{"id":1846,"date":"2012-07-10T06:47:36","date_gmt":"2012-07-10T06:47:36","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1846"},"modified":"2012-07-10T06:47:36","modified_gmt":"2012-07-10T06:47:36","slug":"ellens-amands-optegnelser-om-tranevej","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/07\/10\/ellens-amands-optegnelser-om-tranevej\/","title":{"rendered":"66. Ellens \u00c5mands optegnelser om Tranevej"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

\n

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle<\/strong>.<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

Billedet forestiller min mor\u00a0<\/strong><\/p>\n

\n

I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se om. Her er ogs\u00e5 mulighed for at finde ind p\u00e5 de forskellige m\u00e5neders indl\u00e6g.\u00a0 P\u00e5 hjemmesiden www.hesselholt.com<\/a> kan man se og l\u00e6se om de b\u00f8ger, jeg har skrevet.<\/strong><\/p>\n<\/div>\n

ELLENS OPTEGNELSER:<\/strong><\/span><\/p>\n

 
\nNedenst\u00e5ende indl\u00e6g er skrevet af Ellen \u00c5mand, der i ca. 50 \u00e5r ejede sommerhuset “L\u00e6rkereden” – Ellen solgte huset i 2011. Hun har boet hele sit voksne liv i Sverige, var gift med Knud \u00c5mand, der d\u00f8de for nogle \u00e5r siden, og sammen har de b\u00f8rnene Ulla, Marianne og Lasse.
\nHerunder\u00a0nedst\u00e5ende artikels forfatter Ellen \u00c5mand
\n\"\"<\/a>
\nI de mange \u00e5r, familien boede i Tranestederne i sommerperioden, brugte de, som man kan se af indl\u00e6gget, ikke kun tiden til feriesysler som badning og traveture, men knyttede gode kontakter til beboerne i n\u00e6rheden, og Ellen fort\u00e6ller herunder om de mange kendte og ukendte naboer, som de l\u00e6rte at kende gennem \u00e5rene.
\nDet er ikke lykkedes mig at s\u00e6tte billederne ind endnu, men jeg arbejder p\u00e5 sagen, og indl\u00e6gget vil blive forsynet med billeder fra Ellens kamara + enkelte fra mit eget.
\nEllens indl\u00e6g er samlet i et lille hefte, der har titlen G\u00e5rdene p\u00e5 Tranevej. Det kan muligvis bestilles hos Ellen. Herom senere.
\nHISTORIER OM G\u00c5RDE OG HUSE VED TRANEVEJ FOR-TALT AF ELLEN \u00c5MAND<\/span><\/strong>
\nA la recherche du temps perdu!(Marcel Proust)
\nP\u00e5 spaning efter den tid som flytt!
\nP\u00e5 sporet af den tabte tid!
\nLangs hele Tranevejen l\u00e5 der b\u00f6nderg\u00e5rde, da vi kom til Tranestederne.
\nPr\u00e4sten Christian Houkj\u00e4r skrev i sin bog : \u201dFra Flyvesandets egne\u201d
\nI 1878 husede Skagen landsogn kun 15 familier i lokaliteterne Hesselholt, Lundholm, Klarup, Hulsig, Karred og Tranestederne. En filialkirke til Skagens kirke blev opf\u00f6rt i 1894, og den fik i lighed med jernbanestationen, der var ble-vet etableret 4 \u00e5r inden, navnet Hulsig, og p\u00e5 den m\u00e5de fik den hyggelige lille landsby s\u00e5 det navn.
\nGAARDLUNDS G\u00c5RD
\nNede i selve Hulsig l\u00e5 storbonden Gaardlunds g\u00e5rd, hvoraf en stor del nu er ble-vet solgt fra til hotel Skagen Strand. G\u00e5rdlund og hans 2 s\u00f6nner dyrkede et stort areal med kar-tofler. Hulsigkartoflerne fra den gode sandjord var meget l\u00e4kre. Han solgte dem i sin svinestald, som var temmelig ny men ikke havde v\u00e4ret i drift s\u00e5 l\u00e4nge. Han havde ogs\u00e5 et stort stykke med jordb\u00e4rplanter til selvpluk, som vi benyttede mange somre. Han indrettede efterh\u00e5nden v\u00e4relser til udlejning og et cafeteria i svinestalden. Nu var det turisterne, som var en del af indt\u00e4gten.
\nHotel Skagen Strand er blevet meget popul\u00e4rt. Det er et stort areal med lave hu-se og gode muligheder til motion bl a en sv\u00f6mmehal. Mange af vore g\u00e4ster har boet der, og min bror holdt sit guldbryllup med stor fest og lejede huse til hele familien.
\nLILLE LOUISE
\nL\u00e4ngere nordp\u00e5 lidt nede ad Karredvejen l\u00e5 g\u00e5rden Lille Louise. Henning Thomsen fort\u00e4ller, at hans far k\u00f6bte den og drev den som landbrug, s\u00e5 det var hans barndomshjem efter at familien var flyttet fra Karredg\u00e5rden.. Den blev se-nere indrettet til at leje ud til turister, og det var der Folke og Dagny, vore sven-ske venner, boede til leje sommeren 1962. da vi bes\u00f6gte dem og var s\u00e5 heldige at komme i forbindelse med Laurits og k\u00f6be en sommerhusgrund af ham.
\nLidt l\u00e4ngere mod nord l\u00e5 ERIKSLUND, Laurits og Kristas g\u00e5rd.
\n\"\"<\/a>
\nLaurits og Krista var de f\u00f8rste, vi kendte i Hulsig, da det jo var fra deres g\u00e5rd sommerhus-grundene var udstykket. – Vi vilde gerne plante noget til at l\u00e4, s\u00e5 Laurits skaffede planter fra Hedeselskabet. Vi tog derover om efter\u00e5ret 1962 og l\u00e5nte et andet sommerhus ved Tranevej, som tilh\u00f6rte en familie Hylander fra Skagen og plantede fyr og gran efter Laurits r\u00e5dgivning.
\nPileskud fik vi af Laurits fra hans egne tr\u00e4er, de drak meget vand, og grunden var jo fugtig.
\nDet var meget hyggeligt at bes\u00f6ge dem p\u00e5 g\u00e5rden, hvor vi k\u00f6bte \u00e4g af Krista. K\u00f6kkenet var indrettet med faste b\u00e4nke langs v\u00e4ggen og solide m\u00f6bler lavet af godt eget\u00f6m-mer fra et skib, som var strandet ved Kandestederne. Det var fra Finland og i god stand, da det blev drevet ind p\u00e5 stranden af en heftig vestenstorm. De som var med i red-ningsv\u00e4senet som, Laurits var, havde reddet s\u00f6folkene, og de fik lov til at dele strandingsgodset og t\u00f6mmeret, da skibet blev hugget op. Alt kunde jo genbruges rundtom i husene, t\u00f6mmer var en mangelvare.
\nLaurits mor var d\u00f6d af tuberkulose, da han kun var 10 \u00e5r. Faderen, gamle Erik havde v\u00e4ret s\u00f6mand i sine unge \u00e5r, inden han giftede sig og blev bonde. Han gik med en guldring i \u00f6ret fra den tid. Agnethe, husholdersken fra Traneg\u00e5rden, som havde kendt ham, fortalte, at han var h\u00e5ndsnild og viste os nogle ting, han havde lavet til Ulla Poulsen. Han er omtalt i skuespilleren Thorkild Roses fort\u00e4lling om en St. Hans aften p\u00e5 Traneg\u00e5rden p\u00e5 Johannes Poulsens tid fra \u201dBogen om Jo-hannes skrevet af hans venner\u201d.
\nLaurits fortalte, at hans forf\u00e4dre var kommet til Nordjylland, da K\u00f6benhavn blev bombet af Engl\u00e4nderne i 1809,og mange var blevet hjeml\u00f6se. De fik tilbudt et stykke jord i \u00f6de egne i Danmark, hvor de med stort slid kunne opbygge en bon-deg\u00e5rd at leve af.
\nDa vi kom, havde Laurits og Krista k\u00f6er, grise, f\u00e5r og h\u00f6ns og dyrkede mange kartofler, rug og hvede og h\u00f6stede h\u00f6 til vinterfoder. Helt inde blandt klitterne havde Laurits nogle jordstykker med gr\u00e4s. Han viste os p\u00e5 et kort, at han faktisk ejede et stykke jord, som gik helt over til Vesterhavet, men det var blevet fredet, og han havde f\u00e5et en latterlig lille sum i erstatning. Det var han bitter over. Han tjente jo heller ikke store summer ved at s\u00e4lge sommerhusgrundene, men sagde, at han var tilfreds, hvis vi var glade for vores grund og vilde bo der i mange \u00e5r, og dette \u00f6nske har vi jo opfyldt.- .
\nLaurits var en rigtig lun jyde. Da min s\u00f6ster kom p\u00e5 bes\u00f6g, og jeg pr\u00e4senterede hende, sagde han: Er det din s\u00f6ster Ellen, hon \u00e4 moj kj\u00f6nnere end du.! Da vi for-talte om en tur til Rold skov sagde Laurits, at der kunde vel ikke v\u00e4re noget kj\u00f6nt syd for Limfjorden.
\nDa Laurits og Krista havde guldbryllup midt i vinteren, blev vi inviteret med til en fin fest p\u00e5 Ingers hotel. Vi boede i L\u00e4rkereden, selvom det var hundekoldt. Vi havde jo gode dundyner og gasovnen. Der fik vi hilst p\u00e5 de 4 s\u00f6nner, som havde f\u00e5et gode h\u00e5ndv\u00e4rksuddannelser og var flyttet sydp\u00e5. Der var ogs\u00e5 mange naboer og venner. Bordet var d\u00e4kket med fint porcel\u00e4n og smykket med smukke figurer fra den kongelige porcel\u00e4nsfabrik og v\u00e4ggen d\u00e5kket med et stort dannebrogs-flag. Der blev holdt mange hjertelige taler, og efter middagen var der musik og dans. Det var r\u00f6rende at se Laurits og Krista danse brudevalsen, medens vi klap-pede – N\u00e4ste dag var vi nede p\u00e5 g\u00e5rden og spise en god frokost med \u00f6l og snaps og havde det v\u00e4ldig hyggeligt med familien. Vi gik ind gennem den fine \u00e4resport, som b\u00f6rnene havde rejst udenfor d\u00f6ren. – Ja de forstod at holde gilde.
