{"id":2974,"date":"2012-12-04T19:09:50","date_gmt":"2012-12-04T19:09:50","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=2974"},"modified":"2012-12-04T19:09:50","modified_gmt":"2012-12-04T19:09:50","slug":"100-livet-som-indsats","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/12\/04\/100-livet-som-indsats\/","title":{"rendered":"100 – Med livet som indsats"},"content":{"rendered":"

\u00a0Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong><\/p>\n

\u00a0\u00a0Vi begynder dette indl\u00e6g med et billede, I har set f\u00f8r, nemlig af S\u00f8ren Christensen og hans kone Mariane Madsdatter. De optr\u00e5dte ogs\u00e5 i indl\u00e6g 98, som havde titlen “g\u00e6ve folk fra Ranner\u00f8d”. Men dengang var jeg lidt i tvivl om, hvorvidt det virkelig var et billede af S\u00f8ren og Mariane. Det er jeg s\u00e5 ikke l\u00e6ngere, har nemlig lige l\u00e6st en bog om “det n\u00f8rrejydske redningsv\u00e6sen,” og i den tr\u00e6ffer man mange fortr\u00e6ffelige m\u00e6nd, og nogle af dem med billede, bl.a. S\u00f8ren.<\/p>\n

\"\"\"\"<\/a>\u00a0Her har vi den gamle gut. Helten fra Ranner\u00f8d. Helte var der jo en del af. Min egen oldefar Ole Houkj\u00e6r var en af dem, men han er nu ikke fotograferet til bogen. Det er til geng\u00e6ld Chresten Jensen H\u00f8genhaug, Ole Christian Madsen og Peter Madsen.
\nHerunder vil jeg kopiere den saglige og n\u00f8gterne beretning om tre af de forlis, hvor de ovenfor n\u00e6vnte m\u00e6nd virkede som reddere og frelste et antal menneskeliv fra drukned\u00f8den. At det ikke var nogen let sag viser de tre beretninger.
\nKuffen “Catharine” af Iheringsfehn:<\/em>
\nDen 19. Marts 1872 om Eftermiddagen Kl. halv tre modtog Opsynsmanden Meddelelse om, at der var strandet et Skib paa Raabjerg Strand omtrent 1\/2 Mil fra Stationen, og at man kunde se 3 Mand paa det sunkne Skib. Det bl\u00e6ste en haard NO. Storm med t\u00e6t Snefald. Opsynsmanden fik hurtig fat i 2 Mand og disse sendt til Ranner\u00f8d for at beordre det derboende Mandskab og Hestene til at m\u00f8de snarest muligt ved Kandestederne, og med alle de i Kandestederne v\u00e6rende Beboere, ialt 6 Mand, gik han i Gang med at kaste Sne, saa at Redningsbaaden kunde transporteres til Stranden. Kl. 4\u00bd kom Redningsmandskabet fra Ranner\u00f8d, men havde ikke Transporthestene med, da det var umuligt at bringe dem til Stationen. Opsynsmanden fik da fat i alle de Heste, som var i Kandestederne, nemlig 3 Par, og med stort Besv\u00e6r blev de trukket gennem de uhyre Snemasser til Stationshuset, hvor de kom kl. 5 og k\u00f8rte straks afsted med Redningsbaaden, men i den forf\u00e6rdelige Snestorm blev Hestene sky, da de kom paa Stranden, og det var umuligt at tr\u00e6kke Baaden gennem de ophobede Snedriver. Men uden Bet\u00e6nkning blev Baaden taget af Vognen, sat i S\u00f8en, og Hestene sendtes hjem. Redningsbaaden kom lykkelig fra Land, og heldigvis var der en god medgaaende Str\u00f8m til Strandingsstedet, saa at Baaden holdt ret imod den h\u00f8je Braads\u00f8, drev ned mod dette. Da Redningsbaaden var kommen den halve Vej, st\u00f8dte den mod et Vrag, men heldigvis kom der en h\u00f8j Braads\u00f8, som friede den fra dette igen. Efter 1\u00bd Times anstrengende Roning ankom Baaden til det strandede Skib, og var ved det f\u00f8rste Fors\u00f8g saa heldig at redde 3 Mand, en fjerde Mand var allerede om Formiddagen frossen ihjel. Redningsbaaden bragte de 3 Mand i Land kl. kvart over 7 om Aftenen i en meget forkommen Tilstand, ligesom Redningsmandskabet ogsaa var meget udmattet efter den besv\u00e6rlige Tur. Det var umuligt at bringe Redningsbaaden tilbage til Stationen, da der ingen Heste kunde komme til Stede, og den blev derfor bragt saa h\u00f8jt op, at den var i Sikkerhed. Det strandede Skib var Kuffen “Catharine” af Iheringsfehn, paa Rejse fra Ostfriesland til Frederiksstad i Ballast.” ( Citat side 179-180)<\/em>
\nSom man kan l\u00e6se, s\u00e5 var det et barsk job at redde forliste s\u00f8folk, og arbejdet vanskeliggjordes af de mange gamle vrag, der dengang stadig l\u00e5 indenfor revlerne.
