Her forts\u00e6tter notaterne fra Olavi\u00e6 bog om Skagen f\u00f8r 1787, og som man vil se er Hesselholt n\u00e6vnt:
\nSandflugten:
\n“Det st\u00e6rke Jordmon er opslidt, ligesom at Skaberen have sat en slags Pr\u00f8ve paa, hvorvidt det menneskelige Ki\u00f8ns Omsorg gik, for at befordre dets eget Vel, og i at b\u00f8de paa Naturens Mangler. Man har Syn for Sagen paa Stedet med Henseende til begge Dele, nemlig: at Sandflugten fast har \u00f8delagt alle Marker samt de omkring liggende kostbare Eiendomme, og at Folk har v\u00e6ret ligesaa ubekymrede for at overkomme \u00d8del\u00e6ggelsen, som Sandflugten villig til at \u00f8del\u00e6gge, …” (s.38)
\nPator Lodberg mistede sin agerjord + eng ved en voldsom storm fra nordvest i 1775, bededag. – den tr\u00e6ngte ogs\u00e5 ind i kirken som ellers hidtil var g\u00e5et fri.
\nHusene omkring Capellet blev kaldt Capelborg – de blev oversv\u00f8mmede i 1717, s\u00e5 folk m\u00e5tte evacueres.
\nMaren Ammes Mark + Vestermark \u00f8delagt af sand.
\n“… Ind i Byerne har Sandflugten saaledes tr\u00e6ngt sig, at Sandet paa mange Steder er begyndt at gaae op paa Taget af Husene, hvilket forvolder, at man neppe kan komme frem med Hest og Vogn eller til Fods paa sine Steder i Gaderne, og allermest, naar det har regnet st\u00e6rkt eller sneet, da Vandet bliver staaende mellem de heslige Sanddynger. … “(s.42)
\nMellem Kirken og Vesterby var der en stor ferskvandss\u00f8 med mange Fisk ( 5 – 6- Favne dyb) – den blev \u00f8delagt af sandet, i 1780, da Olavius kom til Skagen var der kun 2 sm\u00e5 huller tilbage af s\u00f8en. Olavius fanger et par skaller heri, og de er udsultede og byldebef\u00e6ngte – ( s.42)
\nOlavius omtaler Kirkemilen ( Sandmilen?), som ligger ved siden af “dette Vand” (= den gamle s\u00f8) \u00a0og n\u00e6vner, at der findes mange andre miler ( =”en meget stor Sandh\u00f8i”).
\nOm g\u00e5rde, der har taget skade af sandflugten skriver han f\u00f8lgende:
\n“Tvende B\u00f8ndergaarde, beliggende ved Tranen, en Egn …., som formodentlig har faaet sit Navn af Tranefuglens Forsamling sammesteds i forrige Tider …. eller, som andre mene, Stedets f\u00f8rste Beboer Trane, hvis Marker upaatvivlelig have v\u00e6ret meget frugtbare, inden de iVester og Nord beliggende Sandmiile oversv\u00f8mmede Eiendommen.” (s.44)
\nNu kan der p\u00e5 begge g\u00e5rde kun avles 1,5 t\u00f8nde byg og 2-3 t\u00f8nder havre.
\nOlavius l\u00e6rte af tolder Guldberg ( sin forg\u00e6nger) at avle vikker og heraf h\u00f8stes en del – det samme l\u00e6rte han videre til\u00a0b\u00f8nderne i Tranen.
\nEn af de sm\u00e5 g\u00e5rde der hed “BAKKEN” eller “KARREDSBEK”.
\n“KARRED” eller STORE KARRED har v\u00e6ret flyttet 4 gange. LILLE KARRED flyttes til Tranen 30 \u00e5r tidligere. Er nu ogs\u00e5 delvis \u00f8delagt af sand.
\nDer h\u00f8stes Erica Rubra – (f\u00e5relyng) til at farve gult og gr\u00f8nt.
\nChriesten Madsens hus ved “Becken” ( b\u00e6kken)
\n“Paa alle disse Gaarde har jeg ellers set Gr\u00f8nkaal at voxe til en vis ikke ringe St\u00f8rrelse” ( s.45)
\nI de vestlige gr\u00e6nser af sognet l\u00e5 LILLE LUNDHOLD og\u00a0STORE LUNDHOLM.
\nSTORE LUNDHOLM nedl\u00e6gges p\u00e5 grund af sand og bliver til Tolder-eller Ladeg\u00e5rd. – LILLE LUNDHOLM flyttes et stykke mod \u00f8st.
\nHULSIG GAARD flyttes to gange en 1\/4 mil til \u00d8st. “Beboerne ( skal) endnu, i F\u00f8lge eget Forgivende, kunde saa paa Stedet 1 – 2 T\u00f8nder Byg – 2-3 T\u00f8nder Havre.”
