{"id":2542,"date":"2012-09-25T15:22:52","date_gmt":"2012-09-25T15:22:52","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=2542"},"modified":"2012-09-25T15:22:52","modified_gmt":"2012-09-25T15:22:52","slug":"rannerod-skole","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/09\/25\/rannerod-skole\/","title":{"rendered":"88 – Ranner\u00f8d Skole"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong>.<\/strong><\/p>\n

I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er ogs\u00e5 mulighed for at finde ind p\u00e5 de forskellige m\u00e5neders indl\u00e6g.\u00a0 P\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/a> kan man se og l\u00e6se om de b\u00f8ger, jeg har skrevet.<\/strong><\/p>\n

Denne smukke tegning af skolen i Ranner\u00f8d er fra\u00a0Jens Lampes bog: Tr\u00e6k af Raabjerg Sogns Degne- og Skolehistorie (1948).<\/p>\n

F\u00f8lgende er en afskrift fra ovenn\u00e6vnte bog , side 12 – 17.<\/p>\n

“Ranner\u00f8d Skole kan d.15. Juni fejre 80 Aars Jubil\u00e6um, idet Skolen if\u00f8lge Sogneraadets gamle Forhandlingsprotokol skulde v\u00e6re f\u00e6rdig til denne Dato under Mulkt af 2 Rigsdaler for hver overskydende Dag. Da den lavestbydende, Peter Eskildsen, kun fik 109 Rigsdaler for Arbejdet, maa man gaa ud fra, at han har faaet Skolen f\u00e6rdig i rette Tid. I hvert Fald kan man se, at Skolen har v\u00e6ret i Gang inden Aarets Udl\u00f8b. F\u00f8r den Tid undervistes B\u00f8rnene “norden Klitten” af Omgangsl\u00e6rere. Blandt saadanne n\u00e6vnes Jens Hendriksen, Peder H\u00f8genhaug, Jens Jensen, Heden, Ole Madsen og Jens Andersen. Jens Jensen sad i flere Perioder i Sogneraadet og var mange Aar Formand for dette. Ole Madsen d\u00f8de 89 Aar gammel i 1933. Han havde v\u00e6ret Orlogsgast, hvilket dengang var en tilstr\u00e6kkelig Kvalifikation for en L\u00e6rer. Han blev senere en agtet Baadf\u00f8rer i Kandestedernes Redningslaug.<\/em><\/p>\n

Lige siden Skolen blev gygget har der v\u00e6ret F\u00e6llesskab med Skagen Landsogn om den. Naar Skolen blev bygget i Ranner\u00f8d og ikke l\u00e6ngere mod \u00d8st, skal det skyldes, at dav\u00e6rende Gaardejer Christen Madsen sk\u00e6nkede Grunden kvit og frit.<\/em><\/p>\n

Skolen er bygget efter Mindstefordringerne i Lov af 8. Marts 1856. T\u00f8mmeret, der medgik, blev k\u00f8bt paa en Strandingsauktion, hvad Gulvbr\u00e6dderne i Skolestuen endnu vidner om. De ser ud til at have udgjort D\u00f8rken i et Skib. Boligen var oprindelig beregnet som for en ugift L\u00e6rer, og det bem\u00e6rkedes i Opslaget, at der ikke ved Skolen fandtes Jord til Anl\u00e6g af Have. Som i Klitlund og Hvidemose ansaas det paa Forhaand umuligt at opdyrke Flyvesandet. Men alle tre Steder gjorde en R\u00e6kke energiske L\u00e6rere Sogneraadets domme til Skamme.<\/em><\/p>\n

Indtil 1892 underviste L\u00e6reren i Ranner\u00f8d ogsaa B\u00f8rnene i Bunken- Lodskovad. L\u00e6reren skulde altsaa 3 Gange om Ugen spadsere 10-12 Kilometer over Klitter og om Vinteren ofte vade igennem h\u00f8je Snedriver. Da tilmed L\u00f8nnen de f\u00f8rste Aar kun var paa 120 Rigsdaler aarlig foruden Bolig og Br\u00e6ndsel, er det forstaaeligt, at det, saa l\u00e6nge denne Ordning varede, kneb med at skaffe kvalificerede Kr\u00e6fter til Embedet. De f\u00f8rste L\u00e6rere var da heller ikke Seminarister. Jens Andersen ( Uggerby) hed den f\u00f8rste. Han virkede i Ranner\u00f8d-Lodskovad til Januar 1870, flyttede til N\u00f8rre Bindslev og derfra til Hvidemose Skole i 1871. ( Han maa ikke forveksles med en senere L\u00e6rer i Hvidemose af samme Navn). Den n\u00e6ste hed C.P. Mortensen ( Hvidsted). (f. 1845, dim. Ranum 1867). Denne har i en gammel Geografi ( af C. V. Rimestad) skitseret Skolen, som den saa ud de f\u00f8rste Aar. Mortensen fik af Sogneraadet Tilladelse til at indrette et lille K\u00f8kken \u00f8st for Skolestuen mod selv at betale Arbejdsl\u00f8nnen, 15 Rigsdaler, og anskaffe et Komfur. Han blev nemlig i 1873 gift med en Pige fra Ranner\u00f8d, Ane Marie Thomsen, og havde taget sin gamle Fader til sig. De, der kan huske Christian Peter Mortensen, omtaler ham som en livsglad Gut, der ikke foragtede de vaade Varer. Han endte vist sit Liv ret tragisk i Hovedstaden.<\/em><\/p>\n

