{"id":264,"date":"2011-09-01T18:46:16","date_gmt":"2011-09-01T18:46:16","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=264"},"modified":"2011-09-01T18:46:16","modified_gmt":"2011-09-01T18:46:16","slug":"c-klitgaard-skagen-bys-historie-indtil-1870","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/09\/01\/c-klitgaard-skagen-bys-historie-indtil-1870\/","title":{"rendered":"4 &#8211; C. Klitgaard: Skagen Bys Historie indtil 1870"},"content":{"rendered":"<p>Jeg har genneml\u00e6st ovenst\u00e5ende beretning om Skagen, anvendt udgaven fra 1928, trykt i Skagen Bogtrykkeri.<br \/>\nLigesom med bogen af Olavius har jeg foretaget notater under l\u00e6sningen. Det er dem, der kan l\u00e6ses i det flg. Ved anden genneml\u00e6sning af bogen vil jeg redigere disse yderligere.<br \/>\n19. april 1355 fort\u00e6ller et tingvidne flg.: &#8220;En Thorkild fik hele Skagens Gr\u00e6sning for hans vilde Stod. Hyrden for disse vilde Heste ved Navn Thronder fandt f\u00f8rst paa at fiske paa Skagen og byggede det f\u00f8rste Hus paa Skagen paa samme Thorkilds Vegne.&#8221; ( s.10)<br \/>\nNavnet Skagen kommer af det gammeldanske ord at &#8220;skage&#8221; = at rage frem &#8211; udtales: SKAWI<br \/>\n&#8220;Ude ved Kattegatsiden lidt Nord for Karred ligger nogle Smaasteder, der nu paa kortene betegnes som Tranestederne, men som i F\u00f8lge A.P.Gaardboe, der jo var fra samme Egn, hed &#8220;Throndstederne&#8221; eller &#8220;Thronderne&#8221;, og det er meget sandsynligt, at dette Navn gemmer et Minde om den f\u00f8rste Nybygger her, hyrden Thrond.&#8221; (s. 12 )<br \/>\nI stenalder og broncealder boede her folk, men ikke i Jernalderen ( viser fund)<br \/>\nHou S\u00f8e ( Hovs\u00f8) ved kirken:<br \/>\n&#8220;Til Agerbrug egnede Jorden sig ikke, og da (=1350&#8217;erne) som senere maatte Beboerne s\u00f8ge N\u00e6ring ved Fiskeriet.&#8221; ( s.13) &#8230;. &#8220;saa opslog de andet Steds fra fordrevne ( = af krigen) Mennesker deres Fiskeboder paa den \u00f8de Kyst fra Hovs\u00f8 og ud mod Grenen. ( s.13)<br \/>\nM\u00e5ske var husene lukkede uden for fiskes\u00e6sonen (?) &#8230;<br \/>\nd.22\/1 1413 gav Erik af Pommern byen k\u00f8bstadsprivilegier: &#8221; Vi Erik Konge har undt Byen Skagen alle saadanne Privilegier, som andre K\u00f8bst\u00e6der har i Vort Rige Danmark.&#8221; ( Stadf\u00e6stet igen af Christoffer af Bayern og af Christian d. 1. i 1451)<br \/>\nDer er en kirke i byen allerede p\u00e5 det tidspunkt: st. Laurentius Kirke = den l\u00e6ngste kirke i Vendsyssel<br \/>\n1403 &#8211; Jens Pedersen Rynkeby pr\u00e6st &#8211; Kirkens st\u00f8rrelse beviser byens st\u00f8rrelse<br \/>\ni H\u00f8jen og Skagen fandtes ogs\u00e5 Kapeller ( s.17)<br \/>\n10. nov. 1507 gav\u00a0Kong Hans Skagen en Stadsret ( s.17)<br \/>\nArtikler i Stadsretten: Om vraggods, der kommer drivende ind til stranden og som ikke tilh\u00f8rer skavboerne, det skal f\u00f8res til protokols\u00a0hos skriveren &#8211; &#8220;G\u00f8r nogen herimod eller sidder overh\u00f8rig med at indf\u00f8re saadant Gods og Vrag efter Borgmesters og Raads Bud, han b\u00f8de med sin Hals.&#8221; ( s.21)<br \/>\n\u00a742 &#8211; om Fredl\u00f8shed: &#8220;Hvo som fredl\u00f8s er gjort i Danmark, han skal v\u00e6re fredl\u00f8s paa Skagen.&#8221;<br \/>\n1545 &#8211;\u00a0 Kongen ( Chr. d.2.) gav Skagen Ejendomsbreve p\u00e5 &#8220;fri Gr\u00e6sgang og Uddrift paa Hofsi\u00f8 Gaard og Grund udenfor Byen, som Niels Iversen ibor.