{"id":3029,"date":"2012-12-19T08:52:40","date_gmt":"2012-12-19T08:52:40","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=3029"},"modified":"2012-12-19T08:52:40","modified_gmt":"2012-12-19T08:52:40","slug":"fri-os-fra-det-onde","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/12\/19\/fri-os-fra-det-onde\/","title":{"rendered":"Fri os fra det onde …"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/p>\n

I den forl\u00f8bne uge skete det igen. En sindssyg person gik ind p\u00e5 en skole og dr\u00e6bte nogle b\u00f8rn. Det var i Amerika, og s\u00e5 t\u00e6nker vi, og det har vi ogs\u00e5 n\u00e6sten h\u00f8rt pr\u00e6sidenten sige, at det m\u00e5 h\u00e6nge sammen med den frie v\u00e5benhandel derovre.<\/p>\n

Det tror jeg slet ikke. Hvis der er en sammenh\u00e6ng med noget som helst, og det hele ikke er en ren og sk\u00e6r absurditet, s\u00e5 m\u00e5 det h\u00e6nge sammen med den m\u00e5de, vi behandler b\u00f8rn og unge p\u00e5. Udsatte b\u00f8rn og unge vel at m\u00e6rke. Ikke dem, der lever i normale og\u00a0trygge k\u00e5r, men dem, der lever i medmenneskelig isolation.<\/p>\n

Det ondes problem har eksisteret altid. I de\u00a0oldgamle tekster h\u00f8rer vi om kampen mellem de gode og onde kr\u00e6fter. I Tolkiens og andre fantasiverdener h\u00f8rer vi om den samme kamp. Og i vores lille daglige trummerum undg\u00e5r vi heller ikke at uds\u00e6tte os selv eller uds\u00e6tte andre for det onde.<\/p>\n

S\u00e5 kan vi bede\u00a0Fadervor nok s\u00e5 mange gange.<\/p>\n

Det onde er kommet for at blive.<\/p>\n

Og ja, jeg tror, at det er vores st\u00f8rste opgave p\u00e5 denne jord at bek\u00e6mpe det. At befri os og andre fra det. At l\u00e6gge afstand til det, eller m\u00e5ske tv\u00e6rtimod at stille op lige overfor: at konfronteres med det.<\/p>\n

Men jeg tror s\u00e5 til geng\u00e6ld ikke, at det onde findes i onde mennesker – jeg tror ikke p\u00e5 den store opdeling i Gud og Satan. I\u00a0Himmel og p\u00e5 Jord. Nej, den gammeltestamentlige Gud er efter min bedste overbevisning liges\u00e5 ond som han er god\u00a0– eller han handler ondt ( t\u00e6nk p\u00e5 de mange folkedrab, han pr\u00e6sterer)\u00a0\u00b4. Jeg forst\u00e5r mig i al fald ikke p\u00e5 Guds handlinger.<\/p>\n

Og Satan, ja han er trods sit brogede v\u00e6sen ind imellem slet ikke s\u00e5 ond endda.<\/p>\n

Nu v\u00e6ver ( eller sv\u00e6ver ) jeg i nogle tankebaner, hvorfra jeg nok burde holde mig langt v\u00e6k, dels for ikke at kede jer eller forarge jer, k\u00e6re l\u00e6sere, og desuden for ikke at blive uvenner med den ganske kristendom.<\/p>\n

Desuden: det ondes problem er der skrevet mange l\u00e6rde afhandlinger om uden at det derfor er blevet l\u00f8st,\u00a0og jeg kan ikke l\u00f8fte\u00a0s\u00e5 meget som en flig af det sl\u00f8r af mystik, der indhyller det.<\/p>\n

Jeg sidder ind i mellem og gnasker p\u00e5 en afhandling om selvsamme problem – en idehistorisk redeg\u00f8relse for\u00a0THEODICE-PROBLEMET\u00a0med udgangspunkt i en brevveksling mellem filosofferne Bayle og Leibniz – det kan man nok blive klogere af, men aldrig klog nok til at begribe, hvordan Gud kan tillade det onde, n\u00e5r han er alm\u00e6gtig.<\/p>\n