I 1874 reguleredes Embedet, saa L\u00f8nnen kom op paa 200 Rdlr. Alligevel kneb det med at skaffe en kvalificeret L\u00e6arer, og Embedet var vakant i l\u00e6ngere Tid, men omsider lykkedet det at faa en Seminarist, nemlig Niels P. Frederiksen ( f.1850 – d. 1919) fra Mosbjerg. I et Brev af 8\/12 1874 fra Provst Reinau i Frederikshavn hedder det om Frederiksen, at “han ikke efter hans Eksamensbevis synes at h\u00f8re blandt de Fremmeste.” Gamle Mennesker paa Egnen fort\u00e6ller, at han var en dygtig Underviser, men saa “grow fin”. Naar han f.Eks. gravede Kartofler op, samlede han de enkelte Kartofler op med en Ildklemme for ikke at snavse Fingrene til. Det lykkedes ham at faa L\u00f8nnen forh\u00f8jet til 225 Rdlr. aarlig. Frederiksen blev senere L\u00e6rer i Gistrup, men maatte paa Grund af Sygdom s\u00f8ge sin Afsked ret tidligt. Han slog sig saa paa Journalistikken og var i mange Aar en flittig Medarbejder ved “Aalborg Stiftstidende.”<\/em><\/p>\n

I 1876 opsloges Embedet ledigt igen, og der indkom 2 Ans\u00f8gninger, hvoraf den ene var fra en ukvalificeret og den anden fra en cand. pharm., men ingen af dem blev ansat. I Stedet for konstitueredes en H\u00f8jskoleelev Jens Andreas Thomsen fra Thise et Aars Tid. I 1877 forh\u00f8jedes L\u00f8nnen til 550 Kr., og Aaret efter ansattes den 25-aarige Christian Jensen som L\u00e6rer. Han var saa vidt vides ueksamineret. Om ham er der delte Meninger. Nogle satte Pris paa ham, andre husker ham som en bister Herre, der var brutal baade overfor Eleverne og sin egen Familie. Jensen havde Hvalrossk\u00e6g og gik oftest med Stok og i lange L\u00e6derst\u00f8vler trukket udenom Benkl\u00e6derne. Han havde en Del Hj\u00e6lpel\u00e6rere fra Tid til anden, en H. C. Rasmussen og en lang S\u00f8nderjyde J. L. H\u00f8eg. I nogle Aar assisteredes han af sin Svigerinde Birgitte Vammen, men Samarbejdet blev desv\u00e6rre saa intimt, at det gik uheldige F\u00f8lger, og Jensen maatte noget hovedkuls tage sin Afsked. Der blev holdt en rask Auktion over hele Indboet, og Jensen rejste til K\u00f8benhavn, hvor han efter sigende fik Plads som Bybud. Hans Flagstang blev k\u00f8bt af Efterf\u00f8lgeren Chr. Bitsch Christensen, der konstitueredes i 1889, men allerede Aaret efter flyttede til Klitlund. I Januar 1991 tiltraadte Jens Peter Jensen-Wirring. Han var f\u00f8dt i 1864 i Virring, Randers Amt og havde Eksamen fra Gjedved Seminarium 1885. Wirring bes\u00f8rgede ogsaa Undervisningen ved Lodskovad Skole indtil Maj 1892, da Skolerne paa Grund af det stigende B\u00f8rneantal fik hver sin L\u00e6rer. 5. August 1894 indviedes Hulsig Kirke, og fra den Dag af henlagdes Starholm Ejerlaug i Raabjerg Sogn i kirkelig Henseende til Skagen Pastorat, hvorefter L\u00e6reren ved Ranner\u00f8d Skole blev Kirkebyl\u00e6rer og Kirkesanger.<\/em><\/p>\n

Embedsboligen blev i Sommeren 1901 udvidet i Overensstemmelse med Lov af 24. Marts 1899. Derimod forblev Skolestuen u\u00e6ndret.<\/em><\/p>\n

