Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong>.<\/strong><\/p>\n<\/div>\n Fra venstre: Kristine Houkj\u00e6r, Marie Larsen og Anna Andersen. Billedet er taget hjemme p\u00e5 Kristine og Peter Houkj\u00e6rs g\u00e5rd med udsigt mod heden. Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle. Billedet herover forestiller en dame, jeg gerne ville have kendt. Nu ved jeg ikke s\u00e5 meget om hende, … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/Elises-bedstemor-237x300-1.jpg\" "\\"Elises-bedstemor--237x300\\"")
<\/a>Billedet herover forestiller en dame, jeg gerne ville have kendt. Nu ved jeg ikke s\u00e5 meget om hende, men dog det, at hun er min tipoldemor og at hun hed Christiane. Hendes mand hed Christian Pedersen Kr\u00f8g, og ham kan jeg ikke vise billeder af, for der findes ingen. S\u00e6rt nok, for han var en dygtig landmand og sognefoged og afholdt og alt andet godt, men det eneste billede, der fandtes af ham, fik Christiane med sig i kisten, da hun d\u00f8de.
\nKarl Kr\u00f8gh fort\u00e6ller 21\/7 1968:
\n“Christiane Kr\u00f8g … har det eneste eksisterende Billede af Christen Kr\u00f8g med sig i Kisten. Christen Kr\u00f8g h\u00e6ngte sig, da Elise Hesselholt var 4 Aar gammel. De boede da i den gamle Skomagers Ejendom i Ranner\u00f8d. Der blev sagt til Elise: “Kan du lige gaa over til Bedstefar og sige, at vi skal have Kaffe.” Hun kom da over og tog omkring Benene af Bedstefar, men kom tilbage og sagde, at Bedstefar hang saa m\u00e6rkeligt. Han havde h\u00e6ngt sig i den \u00f8stre Bygning. Deres Hjem var der dengang.<\/em>
\nKristine Houkj\u00e6r gav Christiane Billedet med i Kisten efter hendes \u00d8nske under Hovedpuden. Kristine r\u00f8bede det engang overfor Karl, da han spurgte, hvor det Billede af Christen Kr\u00f8g var blevet af.\u00a0<\/em>
\nDe ejede Kr\u00f8gg\u00e5rden, som i dag er v\u00e6k, men som l\u00e5 lige nord for G\u00e5rdlunds g\u00e5rd, den store g\u00e5rd ved banelinjen, hvor der i dag er sommerpension, og den er ligesom alle andre g\u00e5rde i byen flyttet, endda vist flere gange. Jeg vil vise et billede af g\u00e5rden senere. Nu f\u00f8rst lidt personhistorie.
\nfra 1667 – ejedes g\u00e5rden af Fedder Hansen H\u00f8yer
\nfra 1701 – ejedes den af Christen Kr\u00f8g
\nfra 1787 – hed ejeren Peder Kr\u00f8g
\nfra 1798 . 1819 – hed ejeren Christen Pedersen Kr\u00f8g
\nfra 1819 – 1850 – hed ejeren Peder Christensen Kr\u00f8g
\nfra 1850 – 1867 – hed ejeren Christian Pederen Kr\u00f8g – og hans datter Maren giftede sig med Chr. Larsen
\nfra 1877 – 1911 ejedes g\u00e5rden af Chr. Larsen
\n1911 – 1935 – Hed ejeren Chr. Peter Larsen og han var gift med Anna Jensen
\n1957 – Overtog s\u00f8nnen Carl Kr\u00f8g Larsen g\u00e5rden, som han senere i 1957 solgte til Martin G\u00e5rdlund.
\nChristian Peter Kr\u00f8g var travl og dygtig, men vist nok ogs\u00e5 lidt for glad for flasken, og han endte sit liv tragisk. Det vil jeg vende tilbage til, idet jeg vil slutte dette indl\u00e6g med anekdoter om folkene, s\u00e5dan som jeg har fundet dem i aviser og b\u00f8ger og p\u00e5 Tinghuset i Skagen ( lokalarkiv).
\nChristian Peter og Christiane fik tre d\u00f8tre –\u00a0Den \u00e6ldste, Ingeborg, d\u00f8de\u00a0som ung, 15 \u00e5r gammel, og hun d\u00f8de p\u00e5 sin arbejdsplads i Frederikshavn, hvor hun var tjenestepige. De to andre piger var Maren og Marie. De blev begge meget gamle.
\nMaren giftede sig med Chr. Larsen, der var m\u00f8ller i Ranner\u00f8d, og senere overtog de Kr\u00f8gg\u00e5rden, og de gamle flyttede til m\u00f8llen. De fik en r\u00e6kke b\u00f8rn. Dem vender vi tilbage til, for det er farverige personer, og dem husker jeg n\u00e6sten alle sammen.