Som kristen b\u00f8r jeg vel se at f\u00e5 has p\u00e5 de ting.<\/p>\n

Men det kan vi vende tilbage til. Herunder af tegneren NEX – illustration til en artikel i Randers Amtsavis d.2 januar 2012: Nyt\u00e5rs\u00f8nsker. Artiklen handler ogs\u00e5 om ondskaben i verden, s\u00e5 den passer godt her.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Lige nu vil jeg hellere tale jordn\u00e6rt om samfund og mennesker og holde Gud udenfor. Og jeg tror, at den m\u00e5de, vi behandler b\u00f8rn og unge\u00a0p\u00e5, er med til at bestemme, hvordan de bliver i deres liv og hvordan de kommer til at handle. Det er mishandling af b\u00f8rn, vi skal forbyde. Ikke v\u00e5ben. Jeg har skrevet flere b\u00f8ger om b\u00f8rn ud fra de tanker.<\/p>\n

For\u00a0flere \u00e5r siden gik en\u00a0student i \u00c5rhus amok\u00a0pr\u00e6cis som den unge mand i Amerika forleden. Han l\u00e6ste massekommunikation p\u00e5 universitetet, og var det man s\u00e5 nedladende og dog med et muntert glimt i \u00f8jet kalder en evighedsstudent.<\/p>\n

Han tog et gev\u00e6r, gik ind p\u00e5 kantinen i Tr\u00f8jborg og dr\u00e6bte nogle tilf\u00e6ldige unge mennesker. P\u00e5 den tid boede min datter, Mette,\u00a0p\u00e5 Tr\u00f8jborg og kom vel ogs\u00e5 i kantinen. Det var pludselig s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, og det sendte chockb\u00f8lger gennem os. Da de havde lagt sig, skrev jeg nedenst\u00e5ende novelle. Den st\u00e5r i samlingen “Mellemlandet.”<\/p>\n

