{"id":2429,"date":"2012-09-20T17:13:06","date_gmt":"2012-09-20T17:13:06","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=2429"},"modified":"2012-09-20T17:13:06","modified_gmt":"2012-09-20T17:13:06","slug":"88-den-store-forandring-badegaesterne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/09\/20\/88-den-store-forandring-badegaesterne\/","title":{"rendered":"86 – Den store forandring – da badeg\u00e6sterne kom til Landsognet"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong>.<\/strong><\/p>\n

I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er ogs\u00e5 mulighed for at finde ind p\u00e5 de forskellige m\u00e5neders indl\u00e6g.\u00a0 P\u00e5 min hjemmeside www.hesselholt.com<\/a> kan man se og l\u00e6se om de b\u00f8ger, jeg har skrevet.<\/strong><\/p>\n

Skagen Landsogn var et fattigt sogn, hvor livet var en kamp for overlevelse. B\u00f8nderne havde altid m\u00e5ttet vriste den smule udbytte, de kunne f\u00e5,\u00a0ud af den karrige, golde jord. S\u00e5 var der fiskeriet, det gav mad p\u00e5 bordet, men ogs\u00e5 det var en kamp – ikke for ingenting kalder Bech Nygaard sin bog om fiskerne for “Livets Dr\u00e6t og D\u00f8dens”.<\/p>\n

Og de folk, der havde sl\u00e5et sig ned der syd for Skagen, de havde altid m\u00e5ttet k\u00e6mpe med et klima, hvor storme og sandflugt og oversv\u00f8mmelse h\u00e6rgede og\u00a0bestandig truede med tilintetg\u00f8relse af den smule, de ejede. Der var ikke den familie p\u00e5 egnen, der ikke havde m\u00e5ttet opgive g\u00e5rd og sted og flytte, ofte mere end en gang. Blot for at forts\u00e6tte kampen\u00a0mod den barske natur et\u00a0nyt sted.<\/p>\n

Der var ingen store g\u00e5rde i\u00a0sognet. Den st\u00f8rste var Hesselholt, men selv om den havde de fleste dyr, det st\u00f8rste hartkorn og den bedste indt\u00e6gt, s\u00e5 var det aldrig velhavere, der boede p\u00e5 g\u00e5rden. De klarede sig bedre end de fleste, javist,\u00a0men ikke uden et n\u00e6sten umenneskeligt slid.<\/p>\n

\u00a0Et eksempel p\u00e5 et menneske, der bukkede under i den kamp er min\u00a0oldefar, der netop boede p\u00e5 Hesselholtg\u00e5rden, Lars Jensen hed han. Min onkel Lars skriver i sine erindringer s\u00e5ledes om ham:<\/p>\n

“I april d\u00f8de min farfar Lars Jensen ( Vester Lars). Der faldt en forf\u00e6rdelig masse sne, flere meter. Men s\u00e5 faldt det ind med et varmt t\u00f8vejr, og sneen smeltede, vandet oversv\u00f8mmede alt og kunne ikke komme til havet, da alle vandl\u00f8b var fyldt med snekvadder. I staldene stod k\u00f8erne og rakte hovederne oven vande, men flere f\u00e5r druknede. Vester Lars tog da sin store tr\u00e6\u00f8seskovl og begyndte at skovle snekvadder op fra havet og opad. I 3 dage stod han i vand til livet og skovlede op. S\u00e5 kunne han ikke mere, gik hjem i seng – og stod aldrig mere op.”\u00a0<\/em><\/p>\n

Hans liv afspejler s\u00e5 mange andres p\u00e5 den egn og i den tid. Livet var en kamp for at overleve. Man kan se af folket\u00e6llingerne, at i mange generationer vokser befolkningen ikke – ind i mellem stagnerer den, som regel er den stabil. Der var ligesom ikke grundlag for nogen befolkningstilv\u00e6kst. Eller v\u00e6kst i det hele taget.
\nMen s\u00e5 sker der noget. Noget, der radikalt \u00e6ndrer livet i det lille sogn.