\nHer et s\u00e5dant vrag, der ligger og hugger i b\u00f8lgerne ( femmastet skonnert):
\n\"\"<\/a>
\nDen n\u00e6ste beretning er fra samme bog ( Det n\u00f8rrejydske Redningsv\u00e6sen af C.P. Eisenreich.)
\nDen 29. September 1872 bl\u00e6ste det en meget haard vestlig Storm, og da Opsynsmanden om Morgenen kl. 4\u00bd kom paa Stranden, saa han, at Forstranden var oversaaet med Vragstykker, og ved at unders\u00f8ge n\u00e6rmere, saa han i Morgend\u00e6mringen en lille Klynge af Mennesker 150 Favne fra Land til Tider komme til Syne i den h\u00f8je Braads\u00f8. Hurtig l\u00f8b Opsynsmanden hjem og fik ved Ilbud tilkaldt Stationsmandskabet og Ejerne af Transporthestene fra Ranner\u00f8d, og alle m\u00f8dte Kl. 6\u00bd om Morgenen. Kl. kvarter i 7 gik Radningsbaaden fra Land, og efter en lang og overordentlig anstrengende Rotur lykkedes det at komme ud til de skibbrudne. Derf andtes ikke det mindste tilbage af Skibsskroget, Ankrene var faldne ned og blevet h\u00e6ngende i Vaterstagene, og begge Skibets Master laa flydende, snart over og snart under Vandet, og de skibbrudne, ialt 6 Mand, havde fastsurret sig til den ene Mast. Efter mange Anstrengelser lykkedes det at faa Forbindelse med de skibbrudne, og de kom alle i Redningsbaaden, efter at denne flere Gange havde hugget mod Vragdele, som ikke kunde ses, og derved faaet en Del Skade, og de landsattes heldig Kl. 8\u00bd Formiddag. Det strandede Skib var Skonnertbriggen “Salvador” af Sandefjord, paa Rejse fra Dysart til Helsing\u00f8r med Kul.” ( Citat side 180)<\/em>
\n<\/em>Den sidste af de tre beretninger handler om skonnerten “Courier”, der strandede ved Kandestederne 7. December 1878:
\n“Den 7. December 1878, Morgen kl. 8, modtog Opsynsmanden Melding om, at 2 Skibe var indstrandede, det ene 1\/4 Mil Vest for Stationene og det andet \u00bd Mil i \u00f8stlig Retning. Det bl\u00e6ste en Merssejlskuling af NNO., som efterhaanden tiltog i Styrke til en Storm med Snebyger. Mandskabet og Hestene tilsagdes hurtigt, og Redningsbaaden og Raketapparaterne bragtes paa Stranden. Det besluttedes at tage til den vestlige Stranding, som var en Skonnert, der var sunken paa Ydersiden af 3. Revle, omtrent 180 Favne fra Land, og hvor Bes\u00e6tningen havde s\u00f8gt Tilflugt i Rigningen. Kl. 9 3\/4 Formiddag sattes Redningsbaaden fra Land og kom ud mod 3. Revle, men det var umuligt at borde Skibet eller faa Forbindelse dermed paa Grund af den h\u00f8je S\u00f8, og Baaden brev i L\u00e6. 5 Gange blev det fors\u00f8gt at ro Baaden op, men uden Held, og tilsidst var Baadmandskabet saa udmattet, at der maatte holdes til Land Kl. 1 Eftermiddag. Da Baaden var punpet l\u00e6ns, blev den l\u00e6sset paa Vogn og k\u00f8rtes uden Ophold op til Luvart igen og gik ud med det samme Mandskab igen. Efter stor Anstrengelse lykkedes det at borde Skibet, og der kastedes Liner til Bes\u00e6tningen, som en for en sprang i Havet og haledes ind i Redningsbaaden, de 2 af dem var n\u00e6sten livl\u00f8se. Kl. 3 1\/4 Eftermiddag landede Redningsbaaden velbeholden med hele Mandskabet, 7 Mand, og der blev strak truffet Anstalter til at k\u00f8re dem i Kvarter, saa de kunde faa forn\u00f8den L\u00e6gehj\u00e6lp. Ogsaa Redningsmandskabet var saa forkommen, at de ikke kunde hj\u00e6lpe til med at bringe Badden i Hus, men der maatte lejes andet Mandskab dertil. Det strandede Skib var Skonnerten “Courier” af Greifswalde, paa Rejse fra Schiedam til Stettin med Lerjord.<\/em>
