{"id":2097,"date":"2012-08-27T14:44:31","date_gmt":"2012-08-27T14:44:31","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=2097"},"modified":"2012-08-27T14:44:31","modified_gmt":"2012-08-27T14:44:31","slug":"76-hesselholt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/08\/27\/76-hesselholt\/","title":{"rendered":"77 — Hesselholt"},"content":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong>.<\/strong><\/p>\n

G\u00e5rdens ejere:<\/p>\n

Indtil 1637 er det Dorthe Friis <\/strong>til Lindemark, der eje den, og fra 1637 overg\u00e5r den til Sophie Brahe <\/strong>til Odden, som ejer den indtil 1684, hvor den overtages af Fedder Hansen H\u00f8yer, <\/strong><\/strong>og det lader til, at den drives af en J\u00f8rgen Petersson <\/strong>( muligvis f\u00e6ster ). Fra 1688 og til 1798 ejes den af Madame Cathrine Holm, <\/strong>Ferslevs <\/strong>enke. Fra 1798 og til 1813 hedder ejeren Mads Pedersen (\u00a0<\/strong>der er en uklarhed her, som jeg vil unders\u00f8ge n\u00e6rmere p\u00e5 arkivet i Skagen – forel\u00f8big lader vi Mads eje g\u00e5rden indtil da!!! Vi springer s\u00e5 til det helt sikre ejerskab fra 1880 – 1887, hvor g\u00e5rden drives af Kirsten Madsen<\/strong> og efter hende overtager s\u00f8nnen Janus Christian Martin Hesselholt. Da han d\u00f8r i 1919 overtager Elise Hesselholt<\/strong> ejerskabet, som hun beholder indtil Svend Otto Hesselholt <\/strong>overtager sammen med sin hustru Kirsten.<\/strong><\/p>\n

Ovenst\u00e5ende var en lidt rodet gennemgang – den vil blive korrigeret snarest …:)<\/p>\n

\u00a0Hermed en rettelse af ovenst\u00e5ende ( foretaget 26\/10 2015) – Efter Mads Pedersen<\/strong> overtager hans s\u00f8n Jens Madsen g\u00e5rden, og i 1855 overg\u00e5r den til dennes nev\u00f8, Lars Jensen<\/strong>, der gifter sig med Kirsten Madsen,<\/strong> mine oldefor\u00e6ldre.<\/p>\n

Et par gamle kilder: Olaus Olavius skriver i sin BESKRIVELSE OVER SKAGENS KI\u00d8BST\u00c6D OG SOGN 1787 f\u00f8lgende om Hesselholt:<\/p>\n

Heiselholt, formodentlig saaledes kaldet i Anledning af de der omkring fordum voxende Hesselhtr\u00e6er. Denne Gaard staaer, efter Beretning, paa samme Sted, som den f\u00f8rst er blevet bygget, formedelst at Sandflugten for den st\u00f8rste Deel hidindtil har skaanet det der tilh\u00f8rende Agerland, endski\u00f8nt at Engbunden dog derhos har liidt nogen Skade. Sandmiilene n\u00e6rme sig ogsaa til dette Sted Aar efter andet, hvorfor Beboerne ere udsatte for Frygt og Fare at tabe ligesaa meget som deres Naboer. ( citat slut)<\/em><\/p>\n

Som vi skal se, s\u00e5 gik det jo ogs\u00e5 galt, og g\u00e5rden blev flyttet:<\/p>\n

A. P. Gaardboe skriver i sin historisk-topografiske beskrivelse af Skagen Landsogn fra 1874\u00a0 f\u00f8lgende:( Fra den sprogligt moderniserede udgave fra 2006 – red. Hans Nielsen)<\/p>\n