\nMarie giftede sig ogs\u00e5 godt, nemlig med Ole Houkj\u00e6r, en h\u00e6dermand p\u00e5 alle m\u00e5der, f.eks. var han dekoreret for de mange menneskeliv, han havde reddet. Ole var fra Houkj\u00e6rg\u00e5rden, der senere blev til Kokholms Hotel, men det er en anden historie. Marie og Ole havde f\u00f8rst et lille sted, men overtog p\u00e5 et tidspunkt den st\u00f8rre g\u00e5rd Klarup neden for Rumpens Mile, ogs\u00e5 kaldet Rumpen. Marie fik en smuk datter, nemlig min farmor Elise. Hende vender vi ogs\u00e5 tilbage til.
\nHer er et billede af Kr\u00f8gg\u00e5rden, inden den bliver rakt ned i 1986 af den nye ejer Martin G\u00e5rdlund, der k\u00f8bte nabog\u00e5rden Lundg\u00e5rd og senere ogs\u00e5 Kr\u00f8gg\u00e5rden. Billedet her er fra 1964.
\n<\/a>
\n
\nHer er nogle anekdoter fra g\u00e5rdens liv. Den f\u00f8rste handler om to b\u00f8nder og udspiller sig i 1867 – den ene af personerne er Christianes mand, Christian Kr\u00f8g og den anden er A. P. Gaardboe, som i al fald mine “gamle” l\u00e6sere vil kende. Til evt. nye blot det: ogs\u00e5 han var bonde og sognefoged, men i mods\u00e6tning til de fleste andre b\u00f8nder var han l\u00e6rd. Han studerede egnshistorie og skrev artikler p\u00e5 et meget h\u00f8jt niveau. Faktisk var han selvl\u00e6rd videnskabsmand.
\nHistorien, som jeg vil fort\u00e6lle har jeg fra to artikler fra Skagen Avis, den f\u00f8rste er fra 9\/12 1957 og underskrevet Helge – den anden er fra 2\/4 og fortalt af Christian Houkj\u00e6r. De er ret enslydende, dog er i den f\u00f8rste de to omtalte m\u00e6nd meget glade ikke blot for at tale sammen den halve nat, men ogs\u00e5 for at t\u00f8mme ikke s\u00e5 f\u00e5 glas br\u00e6ndevin. I den anden h\u00f8rer vi, at Chr. Kr\u00f8g byder p\u00e5 dram, men at Gaardboe betakker sig – for han er afholdsmand ( hm … ) ja, s\u00e5 kan vi jo v\u00e6lge at tro, hvad vi vil.
\nMen her kommer historien, som er ganske vist:
\nDe to sognefogder m\u00f8dtes i Skagen, hvad de lavede der h\u00f8rer vi ingenting om, kun at de ret sent m\u00e5tte hjemad og selvf\u00f8lgelig langs stranden, for andet lod sig ikke g\u00f8re p\u00e5 den tid. Det var om vinteren, og det stormede, s\u00e5 turen var langt fra behagelig, men de to m\u00e6nd fandt ud af, at de havde utrolig meget at snakke om, og de lagde slet ikke m\u00e6rke til, at de blev gennembl\u00f8dte – hvad de har snakket om, ved vi heller ikke, kun kan vi sagtens regne ud, at det n\u00e6ppe var smalltolk, der hensatte dem i den grad af sansel\u00f8s snakkegl\u00e6de. Der var en \u00e5ndsbesl\u00e6gtethed, som trodsede vejr og vind og skabte gl\u00e6de.
