{"id":2737,"date":"2012-10-22T12:15:56","date_gmt":"2012-10-22T12:15:56","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=2737"},"modified":"2012-10-22T12:15:56","modified_gmt":"2012-10-22T12:15:56","slug":"96-den-jyske-hede-alheden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/10\/22\/96-den-jyske-hede-alheden\/","title":{"rendered":"96 – Den jyske Hede – Alheden"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong>.<\/strong><\/p>\n

Jeg har tidligere annonceret, at de n\u00e6ste emner ville blive: stormflod, sandflugt og strandinger. Det kommer dog til at vente lidt endnu, for f\u00f8rst vil vi kigge n\u00e6rmere p\u00e5 noget langt fredeligere, nemlig heden.<\/p>\n

\u00a0Det er den hede, vi kender fra Steen Steensen Blichers Hosekr\u00e6mmeren, jeg vil berette om, Alheden, og den er jo ikke n\u00f8dvendigvis\u00a0identisk med “vores” – alts\u00e5 Hulsig Hede. Men der er s\u00e5 mange sammenfald i skildringen af de to trods alt ret ens biotoper\u00a0: heden i Midt- og Vestjylland og heden i Nordjylland. Der er ogs\u00e5 forskelle – navnlig p\u00e5 det sociale og \u00f8konomiske omr\u00e5de – dem vil jeg slutte indl\u00e6gget af med.<\/p>\n

Indl\u00e6gget vil\u00a0resumere indholdet af en bog om den jyske hede, som er en slags\u00a0brud med den traditionelle m\u00e5de at betragte denne natur og navnlig dens indv\u00e5nere, hedeb\u00f8nderne, p\u00e5.<\/p>\n

Bogen hedder “Hedens Hemmeligheder” og er skrevet af Peter Henningsen i 1995.<\/p>\n

\"\"<\/a>Forfatteren indleder med at bedyre, at han vil feje alle falske forestillinger om den “stakkels fattige hedebonde” ud og forf\u00e6gte helt andre. Han skriver: “Jeg l\u00e6gger hovedet p\u00e5 blokken og s\u00f8ger at anl\u00e6gge et nyt og anderledes syn p\u00e5 heden og dens beboere.” ( Citat side 10)<\/em><\/p>\n

Det g\u00e6ngse billede af den jyske hede: ( citat side 16:) “Heden var grim og dermed basta!” og p\u00e5 samme side: “smuk er derimod en gul rapsmark eller en kornb\u00f8lgende ager.”<\/em><\/p>\n

Sk\u00f8nheden forholdt sig i almindelighed til nyttev\u00e6rdien.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 langt hen det syn Aakj\u00e6r anl\u00e6gger f.eks. i “Rugens Sange.” Der dog ogs\u00e5 indeholder k\u00e6rlighed til heden\u00a0og et \u00f8nske om at bevare den.<\/p>\n

Bondens hverdag var den sandfygende hedeslette. (Citat side 24) “Hedebondens land bestod af lyng og sand, br\u00e6gende f\u00e5r og kullede kirker.” Og citat fra side 27: “Muld- og sandflugt h\u00f8rte s\u00e5ledes til dagens orden for hedebonden i det 18. \u00e5rh..<\/em>“<\/p>\n

HEDEN CA. 1770:<\/strong><\/p>\n

<\/strong>Oplysningstidens syn: “Heden m\u00e5tte nyttigg\u00f8res s\u00e5 hurtigt som det kunne lade sig g\u00f8re ved hj\u00e6lp af en provokeret befolkningstilv\u00e6kst og hedeopdyrkning.” ( S.33) –<\/em> med befolkningstilv\u00e6kst t\u00e6nktes p\u00e5 indvandring fra Tyskland og kolonisering af store dele af heden.<\/p>\n

“Lyngen” repr\u00e6senterede det uv\u00e6sen, der skulle rykkes op med rode.<\/p>\n