Hesselholt. \u00c5r 1684 tjener til Fedder Hansen H\u00f8yer i Skagen havde 7 skpr. 1 fdkr. hartkorn. Er nu det eneste sted i sognet, som har over 1 td. hartkorn, nemlig 9 skpr. 2 fdkr. 1\/1 alb. Navnet tyder p\u00e5 skov, og endnu findes p\u00e5 ejendommen et lille egekrat, som nu er det nordligste af de flere partier af egekrat, der med visse mellemrum m\u00e6rkeligt nok findes i en n\u00e6sten lige linie langs \u00e5sen eller h\u00f8jderyggen af dette lavland. Fra syd findes de f\u00f8rste spor af egekrat p\u00e5 en h\u00f8j rimme s\u00f8nden for stedet R\u00f8d i Raabjerg Sogn og tr\u00e6ffes igen ved Jennet, Gaardbo, Hede og Lodskovad i samme sogn. Om dette kun er en f\u00f8lge af, at h\u00f8jderyggen, som f\u00f8rst er kommet oven vande, ved sin \u00e6lde har kunnet frembyde de betingelser, egeskovens fremkomst fordrer, eller at leret her ligger h\u00f8jere kunne m\u00e5ske afg\u00f8res ved en geologisk unders\u00f8gelse. Hesselholt har tiligere st\u00e5et l\u00e6ngere nod norvest, omtrent lige \u00f8st for Klarup, og det var af frygt for sandflugten, at det 1810 blev flyttet s\u00e5 langt som muligt mod syd\u00f8st n\u00e6sten til Raabjerg sogneskel. \u00c5r 1637 sk\u00f8dede Dorthe Friis, salig Mogens Godskes til Lidemark, til fru Sophie Brahe til Odden noget gods i Skagens Sogn, nemlig Hesselholt, som fyldte 1 tdr. saltede kuller ( dvs. 3 tdr hartkorn), og Skaauelsager, som er \u00f8de og et \u00f8de bol.\u00a0 <\/em><\/p>\n

Om min farfar Janus Hesselholt.<\/strong> Til hans begravelse d.10 December 1919 blev f\u00f8lgende salmer sunget: F\u00f8r talen: “Jeg ved paa hvem jeg bygger”<\/em>– efter talen:\u00a0 “T\u00e6nk, naar engang den Taage er forsvunden”<\/em> og ved graven disse to: “L\u00e6r mig, o skov, at visne glad”<\/em> og “Dejlig er Jorden.”<\/em><\/p>\n

I Vendsyssel Tidende 30\/10 1919 stod flg. at l\u00e6se:<\/p>\n

“I Aftes kl.9 d\u00f8de en i vide kredse kendt og agtet og afholdt Mand, Avlsbruger Janus Hesselholt, Hulsig. Afd\u00f8de, der blev 62 Aar gammel havde i l\u00e6ngere Tid skrantet paa Grund af en Sygdom i Blodet. saa st\u00f8dte en Lungebet\u00e6ndelse til, og efter 8 Dages Lidelser, maatte han bukke under.<\/em><\/p>\n

<\/em>Janus Hesselholt, der var broder til l\u00e6ngst afd\u00f8de Slagter Mads Hesselholt, Skagen, var Indehaver af F\u00e6drendehjemmet dernede i Landsognet. Hans Enke er en Datter af den gamle Sognefoged Houkj\u00e6r. 4 raske S\u00f8nner, hvoraf en har L\u00e6rereksamen, er vokset op i Hjemmet.<\/em><\/p>\n

<\/em>Afd\u00f8de, der var Medstifter af og Direkt\u00f8r for Hulsig Sparekasse, var gennem Aarene tillige Indehaver af mangfoldige Tillidshverv, dem han alle r\u00f8gtede med den st\u00f8rste Samvittighed. Af mangfoldige Sommerg\u00e6ster vil han v\u00e6re s\u00e6rdeles velkendt, idet han bes\u00f8rgede den meste Personbefordring fra Hulsig Station til Kandestederne. Janus Hesselholt var en brav dansk Mand, sin Hjemegn en dygtig Repr\u00e6sentant og sit F\u00e6dreland en god S\u00f8n. \u00c6re v\u00e6re hans Minde.( Chr. H. L.)<\/em><\/p>\n

Herunder det vistnok \u00e6ldste billede, vi har af g\u00e5rden:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2011\/11\/Hesselholt2.jpg\"<\/p>\n

