I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er ogs\u00e5 mulighed for at finde ind p\u00e5 de forskellige m\u00e5neders indl\u00e6g.\u00a0 P\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/a> kan man se og l\u00e6se om de b\u00f8ger, jeg har <\/strong>skrevet.<\/strong><\/p>\n Inden jeg fort\u00e6ller om bogen om Kandestederne – vil jeg svare p\u00e5 et sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg fik stillet forleden af en bekendt: “hvorn\u00e5r udkommer egentlig din roman?” Og hertil svarede jeg: “det ved jeg ikke”.<\/p>\n \u00a0At jeg nogensinde vil kunne skrive den roman er\u00a0et h\u00e5b, jeg har, og som jeg efterh\u00e5nden har fundet ud af, at jeg deler med andre. For sk\u00f8nt jeg aldrig blev eller bliver nogen best-seller – forfatter, s\u00e5\u00a0har jeg alligevel en del l\u00e6sere.\u00a0Og trofaste endda. Og dem vil jeg n\u00f8dig skuffe.<\/p>\n Jeg forestiller mig somme tider, at jeg vil f\u00e5 en \u00e5benbaring i en sen nattetime ( en \u00e5benbarelse, hvis jeg er rigtig heldig) og at den vil vise mig den vej, jeg skal g\u00e5. Indtil da forts\u00e6tter jeg\u00a0ufortr\u00f8den med at f\u00f8lge\u00a0stofsamlingens trange vej.<\/p>\n \u00a0Jeg vil i dag anbefale en bog, som jeg l\u00e6ste forrige \u00e5r og genl\u00e6ste forleden. Den er ogs\u00e5 n\u00e6vnt nu og da i tidligere indl\u00e6g om Skagen Landsogn ( se f.eks. forrige indl\u00e6g), men her vil jeg\u00a0redeg\u00f8re for (noget mere af) indholdet. Som man naturligvis kun f\u00e5r det rette udbytte af ved selv at l\u00e6se hele bogen: Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle. I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er … L\u00e6s resten
\n![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2012\/10\/I-begyndelsen-var-lyset.jpg\" "\\"I")
<\/a>
\nOmslagsbilledet er lavet af Ida Balslev -Olesen med foto af Hans Peter Christoffersen. Bogen best\u00e5r af en r\u00e6kke artikler. Jeg vil behandle dem i den r\u00e6kkef\u00f8lge, hvori de optr\u00e6der:
\nF\u00f8rst er der en kort indledning af Kirsten Obelitz Rode,<\/strong> der har redigeret bogen: Kandestedernes tiltr\u00e6kningskraf.<\/em> Hun slutter den lille indledning med ordene:
\n( Citat side 10): “N\u00e5r det sidste lyssk\u00e6r fra solnedgangen str\u00e6kker sig hen over nordhimlen, hvor det smelter sammen med det f\u00f8rste morgengry ude over det oprindelige, \u00f8de landskab – da fornemmes stedets st\u00f8rste tiltr\u00e6kningskraft i en f\u00f8lelse af at v\u00e6re n\u00e6r alle tings begyndelse – i lyset over Kandestederne.”<\/em>
\nKlaus Rifbjerg<\/strong> har en artikel om vejen til Kandestederrne. Den er fin nok, men vi springer den over. Han har skrevet s\u00e5 meget smuk lyrik om Kandestederne – se tidligere indl\u00e6g.
\nVi kommer nu til Niels Skovgaard, <\/strong>som ikke er den ber\u00f8mte maler, men et menneske, der ikke gerne lader sig google. I al fald ved han noget om historie og natur, og han skriver om det i artiklen: Glimt fra historie og natur<\/em>:
\nFor ca. 14.000 \u00e5r siden smeltede isen og landet h\u00e6vede sig – en m\u00e6ngde \u00f8er opstod – for ca. 8000 \u00e5r siden indtr\u00e5dte fastlandstiden p\u00e5 grund af den stadige landh\u00e6vning efter isens tryk.
\nIshavets bund = lersletter
\nfor ca. 5 – 6000 \u00e5r siden ny lands\u00e6nkning – landet oversv\u00f8mmet p.g. af issmeltning i de arktiske omr\u00e5der.