\n 
\nEn kold vinterdag skete der et flyvehavari over Laurits mark. Et \u00f6velsesplan fra flyvev\u00e5bnet i Aalborg fik vanskeligheder og slog ned ikke langt fra g\u00e5rden. Pilo-ten n\u00e5ede heldigvis at skyde sig ud med katapult og havnede i \u00c5lb\u00e4k bugt. Lau-rits viste redningsm\u00e4ndene vejen ud gennem klitterne til stranden, s\u00e5 de n\u00e5ede at bjerge piloten, inden han fr\u00f6s ihj\u00e4l. Han kom senere p\u00e5 bes\u00f6g og takkede Lau-rits.
\nLaurits og Krista n\u00e5ede ogs\u00e5 at komme en tur til G\u00f6teborg med Hylanders bil. Det var de meget glade for, de havde jo ikke v\u00e4ret p\u00e5 mange udenlandsrejser i deres liv. De huskede alle detaljer fra turen mange \u00e5r efter.
\n3. Men det havde v\u00e4ret et slidsomt liv p\u00e5 den lille g\u00e5rd. Til sidst fik Laurits gigt og m\u00e5tte ligge p\u00e5 en sofa inde i stuen en stor del af dagen. Krista havde diabetes, Mange naboer og venner kom p\u00e5 bes\u00f6g med friske markbuketter og andre gode ting. Sine sidste dage tilbragte Laurits oppe p\u00e5 det hyggelige Skagen sygehus, hvor vi tog afsked med ham, den gode og hj\u00e4lpsomme mand. Krista m\u00e5tte s\u00e4lge g\u00e5rden, fik en god moderne pensionistbolig i \u00c5lb\u00e4k og kom senere p\u00e5 et hygge-ligt plejehjem i Skagen, hvor vi bes\u00f6gte hende mange gange.
\nKARREDG\u00c5RDEN
\nL\u00e4ngere nede ved stranden ligger en smuk g\u00e5rd, lang og lav med str\u00e5taget beva-ret. Den passer s\u00e5 godt ind i landskabet. Vores gode ven og hj\u00e4lper anl\u00e4gsgartne-ren Henning Thomsen er f\u00f6dt der, men nu er der nye ejere, som har restaureret g\u00e5rden fint. Det er blevet en hesteg\u00e5rd og Marie Husth har fortaltt, at mange he-ste engang var sluppet l\u00f6s og pludselig stod inde i Husths g\u00e5rd. Marie var jo ikke bange for heste, selvom de var en hel flok, s\u00e5 hun gik ud og fik dem gennet hjem til deres egen g\u00e5rd igen.
\nHennings far havde en b\u00e5d og gik ud at fiske med Johannes Poulsen de \u00e5r han boede p\u00e5 Traneg\u00e5rden. Han lavede ogs\u00e5 en b\u00e5debrygge til Ulla og Johannes.
\nHenning var den yngste af 5 s\u00f6skende, 4 drenge og en pige, Kaja Margrethe, som efter sit gifterm\u00e5l blev bosat i Helsing\u00f6r. Hun gik med i en studiecirkel om erindringer og skrev om sit liv. Det gjorde hun meget levende, og dette skrift er en uvurderlig kilde til viden om livet p\u00e5 Karredg\u00e5rden og lille Louise fra den tid, da der endnu var levende landbrug p\u00e5 Tranevej.
\nKaja Margrethe skriver:
\n“S\u00e5ledes s\u00e5 en almindelig dag ud; Mor og far stod op ved 5 tiden, far r\u00f6gtede dy-rene, mens mor t\u00e4ndte op i komfuret og gik i stalden og malkede k\u00f6erne. Det var altid mors arbejde. Ved 6.30 tiden blev der kaldt p\u00e5 os 5 b\u00f6rn. Der var dejligt varmt vand til at vaske os i. Til morgenmad fik vi kaffe og rugbr\u00f6d med sukker p\u00e5. Far delte sild ud til os, som vi spiste til sukkermaden med en kop m\u00e4lk til. Mor smurte madpakker og s\u00f6rgede for, at vi kom afsted i skole. Om sommeren gik vi sm\u00e5 i skole 4 dage og de store klasser 2 dage om ugen. Alle skulde hj\u00e4lpe til i marken og med dyrene. N\u00e5r vi kom fra skole, stod den varme middag og snerrede p\u00e5 komfuret. Det var fisk 5 dage om ugen, k\u00f6d fik vi kun l\u00f6rdag s\u00f6ndag .
\nFar fiskede fra en rob\u00e5d. Hvis der var mere fisk end der var brug for, k\u00f6rte far de 12 km p\u00e5 cykel til Skagen og solgte fisken p\u00e5 auktionen. S\u00e5 blev der en lille skilling i pungen.
\nFar var ogs\u00e5 sin egen smed. Han kunde lave alt muligt, f eks ringe til vognhjul og hestesko. Ja jeg synes n\u00e4sten, han var en tusindkunstner. Far var med i red-ningsv\u00e4senet, s\u00e5 han gik strandvagt, n\u00e5r det stormede. Far havde ogs\u00e5 m\u00e4lkerute. Han k\u00f6rte med hest og vogn rundt til alle g\u00e5rdene \u00f6sten for banen,, samlede alle m\u00e4lkespandene og afleverede dem p\u00e5 en rampe oppe i Hulsig by, s\u00e5 kom der en lastbil og k\u00f6rte dem til Skagen mejeri. Ved 11-tiden hentede far igen alle m\u00e4l-kespandene og k\u00f6rte retur. Nu var der skummet m\u00e4lk og k\u00e4rnem\u00e4lk i dem.
\nMor havde nok at g\u00f6re med at sy gammelt t\u00f6j om, som hun fik fra noget familie i K\u00f6benhavn. Samtidig kartede og spandt hun ogs\u00e5 alt det garn, som skulde bru-ges til str\u00f6mper, tr\u00f6jer, vanter og huer samt uldne undertr\u00f6jer til alle os 5 b\u00f6rn. Uh hvor de krassede. Garnet blev ogs\u00e5 farvet i de flotteste farver til tr\u00f6jer og sort til lange hjemmestrikkede str\u00f6mper. Det var kun om s\u00f6ndagen jeg m\u00e5tte f\u00e5 hvi-de str\u00f6mper p\u00e5. Ulden fik vi fra de egne f\u00e5r.<\/em>
\nJeg hjalp mor med at karde og spinde. Det kan jeg stadig huske at g\u00f6re.<\/em>
\n Som eneste pige var det mit arbejde at vaske op. Jeg var s\u00e5 lille, at jeg m\u00e5tte ha-ve en hummerkasse at st\u00e5 p\u00e5 for at n\u00e5 op til vasken. Om s\u00f6ndagen skulle jeg pudse alle d\u00f6rgrebene i stuen, det var messing. Jeg skulle ogs\u00e5 skure gulve, de var jo ikke ferniseret. N\u00e5r de var t\u00f6rre, blev der str\u00f6et et fint lag af den fineste hvide strandsand p\u00e5. Det holdt gulvene rene. Der blev fejet ind imellem og s\u00e5 en ny omgang sand p\u00e5.<\/em>
\nMine br\u00f6dre skulle s\u00f6rge for at raspe roer til k\u00f6erne og hakke hakkelse til he-sten..<\/em>
\nVi skulde ogs\u00e5 hj\u00e4lpe til med at rense r\u00f6dsp\u00e4ttegarn, n\u00e5r far havde v\u00e4ret ude at fiske.<\/em>
\n Vi gik i skole i Ranner\u00f6d skole, som l\u00e5 midt imellem Hulsig og Kandestederne. Der var 4 km at g\u00e5 .De f\u00f6rste 5 \u00e5r var gode \u00e5r i skolen. Hvert \u00e5r p\u00e5 min f\u00f6dsels-dag den 22 Sept. havde l\u00e4rer Wilhelmsen lagt en masse \u00e4bler, p\u00e4rer og vindruer p\u00e5 et havebord, s\u00e5 m\u00e5tte vi g\u00e5 ud og spise af al den dejlige frugt, og jeg m\u00e5tte tage det som blev tilbage med hjem.<\/em>
\nN\u00e5r vi kom til skole om vinteren og der var meget sne, blev vi v\u00e5de p\u00e5 benene helt op til rumpen, vi havde kun tr\u00e4sko at g\u00e5 i. S\u00e5 fik vi lov at g\u00e5 ind til fru Wil-helmsen i deres fine stue, og s\u00e5 var det bare af med al det v\u00e5de t\u00f6j. Det blev t\u00f6r-ret p\u00e5 kakkelovnen, og imens fik vi varm m\u00e4lk og en mad til. Hun var meget s\u00f6d mod os.<\/em>
\n De 2 sidste \u00e5r i skolen fik vi en l\u00e4rer, som var nazist. Han brugte flere timer om ugen til at l\u00e4se op af Mein Kampf. Han kunde ogs\u00e5 finde p\u00e5 at give os fri en time efter at vi var m\u00f6dt i skolen, fordi han skulle hen i bunkeren ved Kandeste-derne og tr\u00e4ffe sine venner de tyske soldater.. Gik nogle tyskere forbi skolen, blev vi kommenderet til at st\u00e5 i r\u00e4kke langs vejen og r\u00e5be Heil med armen skr\u00e5t op. Ingen turde sige eller g\u00f6re noget. L\u00e4reren havde tyske vagter til at g\u00e5 ved skolen, fordi han jo blev truet nogle gange.”<\/em>
\n Henning har fortalt os, at hans far sagde, at de bare skulde g\u00e5 hjem, hvis l\u00e4reren kommanderede dem ud at r\u00e5be heil. Men s\u00e5 blev de sk\u00e4ldt godt ud dagen efter.<\/em>
\nDa freden kom blev den l\u00e4rer hentet af modstandsfolk og blev aldrig l\u00e4rer igen.<\/em>
\n 
\nHenning var ellers en lille spilopmager og vilde gerne lave lidt sjov i timen p\u00e5 l\u00e4rer Vilhelmsens tid. Pigen som sad ved bordet foran ham, havde nogle lange fletninger ned ad ryggen. Henning kunde ikke modst\u00e5 fristelsen til at dyppe dem i sit bl\u00e4khus. Der blev jo skrig og skr\u00e5l og sikkert grin, og Henning fik som straf b\u00e4re t\u00f6rv ind til kakkelovnen hele den dag.<\/em>
\n 
\nOm legene i barndommen fortalte Kaja:<\/em>
\n 
\nI mit hjem havde vi ikke nogen form for k\u00f6bt leget\u00f6j, men vi manglede ikke no-get at lege med. Vi fandt selv p\u00e5 lege, og da jeg var eneste pige blandt 4 br\u00f6dre, ja s\u00e5 blev det jo mest drengelege, vi legede derhjemme.<\/em>
\nVi lavede blandt andet sm\u00e5 mursten. Det foregik p\u00e5 den m\u00e5de, at vi tog noget af min fars l\u00e4skede kalk, noget cement og sand og blandede det godt med vand. Til forme brugte vi t\u00e4ndstiks\u00e4sker, som vi tog bunden ud af. S\u00e5 st\u00f6bte vi sm\u00e5 mur-sten i dem og satte dem til t\u00f6rre p\u00e5 et br\u00e4dt. Der blev nogle fine sm\u00e5 sten ud af det. Dem byggede vi sm\u00e5 huse af.”<\/em>
\nS\u00e5dan skriver Kaja. Jeg kan ikke lade v\u00e4re at t\u00e4nke p\u00e5 at disse b\u00f6rn faktisk op-fandt de f\u00f6rste legoklodser.