Wirring var noget af en Reformator. Han bragte et frisk Sus baade ind i Skolestuen og Skoledistriktet. Gulvet i Skolestuen, der f\u00f8r havde v\u00e6ret sandstr\u00f8et, blev ferniseret. Huer og Tr\u00e6sko skulde nu anbringes i Forstuen, og Matzens L\u00e6seb\u00f8ger blev afskaffet til Fordel for nye og mere interessante. Nye Regneb\u00f8ger, nye Sangb\u00f8ger og nye store V\u00e6gkort anskaffedes. Baade Sogneraadet og For\u00e6ldrene knurrede over alle de Udgifter, men overgav sig dog til sidst, da de opdagede, at det ikke blot var tomme Slag i Luften. Wirring var virkelig en Personlighed, der havde noget at bringe, og han og hans elskelige Kone blev meget afholdt af saavel B\u00f8rnene som For\u00e6ldrene. Han kom fra en grundtvigsk pr\u00e6get Egn og havde m\u00f8dt de samme Str\u00f8mninger paa Gjedved Seminarium under P. Bojsens Forstanderskab. Hans p\u00e6dagogiske Forbillede var Christen Kold og han blev – efter hvad man kan d\u00f8mme – en L\u00e6rer, der ragede op over Gennemsnittet. Lektieterperiet laa ham fjernt, men han fors\u00f8mte dog ikke at drage Omsogt for, at hans Elever fik en grundig Tilegnelse af L\u00e6sefagene. I flere Vintre holdt han Aftenskole for Karlene, og hans Hustru underviste de unge Piger i Haandgerning og V\u00e6vning. Efter Undervisningen samledes allle Eleverne til Opl\u00e6sning af V\u00e6rker af danske Digtere, og der afsluttedes med Afsyngelsen af F\u00e6drelandssange og en Aftensang. Med Iver tog Wirring endvidere Del i det folkelige Arbejde.<\/em><\/p>\n

Han var Medstifter og Formand for Skytteforeningen og Husflidsforeningen, medstifter og Formand for Skagens Landsogns Sygekasse i 10 Aar og et virksomt Medlem af Komiteen for Opf\u00f8relsen af Hulsig Kirke.<\/em><\/p>\n

Endnu i hans Tid bebeholdt man den gode gamle Skik at give L\u00e6reren daglige Gaver, saasom M\u00e6lk, Fl\u00f8de, \u00c6g og Fisk, og i Slagtetiden vankede der K\u00f8dportioner.<\/em><\/p>\n

I For\u00e5ret 1902 – kort inden Wirring flyttede til Vogn – plantede han et Tusind Hvidtj\u00f8rnsplanter omkring Legepladsen mod Nord, \u00d8st og Syd. Hans L\u00f8n var 450 kr. fra Kommunen og 125 kr. fra Amtet + Bolig og Br\u00e6ndsel. Der var frit Valg mellem 12.000 Stk. Mart\u00f8rv eller 24.000 Stk Knopt\u00f8rv.<\/em><\/p>\n

( I Martin Nielsens Bog: Mennesker, jeg m\u00f8dte paa min Vej” omtales baade Bitsch-Christensen, Wirring og Bj\u00f8rn, der ofte bes\u00f8gte den grundtvigske Pastor Frede Bojsen Jensen efter S\u00f8ndagsgudstjenesterne i Raabjerg Pr\u00e6stegaard. Forfatterinden Thyra Jensen, omtaler ovenn\u00e6vnte L\u00e6rere i sin Bog “Fra gamle Pr\u00e6stegaarde”).<\/em><\/p>\n

I November kaldedes Peter Petersen Pinholt til L\u00e6rer i Ranner\u00f8d. Han var f\u00f8dt i 1880 i M\u00f8borg i Vestjylland og dimitteret fra N\u00f8rre Nissum Seminarium i 1901. Pinholt havde, sk\u00f8nt godt begavet, vist hverken Lyst eller Evner til L\u00e6rergerningen. Det Fag, der interesserede ham mest, var Gymnastikken. Saaledes fors\u00f8gte han at indf\u00f8re Cricketspillet og tog ofte i Sommertiden B\u00f8rnene med ned til Havet. I 1906 flyttede han til Nibe, saa til Hobro, indtil han tog sin Afsked i 1933. Derefter var han Redakt\u00f8r af en radikal Avis i Holstebro, hvor han d\u00f8de i Marts 1947. Under Vakancen i 1906-07 vikarierede en af Skolens gamle Elever, fr\u00f8ken Anna Madsen fra Ranner\u00f8d. Fra 1907 – 08 virkede L\u00e6rer Peter Madsen f\u00f8dt i Asdal 1884 og dimitteret fra Ranum Seminarium i 1906. Han var med til at starte Brugsforeningen i Hulsig og flyttede til Nyk\u00f8bing Mors, men blev senere F\u00f8rstel\u00e6rer i Sulsted.<\/em><\/p>\n