\nSkagen Odde dannes nu som et samvirke melllem landets h\u00e6vning og kyststr\u00f8mmenes materialetransport.
\nSt\u00f8rst betydning for Oddens dannelse har den store lerbunke “Raabjergbanke”, haft, – partiet mellem Raabjerg Kirke og Raabjerg Mile.
\nDet med “Raabjergbankens” ishavsler blandede sand g\u00f8r, at kysten ( stranden ) ved Kandestederne er s\u00e5 fast, at man kan k\u00f8re, cykle p\u00e5 den.
\n2000-3000 f\u00f8r kr.f. h\u00e6ver landet sig mere, end havet stiger, og Odden dannes som fastland.
\nOpbygningen af Odden foregik ved dannelsen af revler og strandvolde ( rimmer ) og de lave omr\u00e5der mellem rimmerne, dopperne, der var frodigt bevoksede.
\nI dopperne dannedes et humuslag, som vi i dag kan se i klitskr\u00e6nterne som mart\u00f8rv ( heri rester af tr\u00e6er, planter og dyr, der levede for flere tusinde \u00e5r siden).
\nRimmerne er forst\u00e6rket af sandflugtens ophobning af sand.
\nGaardbos\u00f8 og Hofs\u00f8 ( ved Sct. Laurentii Kirke) er strands\u00f8er – opst\u00e5et som laguner bag strandvoldene.
\nDet nydannede land, der bestod af strandvolde, rimmer, dopper og st\u00f8rre lavninger, d\u00e6kkedes efterh\u00e5nden af krat og skove best\u00e5ende af b\u00e6vreasp, pil, birk, eg og ( sj\u00e6ldent) fyr.
\nI de fugtige lavninger i dopperne begyndte t\u00f8rvedannelsen, nederst var tr\u00e6t\u00f8rv, I Bronzealderen ( 1700 – 500 f.kr.) bliver klimaet koldere og fugtigere – skoven tr\u00e6nges bort, t\u00f8rven bliver ren spagnumt\u00f8rv.
\nT\u00f8rvedannelsen standsedes af sandflugten – vandreklitterne gik hen over t\u00f8rvemoserne og pressede t\u00f8rven sammen til det, vi kalder mart\u00f8rv.
\nDen f\u00f8rste bebyggelse i Kandestederne ( i vor tid) for ca. 200 \u00e5r siden.
\nI folket\u00e6llingen 1793 hedder det ikke Kandestederne, og der n\u00e6vnes kavkier, Starholm og Hulsig.
\nI 1825 tales der om Kandestederne i folket\u00e6llingen
\n1846 – her omtales Kanderenden, men ikke Kandestederne
\n—————-
\nStenalderen:
\nRige stenalderfund ( 5000 – 4000 f. kr.) – klimaet var mildt og varmere end i dag – der var rigeligt med f\u00f8de – kort sagt en lykketilstand for mennesker.
\nI bronzealderen skifter klimaet – det bliver koldere.
\nI slutningen af det 17. \u00e5rh. befolkes Kandestederne.
\nIndtil 1921 h\u00f8rer Kandestederne, Ranner\u00f8d og Hulsig under Raabjerg Sogn.
\nDer var i hele perioden 5 famlier fordelt p\u00e5 5 g\u00e5rde og huse – ca. 25 – 30 personer i de f\u00f8rste hundrede \u00e5r.
\nF\u00f8rste folket\u00e6lling, hvor Kandestederne n\u00e6vnes som bebyggelse er 1834 – her omtales 27 personer fordelt p\u00e5 5 famlier.
\n1801 = 2 familier i Skj\u00f8delund, 3 familier i Houkj\u00e6r. + Martha Jensdatter og hendes u\u00e6gte barn, der var matros.
\nHerefter fort\u00e6ller Skovgaard om beboernes erhverv: landbrug, fiskeri og t\u00f8rvegravning.
\nHan giver et billede af redningsarbejdet.
\nDerefter et kapitel om naturen omkring Kandestederne – navnlig milen.
\nDen n\u00e6ste artikel i bogen er ogs\u00e5 skrevet af Niels Skovgaard<\/strong> og handler om faunaen p\u00e5 egnen.
\n———————————–
\nHerefter en artikel af Kirsten Obelitz Rode<\/strong>: Fra marehalm til egekrat.