\nFor alle 3 forann\u00e6vnte Virksomheder modtog Redningsstationens Personale Ekstrabel\u00f8nninger saavel af den danske som af de paag\u00e6ldende udenlandske Regeringer.” ( Citat side 180-81)<\/em>
\n<\/em>Disse tre beretninger er n\u00f8gterne og pr\u00e6cise – der er ikke indlagt nogen form for drameffekter eller f\u00f8lelsesladede formuleringer. Anderledes forholder det sig med andre beretninger om samme f\u00e6nomen = forlis og storm. Se f.eks. indl\u00e6g nr. 19 i kategorien Hjemstavnsroman om Briggen Daphnes forlis i 1862.
\nDu kan m\u00e5ske ogs\u00e5 g\u00e5 tilbage til indl\u00e6g nr.93 og l\u00e6se om Kandesterne der – her h\u00f8rer man, hvordan traditionen med at pleje skibbrudne udviklede sig til hoteldrift. Det var driftige folk, der beboede egnen – de var vant til at k\u00e6mpe med naturkr\u00e6fterne og de gav ikke op for lidt modstand. Her under et billede af endnu en af de modige redningsm\u00e6nd: Chresten H\u00f8genhaug, grundl\u00e6ggeren af Hjorths hotel:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Om H\u00f8genhaug fort\u00e6lles f\u00f8lgende i Det n\u00f8rrejydske Redningsv\u00e6sen:Christen Jensen H\u00f8genhaug blev ansat som Baadsmand den 1. Januar 1864, avancerede den 1. Oktober 1882 til Baadformand og var endelig Stationens Opsynsmand fra 1. November 1892 til 1. Oktober 1909, da han tog sin Afsked paa Grund af Alder, og d\u00f8de den 26. April 1913. I sin omtrent 46-aarige Virksomhed deltog han 26 Gange med Redningsbaaden i Redning af 149 skibbrudne. Han var dekoreret med Fortjenstmedaljen i S\u00f8lv, Redningsv\u00e6senets Jubil\u00e6umsmedalje og Dannebrogsm\u00e6ndenes H\u00e6derstegn.( Citat side 181 )<\/em>
\nHerunder kan man l\u00e6se en lille beretning fra Tidsskrift for Redningsv\u00e6sen:
\n\"\"<\/a>
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00a0Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle \u00a0\u00a0Vi begynder dette indl\u00e6g med et billede, I har set f\u00f8r, nemlig af S\u00f8ren Christensen og hans kone Mariane … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[155,253,376,379],"class_list":["post-2974","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-forlis","tag-kandestederne","tag-rannerod","tag-redningsvaesen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2974","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2974"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2974\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2974"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2974"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2974"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}