi har rockerne, for de forst\u00e5r at s\u00e6tte indvandrerne p\u00e5 plads (!).
\nP\u00e5 alle andre m\u00e5der er ham, der nu ikke mere fortjener et navn, s\u00e5 helt almindelig: han opvokset med en enlig mor, men hun hverken slog, sultede eller misbrugte sit barn. Han havde en tryg barndom, og det er m\u00e5ske det, selve almindeligheden, der er mest skr\u00e6mmende.
\nAfgrunden mellem ham og os ligger ikke i det, han t\u00e6nker om verden og det, vi t\u00e6nker om verden, den ligger i det, som de tanker og meninger fik ham til at g\u00f8re. Af \u00e5rsager, vi ikke kender, s\u00e5 er hans sind s\u00e5 afsindigt fuldt af had, at det har skabt ham om til et umenneske. For ham findes der ikke et \u201ddu\u201d men kun et \u201djeg\u201d.
\nHad er den farligste og ondeste f\u00f8lelse, der findes, og den gror som tidsler i os alle og fors\u00f8ger at kv\u00e6le alt andet. Lader vi hadet tage overh\u00e5nd, s\u00e5 kan det frygtelige ske. S\u00e5 kan vi blive kolde dr\u00e6bermaskiner, d\u00f8de robotter.
\nHadet dr\u00e6ber b\u00e5de den, der b\u00e6rer det i sig, og den, det retter sig mod. Det var det, vi s\u00e5 i Norge. Ingen beh\u00f8ver kr\u00e6ve d\u00f8dsstraf over robotten deroppe i Broderlandet. Han er allerede d\u00f8d. Det har han v\u00e6ret l\u00e6nge. Og kan vi l\u00e6re noget af h\u00e6ndelsen, s\u00e5 m\u00e5 det v\u00e6re, at vi altid b\u00f8r v\u00e6re p\u00e5 vagt, ikke overfor det fremmede udefra, men overfor det fremmede indefra.
\nOverfor det had, der dr\u00e6ber.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Forrige m\u00e5ned ville jeg have skrevet en klumme om den tragiske ulykke i Norge, men s\u00e5 kunne jeg ikke. Det var for t\u00e6t p\u00e5 og desuden for komplekst til at klemmes ned p\u00e5 en klummes knebne spalteplads. Men ofte … L\u00e6s resten