\n 
\nMen for at komme p\u00e5 sporet af det nye, kigger vi ind i en hel anden verden, selv om vi bliver p\u00e5 stedet. En verden af liv og leg og gl\u00e6de: her ser vi nogle af Hesselholtefterkommerne i\u00a0situationer, der ville have f\u00e5et oldefor\u00e6ldrene til at sl\u00e5 kors for sig – hvordan er det dog de ligger og FLYDER!!!<\/strong>:
\nFor et mere radikalt livsk\u00e5rsskift kan man d\u00e5rligt forestille sig: den r\u00e5 kamp er afl\u00f8st af fri leg. Den barske natur er blevet til den sk\u00f8nne natur, og nydelsen og gl\u00e6den har erstattet lidelsen og alvoren:
\n\"\"<\/a>
\n\u00a0<\/a>\u00a0 \"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\n( Billederne er fra Mette H. Hansens Fotobog om Tr\u00e5en 2009 – den halvd\u00e5rlige kvalitet skyldes min scanning). Det er badesituationer fra den \u00e5rlige “Hesselholtfest”.
\nf
\nMen lad os springe nogle \u00e5rtier tilbage – helt til begyndelsen af forrige \u00e5rhundrede. Nedenst\u00e5ende billeder afspejler akkurat den samme natur-og livsgl\u00e6de. Her ser vi en ung pige. Og billederne er fra 1929, og pigen hedder Vera Andersen, og ja, det er uddelerens datter og alts\u00e5 min mor. Men kan det nu virkelig passe, at hun “spildte” sin tid p\u00e5 “badepjat”? Jamen, det gjorde hun da, og jeg tror, at det nye, der skete i Skagen Landsogn i \u00e5rtierne f\u00f8r og som i 1929 stod i fuldt flor, smittede af p\u00e5 de unge i Hulsig. De ville ogs\u00e5 bade. Og v\u00e6re unge og lykkelige. Akkurat som de fine badeg\u00e6ster, der stod af toget ligeved siden af brugsen og blev k\u00f8rt til badehotellerne.
\nSom gammel og dement kunne min mor derhjemme i Strandby undertiden kaste et blik ud gennem vinduet og betragte de forbipasserende, og vi kunne h\u00f8re hende sige: “Mon det er badeg\u00e6ster? Der er da mange badeg\u00e6ster i \u00e5r?”
\nFor det var jo dem, badeg\u00e6sterne, der revolutionerede egnen og \u00e6ndrede livsstilen langt ind i de lokale hulsigboeres dagligdag. Her er par billeder:
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\nNu er vi i \u00e5ret 1929 – og selv om forandringen forl\u00e6ngst har taget sin begyndelse, s\u00e5 er det jo ikke s\u00e5dan, at den opf\u00f8rsel, vi ser p\u00e5 billederne herover, er almindelig. Hulsigboerne blev ikke lige pludselig badefjolser! Nej, du milde himmel, det er stadig slid og sl\u00e6b og alvor, der pr\u00e6ger dagligdagen for de fleste.
\nMen nu hende her? Der var jo undtagelser, og mon ikke Vera er en af dem. Hun er uddelerens eneste barn. Og hun slider ikke i marken eller andetsteds. Hun er p\u00e5 en m\u00e5de priviligeret, og m\u00e5ske dr\u00f8mmer hun om et andet liv end det, der bydes hende i den lille landsby Hulsig. I det n\u00e6ste indl\u00e6g skal vi f\u00f8lge hende gennem et \u00e5r og se, hvordan hun bryder m\u00f8nsteret: bryder op og f\u00e5r nye erfaringer og oplevelser.
\nMen lidt bliver ved ved Den store Forandring <\/strong>som alle i byen ramtes af.
\nOg lad os se p\u00e5, hvordan det hele begyndte. Det var\u00a0i sognets vestre hj\u00f8rne. I Kandestederne.<\/strong>
\nL\u00e6ngst mod vest l\u00e5 en g\u00e5rd, som tilh\u00f8rte Mads Houkj\u00e6r. Han var min oldefars broder, s\u00e5 vi bliver en stund i familien. Herunder ser vi et par billeder\u00a0af hans g\u00e5rd, som slet ikke var lille, sk\u00f8nt ogs\u00e5 den var flyttet dertil fra et andet sted. Det f\u00f8rste billede stammer fra Chr. Houkj\u00e6rs lille h\u00e6fte: “Fra Flyvesandets Egne” 1987 – det andet billede er kopieret fra Lars hesselholts “Hulsigminder”. Og A.P.Gaardbo fort\u00e6ller om, hvordan g\u00e5rden H\u00f8genhav ( opr. H\u00f8gende Hauffue) blev flyttet til en kilometer fra Starholm i en lokalitet, hvor der ogs\u00e5 l\u00e5 et par andre g\u00e5rde, Skj\u00f8delund og Houkj\u00e6r, men med tiden fik flyvesandet overtaget over de tre g\u00e5rde ( tomt efter dem kan p\u00e5vises 500 meter \u00f8st for afd\u00f8de statsminister J.O. Krags ejendom “Lille Skiveren”). Hertil er dog at bem\u00e6rke, at deres beboere narrede deres fjende nummer et, sandflugten, idet de i \u00e5rene 1789-1790 nedbr\u00f8d deres huse og flyttede dem til en slette, som milen havde efterladet to til tre kilometer vest-nordvest for deres hidtidige plads. Sletten l\u00e5 bekvemt imellem havet og milen.\u00a0 … tilsammen ben\u00e6vntes disse ejendomme som Kandestederne.
