\nI 1600tallet var der ingen egentlige k\u00f8bm\u00e6nd i Skagen. – der var 1 skomager – 1 slagter – ( 1626)
\nKlitgaard mener, at Skagboerne var “r\u00f8vere” ved skibbrud – her er han uenig med Olavius.
\nEfter 1521 tilfaldt strandet gods ikke mere kongen men ejeren ( af skib og varer og andet vraggods
\nUnder Kalmarkrigen med Sverige 1611 gik Skagboerne vagt ved stranden dag og nat
\n1625 pesten rammer Skagen
\n1611-27 – Hekseepedemi h\u00e6rger hele Jylland – i Skagen “huserede” heksen Mette Jensdatter “Hosemette” og troldkarlen Christen S\u00f8rensen “Kl\u00f8r Kn\u00e6gt”
\nMette br\u00e6ndes januar 1624 – hun f\u00e5r skylden for det ringe fiskeri
\n29. september vidnede Niels Jensen Gaihede p\u00e5 Gaardbo Birketing imod “Kl\u00f8r Kn\u00e6gt” og ogs\u00e5 han bliver br\u00e6ndt p\u00e5 b\u00e5let.
\nUnder Tredive\u00e5rskrigen, hvor Chr.4. taber til Wallenstein, rykker fjenden op i Jylland – ogs\u00e5 Skagen bliver inddraget i krigen. Fyret slukkes for at foranledige strandinger af fjendtlige skibe.
\nKarred, Hulsig, Lundholm m.fl. har ikke fjender indkvarteret.
\nDer var mange “L\u00f8sg\u00e6ngere” i tiden ( hjeml\u00f8se) – de blev jaget fra by til by – der var ogs\u00e5 mange tiggerb\u00f8rn, der vandrede om til de d\u00f8de af sult og kulde og vanr\u00f8gt
\nDer var ingen kornavl i \u00e5rhundredet – ingen h\u00f8sl\u00e6t. Derimod en del f\u00e5r og k\u00f8er, som passedes af en markmand. T\u00f8rvegravning fandt sted.
\ni slutninge af 1600tallet spores en lille fremgang for landbrug
\ni 1718 tingl\u00e6ses og protokolleres f\u00f8lgende b\u00f8nskrift “Som Fiskeriet, vi fattige Mennesker udi H\u00f8jen eller Gammel Skagen skal n\u00e6re os, fattige Koner og B\u00f8rn af, har nu to Aars Tid v\u00e6ret saa meget slet, det vi ikke kunde have deraf til vores n\u00f8dt\u00f8rftige F\u00f8de og slet intet til andet N\u00f8dt\u00f8rft, derforuden Tid efter anden lidt stor Skade paa vores Fiskeredskab, som ved Storm og Uvejr er os fratagen, og er det, som vi alene skal\u00a0n\u00e6re os af, saa har og en Del af os ved sidste store Vandflod ( 25. dec. 1717) og Storm lidt stor Skade paa vores Huse og Hjem, som Vandfloden har bortjaget,” ( s.143)
\n1630 – forordning om forbud mod at f\u00e6rdes p\u00e5 stranden uden for at bese sine fiskeredskaber. Tyveri er en hyppig forseelse i Skagen ( s.147) = forbud mod at “l\u00f8be strandlangs”\u00a0efter en stranding.
\nStranden i Vendsyssel bortforpagtes i st\u00f8rre eller mindre dele til skiftende forpagtere
\ni 1679 strandede et engelsk skib syd for Rander\u00f8d, og skibes\u00a0blev vrag, men folkene reddedes i land. Beboerne i omegnen ( Bunken, Ranner\u00f8d, Hejselholt, Kyllesb\u00e6k, Raabjerg, Troldbjerg, Gajhede, Starholm og Aalb\u00e6k) stjal det ilanddrevne gods. ( s.154)
\n1768 var der kun 130 familier tilbage i hele Skagen ( s.179) ca.700 -800 mennesker
\nde fattige Skagboere l\u00e5nte udlevede heste, som de s\u00e5 brugte om sommeren og sk\u00f8d inden vinter. De lejede ogs\u00e5 k\u00f8er sommeren over ( 3-4 Rdlr. pr. stk. for 3 m\u00e5neder) – om vinteren m\u00e5tte de Skagboere, der selv havde k\u00f8er sende dem til fodring l\u00e6ngere nede i landet – (s.181)
\nS\u00f8ren Abildgaard ( arkivtegner) bes\u00f8ger Skagen i 1761 og skriver: “Ude paa dette smalle Strimmel Land er Ki\u00f8bstaden Skagen beliggende, som indbefatter trende smaa adskilte Byer, nemlig Vester- og \u00d8sterBy, som ligger ganske n\u00e6r hinanden paa den sydlige Strand omtrent en halv Mil indad fra Landets yderste Odde eller Grenen, den tredje By kaldes H\u00f8jen eller Gammel Skagen … men til Skagens Kirke-Sogn henh\u00f8rer endnu ti vidt fra hinanden adskilte smaa matrikulerede B\u00f8ndergaarde, som ligger vester hen ved de saakaldte Skagebunke og gr\u00e6nser til Raabjerg Sogn.”\u00a0( s.187)
\n5 – 6 huse er mur- og bindingsv\u00e6rkshuse – resten er bygget af t\u00f8mmer
\nen vejr- og en hestem\u00f8lle
\nAbildgaard omtaler Hovs\u00f8 – dyb og fuld af fisk ( s.188)
\nFor mange k\u00f8er – navnlig i “Bunkerne” – de \u00e6der marehalmen og risene
\nF\u00f8r Christian August Tetens 1794 blev byfoged blev klitvegetationen ikke beskyttet ved \u00f8vrighedens indgriben ( s.189)
\nTil sejlads: 10 skuder, 8 med d\u00e6k – 5 sejlingsb\u00e5de
\nTil fiskeri: 24 store fiskeb\u00e5de ( s.193)
\nDer er ingen havn – om vinteren tr\u00e6kkes b\u00e5dene p\u00e5 land.