Hans Efterf\u00f8lger hed Kjeld Due, f\u00f8dt i Hobro 1884 og dimitteret fra Ranum i 1906. Han virkede til December 1911, hvorefter en L\u00e6rer Dueholm virkarierede til J. P. Wilhelmsen, f\u00f8dt 1883 paa Djursland, blev kaldet. Wilhelmsen virkede ved Skolen 1912 – 45 og var som Wirring en ivrig Havedyrker. Is\u00e6r plantede han en M\u00e6ngde Frugttr\u00e6er og opdyrkede et nyt Stykke Klitjord s\u00f8nden for Skolen. I Wilhelmsens Embedstid forsvandt Straataget fra Skolen til Fordel for r\u00f8de Tagsten.<\/em><\/p>\n

Det h\u00f8jeste B\u00f8rneantal, der har v\u00e6ret i Ranner\u00f8d er 46 ( i 1906) og det laveste 19 ( 1946).<\/em><\/p>\n

Efter den nye Skoleplan t\u00e6nkes Ranner\u00f8d Skole omdannet til en eenklasset Skole for B\u00f8rn indtil 12-Aarsalderen. Skolen skal udvides med en mindre Gymnastiksal. I Maj 1946 ansattes Jens Lampe ved Ranner\u00f8d Skole. ( F.1917 og dim. fra T\u00f8nder Seminarium 1938).” ( afskrift slut)<\/em><\/p>\n

Her et billede af \u00e6gteparret Wirring ( fra Martin Nielsens bog:”Mennesker, jeg m\u00f8dte paa min Vej”.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Og den unge l\u00e6rer Pinholt, der kom efter:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Fra min egen barndom husker jeg l\u00e6rer Wirring – jeg har ikke m\u00f8dt ham, men han var l\u00e6rer for min bedstemor ( Anna Larsen, senere Anna Andersen) og hun boede i mit barndomshjem i Strandby. Hun bes\u00f8gte af og til sin gamle l\u00e6rer – min far k\u00f8rte hende til Vogn. Hun glemte ham aldrig og var ham hele livet dybt taknemmelig for det, han havde betydet for hende som barn og ung pige. Var det m\u00e5ske ham, der gav hende mod og lyst til at rejse ud i verden og skabe sig et liv, der var s\u00e5 anderledes end det, der levedes i Hulsig? Det tror jeg.<\/p>\n

Min onkel Lars Hesselholt skriver i sine erindringer f\u00f8lgende om sine l\u00e6rere:<\/p>\n

“Min f\u00f8rste l\u00e6rer hed Wirring, og han kom senere til Vogn. Efter forskellige vikarer kom l\u00e6rer Pinholt. Han kunne fort\u00e6lle, s\u00e5 jeg i dag kan huske meget af det.<\/em><\/p>\n

Vi begyndte dagen med religion. Derefter havde vi frikvarter. N\u00e5r vi kom ind, tog vi vore tavler og skulle regne.Grifler kunne vi k\u00f8be hos l\u00e6reren for 1 eller 2 \u00f8re. Den st\u00f8rste og st\u00e6rkeste dreng fik s\u00e5 facitlisten og katederpladsen. Mens Pinholt gik ud og sludrede med naboerne i 1 – 1\u00bd time, regnede vi – og vi regnede. Der var aldrig uro eller spektakler. Hvis \u00e9n lavede uro i klassen, var han hjemfalden til prygl af os alle. Men vi arbejdede.” ( Citat slut.)<\/em><\/p>\n

<\/em>Her et billede fra den tid, Lars Hesselholt var elev – i 1906 – Pinholt ses bagerst.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Og her et noget senere billede fra min mors album:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Det vi ser ovenfor er l\u00e6rerparret Wilhelmsen, og min mor er blandt b\u00f8rnene. Det er i 1919. Herunder kommer et skolebillede, som er 5 \u00e5r yngre, og Sylvia Larsen, fra Kr\u00f8ghg\u00e5rden skal v\u00e6re derop – hvem mon?<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Om l\u00e6rerparret Wirring skriver Martin Nielsen i sin bog f\u00f8lgende:<\/p>\n

(Citat side 28 – 29) “Et stateligt og meget tiltalende L\u00e6rerpar var J. P. Jensen- Wirring og Hustru i Ranner\u00f8d Skole. De to Mennesker udfyldte paa en saare sk\u00f8n Maade hinanden, og deres Liv, Hjem og F\u00e6rd var pr\u00e6get af en egen Harmoni. Man lagde M\u00e6rke til deres Stemmers Samklang. Han havde en mandig og dyb Stemme, medens Hendes var \u00e6gte kvindelig, blid og klangfuld.<\/em><\/p>\n