\n

G\u00e5r \u2026 ikke alene<\/span><\/em><\/h2>\n

Nu g\u00e5r det meget bedre. Han kan tr\u00e6kke vejret, og det er altid noget. Det g\u00f8r han s\u00e5. I langsomme tr\u00e6k. Ind og ud, ind og ud. Han kan ogs\u00e5 se. \u00d8jnene er i hovedet, som de skal. Der er ikke noget i vejen der.<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/strong>
\n\u00a0\u00a0 <\/span><\/strong>Men i dag kan han ikke rejse sig. S\u00e5 bliver han liggende. Og tr\u00e6kker vejret. Og ser. Rundt om ham er tingene, som de skal v\u00e6re. Det er godt. Der er meget, der er i orden. Bordet og stolen, han har kun en, beh\u00f8ver ikke to. De st\u00e5r pr\u00e6cis som de skal, med kun 20 centimeters afstand. Og b\u00f8gerne. Is\u00e6r dem. De liner sig op p\u00e5 hver sin plads, ingen afstand der. Tavse st\u00e5r de, selv om de er fulde af ord. Ikke mange farver p\u00e5 hans bogrygge. Ro der ogs\u00e5. Ingen skingre skrig fra den side. S\u00e5 er der papiret. Ogs\u00e5 det ligger, hvor det skal, parat til alt muligt. Computer har han ikke. Vil ikke. Men han har nok endda. Af alting. Nok til, at han kan n\u00e5 at blive tr\u00e6t af at ligge her og se p\u00e5 det. Stirre til det svier i \u00f8jnene. Og t\u00e6nke p\u00e5 det. For han kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 t\u00e6nke. Han sl\u00e5r ikke tankerne fra, n\u00e5r han l\u00e6gger sig, eller f\u00f8r, eller efter. Han sl\u00e5r aldrig tankerne fra. Dem, der siger noget andet, lyver. Hvem skulle ogs\u00e5 sige noget? Der er ikke andre. Der er kun ham.<\/strong><\/span><\/span>
\nI g\u00e5r. Nej, han vil ikke t\u00e6nke p\u00e5 i g\u00e5r.<\/span><\/span>
\nOg nu kan han jo igen tr\u00e6kke vejret, det m\u00e5 han holde fast ved. Ikke glemme det, ikke et sekund glemme det. Tr\u00e6kke vejret. Andet ville v\u00e6re fatalt. Fatalt, gentager han langsomt. Er glad for det ord. Fatalisme, siger han. Han skal bruge dem, alle de ord, de kr\u00e6ves af ham i dommens time. Og han m\u00e5 ikke glemme et eneste. I ordene ligger hans liv og skvulper som et tungt legeme i b\u00f8lgegreb. Og han m\u00e5 holde fast i hvert eneste, ellers drukner han. Ja, s\u00e5dan er det: Hvis han slipper sit tag i ordene, eller de slipper deres tag i ham, s\u00e5 er han f\u00e6rdig. Og s\u00e5 bliver han aldrig f\u00e6rdig. <\/span><\/span>
\nEvighedsstudent allerede. Men han vil ikke mere derud<\/span><\/em><\/span><\/span>. Der, hvor han var i g\u00e5r, og han skynder sig at sluge tanken om i g\u00e5r. S\u00e5 er den ikke l\u00e6ngere. <\/span><\/span>
\n\u00d8jnene glider sindigt rundt i rummet og ser, at det er godt. At alt er godt. Endda meget bedre, end han havde t\u00e6nkte sig det. Bedre end i g\u00e5r. I g\u00e5r, nej. Det er lige meget. I g\u00e5r ligger udenfor. Hvor han ikke har noget at komme efter. <\/span><\/span>
\nS\u00e5 h\u00f8rer han skridt. Ude p\u00e5 gangen. Selv om han ikke vil, s\u00e5 kan han godt h\u00f8re. Hvorfor skulle han \u00f8nske at h\u00f8re? At se og at tr\u00e6kke vejret, det r\u00e6kker for ham. Er mere end rigeligt, synes han. H\u00f8relsen er fatal, den tr\u00e6nger gennem alle sp\u00e6rringer. H\u00f8relsen bringer ham ud af rummet. Og der vil han ikke v\u00e6re. Ikke i dag. I hvert fald ikke i dag. Men s\u00e5 er latteren der. Lige uden for hans d\u00f8r.\u00a0 <\/span><\/span><\/span>Den siver ubluf\u00e6rdigt ind. Pigelatter, hvad skal du her? <\/span><\/span>