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\nHvordan det gik Mads Houkj\u00e6r kan vi l\u00e6se om i Lars Hesselholts erindringer, hvor han skriver s\u00e5dan her: “ L\u00e6ngst mod vest l\u00e5 Mads Houkj\u00e6rs g\u00e5rd. Mads var min bedstefars broder. Han h\u00e6ngte sig, og enken sad tilbage med g\u00e5rd og 2 b\u00f8rn, s\u00f8nnen Peder og datteren Lise.”<\/em>
\nLars Hesselholt fort\u00e6ller herefter om, hvordan Christen Kokholm kom ind i billedet og som den foretagsomme mand han var forvandlede Houkj\u00e6rg\u00e5rden til Kokholms Hotel:
\n“Enken efter Mads Houkj\u00e6r hed Marie, og hendes s\u00f8ster Kirsten boede ogs\u00e5 i det lille hus syd for hotellet, men hotellet var der ikke i min barndom. Lidt nord for Mads Houkj\u00e6rs l\u00e5 redningshuset. En ung h\u00e5ndv\u00e6rker, Kristen\u00a0 ( Lars’ stavem\u00e5de)\u00a0 Nielsen, kom fra Harbo\u00f8re og skulle se til huset og reparere … Da Kristen Nielsen gik og istandsatte redningshuset, blev Lise og han gode venner og de blev gift. Han havde tilnavnet Kokholm.”<\/em>
\nGrunden var lagt til Kokholms hotel.\u00a0S\u00e5 d\u00f8r Mads s\u00e5 pludseligt og uventet. Vi ved ikke noget om hvorfor han\u00a0h\u00e6ngte sig – men der synes i familien gang p\u00e5 gang at dukke disse tungsindige m\u00e6nd op, som ikke kan holde\u00a0livet ud – og samtidig ser vi den ene st\u00e6rke kvinde efter den anden dukke op p\u00e5 familiescenen.
\nMarie var en s\u00e5dan st\u00e6rk kvinde og hun lod sig ikke sl\u00e5 ud. Nu var hun ene om g\u00e5rden, s\u00f8nnen Peder havde k\u00f8bt\u00a0g\u00e5rd andetsteds, og Lise var\u00a0s\u00e5 ung. Men hun var jo forelsket\u00a0og i en udenbys endda\u00a0– ja, han kom jo helt fra Harbo\u00f8re!!! Hvad var nu det for uh\u00f8rte narrestreger? Man plejede at finde sin \u00e6gtef\u00e6lle indensogns!
\nJo, men ogs\u00e5 Lise ( Elisabeth) var en st\u00e6rk\u00a0kvinde, der vidste hvad hun ville, og sammen med sin elskede Christen tog hun p\u00e5 h\u00f8jskole og l\u00e6rte om kunst og litteratur og hele det forunderlige kulturliv, der aldrig havde v\u00e6ret en del af kandestedb\u00f8ndernes liv. Sammen med Kristen og Lise kom nye ideer til egnen.
\nMads Houkj\u00e6r var strandfoged, og familien kendte jo nok til at indlogere folk, for dengang var strandinger almindelige, og det var strandfogden, der tog sig af de stakkels forliste og ofte p\u00e5 sj\u00e6l og legem s\u00e5rede s\u00f8folk.
\nMen det var andre folk, Lise og Kristen t\u00e6nkte p\u00e5 at indlogere. Ikke nogen stakler. Nej, det skulle v\u00e6re glade, raske og rige folk. Og det blev det. Kokholms Hotel blev p\u00e5 rekordtid sommerrecidens for landets overklasse. Ja, selveste Kong Christian bes\u00f8gte hver sommer hotellet, n\u00e5r han opholdt sig p\u00e5 Strandgaarden i Skagen.
