\nSom jeg skrev i et af de f\u00f8rste hjemstavnsindl\u00e6g, s\u00e5 er naturen p\u00e5 Skagen Odde s\u00e5 helt eventyrligt anderledes end i resten af landet. Eller resten af verden for den sags skyld.
\nEventyrligt, ja, s\u00e5dan kan det tage sig ud for en nutidsbetragter, der kommer her for at nyde naturen – og s\u00e5dan har det ogs\u00e5 set ud for mange af de kunstnere, der kom hertil\u00a0i 1800tallets sidste halvdel.
\nLyset, himlen, lyngen, de gr\u00e5 og hvide klitter, sandet og havet, der skifter udseende hvert \u00f8jeblik. Alt det. Det f\u00e5s ikke smukkere noget sted p\u00e5 kloden. Det synes vi i al fald, som har r\u00f8dder her.
\nEventyrligt som i en smuk dr\u00f8m, jo, men for mindre end et par hundrede \u00e5r siden var det snarere eventyrligt som i et r\u00e6dsomt mareridt. Og det var et mareridt, der havde varet i mere end to hundrede \u00e5r og som aldrig syntes at ville holde op.
\nDet var i sandflugtens tid.
\nSom jeg ogs\u00e5 skrev i et af de f\u00f8rste indl\u00e6g, s\u00e5 var her engang frodige enge og store bevoksninger af l\u00f8vf\u00e6ldende tr\u00e6er, der har kunnet tage af for vinden og lidt efter lidt skabe et mildere klima. Mette H.H. Hansen kommenterede et af mine indl\u00e6g med en bem\u00e6rkning om, at vist var her gr\u00f8nt engang, men det gr\u00f8nne voksede p\u00e5 sand. Sand har altid v\u00e6ret grundlaget for den biotop, man kunne finde her: n\u00f8jsomme planter af forskellig slags.
\nMen jeg tror stadig, at sandet, i al fald n\u00e5r vi kommer op i slutningen af Middelalderen kun har v\u00e6ret at finde ude i kystomr\u00e5derne, mens de indre str\u00e6kninger efterh\u00e5nden er blevet d\u00e6kket af et\u00a0muldlag. Og det har givet gode muligheder for agerbrug af forskellig art.
\nHer p\u00e5 Odden boede mennesker ligefra den tidlige Stenalder og hele vejen op gennem Broncealderen – s\u00e5 har der v\u00e6ret et slip, hvor landskabet l\u00e5 mennesketomt hen, men jo ikke var tomt for vegetation og dyreliv. I tidlig Middelalder v\u00e6lger kongen Skagen Odde som gr\u00e6sningssted for sine stridsheste, og her har g\u00e5et heste gennem hele den lange Middelalder, og det er netop i slutningen af den, at Skagen by fik sin absolutte storhedstid med et indbringende agerbrug og et blomstrende fiskeri, der sendte skibe med fisk helt ned til R\u00fcgen og \u00f8stover til K\u00f8benhavn.
\nOg jorden, ja dels har l\u00f8vet fra de mange tr\u00e6er og g\u00f8dningen fra de mange heste langsomt skabt det golde sand om til muldjord ( et tyndt lag muligvis og s\u00e5rbart,\u00a0men dog … ) og dels har den voksende velstand skabt midler til udvikling af b\u00e5de landbrugs- og fiskerimetoder. Der var v\u00e6kst p\u00e5 alle omr\u00e5der.
\nS\u00e5 kom\u00a0den store sandflugt.
\nHvorfor?
\nDet har helt sikkert bl.a. v\u00e6ret klimaforandringerne – fra mit arbejde med salmedigteren Thomas Kingo kender jeg lidt til den forandring:\u00a0klimaet blev barskere op gennem 1600tallet- der rasede voldsomme storme \u00e5r efter \u00e5r, og stormfloder oversv\u00f8mmede store str\u00e6kninger b\u00e5de her i det nordlige og i det sydvestlige Danmark. Vintrene var n\u00e6rmest artiske – det var i det \u00e5rhundrede,\u00a0hvor man om vinteren ikke beh\u00f8vede broer over Sund og B\u00e6lt, ja, hvor fjenden kunne g\u00e5 med hele sin h\u00e6r og alt sit tros fra Sverrige til Sj\u00e6lland og videre over b\u00e6lterne til Jylland. Og den voldsomme kulde har betydet, at der blev brug for ekstra meget br\u00e6ndsel – skovhugsten har v\u00e6ret enorm. Krigene hjalp til i denne uheldige udvikling – ogs\u00e5 i den forbindelse blev der brug for ekstra meget tr\u00e6. Tr\u00e6f\u00e6ldningen er helt sikkert en af \u00e5rsagerne.
\nKlimaforandringerne ramte h\u00e5rdt – den lille istid var trods sin lidenhed barsk.