\nDe kom hjem til Kr\u00f8gg\u00e5rden i god behold, men nu fr\u00f8s de slemt, og Gaardboe var nem at overtale til at overnatte p\u00e5 g\u00e5rden, og lidt efter sad de inde i sovekammeret, der blev brugt som opholdsstue i den koldeste tid. Nu citerer jeg fra avisen:
\n“Kr\u00f8gs kone Christiane gav sig til at stege r\u00f8dsp\u00e6tter til de forkomne og sultne m\u00e6nd. At v\u00e6rten forlangte sin kone til at s\u00e6tte br\u00e6ndevinsdunken p\u00e5 bordet tyder p\u00e5, at han ikke har kendt A. P. Gaardboe. Denne var nemlig total afholdsmand og agitator for afholdssagen, s\u00e5 der blev ikke sk\u00e5let ved det bord. Alligevel blev det ud p\u00e5 natten, inden \u00e6gteparret kunne l\u00e6gge sig, og g\u00e6sten anvises sit sovekammer.<\/em>
\nTidligt om morgenen m\u00e5tte Gaardboe s\u00e5 trave resten af vejen hjem til S\u00f8nder Gaardboe, hvor han levede sin ungkarletilv\u00e6relse.”<\/em>
\nL\u00e6ngere er historien ikke, men som sagt har jeg fundet en anden version af den, skrevet i samme avis 9\/12 1957. Der st\u00e5r heri: “Han beordrede sin kone, Christiane, til at hente flasken, og paa staaende fod fik de to folk sig nu et par kraftige snapse. Alt imens lod Chr. Kr\u00f8g munden l\u00f8be og fortalte l\u00f8s af sine velkendte kr\u00f8niker, hvoraf han skal have v\u00e6ret i besiddelse af et st\u00f8rre lager. Kr\u00f8gstedet var vidt og bredt bekendt for at v\u00e6re et s\u00e6rdeles g\u00e6stfrit hjem, og Chr. Kr\u00f8g som den bedste fort\u00e6ller i miles omkreds. N\u00e6ste morgen blev Peter Gaardboe v\u00e6kket ved violinspil fra et sidev\u00e6relse. Det var Chr. Kr\u00f8gs gamle far, Peder Kr\u00f8g ( Pier ), der som 80 \u00e5rig aft\u00e6gtsmand spillede.” ( citat slut)<\/em> Pier var en meget yndet spillemand – flittigt brugt til bryllup og andre fester ogs\u00e5 i Skagen.
\nNu ved vi s\u00e5 ogs\u00e5, hvorfor Gaardboe var s\u00e5 fascineret af kollegaen fra Hulsig. Han samlede nemlig p\u00e5 folkeminder af enhver slags – har bl.a.studeret overtro i tiden – og her var noget at hente.
\nOg nu vi er ved fort\u00e6lling fra den g\u00e5rd, s\u00e5 er denne lille artikel i Berlinske Aftenavis ret interessant. Den er trykt 24\/5 1954, og er et interview med Karl Kr\u00f8g Larsen i Hulsig. Karl er oldebarn til mine oldefor\u00e6ldre, Chr. Kr\u00f8g og Christiane.
\n<\/a>
\n<\/a><\/p>\nHer ser vi hende langt senere med to af s\u00f8strene:\u00a0 <\/p>\n
\nFor nogen tid siden fik jeg et brev fra et barnebarn af Kristine Houkj\u00e6r. Og hun fortalte, at bedstefor\u00e6ldrene var meget religi\u00f8se, der blev bedt bordb\u00f8n og aftenb\u00f8n og sunget salmer. Det samme kan jeg fort\u00e6lle om min bedstemor. Hun var missionsk og meget from.
\nMarie var ikke from, det havde hun slet ikke talent for, jeg husker hende som en spruttende hum\u00f8rbombe, og hun elskede at fort\u00e6lle om k\u00e6rlighed og romantik. Da hun var meget gammel bes\u00f8gte jeg hende i Hj\u00f8rring, og vi spillede den samme gamle sm\u00e6gtende slager\u00a0 p\u00e5 hendes grammofon om og om igen\u00a0 – hun var ikke langt fra at danse til. Men de andre var fromme, og jeg vil senere unders\u00f8ge, hvilken rolle Indre Mission spillede i Hulsig
\nHer ser vi et billede af Kristine i f\u00e6rd med at vaske f\u00e5r, m\u00e5ske er det Peter Houkj\u00e6r, der assisterer hende?
\n<\/a>
\nJeg har ingen ungdomsbilleder af Christiane ( Kristiane ) – her er det billede, bestemor havde st\u00e5ende af hende:
\n<\/a>
\n
\n.Herunder en bror, Chr. Peter Kr\u00f8g, som blev gift med Anna fra Tranestedet
\n<\/a>
\nHer under er de i en lidt yngre udgave og sammen med deres b\u00f8rn.
\n<\/a>
\nDet er en meget smuk famlie, synes jeg, Anna Kr\u00f8g var eneste datter og absolut en sk\u00f8nhed. B\u00f8rnene lignede hende, navnlig datteren Sylvia. Den store dreng er Karl, som senere overtog g\u00e5rden. Den lille er Peter, der ikke blev landmand.
\nOg en hel ung Chr. Peter ser vi p\u00e5 det her billede fra soldatertiden i K\u00f8benhavn. Jeg har flere af disse soldaterbilleder, men desv\u00e6rre st\u00e5r der kun navn p\u00e5 dette ene. Her har bedstemor skrevet “min broder Peter” hun m\u00e5 vel have ment Chr. Peter? Her er han i al fald i al sin soldaterpragt:
\n<\/a>
\nANNA KR\u00d8G:<\/span>
\nJeg bes\u00f8gte somme tider Kr\u00f8gg\u00e5rden sammen med min bedstemor. Anna Kr\u00f8g var gift med hendes bror Chr. Peter, men jeg husker ikke meget fra de bes\u00f8g – bedst husker jeg de dejlige stikkelsb\u00e6r, men de fort\u00e6ller jo ikke s\u00e5 meget om Anna. Og der knytter sig helt sikkert gode historier til hendes liv, for hun var farverig om nogen. Og meget smuk som ung – se blot p\u00e5 billedet her: Chr. Peter fandt virkelig den smukkeste brud. N\u00e5, nej, det gjorde min far, men den historie skal vi vente med til Hesselholt-indl\u00e6gget.