\nVi ser her et billede af det nye hotel, som Christen bygger – han laver det meste selv, og pengene 3000 kr. l\u00e5ner han af Ole Chr. Christensen i H\u00f8jen ( egnens matador):
\n\"\"<\/a>
\n 
\nDer er skrevet meget om Kandestederne – en af de fineste b\u00f8ger er “I begyndelsen var Lyset”\u00a0 udgivet af Gyldendals Forlag i 1990. Her kan man bl.a. l\u00e6se hele historien om de tre hoteller, der kommer til at ligge som en trekant i det lille sommersamfund.
\nMen vi lader dem ligge og vender blikket mod Hulsig. Her er der afgjort en effekt fra det liv, der nu er kommet til egnen. Der skal varer og tjenesteydelser til, og de “fine” er ikke n\u00e6rrige, s\u00e5 der falder sikkert noget af. Og en pige kan der jo ogs\u00e5 “falde af” – s\u00e5dan fik jeg min tante Kirsten, som blev gift med onkel Otto, der drev Hesselholtg\u00e5rden.
\nKirsten var kokkepige hos Poul Reumert, der ogs\u00e5 boede i Kandesterne om sommeren. Der var nemlig ikke kun hoteller derude ved vestkysten nu – ogs\u00e5 sommerhusbyggeriet havde taget fart, og det var ber\u00f8mtheder, der slog sig ned her. Reumert var en af dem.
\nHerunder en gammel avisartikel fra Aalborg Stiftstidende 1 nov. 1964:
\n\"\"<\/a>
\nArtiklen er gulnet og temmelig ul\u00e6selig, s\u00e5 nedst\u00e5ende er en afskrift:
\nKrogen over det aabne ildsted h\u00e6nger der endnu – og den b\u00e6rer, som den har gjort i aarhundreder, jernstangen med kobbergryden. Men ildstedet er v\u00e6k. Et gaskomfur har erstattet det – sammen med k\u00f8leskab og staalvask og alt det andet, der h\u00f8rer et moderne k\u00f8kken til.<\/em>
\nStuehuset til Hesselholt i Hulsig mellem Aalb\u00e6k og Skagen, ser ud som for 300 aar siden, men inden d\u00f8re forvandles det oprindelige pr\u00e6g langsomt i disse aar. Hver gang en af de nymodens sager rykker ind – for livet skal leves, og det er ogsaa blevet 1964 paa Hesselholt – faar det gamle og udkomkurrerede en h\u00e6dersplads. Hvis det ikke er direkte i vejen for den daglige frafik, beholder det simplethen sin oprindelige plads. Fl\u00f8dehylden for eksempel. Den fremmede hamrer uv\u00e6gerlidt hovedet mod de lave loftsbj\u00e6lper og i n\u00e6ste tag mod fl\u00f8dehylden, der er bygget sammen med dem i opholdsstuen. I forl\u00e6ngelse heraf gaar stagerne, hvor fisken blev t\u00f8rret i en tid, da fiskeriet var en lige saa betydningsfuld n\u00e6ringsvej paa gaarden som landbruget.<\/em>
\nSLAGSMAAL I ALKOVEN<\/strong><\/em>
\nFl\u00f8dehylden har en let krumning i profilen. Man genfinder faconen overlalt paa gaarden. Hver stump tr\u00e6 har sin strandingshistorie.<\/em>
\n– Men det holder vi ikke rede paa, siger gaardejer Otto Hesselholt. De f\u00f8rste 100 skibe er vel repr\u00e6senteret i gaarden med solidt og uforg\u00e6ngeligt kram. For nogle aar siden, da vi sl\u00f8jfede alkoverne i stuen og byggede det saakaldte udskud i taget ud til et nyt v\u00e6relse, viste det sig, at en af bj\u00e6lkerne i bindingsv\u00e6rket var af mahogni – lige saa haardt og uangrebet, som da det blev sat paa plads. Den gamle rigger Chr. Jensen i Skagen fik nogle af de blokke, vi skar ud af tr\u00e6et, og han lavede dem til lysestager efter det gamle Skagen-m\u00f8nster.<\/em>
\nI min barndom var alkoverne endnu sovested for os b\u00f8rn og for gaardens tjenestefolk. I den ene laa mine s\u00f8skende og jeg, i den anden et par karle og i den tredie et par piger. Den ene af de sidste var nykonfirmeret, den anden gammel i gaarde. Og hun var lidt herskesyg. Tillige var den lerklinede v\u00e6g bag alkoven spinkel og br\u00f8stf\u00e6dig. En vinteraften var der ballade i alkoven hos pigerne, og efter nogle haarde ord kom der et v\u00e6ldigt brag. Lidt efter traadte bettepigen gr\u00e6dende ind ad d\u00f8ren. Den gamle havde sparket hende ud gennem v\u00e6ggen.<\/em>
