{"id":1877,"date":"2012-07-27T13:10:53","date_gmt":"2012-07-27T13:10:53","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1877"},"modified":"2012-07-27T13:10:53","modified_gmt":"2012-07-27T13:10:53","slug":"1877","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/07\/27\/1877\/","title":{"rendered":"67 Anne Marie L\u00f8n: "Willums veje""},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle.<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

Billedet forestiller min mor<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er ogs\u00e5 mulighed for at finde ind p\u00e5 de forskellige m\u00e5neders indl\u00e6g. P\u00e5 hjemmesiden www.hesselholt.com kan man se og l\u00e6se om de b\u00f8ger, jeg har skrevet.<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

——————————————————————————————————————–<\/p>\n

Under kategorien Hjemstavnsroman kan man l\u00e6se om sandflugten i indl\u00e6g nr. 6. I dette indl\u00e6g findes en n\u00f8gtern redeg\u00f8relse for det naturf\u00e6nomen, der mere end noget andet har pr\u00e6get Skagen Landsogn, ja, man kan sige, som har formet dets natur og mennesker gennem flere hundrede \u00e5r.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

For kort tid siden snublede jeg over en roman, der handler om det samme. Alts\u00e5 det er ikke en roman, som jeg har researched mig frem til, den blev tv\u00e6rt imod kastet lige ind p\u00e5 min l\u00e6sesti, hvor jeg samlede den op og l\u00e6ste den uden at vide stort om indholdet.<\/p>\n

Det var Anne Marie L\u00f8ns bog “Willums Veje”. En roman som hun blev inspireret til at skrive i 1995 af at l\u00e6se en gammel mindeplade p\u00e5 Rubjerg Kirkeg\u00e5rd med teksten: “Klitten var dit k\u00e6re hjem, klitten er din k\u00e6re seng.”<\/p>\n

Og indholdet, ja, som man kan t\u00e6nke s\u00e5 handler bogen om et menneske, der boede i klitten – det er en historisk roman og rammen er sandflugten ved Vestkysten i 1700 tallet. Jeg vil ikke her analysere bogen, blot pege p\u00e5 den og anbefale den. Det er en langsom bog om et\u00a0menneske (Willum) , der er formet af en umenneskelig natur og bliver \u00e9t med den. Lever i den og d\u00f8r af den. Den kunne sagtens foreg\u00e5 syd for Skagen. Den g\u00e5rd Willum stammer fra og som \u00f8del\u00e6gges af sandflugten hedder Lundholm pr\u00e6cis som den g\u00e5rd syd for Skagen, der led samme sk\u00e6bne i samme tidsrum. Man h\u00f8rer ogs\u00e5 om en kirke, der sander til.<\/p>\n

Man h\u00f8rer om en egn, som langsomt affolkes, man h\u00f8rer om menneskers kamp for at overleve i et sandhelvede.<\/p>\n

Jeg v\u00e6lger et par citater fra bogen:<\/p>\n

Citat fra side 16: “Indest\u00e6ngt sad man p\u00e5 sin g\u00e5rd tvunget af magter langt st\u00e6rkere end dem kirken tilbad. Udadtil kunne man nok anstille den durkdrevne lumpenhed at s\u00e6lge g\u00e5rden for en sum omend aldrig s\u00e5 lille. Indadtil forb\u00f8d forgangne stolte f\u00e6dre under mulde den sv\u00e6kkede stormand at opgive ved at s\u00e6lge for et latterligt bel\u00f8b. De som alligevel havde gjort det gr\u00e6mmede sig til d\u00f8de ved tanken om den usle pjalt, de havde solgt til, og som nu gik og kroede sig i deres smukke storstue. De fortr\u00e6ngte at sandet for l\u00e6ngst var kr\u00f8bet ind og havde \u00f8delangt stuen.<\/em><\/p>\n

De aleneboendes tal var vokset i de seneste generationer. Der var dem som sad tilbage forladt af deres n\u00e6rmeste. Desuden ungkarle og gammeljomfruer som den onde sk\u00e6bne havde forlenet med den afm\u00e5lte portion livskraft der skulle til, for at holde sig opretst\u00e5ende i ensomhed.”<\/em><\/p>\n

Her er et afsnit fra hovdpersonen Willums barndom. Drengen, der f\u00f8des i sandflugtens helvedesunivers, men som bliver en lykkelig midt i elendigheden. Bliver en del af sandet,synes hans mor, som af samme grund ikke kan f\u00f8le for ham og da ogs\u00e5 forlader ham.<\/p>\n

Fra side 99: – Vi h\u00f8rer f\u00f8rst om Willums mor, Ottilia, der har giftet sig med en af de sidste b\u00f8nder p\u00e5 egnen – alle de andre er for l\u00e6ngst flygtede – men han k\u00e6mper videre:<\/p>\n