P\u00e5 billedet ses g\u00e5rden Hesselholt ca.1916 – det er fra h\u00f8jre, min farfar Janus Hesselholt, s\u00e5 kommer s\u00f8nnerne Lars, Otto, Magnus og Karl.<\/p>\n

Her er et endnu \u00e6ldre billede af de fire br\u00f8dre:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Herunder et par billeder fra g\u00e5rden og dens indbyggere i hine fjerne tider:<\/p>\n

Elise Hesselholt var jo ogs\u00e5 engang en ung pige. Det ser vi her:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Den unge Elise som blev gift med Janus Hesselholt og alts\u00e5 min farmor. P\u00e5 billedet herunder ser man dem i deres velmagtsdage – eller m\u00e5ske er de stadig unge, men farmor har f\u00e5et et v\u00e6rdigt og bestemt udtryk i ansigtet – det uf\u00e6rdige og sarte pigeansigt ovenfor er v\u00e6k. Jovist er hun blevet voksen og sikkert ogs\u00e5 mor til de fire drenge.<\/p>\n

\"\"\u00a0\u00a0 \"\"<\/p>\n

De n\u00e5ede at holde s\u00f8lvbryllup – 2 \u00e5r f\u00f8r Janus’ d\u00f8d i 1919:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Min farfar d\u00f8de allerede i 1919. Hans far blev kaldt Vester Lars, og jeg vil i det f\u00f8lgende citere, hvad Lars Hesselholt skriver i sine Hulsigminder om sit hjem og sin familie:<\/p>\n

“Mit hjem var g\u00e5rden “Hesselholt”. Navnet er nok sammensat af hassel og det tyske “das Holz”. G\u00e5rden l\u00e5 i sin tid henne ved klitr\u00e6kken, men omkring 1820 m\u00e5tte den flyttes p\u00e5 grund af sandflugt. Alt brugbart materiale blev brugt til opf\u00f8relsen af husene. Senere blev der bygget en del til af munkesten fra den tilsandede Sct. Laurentii kirke. Stenene kunne de bare hente. Min bedstefar hentede mange l\u00e6s. De tunge kampesten hjalp de tilstedev\u00e6rende med at l\u00e6sse n\u00e5r de fik en flaske dram. Bedstefar havde ikke dram med, men han var meget st\u00e6rk, over 3 alen h\u00f8j, og kunne alene l\u00e6sse vognen til stor forbavselse for tilskuerne. Det fort\u00e6lles, at der engang var nogle st\u00e6rke m\u00e6nde, der kunne f\u00f8fte og holde den lange b\u00e6nk i stuen vandret op. Da de havde pr\u00f8vet med mer eller mindre held, tog han b\u00e6nken i t\u00e6nderne og holdt den vandret ud i stuen. S\u00e5 var de duperet, men han d\u00f8de ret ung af lungebet\u00e6ndelse. Men far, Janus Chr. Martin Jensen, var kun 12 \u00e5r gammel, og min farmor sad for g\u00e5rden i mange \u00e5r og holdt den i god drift efter den tids forhold.<\/em><\/p>\n

<\/em>Min farmor havde forskellige bestyrere, men hun var altid \u00f8verstbefalende Min far kom f\u00f8rst i skole, da han var 10 \u00e5r, men da han var 12 \u00e5r havde han regnet alle den tids regneb\u00f8ger ud. Hvad han lavede til 14 \u00e5rs alderen, ved jeg intet om. Han var landbrugselev ( vist Ladelund) og senere p\u00e5 h\u00f8jskole. De almindelig skolefag var han forl\u00e6ngst ovre, men han l\u00e6ste engelsk og forbavsede os, da den engelske fl\u00e5de l\u00e5 i bugten og nogle officerer kom op til g\u00e5rden. Han talte ret flydende med dem, og vi blev inviteret til at bes\u00f8ge dem om bord p\u00e5 krydseren Lion. Vi var der, og det bl\u00e6ste, og jeg var nok lidt s\u00f8syg.<\/em><\/p>\n