\nHun gennemg\u00e5r levende og omhyggeligt floraen p\u00e5 egnen.
\nDen n\u00e6ste artikel er af Ole Wivel<\/strong> og b\u00e6rer bogens titel: I begyndelsen var lyset<\/em>.
\nHan fort\u00e6ller om sin barndoms sommerferier i Kandesterne – p\u00e5 Hjorths hotel.:
\n( Citat side 98)“Uden for spisesalen var der en lille have, hvor man drak kaffe i l\u00e6 af syrener i slidte liggestole. Men fru Hjorth faldt ikke ned i d\u00f8sigheden, hun balancerede sin kop siddende p\u00e5 en umagelig jernstol, kl\u00e6dt i hvidt og gerne p\u00e5 bare f\u00f8dder. Hun var bleg, hverken negerbrun eller hummerr\u00f8d i ansigtet som sine g\u00e6ster. Dagen lang tilbragte hun ved k\u00f8kkenets store gloende komfur, hvor uds\u00f8gte landlige retter blev tilberedt. Hendes mand, Peter Hjorth, holdt til i laden hvor han havde sit lille v\u00e6rksted og \u00e5ret rundt sad og byggede skibsmodeller til landsdelens kirker. Peter Hjorth var k\u00f8n som en profet, men lidet talende. De fire s\u00f8nner var hjemme om sommeren og hjalp til ved landbruget som den n\u00e6st\u00e6ldste, vor trofaste ven Viggo Hjorth passede til daglig. Men ham fik vi lov til at k\u00f8re ud og hente t\u00f8rv, tage del i h\u00f8h\u00f8sten og overv\u00e6re n\u00e5r f\u00e5rene skulle klippes. Vi fulgte ham i h\u00e6lene hen under aften, n\u00e5r han fodrede kalve og grise i den lille solvarme stald som genl\u00f8d af dyrenes br\u00f8l og grynten. Man kunne sidde inde i stalden i en solstribe p\u00e5 en malkeskammel og h\u00f8re m\u00e6lken strinte i de store spande.”<\/em> ( Citat slut)
\nWivel fort\u00e6ller om alle de kendte, der efterh\u00e5nden slog sig ned i Kandestederne: Knud W. Jensen, Thorkild Bj\u00f8rnvig, Vilhelm Kyhn, Svend Wiig Hansen,Poul Reumert, Henning Moritzen og Lise Ringheim ( de k\u00f8bte Reumerts hus). Og mange flere.
\n———————-
\nNu f\u00f8lger en artikel af Bo Bj\u00f8rnvig: <\/strong>Livet p\u00e5 en klittop<\/em>
\nOgs\u00e5 han fort\u00e6ller om sin barndoms sommerferier i Kandesterne.
\nHer er et uddrag af artiklen, hvor han fort\u00e6ller om, hvor overv\u00e6ldet den lille dreng var af den nordjyske natur:
\n“Det var n\u00e6sten for voldsomt for en fire-\u00e5rig: Marehalmen stak over hele kroppen, sandet bl\u00e6ste i \u00f8jnene, b\u00f8lgerne slog \u00e9n omkuld.<\/em>” Og herefter citerer han et brev, som han modtog af sin far, mens denne sad i Kandestederne og arbejdede, og den lille Bo var hjemme hos mor:
\n( Citat side 106):“Jo, du kan tro, her har v\u00e6ret en Storm; det var som om hele Huset stod og brummede og rokkede i sin Grundvold; det var ligesom Vinden var rasende vred over at Huset stod i Vejen, saa den ikke uden Hindring kunde fare lige hen over Klittet. Selv Fredag Morgen, da Vinden bl\u00e6ste saa st\u00e6rkt, at man kalder det Orkan, var jeg i Vandet. Da slog m\u00e6gtige B\u00f8lger helt op i Klitterne og jeg blev revet omkuld som om jeg ikke var st\u00f8rre end en Dreng. Saa var der en stor B\u00f8lge, som var lige ved at tr\u00e6kke mig i Havet, men saa kom der en endnu st\u00f8rre, der slyngede mig op af Sandskraaningen. Og d\u00e9r stod jeg helt bl\u00e6ndet og indhyllet i Hvirvler af Sand og Skum som om jeg stod i et m\u00e6gtigt Snevejr. Saa var jeg forsigtig og gik ikke l\u00e6ngere