\nKaja skriver videre;
\n“Vi havde ogs\u00e5 en anden leg, der optog os. Vi samlede skaller p\u00e5 stranden. Dem kaldte vi k\u00f6er, heste, h\u00f6ns og s\u00e5 videre. De blev sat ud p\u00e5 gr\u00e4s og blev hentet hjem igen til stalden om aftenen. Stalden havde vi bygget af gamle kasser. Vi byggede ogs\u00e5 huler af gamle fiskekasser.<\/em>
\nI skolen legede vi sanglege som \u201dMunken g\u00e5r i enge\u201d, \u201dTag den ring og lad den vandre\u201d, \u201dTo mand frem for en enke osv.\u201d<\/em>
\n 
\nJul i min barndom<\/em>
\n 
\nJeg husker min barndomsjul som noget meget sp\u00e4ndende og h\u00f6jtideligt.<\/em>
\nN\u00e5r vi n\u00e4rmede os julen, blev der slagtet gris. Det var vi med til alle sammen.<\/em>
\nDer blev t\u00e4ndt op under grukedlen, for der skulle bruges varmt vand til at skolde grisen i. Min far havde altid et \u00e4rinde enten hos en nabo eller ogs\u00e5 skulle han i Brugsen lige netop n\u00e5r hans gris skulle slagtes. Det kunne han ikke overv\u00e4re. Han var alt for glad for sine dyr, som han havde g\u00e5et og kl\u00f6et bag \u00f6rerne.<\/em>
\nMen far dukkede altid op igen og hjalp til, n\u00e5r grisen var slagtet. Nogle gange skulle jeg r\u00f6re i blodet, s\u00e5 det ikke stivnede, for det skulle bruges til blodp\u00f6lse. Grisetarmene skulle renses, og blodp\u00f6lsen hjalp vi ogs\u00e5 mor med at lave. Det kunde v\u00e4re lidt ul\u00e4kkert, men det t\u00e4nkte vi nu ikke s\u00e5 meget over. Vi t\u00e4nkte p\u00e5 den dejlige julemad, der blev lavet. Resten af \u00e5ret fik vi ikke s\u00e5dan dejligt p\u00e5l\u00e4g. N\u00e5r s\u00e5 mor havde kogt alt sulet i grukedlen, blev der kogt hele hvidk\u00e5lshoveder i den suppe. Uhm hvor det smagte godt.!!<\/em>
\n 
\nJulepynten til juletr\u00e4et lavede vi af indpakningspapir, som vi fik om varerne ne-de i Brugsen. Vi lavede musetrapper, hjerter og kr\u00e4mmerhuse. Der var mange flotte motiver med nisser og julegrise dengang. Jeg tror nok, at det eneste far k\u00f6bte til juletr\u00e4et var lys, flag og feh\u00e5r. Der var jo ingen penge at k\u00f6be for den-gang.<\/em>
\n 
\nJuleaftensdag fik vi frokost kl 12 med stuvet hvidk\u00e5l med kanel og sukker p\u00e5. Dertil medisterp\u00f6lse og kogt fl\u00e4sk. N\u00e5r vi var f\u00e4rdige med at spise, skulle vi b\u00f6rn med far og hente vores juletr\u00e4. Far havde en lille plet med graner. S\u00e5 fik selv lov at v\u00e4lge et.. Det skulle n\u00e5 helt op til loftet, men der var ikke s\u00e4rlig h\u00f6jt i de lavtloftede stuer dengang. N\u00e5r vi kom hjem med juletr\u00e4et satte far en tr\u00e4fod p\u00e5 og s\u00e5 gjorde han tr\u00e4et p\u00e4nere ved at save en gren af forneden og bore den ind l\u00e4ngere oppe, hvor der manglede en gren. Far pyntede altid juletr\u00e4et. Mor havde nok at g\u00f6re i k\u00f6kkenet. N\u00e5r vi s\u00e5 havde spist risengr\u00f6d med julehvidt\u00f6l til og f\u00e5-et fl\u00e4skesteg skulle der danses om juletr\u00e4et og synges julesalmer. Julegaver fik vi aldrig., mandelgaver heller ikke. Det kendte vi slet ikke til. N\u00e5r vi var f\u00e4rdige med at danse rundt om juletr\u00e4et, l\u00e4ste far eventyr af H C Andersen, Bagefter fik vi lidt figner og delte apelsiner.<\/em>
\nJeg husker is\u00e4r en juleaften om eftermiddagen, hvor mor bad far g\u00e5 i brugsen ef-ter nogle ting., s\u00e5 hun kunde bage finbr\u00f6d (det var et franskbr\u00f6d) Det sagde far nej til. Han kunde ikke f\u00e5 skrevet mere hos Brugsen. S\u00e5 gik mor og gr\u00e4d ude i k\u00f6kkenet. Det bet\u00f6d, at julestemningen var blevet lidt trykket.<\/em>
\nPludselig var far v\u00e4k, og det var m\u00f6rkt, da han tittede frem igen med en s\u00e4k p\u00e5 ryggen. S\u00e5 havde han alligevel v\u00e4ret i Brugsen, og s\u00e5 kan det nok v\u00e4re, det blev jul i det lille hjem. Der var varer til mor og for f\u00f6rste gang i min barndom fik vi alle sammen en julegave.<\/em>
\nJeg kan huske, at jeg fik en lille kludedukke, en lille neger. Den jul glemmer jeg aldrig. Hvordan far fik betalt, har jeg s\u00e5m\u00e4nd tit t\u00e4nkt over i mit voksenliv.<\/em>
\n6,<\/em>
\nAnden juledag var vi altid inviteret op til en nabog\u00e5rd hos Christian Husth og hans kone Marie. De havde en dreng, som hed Erling. Der stod juletr\u00e4et i den fi-ne stue, hvor der var meget koldt. N\u00e5r s\u00e5 Erlings far tog sin violin og stillede sig op foran os og vi gik ind til juletr\u00e4et, som var s\u00e5 funklende flot, var det hvert \u00e5r en stor oplevelse. N\u00e5r vi havde sunget julesalmerne fik vi en godtepose, og de voksne gik ind og drak kaffe imens vi legede omkring juletr\u00e4et. S\u00e5 havde vi haft endnu en dejlig julefest.<\/em>
\n 
\nKaja skriver ogs\u00e5 om sine for\u00e4ldrer:<\/em>
\n 
\nFar og Mor havde jo ikke meget fritid, men en gang om m\u00e5neden samledes de sm\u00e5 husm\u00e4nd og deres koner p\u00e5 skift hos hinanden, og s\u00e5 sang de af hjertens lyst af h\u00f6jskolesangbogen. Bagefter var der kaffebord. Det husker jeg som nogle dej-lige dage, n\u00e5r det var hjemme hos os<\/em>
\n 
\nMors fritidssysler var strikket\u00f6j, karte og spinde og farve de garner hun spandt og ellers sy t\u00f6j til os, ofte af brugt t\u00f6j. Det blev spr\u00e4ttet op, vasket og vendt. Mor var sikkert stolt mange gange, n\u00e5r hun havde syet en fin kjole til mig.<\/em>
\n 
\nFar var i nogle \u00e5r i sogner\u00e5det og med i bestyrelsen for andelsmejeriet i Skagen. Far kunde ogs\u00e5 lide at spille kort med naboerne.<\/em>
\n 
\nDerudover fiskede far fra sin rob\u00e5d. Det var sp\u00e4ndende, og n\u00e5r det var godt vejr, skulle vi alle ned og hj\u00e4lpe med at tr\u00e4kke v\u00e5d. Jeg husker en sommeraften, at far sagde til mor, at hvis der var laks i aften skal du f\u00e5 en symaskine. Der var laks og mor fik sin symaskine, som stadig eksisterer.<\/em>
\n 
\nI 1940 kom Ulla og Johannes Poulsen til far og bad om han kunde hj\u00e4lpe dem. De havde k\u00f6bt et husmandssted, som l\u00e5 l\u00e4ngst nede i Tranestederne. Det blev gjort meget fint i stand og en badebro skulle far ogs\u00e5 bygge, for Ulla turde ikke g\u00e5 ud, hvis der var tang inde ved land.<\/em>
\nUlla var balletdanser og Johannes Poulsen var skuespiller. De var meget s\u00f6de mennesker. Johannes Poulsen ligger begravet i en bakke, han selv havde udpe-get deroppe.<\/em>
\n 
\nFar var ogs\u00e5 ivrig j\u00e4ger. Han sk\u00f6d r\u00e4ve, harer og m\u00e5ger. R\u00e5dyr gik far ogs\u00e5 p\u00e5 jagt efter, men han kunde aldrig skyde dem, n\u00e5r han havde dyret p\u00e5 skudhold, n\u00e4nnede han ikke at skyde, han synes de havde s\u00e5dan nogle k\u00f6nne \u00f6jne., sagde han.”<\/em>
\nG\u00c5RDEN SOM FORSVANDT
\nEfter Karredsg\u00e5rden kom familien Husths g\u00e5rd, som nu er revet ned. Det var og-s\u00e5 et levende landbrug ligesom Laurits og Kristas g\u00e5rd. Familien bestod af Chri-stian og Marie Husth med s\u00f6nnen Erling.