<\/em>Til g\u00e5rden h\u00f8rte et gammelt egekrat fyldt med liljekonvaller. Der g\u00e5r mange fort\u00e6llinger om det, bl.a. at de 12 apostle skulle ligge nedgravet der. Min farmor fortalte hvad hun havde f\u00e5et fortalt. Et skib sejlede fra Le Havre og skulle til Skt. Petersborg. Det strandede ved Karred og forliste. En mand gik tidlig morgen til stranden, hvor han fandt 12 tr\u00e6\u00e6sker og en st\u00f8rre kasse. De 12 s\u00f8lvfigurer , og den store kasse indeholdt et harmonium. Han gik hjem og fik tjenestekarlen til at hj\u00e6lpe sig med det ilanddrevne,som de stillede ind i vesterstuen, hvor de fyrede godt. Ved aftenstid kom et sort f\u00e5r gennem g\u00e5rden, og harmoniet begyndte at give lyde fra sig. Det var sp\u00f8geri, og om aftenen k\u00f8rte han og karlen de 12 kasser og harmoniet v\u00e6k og begravede det hele i klitten, vist ved det gamle egekrat. Karlen fik et strikket halskl\u00e6de for ikke at snakke om sagen. Flere gange s\u00e5 man, at der br\u00e6ndte lys ved det gamle egekrat, men det var nok lygtem\u00e6nd.”<\/em><\/p>\n

<\/em>Ja, det var min onkels forklaring p\u00e5 den s\u00e6re historie om De 12 Apostle – der findes andre versioner, men jeg holder mest af den her, for den h\u00f8rte jeg af min bedstemor og andre gamle i min barndom. Og det er ganske vist. I et interview til Berlingske Tidende, fort\u00e6ller strandfogde Karl Kr\u00f8g den samme historie, og da journalisten sp\u00f8rger, om den er sand fra ende til anden, svarer han, at det er den ikke, men at sige, at det er l\u00f8gn er det samme som at sige, at hans familie har l\u00f8jet i fire generationer.<\/p>\n

Videre med Lars Hesselholts minder:<\/p>\n

<\/strong>“Min far havde en st\u00f8rre bogsamling om landbrug og dyrenes anatomi og pleje og pasning, men han havde vist mere interesse for forskellige andre ting. Var der p\u00e5 egnen et sygt dyr, blev han altid hentet. Men han kom efterh\u00e5nden ind i s\u00e5 mange andre ting. Da han d\u00f8de i 1919 havde han over 20 s\u00e5kaldte tillidshverv, direkt\u00f8r for Raabjerg Sparekasse, opk\u00f8ber af svin til Hj\u00f8rring Svineslagteri, formand for sygekassen og mange andre ting. <\/em><\/p>\n

Efter hans d\u00f8d blev min bror, Otto, hjemme p\u00e5 g\u00e5rden og m\u00e5tte overtage de fleste af tillidshvervene. Han var kun 22 \u00e5r, og det var mere end han kunne overse, og det hele var ved at l\u00f8be sammen for ham, men med lidt knirken og knagen fik han det hele afviklet<\/em>.<\/p>\n

Apropos tillidshvervene er her et uddrag fra Vendsyssel Tidende 14. Nov. 1938. Det handler om Raabjerg Sogns Sparekasse i anledning af Sparekassens oph\u00f8r. Frederikshavn og Omegns sparekasse overtager den efter 64 \u00e5r. Den er stiftet i 1878 som “Spare-og Laanekassen for Raabjerg Sogn.”<\/p>\n

Man l\u00e6ser i artiklen, at i 1875 “ansattes Formandens L\u00f8n til 6 Kr. aarligt. 1879-80 steg den til 20 – 30 Kr. Senere i 1893 forh\u00f8jes den til 100 Kr.<\/p>\n