\nNiels Thaarup ( s\u00f8n af digteren Thaarup) udsendt af “Det Mineralogiske Selskab” for at foretage jordbundsunders\u00f8gelser – han bes\u00f8ger Skagen i 1763
\nGod beskrivelse af Skagen 1806 af byfoged O.C.Lund, optaget i G.Begtrups “Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark” 4. bind s. 543 ( s. 211)
\nI Skagen Sogn … Bunken eller Skagens Landsbysogn = 5 steder = 68 personer ( s.211)
\nI selve Skagen = 850 personer, heraf er de 50 borgere og de 261 s\u00f8folk – 30 personer er under forsorg
\nOffentlige Bygninger: Fyrt\u00e5rn, Kapel, skolehus, r\u00e5dsstue, det gl. kirket\u00e5rn – 2 klokke- eller klanghuse.
\nSkibe: 24 jagter
\nmeget lidt agerjord – der avles en smule p\u00e5 byens f\u00e6lled.
\n300 f\u00e5r – 30 heste – 112 kv\u00e6g ( de 40 er lejek\u00f8er)
\nk\u00e6mnerkassens indhold i 1805: 83 Rdlr. 65,5 Skilling
\nIndt\u00e6gter mest fra gr\u00e6safgift
\nudgifter: 1 rdl. til veterin\u00e6rskolen 9 rdl og 2 mark til bfoged – 12 rdlr. til jordemor – 10 rdlr. til opvarmning af r\u00e5dsstue
\nder var ingen l\u00e6ge i Skagen og der gik to dage, inden den n\u00e6rmeste l\u00e6ge kunne n\u00e5 frem. Dette m\u00e6rkedes katastrofalt ved skibbrud.
\nIngen v\u00e6gtere, men der er heller ingen gader, de kunne g\u00e5 i.
\nIntet befordringsv\u00e6sen – og det er dyrt at holde hest.
\nRegler for brug af byens f\u00e6lled + de to damsteder. ( s.221)
\n1801 kom der ordre til at slukke Skagen Fyr, idet den engelske fl\u00e5de var p\u00e5 vej mod K\u00f8benhavn (s.223)
\nSkagen og L\u00f8kken inddrages i krigen 1807 – 1810 anl\u00e6gges et batteri begge steder
\nder kom soldater til Skagen
\nEngl\u00e6nderne stationerede et vagtskib ved Skagen Rev “the fury bomb”
\n1808 strander “The John” – et engelsk skib, og skagboerne g\u00f8r en stor indsats for at redde den fjendtlige bes\u00e6tning – de fik god behandling i Skagen, skriver en af passagererne James MacDonald: “Vi blev behandlede med st\u00f8rste Venlighed.”
\nDerimod g\u00e5r det anderledes for en brig, der strander \u00f8st for H\u00f8jen og erobres af borgerbev\u00e6bningen i Skagen. Man tager 10 fanger og erobrer 8 kanoner + skibet + et tysk skib, som strander samtidig ( en brig fra Bremen)
\n“Ved Skagen kunde v\u00e6re samlet en hel Flaade Kapere, som laa p\u00e5 Lur efter fjentlige Konvojer,” ( s.226)
\nMasser af s\u00f8folk gik i land i Skagen – N\u00e5r engl\u00e6nderne kaprede skibe i Skagerak, lod de bes\u00e6tningen ( minus et par stykker) sejle i Land i Robaade” ( s.226) – p\u00e5 den m\u00e5de kom der “liv” i Skagen i krigs\u00e5rene.