\nHan presser h\u00e6nderne mod \u00f8rerne, klemmer af alle kr\u00e6fter, men h\u00f8rer alligevel latteren boble. To t\u00f8ser, kan han ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke og ser op p\u00e5 sine n\u00f8gne hvide v\u00e6gge. T\u00f8ser. T\u00f8selatter. Hold op! Heldigvis for d\u00f8ren. Hvis den ikke havde v\u00e6ret \u2026 den kan dog kun lydene tr\u00e6nge gennem. Er da b\u00e5de lukket og l\u00e5st. Men de bliver ved. Og han har vidst det hele tiden. Den ene stemme er hendes. Den lyseste og gladeste. Nu kan han ogs\u00e5 h\u00f8re hende hvine: \u201dGuuuu \u2026 mener du det?\u201d Og den anden, som han ogs\u00e5 kender ansigt og krop p\u00e5, kn\u00e6kker sammen af grin. Som et siv foran hans d\u00f8r, bl\u00e6st omkuld. <\/span><\/span>
\nHan haler puden frem og presser den ned over hovedet og bliver ved, til han n\u00e6sten er kvalt. S\u00e5 fjerner han den og lytter. Pigerne er borte nu, og han fors\u00f8ger at genfinde roen fra f\u00f8r. Men nu er den kvast i pigefnis, og han kan ikke mere tr\u00e6kke vejret, det n\u00e6gter pure at tr\u00e6nge ind gennem n\u00e6sen. Han snapper efter luft med munden \u00e5ben og er igen farligt n\u00e6r ved at blive kvalt. S\u00e6tter sig op i sengen og hiver som en gal efter en smule ilt. Han kan stadig se. \u00d8jnene er i hovedet, men tingenes ro er forstyrret. Bordet fanger. B\u00f8gerne br\u00f8ler sygt i reolen, og stolen sk\u00e6rer sig ned i gulvet, s\u00e5 blodet l\u00f8ber i tynde striber hen over den brune flade. Han vil g\u00e5 hen og sparke til den, men kan ikke r\u00f8re sig. Kun sidde stiv i sin seng og hive efter vejret. Luft ind og luft ud. S\u00e5 kommer det v\u00e6ltende ind over ham. S\u00e5 voldsomt, at han skal kaste op, men dagen i g\u00e5r kan han ikke kaste fra sig. <\/span><\/span>
\nNu er den der. Lyslevende. Og i g\u00e5rs latter hvirvler dansende rundt i hans hoved. Og billederne danner frenetiske cirkler i hjernen og l\u00f8ber l\u00f8bsk og haler ham med. Modstandsl\u00f8s lader han sig tr\u00e6kke ind i parken. <\/span><\/span>
\nHan sidder med sin bog. Han skal l\u00e6se. Det er snart eksamen. Massekommunikation. Det er det, han l\u00e6ser. Og. Han kan jo alle ordene. Ord. Lader dem glide ind og fylde op. <\/span><\/span>
\nNu her sidder han i parken og er en ganske almindelig studerende, der ligner alle andre. Tingene er enkle. Hans bog, hans lyse h\u00e5r i for\u00e5rssolen. Hans alt for mange \u00e5r. Hans evighed. Han er bare en studerende. Det er et ord. Og i parken. Er her med sin bog. Har sat sig og l\u00e6ser. Ordene under ham suges op med \u00f8jnene, de fanger dem s\u00e5 let, og de bliver forst\u00e5elige i hans hoved. <\/span><\/span>
\nMassekommunikation og offentlighed. <\/span><\/span>
\nMassekommunikation og modoffentlighed. <\/span><\/span>
\nK\u00f8nsroller og medier. <\/span><\/span>
\nMedieteoretiske overvejelser. <\/span><\/span>
\nSociologiske traditioner. <\/span><\/span>
\nKapitel for kapitel. <\/span><\/span>
\nOrdene flyder. I dag er det s\u00e5 let. De siver lykkeligt ind i hjernen og bydes velkommen. Han forst\u00e5r dem. Eksamen. Den sorte mur blegner. Han skal nok klare det i \u00e5r. Det skal blive anderledes denne gang. Ordenes fortrolighed. Den m\u00e6rker han som n\u00e6sten ny. Og lovende. Solen st\u00e5r lige ned i bogen og kaster hvide reflekser mod \u00f8jnene, men de lange s\u00e6tningskonstruktioner l\u00f8ser sig op og tegner sig klart og tydeligt, synes han. <\/span><\/span>
\nS\u00e5 lige med \u00e9t er den der. Skyggen. Og han pr\u00f8ver med en kejtet h\u00e5ndbev\u00e6gelse at feje den til side. Men den bliver h\u00e6ngende over hans bog. En h\u00e5ndbev\u00e6gelse mere, og latteren v\u00e6lter ned over ham. <\/span><\/span>
\nHan ser op og misser ind i to bl\u00e5 pige\u00f8jne. En svimlen, som hang hun helt oppe i skyerne, og han presser l\u00e6berne sammen og lukker \u00f8jnene. Vil sige noget til hende. At hun skal g\u00e5. <\/span><\/span>
\nNej. <\/span><\/span>
\nAt hun skal blive. <\/span><\/span>
\nAt han vil. <\/span><\/span>
\nHende. <\/span><\/span>
\nHun ler. <\/span><\/span>