“Den samme beskedne L\u00f8n begyndte ogs\u00e5 f\u00f8lgende Formand, Gaardejer Janus J. Hesselholt, Hulsig, med. Verdenskrigens H\u00f8jkonjunktur naaede ikke h\u00f8jere en til 700 kr. medens der til Kontorarbejde i Sparekassen bevilgedes 200 Kr. Kontordage d. 11 i hver Maaned i Jennet og i Aalb\u00e6k.“…Gaardejer Janus Hesselholt, Hulsig, der ogsaa fik stor Betydning for Virksomhedens Trivsel, var f\u00f8dt den 29. Maj 1859 og d\u00f8de 2. September 1919. Hesselholt, der i en Periode var Medlem af Skagen Landsogns Sogneraad, var desuden i en lang Aarr\u00e6kke Modtager af Svin i Aalb\u00e6k for Hj\u00f8rring Andelssvineslagteri. Han var en meget afholdt Mand, jovial og folkelig og havde en stor Bekendtskabskreds over hele det nordlige Vendsyssel. Han var tillige en glimrende Fort\u00e6ller, hvem alle gerne lyttede til eller fik sig en Passiar med. Hans forholdvis tidlige D\u00f8d var derfor ogsaa et f\u00f8leligt Tab for Sparekassen, hvis Virksomhed han til det sidste omfattede med stor Interesse.”<\/em><\/p>\n

Det f\u00f8lgende vil v\u00e6re et lille familiealbum fra g\u00e5rden og dens liv:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

En stolt Magnus – bilist i 20’ernes Danmark. Han k\u00f8rte for vognmand Saxild – som barn troede jeg, at bilen var hans. Det var den ikke. Men en stolt chauff\u00f8r var han s\u00e5 vist.<\/p>\n

\"\"<\/a>\"\"<\/a><\/p>\n

Herover udvinder han ny jord af heden – men ikke med “min hakke min skovl og min spade” – han var fremskridtets mand – bondemand. Og s\u00e5dan s\u00e5 den mand ud, mor forelskede sig i. De blev f\u00f8rst gift i 1935, alts\u00e5 8 \u00e5r senere. Hvad mon de bedrev i mellemtiden? Otto havde giftet sig med sin Kirsten, og her ser vi Vibeke eller J\u00f8rgen i d\u00e5bskjolen<\/p>\n

\"\"<\/a>\u00a0\u00a0 . \"\"<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Her har to af s\u00f8nnerne netop fundet deres udk\u00e5rne – fra h\u00f8jre Otto Hesselholt med Kirsten og ved siden af dem Magnus Hesselholt med Vera. I midten st\u00e5r Elise Hesselholt omgivet af sine s\u00f8nner. Til venstre Lars Hesselholt med sin Magda. Og s\u00e5 mangler jo Karl. Hans sindssygdom har cuttet ham af familien, og han befinder sig p\u00e5 Hospitalet i Viborg, hvor han levede resten af sit liv. Jeg ved ikke under hvilke forhold, men det vil jeg finde ud af. Under alle omst\u00e6ndigheder var sindssyge i familien en stor skam i de tider, og han blev aldrig omtalt og kom heller aldrig mere hjem.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

S\u00e5 blev der bryllup. Omsider. Heldigvis. Hvor skulle vi ellers v\u00e6re kommet fra. Her er endnu ingen b\u00f8rn, bortset fra Lars og Magda Hesselholts fire drenge. Kun tre af dem blev voksne: Janus, Knud og Poul. Dem husker jeg selvf\u00f8lgelig, men deres b\u00f8rn igen kender jeg ikke.<\/p>\n

Herunder et par g\u00e5rdbillede. Det f\u00f8rste er fra 1941 og det n\u00e6ste m\u00e5 v\u00e6re nogle \u00e5r nyere, for b\u00e5de Vibeke og J\u00f8rgen er med som sm\u00e5 b\u00f8rn og de er vel fra 1939 – 41 tror jeg.<\/p>\n

\"\"<\/a>\u00a0\u00a0 \"\"<\/a>\u00a0\u00a0 Herunder et par billeder af g\u00e5rden i 60’erne\"\"<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle. G\u00e5rdens ejere: Indtil 1637 er det Dorthe Friis til Lindemark, der eje den, og fra 1637 overg\u00e5r den til … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[118,230,267,290,307,309,350,366],"class_list":["post-2097","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-elise-hesselholt","tag-janus-hesselholt","tag-knud-hesselholt","tag-lars-hesselholt","tag-magda-hesselholt","tag-magnus-hesselholt","tag-otto-hesselholt","tag-poul-hesselholt"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2097","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2097"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2097\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2097"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2097"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2097"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}