ud end at Vande naaede mig til Kn\u00e6ene, og naar saa B\u00f8lgen rejste sig og br\u00e6kkede over og jeg sv\u00f8mmede ind mod den som du saa tit har set, blev jeg ordentlig knubset og slaaet af flydende Buske og R\u00f8dder og Vragstumper. Bagefter l\u00f8b jeg langs Stranden, for jeg vilde have min L\u00f8betur, men jeg maatte ordentlig se mig for, og naar saa pludselig B\u00f8lgerne kom farende ligesom m\u00e6gtige Skumheste, der er l\u00f8bet l\u00f8bsk, saa skulde du bare se Far Thorkild springe som en Tangloppe op paa Ktliskraaningerne. Og bedst, som jeg stod d\u00e9r sank Sandet sammen under mig, undergravet af B\u00f8lger, og d\u00e9r stod jeg igen midt i Sand og Skum. Og bagefter, da jeg endelig kom op, var det som om jeg havde faaet Kl\u00f8 over hele Kroppen. Du kan tro jeg morede mig, saadanne B\u00f8lger har jeg aldrig pr\u00f8vet f\u00f8r, og i dag fortalte Mureren mig, at de oppe i Hulsig snakker om, at jeg badede den Morgen.” <\/em>
\nJo, min fars ry bredte sig. Hans stakkels s\u00f8n kunne kun h\u00e5be, han kom helskindet hjem. For s\u00e5danne bedrifter kunne han selv n\u00e6ppe g\u00f8re sig h\u00e5b om nogensinde at \u00f8ve. Men det satte en norm: Siden har jeg badet hver morgen uanset vejret.” ( Citat slut).<\/em>
\n<\/em>Et afsnit af artiklen har titlen: Ak s\u00e5 forandret – Han fort\u00e6ller her om\u00a0forfaldet – om, hvordan Kandehus p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r blev forvandlet til ruin. Om de grimme sommerhuse, der intog klitnaturen.
\nBent Hardervigs <\/strong>artikel handler om Kokholms badehotel. Det er en artikel, der fyldigt fort\u00e6ller om hotellet og dets ejeres historie. Jeg har allerede citeret derfra et par gange. I et af de sidste afsnit i artiklen: En ny generation <\/em>h\u00f8rer vi om tiden efter Chresten Kokholms d\u00f8d. En epoke er slut.
\nEt lille citat: ( Side 149) ” Elisabeth ( = Lise) Kokholm var begyndt at m\u00e6rke et sv\u00e6kket helbred – og opgaven blev lagt i h\u00e6nderne p\u00e5 den 29-\u00e5rige, beslutsomme Maria, der var uddannet mass\u00f8se og som havde startet en klinik i Frederikshavn. Hun nedlagde klinikken, kom hjem og overtog driften sammen med den 21-\u00e5rige Rigmor og den \u00e6ldste bror, Mads, 36, der prim\u00e6rt skulle st\u00e5 for g\u00e5rdens<\/em> drift.”
\nHardervig <\/strong>beretter om udviklingen i Kandestederne: der er nu kommet et tredje hotel til : Kandehus. Det er ledet af det elegante par Ove og Lis Rifbjerg. De har stil. Kokholm har f\u00e5et ny konkurrence og tager den op og bygger til. Nu v\u00e6relsesfl\u00f8j – gode senge – og sengelamper! Og p\u00e5 gangen bad og WC med tr\u00e6k og slip.
\nI h\u00f8js\u00e6sonen er der nu op til 90 g\u00e6ster.
\nDer kommer nu et kapitel om Karen Blixen = enkefru Dinesens datter. Hun ville skrive “Den afrikanske Farm” p\u00e5 Kokholm, men kunne ikke for byggelarmen og tog til Skagen og skrev den der, men var alligevel en del af vinteren p\u00e5 Kokholm.
\nNu f\u00f8lger et kapitel om kendtes liv i Kandesterne “Sommerliv”: Her h\u00f8rer man om bl.a Thorkild Roose og Poul Reumert. De to l\u00e6ste sommetider op om aftenen.
\nVi h\u00f8rer ogs\u00e5\u00a0om Clara Pontoppidan, Niels Bohr og Asta Nielsen, Ludvig Brandstrup, og flere andre.