1866 – Det Danske Hedeselskab stiftes.<\/p>\n

Der er dog ogs\u00e5 andre synspunkter end den rene udnyttelse. “Med hedens forsvinden forsvandt ogs\u00e5 en gammel traditionsbunden landbokultur.” ( s.40)<\/em><\/p>\n

LYNGENS NATUR<\/strong><\/p>\n

Heden er et nordeurop\u00e6isk f\u00e6nomen ( Lyngheden)<\/p>\n

Hedebonden m\u00e5tte ern\u00e6re sig ved andet end agerbrug, f.eks.: pottemageri, hosebinding, t\u00f8rvegravning, stude-og hesteprangen.<\/p>\n

N\u00e5r heden fredes,\u00a0d\u00f8r lyngen. For at kunne overleve, skal den behandles h\u00e5rdh\u00e6ndet: afbr\u00e6nding og kreaturgr\u00e6sning.<\/p>\n

Hedebonden viste det!<\/p>\n

B\u00f8nderne lod gr\u00e6sse og afbr\u00e6nde, for de \u00f8nskede at bevare lyngen, der for dem var en ressource. ( s.44)<\/p>\n

“Da man …\u00a0lod kulturproduktet hede f\u00e5 fred og ro ( = fredning) begyndte arealerne at \u00e6ndre sig til gr\u00e6sgang og sprang derefter i skov.” ( s.45.)<\/em><\/p>\n

Pollenanalyser viser, at lyngen “erobrede” skoven ( s.48) – samme analyser viser, at heden er en realitet l\u00e6nge f\u00f8r Middelalderen.<\/p>\n

B\u00f8nderne har allerede i yngre stenalder og bronzealder drevet svedjebrug ( afbr\u00e6nding) og flyttet deres dyrkning fra sted til sted. ( s.49)<\/p>\n

Nye unders\u00f8gelser ( Odgaard) viser, at “heden sandsynligvis havde sin st\u00f8rste udbredelse i den yngre jernalder og \u00e6ldre middelalder. (S.55)<\/em><\/p>\n

STATEN, FOLKET OG\u00a0VESTJYLLAND<\/strong><\/p>\n

De karle, der blev indroullerede i landmilitsen skulle m\u00f8de HVER s\u00f8ndag p\u00e5 den n\u00e6rmeste eksecitsplads – mange m\u00e5tte g\u00e5 op til 30 kilometer sommer og vinter for at komme frem til en s\u00e5dan plads. ( s.59) – tjenestetiden var 6 – 8 \u00e5r, derfor ikke s\u00e5 s\u00e6rt, at mange karle flygtede til udlandet ( Nordtyskland og Holland).<\/p>\n

1733 – stavnsb\u00e5ndet indf\u00f8res for at holde p\u00e5 de unge m\u00e6nd.<\/p>\n

Vestjyllands hedelandskabs beboere slap for de barske restriktioner alle andre almuefolk var underlagt ( som f.eks. hoveri og skatter)(61)<\/p>\n

40 % af Jylland var ren hede.<\/p>\n

Der herskede det rene anarki p\u00e5 heden, for der var ingen herrem\u00e6nd og langt til amtmanden.<\/p>\n

“Heden ans\u00e5s for farlig” – hederne betragtedes som store og ufremkommelige vildmarker, hvor man konstant var i fare for at l\u00f8be ind i omstrjfende ulvekobler, tatere og stim\u00e6nd.<\/p>\n

kun f\u00e5 skoler p\u00e5 hederne<\/p>\n

mange var f\u00e6steb\u00f8nder under de st\u00f8rre\u00a0g\u00e5rdejere eller pr\u00e6sterne.<\/p>\n

“Der synes at have v\u00e6ret en livlig trafik af drenge og karle, som s\u00f8gte v\u00e6k fra den tunge milits og de jyske heder.” ( s.69)<\/em><\/p>\n

der var ikke “f\u00f8de” nok p\u00e5\u00a0heden.\u00a0Man m\u00e5tte v\u00e6k.<\/p>\n