\nMen\u00a0ogs\u00e5 menneskenes levevis blev udslaggivende for den naturkatastrofe, der allerede i slutningen af 1500tallet truede. Man fjernede n\u00f8dvendig vegetation ved at br\u00e6nde lyng og ris og derved skabe \u00e5bne s\u00e5r i\u00a0kystlandskaberne, hvor sandet befriedes for planter og l\u00e5 i \u00e5bne miler som store hvide klitter. Og de var farlige. De voldsomme storme piskede sandet op og ind i landet, hvor det lagde sig p\u00e5 bondens marker og om folks g\u00e5rde og huse, ofte s\u00e5 \u00f8del\u00e6ggende, at beboerne m\u00e5tte flygte eller flytte deres ejendom, hvis de havde r\u00e5d til det.
\nMen da \u00f8vrigheden endelig i slutningen af 1700tallet reagerede positivt og satte ind med\u00a0massive og effektive sandflugtsd\u00e6mpende foranstaltninger, ja s\u00e5 var det sjovt nok de h\u00e5rdtramte b\u00f8nder selv, der obstruerede, og som gjorde, at det blev en langsommelig proces.
\nI det f\u00f8lgende vil jeg bringe en r\u00e6kke citater og kommentarer til belysning af ovenst\u00e5ende. De er snuppet fra Anthon Fuglsangs artikel “Bidrag til Sandflugtens Historie.” ( Jyske Samlinger Bind 5, r\u00e6kke 9 ( 1947) – jeg s\u00e5 vil senere supplere med andre skildringer af sandflugten, navnlig fordi Fuglsangs arbejde er koncentreret om dokumenter fra alle andre omr\u00e5der end\u00a0lige netop Skagen Odde, der\u00a0n\u00e6sten ikke omtales.
\n“Den almindelige D\u00e6mpning, der blev iv\u00e6rksat ved Forordning af 19. September 1792, gennemf\u00f8rtes i L\u00f8bet af en Menneskealder ved et uhyre Hoveri af B\u00f8nderne i de hjems\u00f8gte Amter under yderst slette Vilkaar og med n\u00e6sten ufattelig ringe Midler. Men Mindet om Sandflugtens Gru og D\u00e6mpningens tr\u00e6lse og tunge Byrde er blegnet.” ( s.163 )
\n“Sandflugtsd\u00e6mpningen blev et saare slidsomt Arbejde, om – og om – og om igen, Aar efter Aar. Sandflugtsstormenes ub\u00e6ndige Kraft og Fart satte Himmel og Jord i et forrygende Knog og kunde i mindre end et D\u00f8gn oprive, bortf\u00f8re, \u00f8del\u00e6gge, hvad der hidtil var udf\u00f8rt.” ( s.177)
\nDet er ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at det var vanskeligt at f\u00e5 b\u00f8nderne til at arbejde med p\u00e5 sandflugtsd\u00e6mpningen. Det var n\u00e6sten en slags slavearbejde, der gjorde, at de m\u00e5tte fors\u00f8mme det hjemlige virke p\u00e5 g\u00e5rden, og desuden stod de fjendtligt og uforst\u00e5ende overfor de mange nye forordninger. De var f. eks.fra Arrilds tid vant til fri drift i klitterne ( og det blev nu forbudt), og sandstormene var det efter deres mening ikke muligt at d\u00e6mpe – ja, det var halsl\u00f8s gerning, for det var jo som at gribe ind i selveste Skaberens store ubegribelige\u00a0Plan ( = Guds veje er uransagelige – skulle man nu til at ransage dem??)
\n“Ingen Lodsejer gjorde Oph\u00e6velser over, at Ko og Faar her blev gr\u00e6sset uden Tilladelse … Bonden ansaa Sandflugt som en Ovenfaldsskade, Guds haarde Hjems\u00f8gelse for Menneskets Synders Skyld. Det var en Braad, En gjorde vel i ikke at stampe imod, altsaa heller ikke Kongen og hans Sandflugtsv\u00e6sen.” ( s.184)
\nEn\u00a0ovenfaldsskade ( !!!! ) – herligt udtryk.
\nB\u00f8nderne blev tvangsudskrevne til arbejdet, og det var h\u00e5rdt, og de var ofte vrangvillige og gjorde, hvad de kunne for at sabotere planen:
\n“Derfor blev de f\u00f8rste Aar sv\u00e6re at komme igennem, ikke blot for B\u00f8nderne, men ogsaa for Sandflugtskommiss\u00e6rerne og Klitbetjentene, og Masser af Bondeklager blev indsendt til Amtmand og Rentekammer over formentlige Uretf\u00e6rdigheder og Overgreb” s.185)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Som jeg skrev i et af de f\u00f8rste hjemstavnsindl\u00e6g, s\u00e5 er naturen p\u00e5 Skagen Odde s\u00e5 helt eventyrligt anderledes end i resten af landet. Eller resten af verden for den sags skyld. Eventyrligt, ja, s\u00e5dan kan det tage sig … L\u00e6s resten