\nDer var et stort antal strandinger i de \u00e5r, hvor fyret jo p\u00e5 grund af krigen var slukket. Det var en virkelig god indt\u00e6gtskilde for byen. (s. 227)
\n1840 vinder 7 fiskere i det helt store lotteri ( hver fra 4000 til 7000 rdlr.)
\n1820 -1840 – mange indbringende strandinger.
\n23 skibe strandede p\u00e5 S\u00f8nderstrand og kun f\u00e5 reddedes
\nVed auktioner k\u00f8bte Skaboerne vrag op med restladninger – det var en god forretning
\nmange skibe gik p\u00e5 grund, men blev bragt flot igen, eks. barken “Watson” af Hull i 1839
\nM.A. Goldschmidts lille novelle i “Ekkoet” illustrerer, hvorledes man berigede sig p\u00e5 de skibbrudne og det i ond tro.
\nI f\u00f8rste halvdel af 1800tallet \u00e6ndrer byen sig ikke meget: stadig en samling spredte huse og ingen gader
\n“Kommer man s\u00f8v\u00e6rts til Skagen, maa man finde sig i at stige til Hest paa en Skagbos Ryg et langt Stykke ude i Kattegat og saaledes ride i Land.” ( s.244)
\nH.C. Andersen bes\u00f8ger Skagen i 1859 og skriver herom: “Hist paa de h\u00f8jeste Klitter mellem Huse og Kartoffelagre, hvor oppe man ser ud over Kattegattet og ind imellem Huse og Sandh\u00f8jder til det nye og gamle Fyrtaarn, samles i godt Vejr Fruentimmerne … Bakken kaldes Sladderbakken.” ( s.246)
\nBlicher bes\u00f8ger Skagen i 1839 og skriver om den samme sladderbakke ( som faktisk kaldtes Svallerbakken ( MH) , at: “Dette Forlystelses sted bes\u00f8ger – naar det er godt Vejr, som rigtignok sj\u00e6lden er – af Byens kvindelige Beboere. Hvad de egentlig more sig med, skal jeg lade v\u00e6re usagt, thi da jeg var deroppe, bl\u00e6ste det, som det plejer at g\u00f8re de 364 Dage af Aaret.” ( s. 247)
\nSvallerbakken findes endnu
\nG\u00e6stgivergaarden, hvor H.C.Andersen boede ejes af Erik Br\u00f8ndum i \u00d8sterby – enkefru Br\u00f8ndum byggede den i 1844. 1853 drevet af hendes svigers\u00f8n – i 1868 flyttes den til k\u00f8bmand Erik Br\u00f8ndums G\u00e5rd i \u00d8sterby. “Beboerne bes\u00f8rgede gerne deres Forn\u00f8denheder ved Husets \u00f8stre Gavl, saa det var altid med en vis Varsomhed, man passerede saadanne Steder i M\u00f8rke.” ( s. 250) Fra Justitsraad K\u00f8bmand L. Holst’ erindringer fra 1907)
\nIndtil 1854 ingen veje til Skagen
\nFra Skagen til Hulsig altid langs stranden
\nFra Hulsig til Frederikshavn ad en sandvej, der om vinteren kunne v\u00e6re ufarbar – (s. 250) – Ingen bro over Knasborg \u00c5 – og om vinteren var vadet livsfarligt at passere
\nTil Hj\u00f8rring langs med Nordstrand til Tversted – var kun muligt ved lavvande.
\nSt.St. Blicher: “Vestlig Profil af den cimriske Halv\u00f8” fra 1839 skriver herom
\n1854 – vej fra Skagen til Frederikshavn – men 4 heste var n\u00f8dvendige for at passere hen over milerne.
\n1870 d\u00e6kker man hovedgaden med ler og grus. Ogs\u00e5 sidegaderne blev forsynede med ler og grus – hentet med skibe fra Strandby
\nNogle \u00e5rstal:
\nca.1850 – indbyggertallet er nu 1400
\n1841 – ny kirke bygges
\n1851 postekspedition
\n1852 – redningsstation
\n1853 – kolera
\n1869 – sparekasse
\n1869 – bibliotek
\n1871 – signalstation
\n1872 – meterologisk station
\n1890 – jernbane
\n1901 – borgerskole
\n1904 – apotek
\n1907 – havn og gasv\u00e6rk
\n1913 – Skagen Avis
\n1916 – sygehus og Skagen Bank
\n1918 – elv\u00e6rk
\n1928 – 4082 indbyggere
\n4000 rdlr. sk\u00e6nkede til en kirke i Skagen fra nedl\u00e6ggelsen af det dansk-lutheranske kapel i London ( s. 296)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I 1600tallet var der ingen egentlige k\u00f8bm\u00e6nd i Skagen. – der var 1 skomager – 1 slagter – ( 1626) Klitgaard mener, at Skagboerne var “r\u00f8vere” ved skibbrud – her er han uenig med Olavius. Efter 1521 tilfaldt strandet … L\u00e6s resten