Var L\u00e6rer Bj\u00f8rn en Ener med st\u00e6rkt S\u00e6rpr\u00e6g, saa var L\u00e6rer Wirring en Type – jeg har n\u00e6ppe kendt nogen smukkere – paa en dygtig og ih\u00e6rdig grundtvigsk L\u00e6rer i det Sl\u00e6gtled, han tilh\u00f8rte. Og hans Hjem, saaledes som jeg senere l\u00e6rte det at kende, var Eksemplet paa et smukt og godt L\u00e6rerhjem, hvor man havde Trang til at tjene de Mennesker, man boede iblandt.<\/em><\/p>\n

Wirring var i Besiddelse af stor Virkelyst og Arbejdsevne, og den blev taget rigelig i Brug paa mange Omraader. Han h\u00f8rte til de L\u00e6rere, der blev H\u00f8vdinge paa deres Egn i Kraft af det Tjenersind, de ejede, og slet ikke fordi de havde Lyst til at herske. De tog de Opgaver op, som Befolkningen gav dem i Tillid til deres Evner og Troskab.<\/em>” ( Citat slut.)<\/p>\n

Nielsen forts\u00e6tter med at omtale den lange r\u00e6kke af initiativer, Wirring tog, b\u00e5de i Ranner\u00f8d og i Vogn. Ud over at samle de unge i ungdomsforeninger og i det hele taget skabe grobund for et folkeligt oplysningsarbejde, var han en dygtig havemand, der skabte smukke og frodige haver ( selv i Ranner\u00f8d). Han kone var ogs\u00e5 meget elsket af alle. I “Vendsyssel Tidende” stod f\u00f8lgende Mindeord at l\u00e6se, skrevet af en tidligere elev fra Ranner\u00f8d Skole:<\/p>\n

( Citat side 30 -31 )“En god Kvinde er d\u00f8d. Det var f\u00f8rst i Halvfemserne, at jeg som niaarig Dreng f\u00f8rste Gang saa hende. Da kom det nye L\u00e6rerpar til Ranner\u00f8d Skole, deroppe mellem Klitterne ved Skagen. Jeg husker tydeligt, da hun f\u00f8rste gang bes\u00f8gte mine For\u00e6ldre. Jeg kan se hende sidde i Stuen med sin F\u00f8rstef\u00f8dte paa Sk\u00f8det. Jeg syntes aldrig, jeg havde set saa venligt et Ansigt, og saa denne melodi\u00f8se, hjertevarme Stemme glemmer jeg aldrig!<\/em><\/p>\n

Naar det nye L\u00e6rerpar hurtigt blev saa afholdt blandt Beboerne i Ranner\u00f8d Skoledistrikt, saa var det jo v\u00e6sentligt fordi de begge, baade L\u00e6rer Wirring og Frue, forstod den Kunst at vinde Skoleb\u00f8rnenes Hjerter. Hver Skoledag blev en Gl\u00e6desdag. Vi B\u00f8rn f\u00f8lte, at i Skolen var der godt at v\u00e6re; der var gensidig Tillid og Forstaaelse.<\/em><\/p>\n

Tidt fik vi Lov at smage Fru Wirrings Smaakager. Hendes Kagekasse var vist aldrig tom. Naar der i Bibelhistorien blev fortalt om Profeten Elias, hvor han siger til Enken i Sarepta: “Hverken Melet i Krukken eller Olien i Kruset skal slippe op”, ja, saa syntes jeg, at det var ligesom Fru Wirrings Smaakager.<\/em><\/p>\n

Og der var noget andet, som heller ikke slap op: Fru Wirrings venlige Ord. Med Kagerne fulgte altid et muntert, venligt Ord; ja, hvor et saadant lille Ord kunde g\u00f8re godt! Og som hun var mod B\u00f8rn, var hun mod alle. Hun str\u00f8ede om sig med Smil og Venlighed. Aldrig fattedes hendes varme Hjete gode, k\u00e6rlige Ord. Vi Skoleb\u00f8rn elskede hende, og naar hun engang imellem havde en Time i Skolen, som Regel Opl\u00e6sning, ja da var der en forn\u00f8jet, glad Stemning over hele Linien.<\/em><\/p>\n

Hvor kunde hun tage os om Hjertet, blev ved sin Stemme. Og hendes Hjem, de smaa Stuer i Ranner\u00f8d Skole, hvor var der hjemligt, hvor var der hyggeligt, og det var smaa Midler! Embedsl\u00f8nnen var, s\u00e6rlig til at begynde med, saa ganske ubegribelig lille, saa det var uforstaaeligt, at det kunde slaa til for en Familie. Men Fru Wirring havde en k\u00e6rlig Haand og en heldig Haand, det slog til, og der blev endda lidt tilovers til at gl\u00e6de andre med.<\/em><\/p>\n