\nVi kom efterh\u00e5nden til at kende familien Husth n\u00e4rmere.. Det begyndte, da Christian var taxeringsmand i Hulsig kommune, og vi gik derind, for at han kunne skrive taxeringsv\u00e4rdien p\u00e5 vores papirer. Vi blev inviteret ind i stuen til den venlige mand, som tog sin opgave meget alvorligt. Vi inviterede senere hele familien ud til os, de var s\u00e5 rare og interesserede i, hvordan vi havde indrettet os. Christian gav Knud gode r\u00e5d om, hvordan han skulle passe sine b\u00e4rbuske og k\u00f6kkenhave. Christian var desv\u00e4rre slemt plaget af gigt og d\u00f6de tidligt slidt op ved det h\u00e5rde arbejde med den lille g\u00e5rd.
\nI begyndelsen af vores tid i L\u00e4rkereden kunne man k\u00f6be m\u00e4lk, ost og sm\u00f6r p\u00e5 mejeriudsalget oppe i Skagen. Men da mejeriet blev nedlagt, og m\u00e4lken skulle hentes i tankbiler til mejeriet i Hj\u00f6rring, hvilket kr\u00e4vede dyre k\u00f6leanl\u00e4g, solgte de sm\u00e5 b\u00f6nder alle k\u00f6erne og der blev tomt p\u00e5 markerne rundt om Hulsig.
\nVi k\u00f6bte nylagde \u00e4g af Marie og fik lov at dyrke kartofler og porer p\u00e5 deres mark og klippe af Erlings frodige persille. Erling og Knud havde hver 2 r\u00e4kker kartofler, som Erling hyppede og rensede med sin traktor. Han s\u00e5 ogs\u00e5 til vores hus om vinteren og ringede, hvis der havde v\u00e4ret indbrud, hvilket skete et par gange. De var ofte oppe hos os til kaffe om sommeren. S\u00e4rlig da Lasse og Ing-Mari kom med deres tvillinger Linda og Helene, var Marie glad. Lasse gik med dem i tvillingvognen og hentede kartofler p\u00e5 g\u00e5rden og samtidig kiggede de p\u00e5 katten. \u201dDe m\u00e5 gerne kalde mig bedstemor\u201d sagde Marie, hun savnede jo egne b\u00f6rneb\u00f6rn.
\nDesv\u00e4rre ved svenske b\u00f6rn ikke, hvad en bedstemor er, de har kun mormor og morfar, farmor og farfar.
\nMarie fortalte s\u00e5 morsomt om sin f\u00f6rste tid i Hulsig, da hun hjalp Kirstine H\u00f6-genhaven i telefonvekslen. Alle kendte alle og ofte blandede telefonisten sig i samtalen f eks:\u201d Ska du ha fat i Kresten, han er lige taget til Skagen, men kom-mer nok snart hjem igen\u201d. Det siges at folk fra Kandestederne hellere tog til Skagen for at telefonere for ikke at blive aflyttet.
\nMarie var glad for at kunne hente \u00e4g i h\u00f6nsehuset, men en vinterdag gled hun p\u00e5 vejen og br\u00e4kkede armen. S\u00e5 m\u00e5tte hun jo p\u00e5 sygehuset, og medens hun var der, nakkede Erling alle h\u00f6nsene uden at sp\u00f6rge sin mor om lov. Det var h\u00e5rdt for Marie men sikkert n\u00f6dvendigt. Hun d\u00f6de desv\u00e4rre pludselig en aften i sin stol, og Erling blev alene p\u00e5 g\u00e5rden. Han tog arbejde i et byggefirma i Skagen og l\u00e4r-te bl.a. at l\u00e4gge fliser. Jorden forpagtede han ud. Firmaet havde flere \u00e5r grillfe-ster for personalet p\u00e5 Erlings g\u00e5rd, der var god plads. – Nu m\u00e5tte han l\u00e4re sig at lave sin mad selv, og det var nok ikke s\u00e5 let i begyndelsen, Marie havde jo s\u00f6r-get for det hele hans liv. Han fortalte stolt, at han nu havde lavet r\u00f6dgr\u00f6d af mi-rabellerne fra haven, s\u00e5dan som Marie altid havde gjort.
\nErling var glad, n\u00e5r vi kom til the om aftenen, s\u00e5 d\u00e4kkede han et fint bord med Maries h\u00e5ndbroderede duge, som han havde rullet p\u00e5 den gamle rulle ude i den tomme kostald. Vi fik the med en lille en til og fik snakket om egnen og folk han kendte og om hans barndom. Han havde g\u00e5et i realskole i Frederikshavn efter folkeskolen i Hulsig, havde aftjent sin v\u00e4rnepligt i Aarhus og kendte byen ud og ind. Han antydede engang, at han gerne ville ha l\u00e4st til l\u00e4rer, men han var jo som eneste s\u00f6n bundet til g\u00e5rden. Vi var glade, n\u00e5r han ikke satte TV-en p\u00e5, s\u00e5 vi kunde snakke i fred. Ellers var det jo hans st\u00f6rste interesse at kigge p\u00e5 TV hver aften og f\u00f6lge med i begivenheder i Danmark og ude i verden.
\nErling var ogs\u00e5 strandfoged og k\u00f6rte med sin traktor langs stranden og samlede strandgods, som han lagde op uden for g\u00e5rden. Alt af v\u00e4rdi blev solgt p\u00e5 auktion hvert \u00e5r. Der var gode fiskekasser af tr\u00e4, som var drevet helt fra Skotland, Aber-deen stod der p\u00e5 en og Fraserburgh p\u00e5 en anden. De var gode til at sortere og transportere kartofler i. – Et \u00e5r var der drevet en hval ind p\u00e5 stranden langt nord-p\u00e5, den blev fundet af en turist, Erling viste os billedet fra avisen, han \u00e4rgrede sig over, at den ikke var drevet ind lidt sydligere, s\u00e5 han havde fundet den p\u00e5 sin tur langs stranden.
\nHvert \u00e5r tog vi over og tog vore kartofler op i september. Marianne, Thomas og lille \u00c5sa kom med flere gange. Vi sorterede kartofler i Erlings vogn i laden, og han lavede s\u00e5 en kule til os ude p\u00e5 marken, d\u00e4kket med flere lag halm og jord, hvor kartoflerne holdt sig godt, Kartoffeldyrkning var noget Erling forstod sig p\u00e5 og l\u00e4rte os stadsboer. Men han var skeptisk til de nye sorter, vi kom med fra Sverige. Vi skulde heller ikke fors\u00f6ge at l\u00e4re ham noget om at dyrke k\u00f6kkenhave med fiberdug over, s\u00e5 planterne kom hurtigere op i det kolde for\u00e5r. Han satte et stort stykke jord i sin k\u00f6kkenhave af til at dyrke pumper og gr\u00e4skar, som blev k\u00e4mpestore, og som han gav gavmildt v\u00e4k til naboerne.
\nDer var et rigt fugleliv p\u00e5 Erlings marker. Regnspovernes klagende r\u00e5b h\u00f6rtes i for\u00e5rstiden. En tidlig aften i Maj efter en regnbyge gik jeg gennem skoven til Er-ling. P\u00e5 den nypl\u00f6jede mark, som var v\u00e5d efter regnen, gik 2 par regnspover og hakkede efter orm med deres lange b\u00f6jede n\u00e4b. Jeg skyndte mig ind og l\u00e5nte Er-lings fine kikkert og kunde g\u00e5 t\u00e4t ind p\u00e5 dem, da de var helt optaget af de gode regnorme.