BRYDNINGSTIDER<\/strong><\/p>\n

To holdninger:<\/p>\n

Merkantilismen: Staten styrer erhvervslivet.<\/p>\n

Fysiokratismen: landet skal udvikles naturligt uden statens indblanding. (78)<\/p>\n

tyske kolonister p\u00e5 heden i 1700tallet = en vej til opdyrkning.<\/p>\n

I Fr. d. 5’tes tid ( 1746-66) tager opdyrkningen fart.<\/p>\n

Hedeb\u00f8nderne s\u00e5 ikke med milde \u00f8jne p\u00e5 koloniseringsprojektet. ( s.83)<\/p>\n

Lokkemad: frihed for skatter\u00a0og afgifter i 10 \u00e5r. Ingen milit\u00e6rudskrivning, ingen pligtk\u00f8rsel. Desuden penge til rejsen.<\/p>\n

Tyskerne kr\u00e6vede, at kolonierne blev bygget som store landsbyer. Det viste sig upraktisk, og de flyttede senere ud. Det var d\u00e5rlige huse, der v\u00e6ltede i storm ( s.90)<\/p>\n

300 tyske familier, hver med et lille hus, en have, 2 stude, en ko, en plov og en harve.<\/p>\n

De havde held med kartofler.<\/p>\n

Senere blev der uro: 68 familier blev udvist af landet p\u00e5 grund af uromageri.<\/p>\n

\n

\n

DEN ULYKSALIGE BONDESTAND<\/strong><\/p>\n

Hedeb\u00f8nderne var ikke interesserede i opdyrkning af heden. ( 105)<\/p>\n

Langt de fleste havde meget indbringende bierhverv ( s.106):<\/p>\n

f.eks.: en smule landbrug og derudover hosebinding<\/p>\n

De l\u00e6rde havde mange gode ideer til opdyrkning af heden, men b\u00f8nderne ville ikke samarbejde.<\/p>\n

Bondevejleder S\u00f8ren Thestrup skriver: “DE ( = b\u00f8nderne) vil komme let og som sovende til alle ting.” ( s.106)<\/em><\/p>\n

– men b\u00f8nderne var ikke fattige. De havde: Kv\u00e6g-ogstudealv, hosebinding, pottemageri, kultilvirkning og meget andet.<\/p>\n

– kv\u00e6get smugledes over Konge\u00e5en ved nattetide. ( s.107)<\/p>\n

Sort \u00f8konomi – ingen skat<\/p>\n

Land\u00f8konomerne regnede ikke b\u00f8ndernes erhverv som noget positivt – de s\u00e5 kun p\u00e5 kornavlen, og den var ringe, ergo var b\u00f8nderne fattige. ( s.107)<\/p>\n

Peter Henningsen skriver:( s.109) “Det var ligefrem en mani blandt tidens b\u00f8nder at fremstille sig selv fattigere end tilf\u00e6ldet var.”<\/em><\/p>\n

BEBYGGELSE OG BOLIG<\/strong><\/p>\n

\n

\n

Normalt: 3 eller 4 l\u00e6nger, bindingsv\u00e6rk. Til tag: lyngris eller rughalm – taglagt: hvert andet lag var halm hvert andet var lyng. Blev bundet med simer ( reb) af halm eller revlingeris. Gavlene t\u00e6kkedes med lyng – rygningsmaterialet var gr\u00e6st\u00f8rv.<\/p>\n

Stuehusenes ruminddeling svarer til dem i Nordjylland: forstue, bagvedliggende rum, dagligstue, k\u00f8kken med skorsten, sengekammer = husets grundstamme. Nogle har en storstue = endestue = fredsstue. En ekstra lille skorsten ved forgangen.<\/p>\n

Bageovnen ofte ude for sig selv med sp\u00e6ndhus foran. Sp\u00e6ndhus= lille primitiv konstruktion, ogs\u00e5 brugt som t\u00f8rvehus, h\u00f8nsehus, redskabshus etc.<\/p>\n

husmandssted = 5 – 6 fag<\/p>\n

g\u00e5rd = 7 – 18 fag<\/p>\n

lergulve – i bryggers kampesten<\/p>\n

lavt til loftet – det holdt p\u00e5 varmen<\/p>\n

HEDEB\u00d8NDER OG ENGB\u00d8NDER<\/strong><\/p>\n

Hedebonden ( som ikke har eng) rangerer lavest i det sociale og \u00f8konomiske hieraki<\/p>\n