&#8221; ( s.24)<br \/>\nMidt i 1500 tallet opst\u00e5r Karredbebyggelsen<br \/>\n1553 &#8211; p\u00e5 tinget bevidner ved h\u00e5ndsopr\u00e6kkelse og under ed 8 trofaste Dannem\u00e6nd &#8220;at skauffs f\u00e6llig Mark, Lyngslet, T\u00f8rvegr\u00f8ft og Rishug naar til den Sten, som staar paa Rannir\u00f8ds Gaardssted, som staar imellem H\u00f8genhaffs Mark og Lundholms Mark, fra den Sten og til Kulleh\u00f8yen, fra Kulleh\u00f8yen og til Holsig Vraae, fra den Sten paa den s\u00f8ndre Side ud ad Gammel Veyerskaar, som ligger en Vanddam i, fra Kulleh\u00f8yen og til den Sten, som staar ved Lundholm, fra den Sten og til Throsnes Gab, fra Throsnes Gab og til Gammel Throsnes, fra Gammel Throsnes og til det Bjerg som ligger n\u00e6st\u00a0norden til Throsnes Kielde. ( s.29)<br \/>\n&#8220;Disse Forf\u00f8lgelser mod Nybyggere paa Byens Mark bevirkede sandsynligvis, at Nybyggerne s\u00f8gte l\u00e6ngere mod Syd til Nabosognet Raabjerg og der oprettede Nybygd i Aalb\u00e6k, men ogs\u00e5 denne s\u00f8gte Skagboerne at \u00f8del\u00e6gge.&#8221; ( s.29)<br \/>\n1580 klager Skagboerne over den nye by Aalb\u00e6k<br \/>\nI hele 1500 tallet var n\u00e6ringsforholdene gode og der var mange fastboende (s.31)<br \/>\n1523 opretter Hans Tysk et kapel som ogs\u00e5 var hospital. Det forsvinder dog efter reformationen.<br \/>\nSkagboerne skulle give &#8220;Skattefisk&#8221; til kongen ( sende saltede fisk) (s.32)<br \/>\nDer skulle betales told af al fiskefangst<br \/>\nAdelen, der fiskede p\u00e5 egen strand var fri for told.<br \/>\nI 1500 tallet var Skagen den st\u00f8rste by i Vendsyssel &#8211; mellem 1000 og 2000 indbyggere<br \/>\n1583 &#8211; 4 smede, 3 skr\u00e6ddere, 2 snedkere 1 b\u00f8dker 3 t\u00f8mrere 1 glarmester 1 skibsbygger<br \/>\nSl\u00e6gtsnavne i 1500 tallet: Agge, Bagge, Bark, Bjerg, Bolst, Brandi, Burri, Dal, Dyre, Falk, Fris, Frost, Gr\u00f8n, Hart, Hjort, Hofman, Holm, Holst, Hvis, Jul, Kat, Knod, Kok, Kotti, K\u00f8ndi, K\u00e6mpe, Lillebonde, Lund, Munk, Orm, Paal, Piker, Pilt, Rus, R\u00e6v, Slump, Soddi, Spend, Trane, T\u00f8rri, Worm<br \/>\n1598 Chr. d. 4. bes\u00f8ger Skagen &#8211; sejler fra Haderslev<br \/>\n1533-35 st\u00f8ttede Skagen Skipper Klemens.<br \/>\nca. 1550 &#8211; Latinskolen v. Kapellet i \u00d8sterby<br \/>\n1560 &#8211; Fyr<br \/>\n1568 &#8211; 350 Fiskerb\u00e5de forliste i en storm ved Skagen ( s.41)<br \/>\n1591 &#8211; 22 borgere druknede i en storm<br \/>\n1591 &#8211; Nord\u00f8stenstorm i 3-4 dage begraver 25 g\u00e5rde i sand<br \/>\n1592 &#8211; Stormflod rev g\u00e5rde og huse bort<br \/>\nFisker Morten Lauridsen og Marine S\u00f8rensdatter forlod Skagen og rejste fra deres \u00f8delagte hus og til K\u00f8benhavn. Deres s\u00f8n Laurids Mortensen Scavenius blev teologisk professor og biskop\u00a0over Sj\u00e6lland Stift. (s.42)<br \/>\nI 1600 tallet gik det tilbage for fiskeriet<br \/>\nSandflugten begyndte at tage overh\u00e5nd<br \/>\n1633 &#8211; tingsvidne fort\u00e6ller, at vandfloden forh\u00f8jedes \u00e5r efter \u00e5r og borttog huse og g\u00e5rde i byen.<br \/>\nI 1690 klager pr\u00e6sten over, at det aftagende fiskeri driver folk bort, s\u00e5 der kun er 60-70 tiendeydere tilbage<br \/>\nForbudt at drage vaad\u00a0p\u00e5 S\u00f8nderside (s.48)<br \/>\n( Forts\u00e6ttelse f\u00f8lger)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Jeg har genneml\u00e6st ovenst\u00e5ende beretning om Skagen, anvendt udgaven fra 1928, trykt i Skagen Bogtrykkeri. Ligesom med bogen af Olavius har jeg foretaget notater under l\u00e6sningen. Det er dem, der kan l\u00e6ses i det flg. Ved anden genneml\u00e6sning af bogen &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/09\/01\/c-klitgaard-skagen-bys-historie-indtil-1870\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[193,405],"class_list":["post-264","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-historie","tag-skagen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/264","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=264"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/264\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=264"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=264"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=264"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}