“Med drengen Willum var sandet kommet hende helt ind under huden., hvor det sad og skurrede og sved, s\u00e5 hun ikke kunne v\u00e6re til for det og snart ikke havde andet end det i hovedet. Det startede da han stod i stativet p\u00e5 gulvet og b\u00f8jede sig ned, samlede sand op, puttede det i munden og k\u00f8rte det rundt i ansgitet s\u00e5 det sad ham i \u00f8jnene og h\u00e5ret. V\u00e6rre blev det da han kom til at sidde med ved bordet hvor han uforknyt, med sand i hver en lille spr\u00e6kke og fure i sine h\u00e6nder, puttede mad i munden, tyggede og knasede velforn\u00f8jet. For ham var det naturligt at der var sand i maden, sand og mad h\u00f8rte sammen, sand og liv var \u00e9t.<\/em><\/p>\n

I \u00f8jenkrogen og mundvigene sad det, fra hans t\u00f8j raslede sandet af ham, og n\u00e5r han virrede med hovedet ind over bordet stod sandet ud fra hans h\u00e5r og landede i hvide plamager foran ham. Torrmod og Ingvardrine lo. Hans mor gr\u00e6d.<\/em><\/p>\n

Han havde aldrig v\u00e6ret vanskelig at anbrinde det var bare at sende ham ud i sandet. Hans gl\u00e6de ved sandet n\u00e5r hun satte ham ud om morgenen, hans m\u00e5de at indtage det p\u00e5 fra han overhovedet kunne stolpre af sted p\u00e5 sin sm\u00e5 ben fik Ottilias hjerte til at krympe sig. I for\u00e5rs- og efter\u00e5rsm\u00e5nederne, hvor den ene storm fulgte\u00a0 efter den anden og sandbjergene omkring huset tog til, l\u00f8b han ud med en s\u00e6rlig begejstring over det nye og sp\u00e6ndende, den m\u00e6gtige drive i g\u00e5rden, st\u00f8rre end i g\u00e5r, det hvidgule ansigt af en sandbanke, som endelig havde n\u00e5et det m\u00e5l at kunne se over staldens tag. Hun s\u00e5 ham smile og le. Hendes smerte \u00e6nsede han ikke, og hun t\u00e6nkte: det er forrykt, han er fortabt.”<\/em><\/p>\n

Senere f\u00e5r han en lillebror, der ligger ude i en kurv, som Willum ikke kan n\u00e5 op til. Men han er sat til at passe babyen. Og han h\u00f8rer den skrige, da sandet begynder at fosse ned i kurven, men kan ingenting g\u00f8re, lille som han er.:<\/p>\n

Citat side 129 “Kaldte og gr\u00e6d gjorde han, l\u00f8b fra g\u00e5rden ind i huset … mor det frisker op, mor det stormer nu, der g\u00e5r sand ind til den lille. Han skriger, mor, han har det slemt den lille, kom ud sandet g\u00e5r ned til ham, det g\u00f8r ondt. Men moderen kom ikke ud og sandet fossede i en t\u00e6t str\u00f8m fra tagsk\u00e6gget og ned i kurven, ned og ned til den lille blev stille og dagen stod klar, mens solen blev lav og farvede klitterne gule. Stille, fuldkommen stille blev den lille i kurven, og Willum l\u00f8b og gemte sig og de troede, de fandt ham da de s\u00e5, hvor han var og de halede ham ud, men han blev aldrig den samme.”<\/em><\/p>\n

D\u00f8d og sand og ulykke, men ogs\u00e5 meget smukke beskrivelser af sandet og himlen og havet og Willums s\u00e6re k\u00e6rlighed til netop den natur, der knuser ham. Den knuser ham meget bogstaveligt, for p\u00e5 et tidspunkt, hvor han ligger i sin seng brister ruden og sandet fra den mile, der har vokset sig stor udenfor og n\u00e6sten d\u00e6kker g\u00e5rden, siver ind ad vinduet og kv\u00e6lser ham. P\u00e5 en m\u00e5de er det en befrielse. Her er et sidste citat:<\/p>\n

“Han skutter sig og musser sig ned i det bl\u00f8de underlag. Fryder sig ved at l\u00e6gge sin kind mod det hvide linned. \u00d8jnene har v\u00e6ret smalle, de har v\u00e6ret vid\u00e5bne og er blevet smalle igen. F\u00f8rst n\u00e5r de lukker sig helt vil de kunne se alt. Lige inden det sker fornemmer han at milens top for alovr er begyndt at krybe nedad. Over den gennem vindueshullet g\u00e5r nattens svage lys og begynder langsomt at opfylde rummet i kapl\u00f8b med sandet. Verden st\u00e5r derude. Snart \u00e5bner husets \u00f8je sig for den s\u00e5 evigheden kan komme ind.” ( Side 155)<\/em><\/p>\n

<\/em>Udgaven fra Gads Forlag 2000.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle. Billedet forestiller min mor I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[59,394,485],"class_list":["post-1877","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-anne-marie-lon","tag-sandflugt","tag-willums-veje"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1877","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1877"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1877\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1877"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1877"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1877"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}