Engen var hedens mest eftertragtede jordlod<\/p>\n

det vigtigste var symbiosen mellem ager, \u00e5, eng – kun de f\u00e6rreste var s\u00e5 heldige<\/p>\n

udmarken eller heden = bondens livsvigtige reserve = gr\u00e6sning af f\u00e5r og kv\u00e6g – t\u00e6kkemateriale – sk\u00e6rmbygning ( om g\u00e5rden) kostebinding – b\u00f8rstebinding – g\u00f8dning i form af aske – hedet\u00f8rv<\/p>\n

uden heden ville b\u00f8nderne ikke have adgang til bygningsmaterialer, br\u00e6ndsel, belysning, gr\u00e6sning, bialv og kompostg\u00f8dning<\/p>\n

heden = en velsignelse<\/p>\n

b\u00f8nderne vogtede over heden og afbr\u00e6ndte den med passende mellemrum for at holde den ved lige. ( s.151)<\/p>\n

gode og onde cirkler: den gode = g\u00e5rdm\u00e6nd med adgang til \u00e5, eng, ager = det ene gode f\u00f8rte det n\u00e6ste med sig: meget eng = meget gr\u00e6sning = mange k\u00f8er = megen g\u00f8dning. Den onde cirkel: efter hedebrand = risiko for sandflugt = mindre g\u00f8dning.<\/p>\n

AGERBRUGET P\u00c5 HEDEN I 1700 TALLET<\/strong><\/p>\n

ekstensivt. Jorden brugtes i nogle \u00e5r og hvilede s\u00e5 i op til 10 \u00e5r<\/p>\n

man br\u00e6kkede hedejorden op, satte ild til det oppl\u00f8jede, s\u00e5 at lyng og morlag gik til. S\u00e5 g\u00f8dedes jorden med asken. Der dyrkedes p\u00e5 den i 4-6 \u00e5r, hverefter brakl\u00e6gges den. S\u00e5 afbr\u00e6ndtes ageren igen = rotation fuldf\u00f8rt. ( s.154)<\/p>\n

hedet\u00f8rv anvendtes som fyldstof i m\u00f8ddingerne ( = g\u00f8dning)<\/p>\n

askeg\u00f8dning kunne skade jorden, fordi det indeholdt for meget sand, men som Henningen skriver: “Askeg\u00f8dningsteknikken var et udtryk for hedebondens m\u00f8jsommelige slid med at opveje den karrige naturs luner … han kunne ikke g\u00f8re andet, da kendskabet til kalk og mergel f\u00f8rst i 1800 tallet kun lige var i sin vorden.”<\/em><\/p>\n

KV\u00c6GBRUGET P\u00c5 HEDEN I 17 – 1800 TALLET<\/strong><\/p>\n

<\/strong>anseelig studeeksport<\/p>\n

engbonden holdt is\u00e6r mange stude og havde derfor en god \u00f8konomi. Om hedebonden skriver Henningsen: “Den “rene” hedebonde repr\u00e6senterede den af overleveringen beskrevne typiske hedebonde med forskellige bierhverv, og det er hans sk\u00e6bne, vi har f\u00e5et overleveret i de mange skildringer fra de jyske heder.”<\/em><\/p>\n

SANDFLUGT<\/strong><\/p>\n

hedebrand: “For\u00e5ret og sommeren igennem r\u00f8g og flammede hedebrandene, s\u00e5 som store. \u00c9n bonde sved lyngen af et stykke hede for at komme til at pl\u00f8je, en anden for at der n\u00e6ste \u00e5r kunne gro lidt mere gr\u00e6s til kreaturerne, en tredje for at drive hugormene v\u00e6k fra huset, en fjerde og en femte af andre grunde eller af rent vanvare.”<\/em> ( s. 189).<\/p>\n

ofte kom branden ud af kontrol og l\u00f8b l\u00f8bsk – det fik flyvesandet fri og sandflugt blev f\u00f8lgen. ( s. 190).<\/p>\n