Ja, det var et Hjem, det f\u00f8lte man straks, man kom i Ber\u00f8ring med de to Mennesker. Der var Fred, K\u00e6rlighedens Arneflamme br\u00e6ndte altid klart. Hj\u00e6lpsomhedens og Selvopofrelsens Aand havde her til Huse. Det var en Sj\u00e6lens Harmoni, saa man f\u00f8lte sig som paa et helligt Sted, hvor den lille L\u00e6rerkone var Livet i Huset, den stille Kraft, der er af en saa uvurderlig Betydning for et Hjem og for B\u00f8rnenes Fremtid.<\/em><\/p>\n

Det var vel omtrent fem og tyve Aar siden, hun flyttede fra Ranner\u00f8d Skole. Men i Skoledistriktet er der mange, baade gamle og \u00e6ldre, som aldrig vil glemme Fru Wirring for de venlige Ords Skyld. Thi venlige Ord er en stor Magt; de er som Himmelmanna for forknytte Sj\u00e6le, ja for B\u00f8rn er de det samme som Sollys for Planten. Er der noget, en Barnesj\u00e6l kan hungre mere efter end netop et venligt Ord, et k\u00e6rligt Smil, en k\u00e6rtegnende Haand.<\/em><\/p>\n

Nu er hun d\u00f8d. Hun, der altid var rede til at g\u00f8re godt. Og Mindekransen flettes. Vi kommer hver med sin lille Blomst for at \u00e6re hendes Minde. Mange af os f\u00f8ler vel nok, hvor fattigt, hvor lidt det er imod, hvad hun har v\u00e6ret for os.”<\/em> ( Citat slut )<\/p>\n

Og Martin Nielsen konkluderer sin beskrivelse med at pointere, at Danmark ville blive et smukkere og sk\u00f8nnere land, hvis der havde v\u00e6ret flere af den slags l\u00e6rerhjem.<\/p>\n

Artiklen er skrevet af Jens Kristian Jensen Sovkrog fra Hulsig. Han blev senere l\u00e6rer p\u00e5 Frederiksberg og skrev j\u00e6vnligt artikler til nordjyske dagblade. En \u00a0Hulsigdreng, der alts\u00e5 klarede sig godt i livet, men som engang var en lille forknyt og forfrossen barnsj\u00e6l, der ikke kendte meget til venlighed og k\u00e6rtegn, men som t\u00f8ede op ved den varme, der udgik fra Ranner\u00f8d Skole. Min bedstemor kunne fort\u00e6lle noget lignende. Ogs\u00e5 hun voksede i gl\u00e6de og selvtillid, takket v\u00e6re disse to us\u00e6dvanlige mennesker.<\/p>\n

P\u00e5 det nederste skolebillede ( 1919) fra Veras barndom hedder l\u00e6reren Wilhelmsen, og jeg har ikke fundet nogen beskrivelse af ham, men husker, at min mor var glad for at g\u00e5 i skole, s\u00e5 han har vel ogs\u00e5 v\u00e6ret en god underviser. M\u00e5ske ved nogen af jer noget om ham, s\u00e5 send mig en mail – det ville v\u00e6re rart?<\/p>\n

Tak til Ellen \u00c5mand, som sendte mig en mail idag ( 28\/9 ) om l\u00e6rer Wilhelmsen, som hun har skrevet om i indl\u00e6g nr.66 ( se under Hjemstavnsroman).\u00a0Jeg citerer fra ovenn\u00e6vnte indl\u00e6g:<\/p>\n

\u00a0(Citat fra indl\u00e6g 66 )\u00a0 “Vi gik i skole i Ranner\u00f6d skole, som l\u00e5 midt imellem Hulsig og Kandestederne. Der var 4 km at g\u00e5 .De f\u00f6rste 5 \u00e5r var gode \u00e5r i skolen. Hvert \u00e5r p\u00e5 min f\u00f6dsels-dag den 22 Sept. havde l\u00e4rer Wilhelmsen lagt en masse \u00e4bler, p\u00e4rer og vindruer p\u00e5 et havebord, s\u00e5 m\u00e5tte vi g\u00e5 ud og spise af al den dejlige frugt, og jeg m\u00e5tte tage det som blev tilbage med hjem.<\/em><\/p>\n