\n\u201dHej,\u201d siger hun s\u00e5, da hun er holdt op med at le. \u201dSidder du der og okser med en dum bog i det fine vejr?\u201d <\/span><\/span>
\n\u201dOkser?\u201d mumler han forfjamsket. <\/span><\/span>
\n\u201dIh, hvor er I sk\u00f8re alle sammen. At I gider!\u201d <\/span><\/span>
\nJa, s\u00e5dan taler hun. Og til ham. N\u00e6sten som om han var en almindelig ung mand og en, hun kendte. Det g\u00f8r hun ikke. De har set hinanden. Det er det hele, og han kan ikke huske, at de f\u00f8r har udvekslet ord. Men nu snakker hun. Hun snakker til ham. Og han vil svare. Men \u00f8jnene har allerede f\u00e5et for meget og lukker sig. Hvorfor? Hvad var det, de ikke ville se? Havde de blot set. Lige ind i hendes. Og uden at blinke. Havde de blot. Og hun s\u00e5 havde sagt noget mere, og hans mund havde svaret hende med \u00f8jnene \u00e5bne og langt inde i hendes. S\u00e5 var de kommet til at snakke. Sammen. <\/span><\/span>
\nMen. <\/span><\/span>
\nDet var s\u00e5 langt v\u00e6k og s\u00e5 helt umuligt, og han h\u00f8rer hende vr\u00e6nge, at han vist er pissesk\u00f8r. <\/span><\/span>
\nPisse. <\/span><\/span>
\nOg sk\u00f8r. <\/span><\/span>
\nOg s\u00e5 g\u00e5r hun. <\/span><\/span>
\nS\u00e5 snart han kan, tumler han op og l\u00f8ber ud af parken og ind p\u00e5 v\u00e6relset og l\u00e5ser d\u00f8ren og tr\u00e6kker gardinerne for. Og han husker hendes stemme og hendes \u00f8jne. Og han elsker hende. Elsker hende i m\u00f8rke og skam. Han bliver i sengen i tre dage. M\u00e5ske flere. M\u00e5ske er det kun to. Det er lige meget. Han fryser fast til lagenet og ligger der, og det er lige meget. Udenfor ler t\u00f8serne. Det er lige meget. Han kan blive liggende her. Og d\u00f8. Ja, han kan. D\u00f8. <\/span><\/span>
\nMen s\u00e5 rejser han sig pludselig og knytter n\u00e6verne og r\u00e5ber et rungende NEJ, som ingen h\u00f8rer. Eller ogs\u00e5 h\u00f8rer de det og t\u00e6nker, det sgu\u2019 da nok er ham den pissesk\u00f8re. <\/span><\/span>
\nHans NEJ bliver h\u00e6ngende og runger i hans \u00f8rer meget l\u00e6nge, og han st\u00e5r midt i rummet og ryster. Ryster, fordi han l\u00e6nge ingenting har spist. Og heller ikke sovet. Og fordi han ved, hvad han vil. <\/span><\/span>
\nNej, siger han igen og denne gang helt stille. Helt inde i sig selv mumler han et lille kr\u00f8llet nej. Han vil ikke d\u00f8 alene. Og han ved, at han heller ikke vil leve alene. <\/span><\/span>
\nS\u00e5 g\u00e5r han ud.<\/span><\/span>
\nI tasken ligger gev\u00e6ret. Det, han har arvet efter sin far, men aldrig brugt, for han er ingen j\u00e6ger, og han har aldrig kunnet overvinde sig til at skyde p\u00e5 noget levende. Han g\u00e5r ind p\u00e5 universitetet og hen til kantinen. S\u00e5 ser han hende og skyder. Og nogle stykker mere, fordi de st\u00e5r og skriger. <\/span><\/span>
\nHan skal ikke g\u00e5 alene mere. I selskab skal han rejse her fra. <\/span><\/span>
\nI en fest. S\u00e5 skyder han sig selv.<\/span><\/span>
\n\u00a0<\/span>\n<\/div>\n


<\/em><\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle I den forl\u00f8bne uge skete det igen. En sindssyg person gik ind p\u00e5 en skole og dr\u00e6bte nogle b\u00f8rn. … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[415,446,471],"class_list":["post-3029","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-brn-og-unge","tag-skolemassakre","tag-theodice-problemet","tag-vaben"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3029","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3029"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3029\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3029"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3029"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3029"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}