\nJeg gik ogs\u00e5 p\u00e5 opdagelse i Erlings boghylde. Han havde arvet den efter Kirstine H\u00f6genhaven og stillet den ude i den gamle kostald. Der var mange \u00e5rgange af \u201dVed Julelampens sk\u00e4r\u201d med noveller og fine tegninger. Der var ogs\u00e5 flere b\u00f6-ger om havebrug med beskrivelser af, hvordan man skulle k\u00f6be bladan og andre giftstoffer og spr\u00f6jte mod skadedyr. Der blev efterh\u00e5nden mange sm\u00e5 huller i b\u00f6gerne efter bogorme. Men det bedste var en fin gennemillustreret udgave af Fabricius Danmarkshistorie fuld af lange livlige beskrivelser af begivenhederne. Jeg l\u00e5nte den med hjem og havde meget forn\u00f6jelse af at l\u00e4se den, men aflevere-de den igen, s\u00e5 den blev vel solgt ved auktionen efter Erlings d\u00f6d sammen med hele hjemmet, Maries fine broderede duge, vaser fra den kongelige porcel\u00e4ns-fabrik og de fine sm\u00e5 danserinder, som Ulla Poulsen havde lavet i kobbertr\u00e5d og st\u00e5ltr\u00e5d og for\u00e4ret Erling, som hjalp Ulla og Agnethe med at k\u00f6be ind i Skagen og tilse Traneg\u00e5rden om vinteren.
\nErling var med i det frivillige brandkorps i Hulsig, som hjalp til, da Hulsig hede kom ibrand en sommer. \u2013 Vi var allesammen ude p\u00e5 heden og daske p\u00e5 ilden, som heldigvis ikke n\u00e5ede ned til sommerhusene. Botanikerne var meget tilfredse med at plantev\u00e4ksten blev forynget p\u00e5 Hulsig hede.
\nOppe p\u00e5 friluftsmuseet i Skagen med de gamle huse var Erling ogs\u00e5 aktiv, han havde l\u00e4rt sig rebslageri og viste for turister, hvordan det gik til i gamle dage.
\nVi og andre af Erlings venner spurgte ham om, hvem der skulle arve hans g\u00e5rd og gav ham det r\u00e5d at skrive et testamente, men det vilde han slet ikke h\u00f6re tale om, han var jo bare 70, s\u00e5 der var god tid. Men det var der desv\u00e4rre ikke, en dag i november 2004 blev Erling fundet d\u00f6d p\u00e5 sin mark med spaden ved sin side p\u00e5 vej over for at hj\u00e4lpe en nabo. Musene sultede ikke den vinter, da de levede p\u00e5 vores kartoffelkule ude p\u00e5 marken.
\nDa Erling ikke havde efterladt noget testamente, gik g\u00e5rden til arvefonden. Jor-den blev overladt til Naturstyrelsen og selve g\u00e5rden udbudt til salg. Ingen havde dog mod p\u00e5 at overtage det forfaldne hus med gammel lade og kostald. Da det endelig blev solgt, var der ikke andet at g\u00f6re end at rive det hele ned. Den smukke gamle have med blue bells og bonderoser og den fine lyser\u00f6de ribis blev fjernet, og de gamle tr\u00e4er f\u00e4ldet. Nu ligger der et moderne hus p\u00e5 grunden med store vinduer ud mod den smukke udsigt, og der er lavet en natursti gennem markerne ned til stranden. Naturstyrelsens f\u00e5reflok gr\u00e4sser p\u00e5 marken, senere skal der ogs\u00e5 komme h\u00f6jlandskv\u00e4g med store horn og tyk pels. Den gamle tid med levende landbrug er forbi, nye mennesker bor i de gamle landbrugsejen-domme. Jorden er forpagtet v\u00e4k og bliver dyrket, men en stor del af omr\u00e5det er blevet friluftsomr\u00e5de og fe-rieland for byboere, som tr\u00e4nger til frisk luft og sk\u00f6n natur.
\nVi havde et godt samv\u00e4r i mange \u00e5r med den hj\u00e4lpsomme Erling og fik et ind-blik i hans verden. Han bes\u00f6gte os ogs\u00e5 i G\u00f6teborg, det var han meget glad for.
\nErling fik en smuk begravelse i Hulsig kirke, hvor pastor Jessen havde ladet trykke Blichers smukke digt: Sig n\u00e4rmer tiden da jeg m\u00e5 v\u00e4k, jeg h\u00f6rer vinterens stemme.
\nDe ord passede p\u00e5 Erling.
\nNIELS PEDERSENS G\u00c5RD
\nG\u00e5r vi l\u00e4ngere nordp\u00e5 langs Tranevej, kommer vi til Niels Pedersens g\u00e5rd. Vejen derned er s\u00e5 smuk, let snoet og med sit frodige gr\u00e4s i midten.
\nNiels Pedersens g\u00e5rd blev solgt efter ejerens d\u00f6d, og den nye ejer, som er en dygtig h\u00e5ndv\u00e4rker, har restaureret stuehuset meget fint, bl a bygget en stor ovn som kan varme hele huset efter en model fra Sibirien. Jorden er forpagtet bort, og der bliver dyrket kartofler og hvede nu igen, efter at EU ikke l\u00e4ngere betaler b\u00f6nderne for at lade jorden ligge brak. Nu skal tv\u00e4rtimod al jord dyrkes.
\nVi havde ikke s\u00e5 meget forbindelse med Niels Pedersen og hans familie. Men en vinterdag, da vi ville k\u00f6re en tur op til L\u00e4rkereden, var der faldet s\u00e5 meget sne, at vi ikke kunne komme ad den lille vej gennem skoven. Vi var n\u00e4r ved huset, s\u00e5 vi stillede bare bilen p\u00e5 vejen med parkeringslyset p\u00e5 og gik ud til L\u00e4rkereden, N\u00e4ste dag gik vi ind og spurgte Niels Pedersen, om han kunde hj\u00e4lpe os at tr\u00e4k-ke bilen l\u00f6s af sneen med sin traktor. Han kom beredvillig og fortalte, at han havde troet, vi var smuglere, som signalerede fra bilen med lyset ud til en b\u00e5d i \u00c5lb\u00e4k bugt, s\u00e5 han havde ringet til toldv\u00e4senet og anmeldt den mystiske bil. Nu m\u00e5tte han jo ringe og forklare tolden, at det bare var os svenskere p\u00e5 vej til vores sommerhus.
\nTRANEG\u00c5RDEN
\nDa vi f\u00f6rste gang gik p\u00e5 Tranevej i 1962 p\u00e5 vej ud at se p\u00e5 sommerhusgrund, kunde man tydelig se den smukke r\u00f6dkalkede g\u00e5rd med str\u00e5taget fra vejen. For-an p\u00e5 marken gik f\u00e5rene og gr\u00e4ssede, en pastoral idyl.. Der var ingen store tr\u00e4er, som d\u00e4kkede for udsigten, som der senere blev.
\nUlla har i sin bog \u201dTil alle \u00e5rets tider\u201d fortalt, hvordan hun da hun engang l\u00e5 l\u00e4nge p\u00e5 hospitalet og l\u00e4ngtes op til Traneg\u00e5rden , skrev til Johannes V Jensen, som hun havde inviteret derop p\u00e5 et bes\u00f6g, og beskrev vejen til Traneg\u00e5rden ad Tranevej: \u201dM\u00e5ske vil De slet ikke f\u00e5 \u00f6je paa alt det dejlige, n\u00e5r De er der. Hvis man ikke faar de skjulte sk\u00f6nheder at vide, ser man dem sandsynligvis ikke. B\u00e4r over med mig og hav taalmodighed med, hvad jeg fort\u00e4ller, det er saa dejligt at skrive om alt det, jeg holder af og til en, jeg saa gerne vil have skal se det med mine \u00f6jne.: Naar De passerer Aalb\u00e4k k\u00f6rer De i nogle minutter langs birkelunde, graner og fyrretr\u00e4er. Vejen svinger og De ser et lille griffelformet spir rage op over nogle forbl\u00e4ste tr\u00e4er. Det er Hulsig kirke. Vi elsker den lille kirke, for den er tegnet p\u00e5, at vi nu n\u00e4rmer os det dejligste sted i verden. Nu gaar vejen langs den store rimme, der str\u00e4kker sig fra Kandestederne og ender nord for Trane-gaarden. De ser et frodigt agerland og flere gaarde. De vil k\u00f6re gennem resterne af gammel egeskov, hvor de vilde roser lyser frem mellem de m\u00f6rkegr\u00f6nne ege-blade. Her dufter s\u00e5 dejligt, n\u00e5r roserne blomstrer. Pr\u00f6v at se med mine \u00f6jne. Se solens glans i havet bag de runde klitter. P\u00e5 et bestemt sted fra vejen vil De kun-ne skimte \u00a0Johannes Poulsens gravh\u00f6j med den gr\u00e5 sten. Kun de indviede f\u00e5r det syn, nu lukker gran og fyr for udsigten. Pludselig ligger Traneg\u00e5rden foran Dem. Dens farve er som de vilde rosers, og p\u00e5 taget drejer guldtranen sig og blinker. I den aabne d\u00f6r st\u00e5r vi og byder Dem hjertelig velkommen.\u201d<\/em>
\nTraneg\u00e5rden blev ogs\u00e5 solgt efter Ulla Poulsens d\u00f6d ved 96 \u00e5rs alder. Agnethe, den trofaste husholderske, havde f\u00e5et en fin moderne lejlighed i K\u00f6benhavn, men var kommet op til Aalborg og havde passet Ulla den sidste tid hun levede. Hun fik lov at bo alene p\u00e5 g\u00e5rden i 2 somre og passede det hele som p\u00e5 Ullas tid. Der var samme pelargonier i krukkerne og friskplukkede blomster fra haven i vaserne. Vi bes\u00f6gte hende derinde sammen med Erling og mindedes den gamle tid ved det hyggelige thebord med Agnethes l\u00e4kre hjemmebagte kager. Nu er der nye ejere, som har forsynet den gamle g\u00e5rd med moderne bekvemmeligheder. Det er godt nogen igen nyder de vidunderlige omgivelser rundt om Traneg\u00e5rden og l\u00e4gger blomster ved Johannes Poulsens grav ude i klitterne.