\nDE GAMLES KONTRAKT<\/strong><\/em>
\nI den sydlige ende af stuehuset boede aft\u00e6gtsfolkene, altsaa mine bedstefor\u00e6ldre.<\/em>
\nDa var vi forl\u00e6ngst over de dage, da de gamles ophold var grundet paa en kontrakt. Paa loftet har vi fundet saadan et dokument fra 1817, da Mads Pedersen og Maren Pedersdatter fik sikret deres alderdom gennem en Fledf\u00f8rings-Contract. Minimumsfordringen til deres s\u00f8n, sognefoged Jens Madsen, der havde overtaget gaarden, var aarligt tre og en halv t\u00f8nde rug, to og en halv t\u00f8nde byg, den halve malkning af en ko, ildbr\u00e6ndsel, lys og et halvt l\u00e6s kaal.<\/em>
\nDeres ugifte datter, Mette Madsdatter paa 25 aar, blev sikret sit livslange ophold paa gaarden og – hvis hun indtraadte i \u00e6gtestanden – et anst\u00e6ndigt bryllup med 40 g\u00e6ster. Skulle hun i stedet \u00f8nske kontanter: 50 rigsbankdaler s\u00f8lvv\u00e6rdi.<\/em>
\nKAPTAJNENS SKE<\/strong><\/em>
\nEn betydelig del af indboet paa Hesselholt er strandingsgods ligesom tr\u00e6v\u00e6rket i huset.<\/em>
\n– Man k\u00f8bte tingene paa strandingsauktioner, og dem var der mange af, for der gik bestandig skibe ind paa stranden. Eller man huggede det vel. Hvordan skulle der kunne holdes regnskab med alle de v\u00e6rdier?<\/em>
\nPaa dragkisten staar en kobbertemaskine, der h\u00e6nger engelsk fajance paa v\u00e6ggene, og blandt s\u00f8lvt\u00f8jet i skuffen ligger en spiseske fra en kaptajnskahyt.<\/em>
\nRobert Kleinst\u00fcber, K\u00f6nigsberg 1845, staar graveret paa bagsiden. Ved siden af ligger en teske med engelsk adelsvaaben – en anden strandingstragedie, men af nutidig karakter. En sommerdag 1942 styrtede en anskudt Royal Air Forcebomber i havet ud for Spirbakken. To mand kom i land, den ene blev skjult i et sommerhus af t\u00f8rvearbejdere, men begge blev fundet af tyskerne. Skeen kom i land fra vraget.<\/em>
\nI sin 300-aarige historie er ejendommet flyttet een gang. En sandmile begravede det oprindelige Hulsig i 1810, og Hesselholt rykkede en kilometer mod syd, men genopf\u00f8rtes med det bestaaende materiel – til og med de munkesten, som lerkliningen mellem bindingsv\u00e6rket var udbedret med. Der er utvetydige tegn paa, at stenene stammer fra den gamle Sct. Laurentii-kirke, nu kendt som den tilsandede kirke, hvis skib sank i grus i 1795.<\/em>
\nREUMERTS RY<\/strong><\/em>
\nPaa eet punkt er sket et brud med traditionen. Den nuv\u00e6rende kone paa Hesselholt er indvandret – helt nede fra Flauenskjold.<\/em>
\n– Den store verden kom jo til os i slutningen af forrige aarhundrede, da kunstnerkolonien gjorde Skagen mond\u00e6n, siger Otto Hesselholt. Sommerg\u00e6ster fra hele landet fulgte efter. De kendte navne boede paa Skagen om sommeren.<\/em>
\n– Skal det v\u00e6re forklaringen paa mig? Fru Kirsten Hesselholt kommer ind fra sit nye k\u00f8kken.<\/em>
\nDet er n\u00e6sten forklaringen. Fru Hesselholt tog til K\u00f8benhavn i sine unge dage og blev stuepige hos Poul Reumert:<\/em>
\n– Det var seks aar fra 1927, fort\u00e6ller hun – de sidste som husbestyrerinde, netop i den periode, da Reumert grundlagde sit ry som den store skuespiller, baade paa vort eget kongelige teater og paa La Comedie Francaise i Paris. Poul Reumert fik hus i Kandestederne, og jeg kom med herop for at holde skik paa husf\u00f8relsen. Det endte altsaa med, at jeg i stedet kom til at holde skik paa husf\u00f8relsen paa\u00a0Hesselholt.<\/em>
