I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er ogs\u00e5 mulighed for at finde ind p\u00e5 de forskellige m\u00e5neders indl\u00e6g.\u00a0 P\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/a> kan man se og l\u00e6se om de b\u00f8ger, jeg har <\/strong>skrevet.<\/strong><\/p>\n Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle. I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/j.-Magnus-og-traktoren-300x165.jpg\" "\\"j.")
<\/a><\/p>\n
\nVi husker billedet af Magnus Hesselholt, der i 1924 pl\u00f8jer heden og l\u00e6gger ny agerland til Hesselholt.
\nMen ideen med hedens opdyrkning er mere end 60 \u00e5r gammel p\u00e5 det tidspunkt. Da Danmark tabte krigen i 1864 skabtes mottoet: “Hvad udad tabes skal indad vindes” – og hele denne tanke om en landbrugsudvikling ved hj\u00e6lp af\u00a0en intensiv opdyrkning af\u00a0hedearealerne opstod.
\nDer er nylig skrevet en bog om hededyrkning ( bl.a.) af Peter Henningsen: “Hedens Hemmeligheder – Livsvilk\u00e5r i Vestjylland 1750-1900”, som p\u00e5 en frisk og uventet m\u00e5de vender Dalgas’ tanke om resourceindvinding p\u00e5 hovedet og pr\u00f8ver at vise, at denne hedens opdyrkning bet\u00f8d en proletarisering af hedebonden.
\nMen det er en anden historie. Fremskridt er ikke altid kun fremskridt. Man kunne parallelisere med den samtidige udt\u00f8rring af Gaarbo S\u00f8 – ogs\u00e5 den bet\u00f8d en proletarisering af\u00a0fiskerne. De blev nu landarbejdere p\u00e5 den nye Herreg\u00e5rd og det var langt fra en forbedring i deres liv. De mistede b\u00e5de frihed og indt\u00e6gt.
\nMen med hensyn til hededyrkningen i vores sammenh\u00e6ng –\u00a0 for hedebonden i det nordligste Vendsyssel – tror jeg, at det var et fremskridt i al fald\u00a0i materiel forstand. Men rigtignok et fremskridt, der kr\u00e6vede en n\u00e6sten umenneskelig indsats – og ret ofte m\u00e5tte b\u00f8nderne betale med deres helbred.
\nMartin Nielsen, som jeg omtalte i indl\u00e6gget om Ranner\u00f8d Skole, blev f\u00f8dt i et s\u00e5dan hedebondehjem, og han skriver om sin fars indsats p\u00e5 opdyrkningsfeltet s\u00e5dan her:
\n( Citat side 9 i “Mennesker, jeg m\u00f8dte p\u00e5 min vej”):
\n“Men som Aarene gik, trak Far sig i\u00f8vrigt mere og mere tilbage fra Fiskeriet, fordi Landbruget tog alle hans Kr\u00e6fter og hans st\u00f8rste Interesse. Han blev Hedeopdyrker. Ved Hj\u00e6lp af en yngre Karl og ved hans eget haarde Slid opdyrkede han ca. 4 T\u00f8nder Land “Rimmer og Dopper” og forvandlede disse til meget frugtbar Agerjord, der bar gode Afgr\u00f8der af Korn og Gr\u00e6s. Det er et anstengende Arbejde at opdyrke Hede paa denne Egn. F\u00f8rst skal Dyndet kastes op af “Dopperne” ( Dale mellem Sandrimmerne), dern\u00e6st Sandet med en Trilleb\u00f8r k\u00f8res ud i Doppen, saa der fremkommer en j\u00e6vn Flade af Sand, og endelig skal det opkastede Dynd fordeles j\u00e6vnt over denne Flade og hakkes med en Spade.” ( Citat slut).<\/em>
\n<\/em>Martin Nielsen selv var en m\u00f8nsterbryder – han l\u00e6ste og endte som Forstander p\u00e5 en Efterskole. Den historie er ganske interessant og du kan l\u00e6se mere om ham i afsnittet om Ranner\u00f8d Skole.
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"