\n

\n

i morlaget kunne ilden gemme sig og blusse op i bl\u00e6sevejr, og der kunne derved opst\u00e5 sandflugt.<\/p>\n

f\u00f8rst efter sandflugtsforordningen i 1792 begyndte bek\u00e6mpelsen ( d\u00e6mpelsen) af sandflugten.<\/p>\n

vanskeligt at f\u00e5 b\u00f8nderne interesserede i sandflugtd\u00e6mpningen: “mange syntes ikke anf\u00e6gtede af sandflugten. Sk\u00f8nt naboens marker l\u00e5 begravet i sand, r\u00f8rte hedebonden ikke en finger.” ( s.194)<\/em><\/p>\n

“kreaturdrift, t\u00f8rveskr\u00e6lning og hedebrand havde bevirket, at sandet under hedesletternes bortfl\u00f8jne muld ved kraftig vind kom i bev\u00e6gelse og bredte sig over store afstande, og store indsande var ikke noget sj\u00e6ldent syn.” ( side 195)<\/em><\/p>\n

Indsande = sandmile<\/p>\n

N\u00e5r b\u00f8nderne skumlede over sandd\u00e6mpningsforanstaltningerne var det m\u00e5ske ikke s\u00e5 s\u00e6rt. De blev udkommanderet til at g\u00f8re arbejdet. Og ofte skulle de g\u00e5 meget langt for at deltage. Henningsen skriver: “Det var forst\u00e5eligt nok h\u00e5rde l\u00f8jer for de ellers s\u00e5 selvst\u00e6ndige frib\u00f8nder, s\u00e5ledes at blive udkommanderet p\u00e5 tvangsarbejde, is\u00e6r da den lange vej og det usle nattely bevirkede, at b\u00e5de folk og heste var “uduelige til at forrette noget den tredje dag, og f\u00f8lgelig medtager en s\u00e5dan dags arbejde tre naturlige dage.”<\/em><\/p>\n

Det sandflugtsd\u00e6mpede areal blev “lagt i fred” dvs. at det ikke kunne dyrkes – derved mistede bonden mulighed for at bruge den.<\/p>\n

UDSKIFTNINGEN<\/strong><\/p>\n

Efter de store landbrugsreformer i 1700tallets sidste halvdel flytter b\u00f8nderne fra landsbyf\u00e6llesskabet og ud for sig selv. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 p\u00e5 heden. Men her var vandende delte:\u00a0 “Traditionalisterne … \u00f8nskede at bibeholde det gamle hedebrugssystem med dets ekstensive karakter.” ( s.224)<\/p>\n

Andre ville gerne udskifte. “Ved h\u00e5rdt slid og arbejde ville det v\u00e6re muligt at oparbejde en landbrugsdrift, der ikke lod engb\u00f8nderne noget efter. Incitamentet var \u00e5benlyst. Men f\u00f8rst skulle landsbyens jorder deles mellem b\u00f8nderne og det gik ikke for sig uden sv\u00e6rdslag.”\u00a0( s.225<\/em>)<\/p>\n

P\u00e5 heden l\u00e5 g\u00e5rdene ikke samlede i en klump som i \u00d8stdanmark. De l\u00e5 langs \u00e5er og enge og ofte langt fra hinanden. Her var der tradition for, at de store hedestr\u00e6kninger var f\u00e6llesarealer, og det bremsede for en egentlig opdyrkning.<\/p>\n

Henningsen skriver ( s.227) “De fattige husm\u00e6nd fik normalt det d\u00e5rligste stykke af heden. Det vil sige, at husm\u00e6ndene ofte kun havde d\u00e5rlig gr\u00e6sning og t\u00f8rvesk\u00e6r og de havde sikkert heller ikke adgang til de gode klynemoser.<\/em>“<\/p>\n

