\nOg med hensyn til tidligere indl\u00e6g, s\u00e5 er de ikke permanente: hver gang, jeg finder nyt stof, flyver det ind i det respektive indl\u00e6g, s\u00e5ledes at disse gerne skulle vokse og bedres hen ad vejen. F.eks. har jeg ikke her i Tranestederne, hvor jeg nu arbejder, hele min billedsamling fra Hulsig, og derfor vil der blive suppleret med billeder, n\u00e5r jeg igen sidder p\u00e5 Sct. Kjeldsvej i \u00c5lum.
\nJeg har gjort mig en del tanker om mit projekts videre forl\u00f8b. Det g\u00f8r jeg jo hele tiden, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at tankerne flyver vidt omkring, og jeg kan blive i vildrede med, hvor de egentlig er p\u00e5 vej hen.
\nLige nu tror jeg, at det p\u00e5 en m\u00e5de er egnens historie, jeg skal skrive, men krydret med sm\u00e5 fort\u00e6llinger om folk. Og s\u00e5 alligevel, det er her tvivlen melder sig, for hvor meget skal jeg “bruge” = “udnytte rigtig levende mennesker ( der ganske vist er d\u00f8de!) i en fiktiv fort\u00e6lling??
\nDet er jo s\u00e5 moderne at g\u00f8re det, men det g\u00f8r det ikke altid etisk forsvarligt. Eller m\u00e5ske er det noget vr\u00f8vl – det er jo alligevel ALDRIG sandheden, man skriver, n\u00e5r man digter, og det er paradoksalt nok ALTID sandheden, man skriver, n\u00e5r man digter.
\nEn forfatter, som havde skrevet om sin hjemegn i romanform, spurgte nerv\u00f8st sin mor lige inden et interview om sin bog: “Mor, hvad skal jeg svare, hvis journalisten sp\u00f8rger, om det er sandt eller digt, det jeg har skrevet.” “Du skal svare, at det er “sand digtning,” sagde hans mor.
\nJeg er bange for at st\u00f8de nogen, hvis jeg skriver de ting, jeg ved om mine forf\u00e6dre, der jo ikke kun er MINE forf\u00e6dre. P\u00e5 den anden side vil jeg ikke skrive en Morten Korch fort\u00e6lling, hvor alt er lutter gemytlighed. S\u00e5dan var folk ikke her. Og deres livsvilk\u00e5r var s\u00e5 barske, at det skabte barske folk – det er en kendsgerning – vi s\u00e5 eksemplet med t\u00f8mreren, der fik nobokonen til at agere doktor og dr er masser af eksempler i de gemte fort\u00e6llinger om folk, der ikke var bl\u00f8ds\u00f8dne: min oldefar Ole Houkj\u00e6r ( Elise Hesselholts far ) var en bister mand, og hvis han syntes, at karlen ikke v\u00e5gnede tidligt nok, kunne han finde p\u00e5 at h\u00e6lde en spand med svinef\u00f8de ned over ham til stor irritation for min oldemor, der skulle vaske senget\u00f8jet.
\n
![\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2012\/02\/endnu-en-h%C3%A6dersmand.jpg\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2012\/02\/endnu-en-h%C3%A6dersmand.jpg\")
\nTag lige et kik p\u00e5 ham. Han var en h\u00e6dersmand. Men alts\u00e5 en hidsig h\u00e6dersmand.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"