\nI Ulla Poulsens erindringsb\u00f6ger fort\u00e4ller hun om, hvordan hun og Johannes ledte efter et sommerhus i Danmark efter i mange \u00e5r at have set p\u00e5 sk\u00f6nne huse rundt om i Europa p\u00e5 deres mange rejser. Ulla fort\u00e4ller:
\n\u201dI 1935 kort f\u00f6r jul lod jeg som sedvanlig \u00f6jnene l\u00f6be ned langs spalterne i avi-sen og standsede ved en lille annonce: Strandg\u00e5rd med rummelige bygninger til salg, Larsen Hulsig. Vi troede f\u00f6rst, at Hulsig l\u00e5 et sted i Nordsj\u00e4lland men hu-m\u00f6ret sank, da vi fik at vide gennem postkontoret, at Hulsig l\u00e5 helt oppe ved Skagen..”<\/em>
\n– Ulla skrev dog et brev til Larsen i Hulsig og fik n\u00e4rmere besked og en primitiv tegning af en bondeg\u00e5rd med stuehus og stald til b\u00e5de k\u00f6er og f\u00e5r, og der h\u00f6rte 70 t\u00f6nder land til. Prisen var jo rimelig, og i slutningen af Februar tog Ulla og Johannes op til Hulsig med b\u00e5d til Aalborg og tog. Det var snestorm, og vejen var sneet til, s\u00e5 de m\u00e5tte g\u00e5 med strandfogel Larsen de 3 km ud til g\u00e5rden. Larsens svigermor gamle Stine var nys flyttet fra sit barndomshjem, men havde inden malet alle de sm\u00e5 stuer og hvidtet loftet. Ulla og Johannes var enige. Her vilde de bo, endelig havde de fundet det hus, de havde ledt efter s\u00e5 l\u00e4nge.
\nHele g\u00e5rden havde for 150 \u00e5r siden ligget l\u00e4ngere nordp\u00e5, men var blevet \u00f6de-lagt efter en frygtelig sandstorm, og de sm\u00e5 agre var d\u00e4kket af et tykt lag sand. S\u00e5 blev g\u00e5rden revet ned og bygget op igen l\u00e4ngere sydp\u00e5 syd for Tornbakke rimme, hvor der var frugtbar engjord.
\nN\u00e4ste dag var det sol, og de k\u00f6rte med hest og vogn ud til Traneg\u00e5rden fra Hul-sig og vandrede rundt om g\u00e5rden og over marker og klitter ned til stranden med det fine hvide sand, – Johannes gik p\u00e5 hotellet i \u00c5lb\u00e4k straks i gang med at lave tegninger til ombygningen af g\u00e5rden og fik adressen p\u00e5 en murermester, som kunne udf\u00f6re arbejdet.
\nI P\u00e5sken tog de igen op til Hulsigs lille landstation, hvor strandfogden holdt med sin gamle stive vogn med de to store jyske heste for. Bag i vognen lagde de en pakke med en stor trane i messing, som var blevet lavet p\u00e5 det kongelige teater efter Johannes Poulsens tegning. Den var blevet \u00e4gte forgyldt og skulle s\u00e4ttes op p\u00e5 taget for at vise vindretningen. Det g\u00f6r den endnu efter alle disse \u00e5r. Der blev truffet aftale med Martin murer, som skulle bygge et nyt hus i stedet for den gamle stald, der skulle v\u00e4re en stor stue med en \u00e5ben kamin i den ene ende og h\u00f6jt til loftet, s\u00e5ledes som det endnu s\u00e5 ud, da vi kom p\u00e5 bes\u00f6g p\u00e5 Traneg\u00e5rden. En gartner fra egnen skulle ogs\u00e5 anl\u00e4gge en have foran huset. Ulla og Johannes overnattede p\u00e5 g\u00e5rden og fik en ung pige fra egnen til at hj\u00e4lpe dem med det huslige. Hun fyrede godt op i komfuret i det kolde hus, men pludselig kom en flink kone fra nabog\u00e5rden, Niels Pedersens kone \u00a0l\u00f6bende over og sagde, at hun havde set skorstensild fra Traneg\u00e5rden og alle gik i gang med at rive gl\u00f6dende sod ud fra skorstenen og b\u00e4re det udenfor. Det var et slid, men huset blev reddet fra at br\u00e4nde ned takket v\u00e4re nabokonens indgri-ben. Johannes var dygtig til at snedkerere og havde f\u00e5et indrettet et v\u00e4rksted med h\u00f6vleb\u00e4nk i et hj\u00f6rne af laden. Der stod han og arbejdede p\u00e5 en b\u00e4nk af driv-t\u00f6mmer, da den unge pige, som var fra egnen, kom og sagde: \u201dPoulsen, der er fremmede i salen\u201d. Johannes var \u00e4rgerlig over at blive forstyrret og spurgte, hvem det nu kunne v\u00e4re \u201dDet er kongen\u201d svarede pigen. Johannes gik ind i den store stue, og der stod ganske rigtigt kong Christian X. De fik en hyggelig sam-tale, og kongen fortalte, at han havde spadseret fra Klitg\u00e5rden langs stranden (ca 6-7 km). Det havde han og dronning Alexandrine gjort flere gange p\u00e5 gamle Sti-nes tid og havde ladet deres vogn hente dem ved Stines g\u00e5rd. Nu var kongen jo interesseret i at f\u00e5 at vide, hvordan Ulla og Johannes Poulsen havde fundet op til Traneg\u00e5rden, og hvordan de havde t\u00e4nkt at indrette den..
\nOmbygningen blev udf\u00f6rt efter deres bestemmelser, og Ulla skriver i sin bog:
\n\u201dVi blev enige om, at der var intet i verden s\u00e5 dejligt som at eje et hus og en plet jord i sit eget land.\u201d<\/em>
\nNu blev Traneg\u00e5rden indrettet med alle de ting, Johannes havde samlet fra alle sine rejser i Europa og \u00d6sten. P\u00e5 v\u00e4ggene i det store nye rum blev der h\u00e4ngt dj\u00e4-velsdansemasker fra Ceylon, og midt i stuen blev der anbragt en stor himmel-seng med omh\u00e4ng af et smukt stof fra Bayern. Indeni malede Johannes en m\u00f6r-kebl\u00e5 himmel med stjerner. I den seng blev de sm\u00e5 b\u00f6rn lagt til at sove ved St. Hansfesten, som Thorkild Roose beskriver, og der l\u00e5 vores 2 mindste den St. Hans aften, vi fejrede derinde mange \u00e5r efter. Nu er alt dette borte.
\nJohannes havde k\u00f6bt nogle kakler i Spanien som samlet forestillede en madon-neskikkelse. De blev sat op p\u00e5 v\u00e4ggen, hvor de kunne ses fra den loggia, som senere blev indglaset mod den skarpe vind. Den smukke madonna sidder stadig p\u00e5 v\u00e4ggen i den ombyggede Traneg\u00e5rd nu ud til en \u00e5ben terrasse.
\nUlla slutter sin erindringsbog med en beskrivelse af, hvordan Johannes Poulsens hvide kiste bliver k\u00f6rt gennem klitterne ud til gravstedet af den gamle strandfo-ged. De fik kun 2 \u00e5r sammen i deres dejlige sommerhjem, men Ulla fik mange somre der gennem et langt liv i sit nye \u00e4gteskab med Helge Skou. ejer af hotel Ph\u00f6nix i Aalborg. Vi var s\u00e5 heldige at f\u00e5 lov at l\u00e4re dem og deres husholderske Agnethe at kende og komme p\u00e5 bes\u00f6g i det originale hjem.
\nForuden sine 2 erindringsb\u00f6ger har Ulla Poulsen jo ogs\u00e5 skrevet den fine lille bog om at leve p\u00e5 Traneg\u00e5rden:\u201d Til alle \u00e5rets tider.\u201d Der er meget smukke na-turskildringer fra Tranestederne og ind imellem erindringer fra Ullas begiven-hedsrige liv. P\u00e5 f\u00f6rste side citerer hun et engelsk Digt: \u201cHe who loves an old house, will never love in vain, for how can any old house, used to sun and rain, to lilac and to larkspur, and arching trees above, fail to give its answer to the heart that gives it love\u201d.<\/em>
\nDa jeg tog den frem for at l\u00e4se den en gang til, faldt der et kort ud. Det var et af Ullas kort med de fine sm\u00e5 danserinder formet i metaltr\u00e5d, men skrevet med Agnethes h\u00e5ndskrift. Det var skrevet til os lige efter Ulla Poulsens d\u00f6d og viser Agnethes k\u00e4rlighed til Ulla.
\nHun skriver f\u00f6lgende:
\nAalborg den 18\/5 2001<\/em>
\n 
\nK\u00e4re Ellen og Knud<\/em>
\nPaa dette kort, som Ulla med sine figurer vil give mange gode minder til os alle, vil jeg skrive en hilsen med tusind tak for dit dejlige brev og smukke foto fra Tranegaardens klitter, som I har sendt. Jeg er glad for at vide, at I alle t\u00e4nker paa mig. Det gir altid en s\u00e4rlig kraft til at g\u00e5 videre, n\u00e5r man blir ramt af en stor sorg og et s\u00e4rligt savn for mig, der i saa mange \u00e5r var en del af Ullas liv og som var saa glad for begge hendes hjem. Vi har haft et utrolig rigt samliv. Jeg vidste, at Ulla var meget syg, men vi haabede begge p\u00e5 endnu en sommer paa <\/em>Tranegaarden. Viljen var hos Ulla, men kr\u00e4fterne slog ikke til, og jeg er nu helt fortrolig med, at det var godt, Ulla fik lov at sove stille ind og lykkelig for, at jeg var hos hende hele det sidste \u00e5r. Nu skal vi til at se p\u00e5 begge hjem, og jeg tror alt vil blive ordnet smukt i Ullas aand. Jeg har v\u00e4ret her i lejligheden meget, 3 dage paa Tranegaarden, boede i Kandestederne, 3 dage i Bagsv\u00e4rd, saa efterhaanden er jeg klar til, at alt forandres. Tiden maa saa vise, hvad der vil ordne sig for Tranegaarden, men jeg haaber, jeg faar lidt tid der. Sender til Ulla, Marianne m familie, Lasse m familie Knud og Ellen mange k\u00e4rlige hilsner og maaske paa gensyn.<\/em>
\nAgnethe fik deltage i mange udenlandsrejser sammen med Ulla efter Helge Skous d\u00f6d. Det var en egypter, som k\u00f6bte hotel Ph\u00f6nix i Aalborg, og han invite-rede Ulla og Agnethe ned til Kairo til et af hans luxushoteller. Hver morgen holdt en limousine foran hotellet og f\u00f6rte dem rundt til de mange sev\u00e4rdigheder. Ogs\u00e5 flere rejser til Italien. foretog Agnethe og Ulla til sm\u00e5 pensionater, som Ulla kendte, og det var en fordel, at Ulla kunde italiensk efter alle sine rejser med Johannes Poulsen.