En stor jordforbedring begynder med anvendelsen af mergel i slutningen af 1700tallet og op gennem 1800 tallet. Allerede den pietistiske biskob Pontoppidan priser denne velsignede nyskabelse til landbrugsdriften med disse\u00a0blomstrende ord:<\/p>\n

“En m\u00e5delig blanding af mergel g\u00f8r samme virkning i jorden som krebs\u00f8jne eller andre absorberende ting i menneskets mave, nemlig\u00a0den tr\u00e6kker syrligheden til sig, eller indsuger frugtbarhedens forhindring, s\u00e6rdeles i en sid suragtig ager eller eng, som t\u00e5ler mest deraf. Dern\u00e6st dilaterer eller udvider den jordens mindste dele til alle sider, s\u00e5 at den alt for t\u00e6tte og seje ager blive usigelig sk\u00f8r og \u00e5ben, alts\u00e5 bekvem for luftens indtr\u00e6ngelse og de fine s\u00e6der\u00f8dders udstr\u00e6kning.”<\/em><\/p>\n

<\/em>Man kan vist sige, at kirken dengang havde et praktisk overblik over erhvervslivet. Det var ikke \u00e5ndelighed altsammen. Det er Thomas Bredsdorff, der sin bog om oplysningstiden “Den brogede oplysning” n\u00e6vner Pietismen som aktiv i oplysnings \u00f8jemed. Det f\u00e5r vi et godt eks. p\u00e5 her.<\/p>\n

Jeg vil slutte gennemgangen af bogen her. Der er flere kapitler – de handler om hvordan heden forandrer sig i 1800tallet, f.eks. st\u00e5r der meget om fors\u00f8gene med at f\u00f8re vandkanaler tv\u00e6rs gennem de t\u00f8rre hedestr\u00e6kninger.<\/p>\n

Her blot et lille resum\u00e9 fra bogens slutning:<\/p>\n

om udskiftningen skriver Henningen her: ( s.363) “Der er ingen tvivl om, at udskiftningen p\u00e5 den jyske hede fremmede selvsamme hedes opdyrkning, men p\u00e5 den anden side bidrog udskiftningen ogs\u00e5 til at sl\u00e5 bunden ud af det gamle landbrugssystem, der var afh\u00e6ngigt af de vidstrakte heder som ekstra ressource. Med udskiftning kom udstykningen og med udstykningen kom befolkningsfor\u00f8gelsen, der igen kr\u00e6vede mere jord og ny udstykning. Hederne svandt ind i takt med menneskefor\u00f8gelsen og med hedernes forsvinden bukkede de overvejende animalsk baserede landbrug under.<\/em>“<\/p>\n

Jeg synes, at jeg har f\u00e5et lidt mere end en basisviden om et omr\u00e5de af landets historie, vi ikke l\u00e6rte meget om i skolen. I litteraturen var det Blichers romantiske eller Aakj\u00e6rs nostalgiske syn p\u00e5 heden, vi fik kendskab til. Men heden som en stor v\u00e6rdi ikke kun \u00e6stetisk og naturhistorisk, men ogs\u00e5 \u00f8konomisk har jeg ikke vidst meget om tidligere. Man f\u00e5r i bogen indtryk af st\u00e6rke b\u00f8nder, der b\u00e5de var oplyste og virksomme folk, og som ikke stod tilbage for deres \u00f8stdanske landsm\u00e6nd.<\/p>\n