\nDa Mads Kokholm d\u00f8r i 1981 oph\u00f8rer Kokholms Hotel med at fungere og overg\u00e5r til en fond.
\nNu er hotellet ligesom ogs\u00e5 de to andre hoteller Hjorths og Kandehus renoverede. De har dog ikke det samme renom\u00e9 og mig bekendt er det “almindelige” dvs. anonyme mennesker, der nu g\u00e6ster hotellerne. Som vel stadig er omg\u00e6rdet af en nostalgisk stemning.
\nDen n\u00e6ste artikel er skrevet af bogens redakt\u00f8r Kirsten Obelitz Rode <\/strong>og hedder “Hjorths Hotel”.<\/em>
\nHoteldriften begyndte p\u00e5 g\u00e5rden Sk\u00f8delund, nabo til Kokholms. Den blev tilsk\u00f8det Peter Hjort, n\u00e6st\u00e6ldste s\u00f8n p\u00e5 g\u00e5rden Starholm, da han giftede sig med Engel Kristine, datter af Chresten H\u00f8genhaug, der ejede Skj\u00f8delund ( og g\u00e5rden H\u00f8genhaug).
\nEngel Kirstine ( f.1885). Peter og Engel drev nu hoteldrift og g\u00e5rd.
\nDe fik s\u00f8nnerne Viggo og Svend, og tvillingerne Holger og Knud.
\n
\nI 1922 d\u00f8de Engel af den spanske syge. Citat side 173 :Peter Hjorth m\u00e5tte nu klare sig med hj\u00e6lo af sine svigerfor\u00e6ldre, de gamle H\u00f8genhaugs og med forskellig midlertidig hj\u00e6lp af unge piger, som hans svoger, l\u00e6rer Laurits Wirring, anbefalede ham. Ogs\u00e5 l\u00e6rer Wirrings egen datter, Astrid Wirring, kom som ganske ung pige og hjalp sin onkel Peter med b\u00f8rnene.”<\/em>
\nI 1932 blev Astrid Mikkelsen fra Jelsted gift med Peter Hjorth.
\nL\u00e6rer Wirrings Astrid blev gift med en Professor Aage Jepsen, og denne har givet f\u00f8lgende karakteristikker af Astrid og Peter Hjorth:
\n“Det er ubestridt Astrids fortjeneste, at hoteldriften, som nu kaldes Hjorths Hotel, udviklede sig til et Mekka, som for mange familier gjorde sommerferien i Kandestederne til en umistelig tilbagevendende begivenhed. Hendes enest\u00e5ende personlighed – uden ydre attributter, men med en god forstand og en p\u00e5 solid vendelbo’sk hjemstavnsret baseret uimponerethed af verdens tant – betog og fortryllede hendes faste sommerg\u00e6ster, s\u00e5vel dem fra \u00e5ndsaristokratiet som dem fra pengearistokratiet.” ( Citat side 174)<\/em>
\n<\/em>Og om Peter Hjorth: ( citat side 176) Peter Hjorth besad de samme egnskarakteristiske karaktertr\u00e6k som Astrid, bortset fra at han over for fremmede var yderst tilbageholdende og lidet talende, men for de f\u00e5, var Peter en meget interessant mand at tale med, mest om nutid og fremtid. N\u00e5r alvor meldte sig, redningstelefonen hang p\u00e5 v\u00e6ggen i den lille dagligstue bag k\u00f8kkenet, var sp\u00f8rgsm\u00e5let ikke, om vi kan, nej vi skal, som en af de andre redningsfolk ved en f\u00f8dselsdagsfest for Peter berettede fra en besv\u00e6rlig udrykning en vinter i snestorm. Selv talte Peter aldrig om den slags.”<\/em>
\n———————————————-<\/em>
\n<\/em>Herefter f\u00f8lger en lang og MEGET smuk billedserie fra de tre hoteller. Jeg viser et enkelt af billederne, nemlig Kokholms Hotel, som jeg husker det fra min barndom, n\u00e5r vi inden en tur til R\u00e5bjerg Mile drak kaffe p\u00e5 hotellet – og far fik en snak med Mads Kokholm.
\n
\n
\n
\n
\n
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"