\nAgnethe fik som bel\u00f6nning for sin gerning som husholderske modtage en for-tjenstmedalje af dronning Margrethes h\u00e5nd (indstillet til denne udm\u00e4rkelse af Ulla Poulsen Skou) Det var hun meget glad og stolt over. Vi var inde og ly-konske hende p\u00e5 en lille medaljefest p\u00e5 Traneg\u00e5rden.
\nHer et referat af kgl skuespiller Thorkild Rooses beskrivelse af en St. Hans fest i Hulsig sommeren 1937 i \u201dBogen om Johannes Poulsen skrevet af hans ven-ner\u201d:
\nEn klar og varm junidag 1937 svingede en automobil op for Kokholms hotel i Kandestederne.<\/em>
\nVed rattet sad fru Ulla Poulsen, ind steg min kone, min datter og jeg, og derpaa gik turen over den smalle strimmel land, der forbinder Vesterhavet med Katte-gat.<\/em>
\nJeg sad og undrede mig over, at en spinkel kvinde, der tog saa blidt og graci\u00f6st om rattet, kunde styre den store vogn let og sikkert ad den sandede hedevej.<\/em>
\nDa vi havde passeret Hulsig station, skraanede landskabet um\u00e4rkeligt ned til Tranestederne paa Kattegatsiden.<\/em>
\nPaa en stor gr\u00f6n eng laa Tranegaarden, straat\u00e4kket, med lyser\u00f6dt murv\u00e4rk og en yndefuld s\u00f6jlebaaren indgang.<\/em>
\n\u00d6verst paa gavlen glimtede i solen en forgyldt trane, som husets herre selv hav-de givet tegning til.<\/em>
\nMaagerne klippede bl\u00f6dt gennem den blaa luft, og midt paa den gr\u00f6nne eng stod Johannes, i hvidt flonel med aabenstaaende krave, der lod os se hans haarede, solbr\u00e4ndte bryst.<\/em>
\nMed en stor, rund bev\u00e4gelse svingede han en gammel hullet havehat med en al-lerm\u00e4gtig skygge, som kunde det v\u00e4re en fjerprydet baret.<\/em>
\nFarver! Varme! Ferie! Sommer!<\/em>
\n 
\n13.<\/em>
\nAllerf\u00f6rst maatte vi en tur rundt paa \u201dgodset\u201d. Arealet var ikke saa lille endda , en 60 tdr land, vildt og \u00f6de, en fattig, karrig jord, men sk\u00f6n i sin rige afveksling. Vi gik gennem mosestr\u00e4kninger med k\u00e4ruld og pors, krat og smaa graner, hvor den sandede jord duftede saa krydret s\u00f6dt af lyng, r\u00f6dkn\u00e4 og jomfru Maries sen-gehalm. Vi klatrede op paa klitterne med de stive marehalm for at faa udsyn over hele herligheden. Faar og agerh\u00f6ns flygtede i r\u00e4dsel.<\/em>
\nJohannes pegede paa et bakket terr\u00e4n paa nordsiden \u201dDer har jeg set traner, rig-tige levende traner paa min egen jord \u2013 det er vel nok et syn..<\/em>
\nHist og her laa et stykke dyrket jord, som var bortforpagtet..<\/em>
\n\u201dJa, jeg sidder kvit og frit paa ejendommen, og nu skal I se haven.\u201d<\/em>
\nHaven var hans stolthed. Der var plantet hegn og tr\u00e4er, roser og urter. Johannes udviklede, hvordan han engang skulde sidde her under skyggefulde tr\u00e4er og ny-de sit otium..<\/em>
\n\u201dForstaar du, jeg skal ikke have noget af at slue teaterst\u00f6v hver eneste dag, naar jeg bliver gammel. Nej saa tr\u00e4kker jeg mig tilbage saadan engang i 60erne. Jeg vil bo i Hulsig hele aaret \u2013 nej se Ulla, se urterne, hvor er de kommen godt op siden torsdag.\u201d<\/em>
\nGaardens store stue var en m\u00e4gtig hal, holdt i lyse, festlige farver. En stige i stu-ens \u00f6stside f\u00f6rte op til sovev\u00e4relser, man kunde fristes til at kalde det \u201dh\u00f6jenlof-tet\u201d, hvorfra man havde udsigt over Kattegat.<\/em>
\nHver krog i Tranegaardens store stue vidnede om ejerens raffinerede smag, Dri-stige og st\u00e4rke farvesammens\u00e4tninger, Den v\u00e4ldige himmelseng med de snoede s\u00f6jler havde et dybblaat forh\u00e4ng, loftet var malet okseblodsfarvet af Johannes selv. Overalt dejlige kunstgenstande hjemf\u00f6rte fra alverdens fagre riger.<\/em>
\nKlokken var nu blevet over otte. Hvor bliver dine g\u00e4ster af, Johannes?<\/em>
\n\u201dDe kommer, v\u00e4r vis paa det, blot ikke saadan lige paa slaget, det h\u00f6rer sig ikke til.\u201d<\/em>
\nSom en feltherre tog Johannes et sidste overblik over festforberedelserne. \u201dUlla, har du husket \u2013 Ulla du maa endelig s\u00f6rge for\u201d Ulla hade husket alt.<\/em>
\nHenimod halv ni begyndte de Hulsig-b\u00f6nder og fiskere at vise sig.<\/em>
\n 
\nVi saa dem komme gennem klitterne , en efter en, ligesom tilf\u00e4ldigt dryssende, v\u00e4rdigt og langsomt. Johannes stod i d\u00f6ren og tog imod, som man tager imod velkendte og velkomne g\u00e4ster Han kendte n\u00f6je dagliglivets trummerum for hver enkelt af dem, spurgte en om, hvordan det stod til med hans kartoffelmark, en anden om hans baad var blevet malet, forh\u00f6rte sig om en gammel kone, der var syg, og ikke kunde komme med.<\/em>
\nKonerne kom med deres patteb\u00f6rn i barnevogn og en lille ved haanden. Da alle var samlede, var vi bleven en 30-40 g\u00e4ster i den store stue.<\/em>
\nH\u00f6jtideligt og stilf\u00e4rdigt placerede de sig om kaffebordet med de store lagkager, der saa l\u00e4kre ud med fl\u00f6deskum og syltet\u00f6j.<\/em>
\nTil b\u00f6rnene havde Ulla d\u00e4kket p\u00e5 verandaen, et rigtigt eventyrbord med blom-ster, sm\u00e5gaver og sukkergodt. Kaffen blev nydt i tavshed. Engang imellem vo-vede en sig til at tale h\u00f6jt, saadan i al forsigtighed naturligvis vel vidende, at al-les \u00f6jne fulgte den talende, det gjaldt derfor om at sige noget saa almindeligt, saa uangribeligt, at man ikke kunde blive h\u00e4ngt op for det siden efter. Vejret maatte holde for og h\u00f6studsigterne. Et par af konerne gav patteb\u00f6rnene die og m\u00e4ndene dampede i tavshed l\u00f6s paa de cigarer, Johannes flittigt b\u00f6d rundt.<\/em>
\n\u00d6jnene havde travlt, is\u00e4r konernes, af hvilke flere var her for f\u00f6rste gang, de stjal sig til at skotte rundt paa de mange m\u00e4rkelige ting i den eventyrlige stue. Deres \u00f6jne slugte det hele. Jeg havde f\u00f6lelsen af, at de indprentede sig hver enkelthed for sidenhen, naar de var vel hjemme igen, at kunne gennemdr\u00f6fte alle herlighe-derne, Paa smilene, der laa parat til at springe frem, kunde man se, at alle be-fandt sig usigeligt vel.<\/em>
\nEfter kaffen br\u00f6d selskabet op for at gaa til stranden, hvor Johannes havde sam-let drivt\u00f6mmer, kasser og tj\u00e4ret\u00f6nder til et m\u00e4gtigt Sct Hans baal. Vi lejrede os op ad en klitskr\u00e4nt, og da vort baal flammede, og baalene paa Skagen og i Fre-derikshavn svarede med deres blus, talte Johannes om sommerens dejlighed, om Danmark.<\/em>
\nAlle sad tavse og grebne af hans tales sk\u00f6nhed, han var selv som fortryllet af sommeraftenens blidhed og det blikstille hav. Vi sang f\u00e4drelandssange. Johan-nes sang for, st\u00e4rkt og henrevet. Han saa saa smuk ud, som han stod der, belyst af baalet.<\/em>
\nDet gjorde ikke noget, at forsamlingen var en halv tone efter ham, Stemningen holdt.<\/em>
\nDa vi alle var vendt hjem til Tranegaarden, var de smaa blevet tr\u00e4tte og s\u00f6vnige, hvorfor Johannes fik hele bunken, en otte-ni stykker, anbragt i himmelsengen. Der slumrede de blideligt resten af aftenen.<\/em>
\nPunchbordet var d\u00e4kket, og en oplivet forventning bredte sig. Johannes holdt igen for med en munter tale for Hulsig.<\/em>
\nBred og gemytlig stod han der ved punchbollen og \u00f6ste op af den s\u00f6de og st\u00e4rke drik, som han selv havde brygget sammen.<\/em>
\nHan fyldte hele stuen med sin gl\u00e4de, sit varme v\u00e4sen, og g\u00e4sterne begyndte at t\u00f6 op. For at faa stemningen paa h\u00f6jeste gear og fjerne alle h\u00e4mninger gav han sig til at tale jysk. Det kunde han nu ikke, og jyderne jublede. De var ved at komme sig, for her havde de overtaget.<\/em>