\nPoul Reumert, det dejlige store menneske, havde sin gang her. Det har han og hans familie stadig, naar den kommer til Kandestederne om sommeren. Men han giver sig lidt, naar vi laver om paa tingene. Nu er bageovnen forvandlet til badev\u00e6relse, fordi vi har mere brug for den ting end at bage vort eget grovbr\u00f8d. Men ovnen og det tilst\u00f8dende rum, hvorfra vi sk\u00f8d br\u00f8det ind, har den oprindelige dimension. Vi siger det som en slags undskyldning, for vi h\u00e6nger ved det gamle. Hesselholt er et stykke af det Skagen, der er gaaet tabt.<\/em>
\nDE TOLV APOSTLE<\/strong><\/em>
\n<\/strong>Se inde paa hylden, de smaa kurve og \u00e6sker, som Ottos bedstemors s\u00f8ster bandt af graarisr\u00f8dder, mens hun som ung pige passede faarene og kreaturerne.<\/em>
\nDer er stadig faar p\u00e5 Hesselholt – og gr\u00e6sning nok paa de 600 t\u00f8nder land, hvad der svarer til en middelstor propriet\u00e6rgaard. Kun de 50 er under plov, og de er magre. Knap 20 t\u00f8nder lande er langt under plov i Otto Hesselholts tid.<\/em>
\n– Men det hele er blevet mere overskueligt, siger klitbonden. En gang var dette en afsondret ud\u00f8rk. Den v\u00e6sentligste l\u00e6sning var denne fra 1721 “Huus- Reyse Postill over de s\u00e6dvanlige S\u00f8n-og Hellig Dages Evangeliske og Apostoliske Texter i enfoldige Sp\u00f8rgsmaal og Giensvar.”<\/em>
\nMon ikke det er paa den tid man har faaet de 12 apostle i land fra en stranding? Alle i legemsst\u00f8rrelse, Peter og Johannes i guld, de andre i s\u00f8lv. Det gik rent galt at have denne hellige skat i huset, og en forfaren mand Andreas fra Rosenhuset i Bindslev blev tilkaldt for at mane apostnele i jorden. Det skete i et egekrat i n\u00e6rheden, men fred gav det ikke. Der br\u00e6ndte lys ude over apsotlene, og folk kom ulykkeligt af sted, naar de n\u00e6rmede sig stedet.<\/em>
\nDer har v\u00e6ret gravet forg\u00e6ves efter de apostle mange gange, senest for en halv snes aar siden.<\/em>
\nMen Andreas fra Rosen huset fik tid til at g\u00f8re sig nyttig ogsaa i det klare dagslys. Han lavede standb\u00e6nken og panelet i storstuen – af opskaaret maste tr\u00e6.”<\/em>
\n<\/em>S\u00e5dan slutter artiklen. Og nu kan jeg ikke lade v\u00e6re at sukke dybt og inderligt og ret fra hjertet. Hvorfor skulle den gamle g\u00e5rd brydes ned? Den var jo bevaringsv\u00e6rdig og en del af den gamle kultur. Jeg forst\u00e5r det ikke. Fandt en gammel artikel fra Vendsyssel Tidende ( S\u00f8ndag den 28. november 1971, og skulle man tro den, s\u00e5 var der kr\u00e6fter igang for at bevare den gamle g\u00e5rd. Hvad gik galt?
\n\"\"<\/a>
\n\"\"<\/a>
\nDer st\u00e5r under billedet: Stuehuset paa gaarden Hesselholt i Hulsig er et af de huse, som Foreningen til bygnings-og landskabskultur \u00f8nsker bevaret.
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle. I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[261,305,350,367,477],"class_list":["post-2429","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-kirsten-hesselholt","tag-mads-houkjaer","tag-otto-hesselholt","tag-poul-reumert","tag-vera-hesselholt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2429","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2429"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2429\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2429"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2429"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2429"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}