Heden i Nordjylland ligner nok i biologisk forstand heden i det \u00f8vrige Jylland, men der er store forskelle alligevel. B\u00f8nderne deroppe var i h\u00f8jere grad underlagt naturens lunefulde og m\u00e6gtige\u00a0kr\u00e6fter – stormfloder og sandflugt anrettede her skader, som var uoprettelige og som tvang b\u00f8nder og fiskere til ustandselig at bryde op og starte forfra. Det var en langt barskere kamp bare det at v\u00e6re i live. Den nordjyske bonde og fisker havde ikke den samme brede vifte af virksomheder som Alhedens beboer, men der var dog\u00a0andre indt\u00e6gtskilder, som slet ikke var s\u00e5 ringe. Det, der var andres ulykke, kunne v\u00e6re med til at forsyne indbyggerne i den fattige egn med alskens goder i form af b\u00e5de mad og materiel. Der var nemlig hvert \u00e5r mange forlis langs kysten, og det, der drev ind fra skibene, fandt ofte en plads i de sm\u00e5 hjem. Det var ulovligt javist, men det var studehandlen ogs\u00e5 for Alhedens bonde. Det samme anarki med hensyn til lands lov og ret herskede imidlertid begge steder, og der blev set gennem fingre med b\u00e5de det ene og det andet.<\/p>\n

Flere steder i sin bog sl\u00e5r Henningsen fast, at hedebonden alts\u00e5 ikke var fattig. Han havde sine indt\u00e6gter ved siden af, og de kastede af sig. Det er da ogs\u00e5\u00a0morsomt at se, at ikke s\u00e5 f\u00e5 af hedens b\u00f8rn klarer sig ganske glimrende i livet, ikke mindst takket v\u00e6re for\u00e6ldrenes vilje og evne til at s\u00e6tte dem i vej.<\/p>\n

En s\u00e5dan livsbane fik f.eks. hedebondes\u00f8nnen Peter Christensen. Jeg genfort\u00e6ller og citerer fra en artikel af Lars Deleuran i Personalhistorisk Tidsskrift 1999 – den udkom alts\u00e5 \u00e5ret efter Henningsens bog om Alheden.<\/p>\n

Peter var \u00e6ldste s\u00f8n i en flok p\u00e5 9 levende og 3 d\u00f8de b\u00f8rn. Fort\u00e6lleren er 75 \u00e5r, da han beretter om sin barndom, og som det ofte er tilf\u00e6ldet med den slags erindringer, s\u00e5 st\u00e5r alt i rosensk\u00e6r. Man f\u00e5r virkelig indtrykket af en r\u00e6kke lykkelige solfyldte dage – ogs\u00e5 selv om han ikke fortier de ret s\u00e5 mange kl\u00f8, der blev ham til del! Han mindes med den st\u00f8rste fryd sine herlige skarnssteger som f.eks. den dag, han bandt k\u00f8ernes haler sammen, da han skulle genne dem hjem, og et par l\u00f8b hver sin vej, den ene med en ekstra\u00a0vedh\u00e6ngt hale og den anden halel\u00f8s. Den dag gemte Peters mor sin dreng p\u00e5 h\u00f8loftet, indtil fars raseri havde lagt sig.<\/p>\n

En\u00a0behagelig barndom kan det nu ikke have v\u00e6ret. Han er kun en lille kn\u00e6gt, da han m\u00e5tte i marken og\u00a0pl\u00f8je sammen med pigen Lisberth. “han ( Peter) maatte ud med Lisberth for at l\u00e6re at pl\u00f8ie; naturligvis med Stude og en gammeldags Hjulplov, jeg kunde lige naa at faa fat paa Haandtagene, og Lisberth k\u00f8rte Studene.” ( s.40<\/em>)<\/p>\n

\n

Han bliver vogterdreng. Og senere\u00a0kommer han ud at tjene. Da er han i 12 -13 \u00e5rs alderen: “Da jeg var stor og st\u00e6rk samt nem paa N\u00e6verne maatte jeg tage fat paa alle forefaldende Arbeider: trille T\u00f8rv ud, sprede G\u00f8dning o. s. v. Paa Gaarden var der et par to Aars Plage der kildrede min \u00c6rgjerrighed, da jeg omsideer blev tiltroet til at k\u00f8re med dem, ja endog tilmed at pl\u00f8i for Husm\u00e6ndene<\/em>. ( s. 42)<\/p>\n