N\u00e5r vi kom til skole om vinteren og der var meget sne, blev vi v\u00e5de p\u00e5 benene helt op til rumpen, vi havde kun tr\u00e4sko at g\u00e5 i. S\u00e5 fik vi lov at g\u00e5 ind til fru Wil-helmsen i deres fine stue, og s\u00e5 var det bare af med al det v\u00e5de t\u00f6j. Det blev t\u00f6r-ret p\u00e5 kakkelovnen, og imens fik vi varm m\u00e4lk og en mad til. Hun var meget s\u00f6d mod os.<\/em>
\n De 2 sidste \u00e5r i skolen fik vi en l\u00e4rer, som var nazist. Han brugte flere timer om ugen til at l\u00e4se op af Mein Kampf. Han kunde ogs\u00e5 finde p\u00e5 at give os fri en time efter at vi var m\u00f6dt i skolen, fordi han skulle hen i bunkeren ved Kandeste-derne og tr\u00e4ffe sine venner de tyske soldater.. Gik nogle tyskere forbi skolen, blev vi kommenderet til at st\u00e5 i r\u00e4kke langs vejen og r\u00e5be Heil med armen skr\u00e5t op. Ingen turde sige eller g\u00f6re noget. L\u00e4reren havde tyske vagter til at g\u00e5 ved skolen, fordi han jo blev truet nogle gange.\u201d<\/em>
\n Henning har fortalt os, at hans far sagde, at de bare skulde g\u00e5 hjem, hvis l\u00e4reren kommanderede dem ud at r\u00e5be heil. Men s\u00e5 blev de sk\u00e4ldt godt ud dagen efter.( Citat slut).<\/em>
\n<\/em>Det var alts\u00e5 ikke Wilhelmsen, der var nazist, men den nye l\u00e6rer, der virkede de to sidste bes\u00e6ttelses\u00e5r ved skolen, hvorefter han arresteredes og aldrig igen fik et l\u00e6rerjob.\u00a0Hans navn f\u00e5r vi ikke. Men\u00a0lad os skynde os at rense Wilhelmsen for enhver mistanke. Ham var det ikke.
\nMen nu lidt mere om Wirring, der i al fald ikke havde den slags tilb\u00f8jeligheder. Af gode grunde, for det var f\u00f8r, verden gik af lave. Han kom meget hos det unge pr\u00e6stepar i Raabjerg Pr\u00e6stegaard. Der var jo ingen kirke i Hulsig, da han blev ansat. Og pr\u00e6stefruen i Raabjerg p\u00e5 den her tid hed Thyra Jensen og var forfatterinde. Hun skrev i sine erindringer: “Fra gamle Pr\u00e6stegaarde” flg.: ( hun staver navnene forkert – men det er nu almindeligt i tiden)<\/p>\n

(Citat side 204) “Der var i R\u00e5bjerg sammen med os en Flok af unge tiltalende L\u00e6rerfamilier. Flere af dem havde v\u00e6ret trykket og kuet af de \u00e5ndelige Forhold i Sognet. Nu rejste de Hovedet og sluttede sig trofast og inderligt til os. L\u00e6rer Jensen-Hvirring i Ranner\u00f8d, der sammen med Peter Hjorts var stadige Kirkeg\u00e6ngere, havde l\u00e6nge arbejdet for at f\u00e5 indsamlet til en Kirke i denne Udkant af Sognet ( = Hulsig), det lykkedes at f\u00e5 den bygget f\u00e6rdig sidste \u00c5r, vi var i R\u00e5bjerg. ….”<\/em><\/p>\n

<\/em>Pastor Jensen og Frue er Grundtvigianere, og dem er der ikke mange af hverken i R\u00e5bjerg eller i Skagen Landsogn – her har Indre Mission derimod sejret ligesom andre steder i det nordlige Vensyssel – f\u00f8romtalte Martin Nielsen er husmandss\u00f8n fra Knasborg ved Elling, men l\u00f8ser sogneb\u00e5nd til R\u00e5bjerg for at slippe for den indremissionske pr\u00e6st i Elling – og han g\u00e5r den lange vej til R\u00e5bjerg hver s\u00f8ndag. Folk i Hulsig og omegn skulle jo ogs\u00e5 g\u00e5 langt til kirke, nemlig tv\u00e6rs over Studeli Mile (=R\u00e5bjerg Mile) for at komme i kirke – men i al fald Wirrings gik gerne turen – de f\u00f8lte sig \u00e5ndsbesl\u00e6gtede med pr\u00e6steparret der.<\/p>\n

En anden pudsig ting i Thyre Jensens erindringer er hendes skildring af A. P. Gaardboe. I min blog optr\u00e6der han gang p\u00e5 gang, for uden ham ville vi fattes mange oplysninger om egnen. Men det grundtvigianske pr\u00e6stepar afskyer ham, og f\u00f8lelserne geng\u00e6ldes fuldt ud. Man f\u00e5r det indtryk, at Jensens havde trange \u00e5r i R\u00e5bjerg, fordi Indresission modarbejdede ethvert initiativ fra pr\u00e6stens ( selv en syklub) – men en anden sten i skoen var alts\u00e5 den gode Gaardbo! – Thyre skriver:<\/p>\n

(Citat side 212) “Peter G\u00e5rdbo havde vist min Mand ikke s\u00e5 lidt Hensyn, da han ikke kunde lide Indremissions Fremgang i Sognet, tiltalte det ham, at den ny Pr\u00e6st – som han sagde – ikke lod til at ville lade sig opsluge af Missionen.<\/em><\/p>\n