\n“HEISELHOLT”, formodentlig saaledes kaldet i Anledning af de der omkring fordum voxende Hasseltr\u00e6er. Denne Gaard staar efter Beretning, paa samme Sted, som den f\u00f8rst blev bygget, formedelst at Sandflugten for den st\u00f8rste Deel hidindtil har skaanet det dertil h\u00f8rende Agerland, endski\u00f8nt at Engbunden dog derhos har liidt nogen Skade. Sandmiilerne n\u00e6rme sig ogsaa dette Sted Aar efter andet, hvorfor Beboerne ere udsatte for Frygt og Fare og tabe ligesaa meget som deres Naboer.” ( s.48)
\n“KLAAE-RUMPE, KLARUP, eller som Gaarden nu kaldes, RUMPEN, er fast det eneste Sted eller beboelig Gaard i Schagen Sogn tilbage, fordi Sandflugten der hverken har giort synderlig Skade paa Ager og Eng, men vel \u00f8delagt Overdrevel paa den vestlige Side af Gaarden, og der opkastet nogle f\u00e6le Sandmiile, som er noksom befrygtelige i Fremtiden.” (s.48)
\nSom det fremg\u00e5r af ovenst\u00e5ende citater, s\u00e5 l\u00e5 Hesselholtg\u00e5rden i Tranestederne ( = Tranen). Men hvor? Det vil jeg godt vide, og m\u00e5ske kan nogen hj\u00e6lpe mig – selv vil jeg s\u00f8ge i diverse arkiver.
\nH\u00f8jens markjord elendig
\nAALB\u00c6K: \u00a0Sandflugten har angrebet “N\u00f8rre Elki\u00e6rs Herregaards Eiendomme” – gr\u00e6nser op til Ellinggard og Lerbeck
\nFolk opfordres til at holde op med at bruge gr\u00e5ris og marehalm til br\u00e6ndsel. Resultat: de fryser.
\n“Stude, K\u00f8er og Heste, der tillades at gaae l\u00f8se i Klitten baade Sommer og Vinter, … ere virksomme Midler til at befordre de sandstillende Urters Undergang.” (s.49)
\nOlavius fors\u00f8ger at l\u00e6re b\u00f8nderne mere effektivt landbrug og fiskerne noget om forbedring af redskaber og fangstmetoder, men han kommer til kort “udi alt dette kom jeg ingen Vei.”
\nOlavius klager over, at Skavboerne er sjuskede og uordentlige og selv med til at \u00f8del\u00e6gge de f\u00e5 tiloversblevne marker ved at lade f\u00e5r og g\u00e6s osv. gr\u00e6sse frit ( s.53)
\nByens Vedt\u00e6gter (= Schagens Grannebrev): Vedt\u00e6gterne beskriver n\u00f8je, hvordan der skal ageres i marken – de er underskrevet 16.august 1700 og blev opl\u00e6st hvert \u00e5r ved Skagen Byting indtil 1747
\n“Ordre til at alle Toldere i Riget, at de n\u00f8ie skulde passe paa, at ingen Mansk Mynt blev udf\u00f8rt af Landet” ( s.142) – dette mener Olavius dog er umuligt, om han s\u00e5 havde 1000 \u00f8jne.
\nDe h\u00f8je kornpriser d\u00e6mper drikf\u00e6ldighed, da det er dyrt at fremstille br\u00e6ndevin.
\nkun f\u00e5 i Skagen “have lagt sig efter at binde Str\u00f8mper.” (144)
\nOM STRANDINGS – TILF\u00c6LDE:
\n“Om Gudsdyder – S\u00e6derneog overtroiske L\u00e6vninger”
\nO skriver, at Skavboerne er fromme ( ingen v\u00e6rts- og dansehuse) – de er and\u00e6gtige i kirken – der er ingen slagsm\u00e5l – O. har aldrig h\u00f8rt om opt\u00f8jer i byen.
\nVed strandinger er der dog vagt over det inddrevne fra vraget.
\nFolk er n\u00f8jsomme m.h.t. forn\u00f8jelser, men:
\n“Angaaende Bryllupper og Barselsgilder, da var man i saa Henseende her temmelig overdaadig, f\u00f8rend Forordningen af 20. januar 1783 udkom, da man dog endog ved simple Folks Bryllupper kunde have 10 – 12 R\u00e6tter Mad” …
\n“Schagens Beboere roses ellers for at v\u00e6re redelige Betalere, naar de have noget at betale med, og har jeg, som Oppeb\u00f8rselsbetjent paa Stedet ikke andet fornummet.”
\nN\u00e5r sm\u00e5 b\u00f8rn har ondt i maven s\u00e5 giver moderen dem et omslag af varm malurt+vand, hvori der har ligget rustne s\u00f8m.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Her forts\u00e6tter notaterne fra Olavi\u00e6 bog om Skagen f\u00f8r 1787, og som man vil se er Hesselholt n\u00e6vnt: Sandflugten: “Det st\u00e6rke Jordmon er opslidt, ligesom at Skaberen have sat en slags Pr\u00f8ve paa, hvorvidt det menneskelige Ki\u00f8ns Omsorg gik, for … L\u00e6s resten