\nHer er det Anna. Jeg har i forrige indl\u00e6g fortalt, hvordan Anna syede en stor fl\u00e6nge i Peter Sj\u00e6ll\u00e6nders ben. Hun snakkede meget. Men ikke til b\u00f8rn, s\u00e5 jeg var mest i stikkelsb\u00e6rene, n\u00e5r vi bes\u00f8gte hende. Men senere, da vi var unge mennesker, snakkede hun med os. Og hun var snaksom som ingen anden – hurtigsnakker var hun ogs\u00e5, min bedstemor fortalte mig, at mens alle andre kaldte Christen Peter ved hele sit navn, s\u00e5 blev det i hendes udtale altid kun til “Christen P …” mere n\u00e5ede hun ikke, f\u00f8r de n\u00e6ste ord var snublet over l\u00e6berne.
\nJeg husker en k\u00f8retur. Min bror Anders havde lige f\u00e5et k\u00f8rekort, og han og jeg skulle hente Anna Kr\u00f8g – i hvilken anledning husker jeg ikke – men hun skulle alts\u00e5 til Strandby og bes\u00f8ge bedstemor eller far og mor. Hun sad ved siden af min bror og snakkede. Og snakkede og snakkede. I \u00c5lb\u00e6k skulle vi have benzin p\u00e5, s\u00e5 vi standsede ved Hakon Thomsens tank, og jeg gik ind i butikken for at hilse p\u00e5 eller k\u00f8be slik m\u00e5ske, og imens blev Anna i bilen. Da jeg kom ud var Anders ved at kn\u00e6kke sammen af grin: “Se!” sagde han og nikkede mod bilen. Og her sad Anna og snakkede og snakkede. Hun havde ikke lagt m\u00e6rke til, at hun var ene i bilen. Det gjorde heller ingenting, for hun lavede alligevel ikke s\u00e5 lange pauser, at vi kunne f\u00e5 et ord indf\u00f8rt.
\nEn anden lille episode jeg husker: Jeg var feriebarn i k\u00f8bmandsg\u00e5rden i \u00c5lb\u00e6k. Annas eneste datter Sylvia, der i parantes bem\u00e6rket var liges\u00e5 smuk som sin mor, blev gift med Hakon Thomsen, k\u00f8bmand i \u00c5lb\u00e6k, og her tilbragte jeg mange herlige ferier med kusine Birgit. Den sommer kom Anna Kr\u00f8g p\u00e5 bes\u00f8g, og ved et middagsbord, hvor samtalen jo gik livligt, sagde Hakon: “Du m\u00e5 komme noget tiere, Anna. Det m\u00e5 v\u00e6re ensomt for dig i huset nu. Du har jo s\u00e5 f\u00e5 forn\u00f8jelse.” Og Anna replicerede ganske hvast: “Hvad er det for snak – har jeg ingen forn\u00f8jelser? Jeg har da lige v\u00e6ret til bryllup og til tre begravelser i vinter!!”
\nI en artikel i Vendsyssel Tidende 27\/7 1968 fort\u00e6lles lidt om Kr\u00f8gg\u00e5rden – jeg citerer fra artiklen:
\nKarl Kr\u00f8g Larsen udpegede det sted, hvor det gamle Kr\u00f8gsted skulle have ligget. Han fortalte, at han som barn havde siddet p\u00e5 stedet – den yderste kant af den nordligste og st\u00f8rste af to sm\u00e5 lave Bakker \u00f8sten for kn\u00e6kket, hvor Tranerenden l\u00f8ber gennem Tornbakkerimmen – sammen med sin bedstemor, Christian Kr\u00f8gs datter Maren. Hu havde da fortalt, at der var hun f\u00f8dt.<\/em>
\nI 1874 skriver A.P. Gaardbo om Hulsig ( = Kr\u00f8g) – To Steder, blev sidste Gang flyttet formedels Sandflugt for omtrent 100 Aar siden og stod da l\u00e6ngere mod Nord, omtrent e\/4 Mil inde i Klitterne ved en st\u00f8rre B\u00e6k eller Rende kaldet Hvolsig, som er den samme som nu l\u00f8ber gennem Heden og videre mod \u00d8st norden om Christen Pedersens Sted, matrikel 9a ud i Kattegat ( Jydske Samlinger 317 – 1874)<\/em>
\n\u00a0<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"