Sk\u00f8nt vi indsaa hans Begavelse, Energi og den ( ganske vist meget ensidige) Kutur, han havde tilegnet sig, kunde vi umulig komme til at synes om ham. Egentlig var en Mand af hans Udvikling og med hans Interesser ganske efter min Sind, jeg havde da ogs\u00e5, s\u00e5snart vi skulde til R\u00e5bjerg, grundigt pl\u00f8jet hans Bog “Fortidsminder fra Vendsyssel,” der dog skuffede mig meget.” (<\/em> Citat slut)<\/p>\n

Og nu kritiserer hun ham for at skrive “grimt” om f.eks. de gamle pr\u00e6ster ved Raabjerg Kirke – og desuden finder hun hans beskrivelser af almuen tarvelig. Hun finder ham kort sagt ukultiveret.<\/p>\n

Sagen er vel, at A. P. helt igennem er rationalist og betragter b\u00e5de indremissionsfolk og grundtvigianere som sv\u00e6rmere og romantikere. Selv er han n\u00f8gtern og k\u00f8lig og skarp i sine skildringer, og det falder naturligt nok ikke i god jord hos de religi\u00f8se af forskellig observans.<\/p>\n

Man f\u00e5r ved l\u00e6sningen af de to ovenn\u00e6vnte erindringsb\u00f8ger en fornemmelse af den brydningstid – n\u00e6sten et v\u00e5rbrud – der finder sted i det nordligste Vendsyssel i disse \u00e5r inden \u00e5rhundredeskiftet. Der bygges h\u00f8jskoler og mange forsamlingshuse og de sm\u00e5 hedelandsbyer f\u00e5r deres egen kirke, som de vel at m\u00e6rke selv betaler. Jo, hedebonden var nok fattig, men ikke i \u00e5nden.<\/p>\n

En anden morsom ting: Martin Nielsen vokser op i en materiel fattigdom, der n\u00e6sten er ufattelig, men i hjemmet hersker stor gl\u00e6de ved l\u00e6sning og ved \u00e5ndelig samtale – morens veninde, en g\u00e5rdmandskone, er elev af selveste Christen Kold og Wilhelm Birkedal fra Ryslinge, jo, der er en blanding af stor armod og g\u00e6rende oplysningstrang i det lille fattige hus p\u00e5 heden. Om huset skriver Nielsen: ( Citat side 8) “Der var ingen M\u00e6lkek\u00e6lder og intet Komfur i K\u00f8kkenet, men et aabent Arnested i Skorstenen, og til Mors store Sorg og \u00c6rgrelse kunde det ikke altid undgaas, at der dryppede Sod ned i Maden. … Om Vinteren, naar Frosten var Haard, maatte ikke alene M\u00e6ken anbringes paa Hylder i Stuen, men ogsaa Svindefoder som Valle og Skummetm\u00e6lk maatte anbringes i store Kar i Stuen, hvor det endda kunde true med at bundfryse, naar den kolde Vind fra K\u00f8kkenet med den aabne Skorsten tr\u00e6ngte ind.” (<\/em> Citat slut)<\/p>\n

Ja uha for et h\u00e5rdt liv!<\/p>\n

Men man snakkede om de st\u00f8rste ting alligevel, og drengen l\u00e6ste h\u00f8jt af Bibelen fra han var 7 \u00e5r. Den Koldske Dame fra nabog\u00e5rden stammede fra Starholm i Skagen Landsogn, s\u00e5 allerede 1860’erne sendtes egnens folk ( og endda en pige!!) p\u00e5 H\u00f8jskole – hun hed Marie Larsen, og nej desv\u00e6rre, hun var ikke s\u00f8ster til Anna Larsen ( det ville ellers have v\u00e6ret l\u00e6kkert )\u00a0Hun var f\u00f8dt Hjort, s\u00e5 vi skal finde hendes hjem i Kandestederne – mon ikke hendes far hed Peter Hjort – senere hotelejer?<\/p>\n

Men hun var alts\u00e5 elev af Christen Kold.<\/p>\n

Her er et lille glimt af skolens papirarbejde: en ans\u00f8gning om at flytte husflidforeningens udstilling. Og et brev om skolens regnskab – og et regnskab. Alt sammen p\u00e5 Pinholts tid – nemlig 1904 og 1905<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Skolen som den tog sig ud i sine sidste \u00e5r:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle. I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er ogs\u00e5 … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[228,235,287,288,363,377],"class_list":["post-2542","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-j-p-jensen-wirring","tag-jens-lampe","tag-laerer-wilhelmsen","tag-laerer-wirring","tag-peter-petersen-pinholt","tag-rannerod-skole"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2542","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2542"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2542\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2542"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2542"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2542"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}