Det er karakteristisk, at han hele vejen igennem er glad for sit liv og ikke ser en eneste sort sky p\u00e5 sin himmel. En skyggel\u00f8s barndom, hvis man tager ham p\u00e5 ordet. Skal man sammenligne hans skildring med tidens sk\u00f8nlitter\u00e6re beskrivelser fra livet p\u00e5 landet i perioden, er det den flade og tamme “skolel\u00e6rerlitteratur”, der ligger n\u00e6rmest Peter Christensen.<\/p>\n

Navnlig g\u00e6lder det en forfatter som Zakarias Nielsen, der forsynede almuen med rosenr\u00f8de beskrivelser af livet p\u00e5 landet. Godt nok var der fattigdom, men gl\u00e6den og friheden og k\u00e6rligheden troen p\u00e5 Gud overvinder alt – og fattigdom kan b\u00e6res med et let sind: Jeg- b\u00e6rer- med- smil- min- byrde holdningen er herskende.<\/p>\n

Herover for st\u00e5r i krads mods\u00e6tning Jeppe Aakj\u00e6rs socialt indignerede fremstillinger af de fattiges k\u00e5r derude p\u00e5 landet – s\u00e6rlig klart og entydigt i romanen om tjenestedrengen Per i “Vredens B\u00f8rn” – her er der ingen lysende sol og varme, og man f\u00f8lger den lille drengs opv\u00e6kst i et milj\u00f8, hvor korporlig afstraffelse, slavearbejde og seksuelt misbrug er daglig kost for et lille forsvarsl\u00f8st og fattigt barn.<\/p>\n

Til slut et par eksempler fra Landhusholdningsselskabets beretning for 1877. Her st\u00e5r lidt om hedens opdyrkning:<\/p>\n

Niels Nielsen har i de sidste 16 Aar opdyrket 16 1\/2 t\u00f8nde land med spade og trilleb\u00f8r. Det store arbejde er saa meget mere rosv\u00e6rdigt, som hele arealet bestod af de saakaldte dopper, fyldte med dynd og t\u00f8rvejord i en dybde paa flere alen. Han har da f\u00f8rst opkastet dyndet af dopperne og derpaa med trilleb\u00f8r opfyldt disse med sandet af rimmerne for derefter atter at d\u00e6kke sandet med dyndet, saaledes at dette danner madjorden paa ageren, hvilken fremgangsmaade anses for n\u00f8dvendig ved kultiveringen af den slags hedeland. Da han tilmed er en agtv\u00e6rdig mand, anbefales han af sogneraadet og lanboforeningen til en h\u00e6dersgave. Niels Nielsen boede i Knasborg i Raabjerg sogn.<\/em><\/p>\n

Til huset Kringelhede, som S.C. Christensen k\u00f8bte i 1850, h\u00f8rte 22 t\u00f8nder land hvoraf fire var opdyrkede, resten mager, stenet hede. Bygningerne var ved at falde sammen. Folk mente, han snart maatte gaa fra huset, eftersom en saadan raa ejendom ingen indt\u00e6gt gav” … og fordi “heden gemte saa mange sten, at naar et stykke var gravet, kunne de optagne sten n\u00e6sten d\u00e6kke hele overfladen.” Men i 1854 havde han opdyrket 66 t\u00f8nder land hede af de 70 t\u00f8nder land, han nu ejede. <\/em><\/p>\n

De ryddede sten var nu samlet i et stendige paa 2100 alen, to-tre alen bredt og halvanden til to alen h\u00f8jt”, men dog forsikrede han, at et lige saa stort antal sten er brugt til veje og huller eller nedlagt som faskiner hist og her i marken.”<\/em><\/p>\n

\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle. Jeg har tidligere annonceret, at de n\u00e6ste emner ville blive: stormflod, sandflugt og strandinger. Det kommer dog til at … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[40,183,207,347,386,489],"class_list":["post-2737","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-alheden","tag-hedebonden","tag-hulsig-hede","tag-oplysning","tag-rimmer-og-dopper","tag-zakarias-nielsen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2737","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2737"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2737\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2737"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2737"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2737"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}