\nVed siden af Johannes, lidt i skyggen af hans brede skulder sad Kristine, tele-foncentralens faktotum. (Paa grund af hendes deltagelse i festen var telefoncen-tralen lukket den aften) Kristine havde ingen punch faaet. Hun sad med sit tom-me glas og ventede beskedent paa at faa det fyldt. Til daglig var Kirstine godt nok skaaret for tungebaandet, men her i de fremmede omgivelser var hun gaaet rent istaa. Pludselig opdager Johannes hendes tomme glas \u201d Men Kirstine, har De ikke faaet noget i glasset, nu har jeg nok af det, det er da ogsaa en skam \u2013 og sa fik Kirstine glasset sk\u00e4nket fuldt, saa punchen fl\u00f6d ovenud af det. Kirstine straalede og smilte lykkelig over at v\u00e4re centrum for Johannes omsorg og hele stuens opm\u00e4rksomhed.<\/em>
\n\u201dSig nu noget , sognefoged!\u201d sagde Johannes.\u201dHold nu en tale, saa vi kan faa glassene t\u00f6mte og fyldte igen\u201d<\/em>
\nMen sognefogden vred sig paa stolen og forblev tavs.\u201dSaa De da strandfogel Trane, lad os nu faa hum\u00f6ret op\u201d<\/em>
\nStrandfogden trykkede sig, han mente ikke, han havde ordet i sin magt \u201dSikke noget kom nu \u2013 der er da saa meget at tale om.\u201d<\/em>
\nDa rejste sognefogden sig langsomt og forlegent. Johannes greb sit valdhorn og truttede i det som varsko til forsamlingen, at nu var der en taler.<\/em>
\n\u201dA vil gerne si tak, en tak te hr og fru Poulsen, forde di vil si os iavten. A sejer tak\u201d<\/em>
\nUnder opmuntrende bravoudbrud fra v\u00e4rten satte sognefogden sig lettet og tog en slurk.<\/em>
\n\u201dSaa strandfoged, nu maa De, lad os nu h\u00f6re\u201d<\/em>
\nDen forventningsfulde stemning tvang Trane til at rejse sig, og Johannes truttede i hornet.<\/em>
\n\u201dA vil ogs\u00e5 si tak, en tak for os aal sammen, en tak te hr og fru Poulsen, forde di haar samlet os. A sejer tak\u201d<\/em>
\nNu var der gaaet hul paa veltalenheden, og gamle Erik med guld\u00f6renringene rej-ste sig.:<\/em>
\n\u201dA vil gerne si tak, en tak te hr og fru Poulsen, vi ve, te di \u00e4 ber\u00f6mt paa teatret. Vi var jo noet bange for de her skuespilleri, men de \u00e4 falden godt u. Vi ka taal sammen. A sejer tak En skaal for hr og fru Poulsen.<\/em>
\nIsen var helt brudt. Den ene tale fulgte efter den anden, og valdhornet spruttede. Hele stuen kogte af snak og latter, man kunde ikke faa \u00f6renlyd og n\u00e4ppe se hverandre i den t\u00e4tte tobaksr\u00f6g.<\/em>
\nDet blev sent, inden man br\u00f6d op. Ungerne blev halet ud ved benene af himmel-sengen og fordelte til deres respektive for\u00e4ldre.<\/em>
\nEfter faste haandtryk og mange taksigelser for den dejlige aften drog g\u00e4sterne hjem gennem klitterne, der sv\u00f6mmede som bjergtoppe i det dampende landskab.<\/em>
\nVi blev siddende endnu nogen tid. Johannes talte og talte lige veloplagt, sk\u00f6nt han havde v\u00e4ret i aktivitet hele dagen.<\/em>
\nUlla k\u00f6rte os til Kandestederne i morgentimerne \u2013 L\u00e4rken hang h\u00f6jt i himmelen og med sine tindrende triller velsignede den jorden, der langsomt sv\u00f6bte sig ud af nattetaagen og igen blev en kendt og fortrolig hverdag.”<\/em>
\nFortalt af skuespiller ved det kongelige teater, Thorkild Roose efter Sct Hans af-ten 1937 i Hulsig.
\nTrykt i bogen om Johannes Poulsen skrevet af hans venner.
\nJAGTHYTTEN HUGORMEN
\nOgs\u00e5 den gamle jagthytte med alle de sjove ting i l\u00e4ngst ude p\u00e5 Tranevej, som Quist havde bygget p\u00e5 den smukke grund ud til Hulsig hede, blev revet ned.
\nDer havde vi tilbragt mange hyggelige timer omkring det lange bord ude p\u00e5 grunden eller inde i den sjove hytte, som han selv havde bygget og hvor han samlede sine venner. Quest fortalte sjove historier, medens han sk\u00e4nkede i vore glas af sit store forr\u00e5d under b\u00e4nkene. Han var jo ejer af hotel Skandinavien p\u00e5 Skagen med den hyggelige og popul\u00e4re \u00f6lstue.
\nN\u00e5r vi gik ture ude i klittterne kom Quest og inviterede os ind, hvad vi ikke sag-de nej til, det gjaldt bare om at drikke langsomt s\u00e5 vi ikke fik fyldt glassene for mange gange.
\nQuist d\u00f6de, hytten blev solgt, men den nye ejer flyttede til Gr\u00f6nland og kom der sj\u00e4ldent..
\nVi gik ture og kiggede til huset, som blev mere og mere forfaldent, d\u00f6ren stod p\u00e5 klem og bordet var fuldt af tomme \u00f6lflasker. Det var \u00e5benbart blevet et til-holdssted for sprittere. Gyvel og Roser voksede vildt og blev et uigennemtr\u00e4nge-ligt krat. P\u00e5 vejen voksede gr\u00e5s og sm\u00e5 birketr\u00e4er op gennem gruset. Til sidst blev huset revet ned, og kun bordet udenfor med b\u00e4nke omkring stod tilbage og vidnede om svundne somre. Det var m\u00e5ske dumt at rive huset, nu fik ejeren ik-ke lov at bygge et nyt hus p\u00e5 den fine grund, som l\u00e5 for n\u00e4r det fredede omr\u00e5de. Vejen fra grunden ned til stranden var meget smuk, der voksede mange klitroser, b\u00e5de hvide og r\u00f6de, og der var en uendelig fred og stilhed i omr\u00e5det, en b\u00e5d l\u00e5 halvt nedgravet i sandet ved stranden. Det var sk\u00f6nt at g\u00e5 ture der og mindes mange hyggelige stunder hos Quist i hytten.
\nInden vejen ned til Quist og til Hesselholts hus ligger et hus med h\u00f6j tagrejsning, som passer godt ind i landskabet, s\u00e4rligt da det endnu havde str\u00e5tag.
\nEjeren havde et hus i Gammelskagen, s\u00e5 han lejede dette hus ud hele sommeren. Flere somre boede der en familie fra Arvika i V\u00e4rmland med 4 drenge. Vores b\u00f6rn var glade for at f\u00e5 flere legekammerater, s\u00e4rlig Lasse som samlede iland-drivne stokke sammen med dem nede p\u00e5 stranden, t\u00e4ndte b\u00e5l og ristede p\u00f6lser. De var alle glade for, at vi kunde tale Svensk og vi inviterede dem over til os. Flere \u00e5r efter kom de en sommer tilbage til hytten, Da var Margit meget syg, men hun vilde tilbringe sin sidste sommer i Danmark. Midsommeraften plukke-de jeg en stor buket markblomster og h\u00e4ngde p\u00e5 deres d\u00f6r. N\u00e4ste dag kom s\u00f6n-nen over og b\u00f6d os p\u00e5 kaffe i deres hus. Erik og s\u00f6nnen ordnede alt, og Margit sad med \u00f6jne blanke af morfin og fortalte sjove historier om familien. Vi havde det muntert og hyggeligt denne sidste gang vi s\u00e5 Margit, som d\u00f6de oppe i V\u00e4rm-land kort tid efter hjemkonsten til Sverige.
\nDette hus er nu blevet solgt til en familie som har gjort det smukt i stand og mo-derniseret det til et perfekt feriehus med udsigt til det smukke klitlandskab.
\nVed Tranestederne har ogs\u00e5 de 3 andre huse f\u00e5et nye ejere, som har renoveret og malet deres huse og f\u00e4ldet mange tr\u00e4er, s\u00e5 det er blevet et smukt omr\u00e5de. Yderst ved havet med sk\u00f6n udsigt ligger familien Hesselholts hus, som l\u00e5 der langt f\u00f6r os. Der sidder forfatteren Marianne Hesselholt og skriver sine b\u00f6ger, blandt an-det om salmedigtere, den sidste hedder \u201dDigteren og Malerinden\u201d om B S Inge-mann og hans kone Lucie. Vi f\u00e5r os en snak om b\u00f6gerne, n\u00e5r vi m\u00f6des.
\nDa vi kom til Tranestederne var Tranevej stadig en sandvej med fin gr\u00f6n gr\u00e4s-streng i midten.
\nDet var smukt, men sandhullerne i vejen var ikke s\u00e5 lette at k\u00f6re i p\u00e5 cykel, s\u00e4r-lig ikke med tunge m\u00e4lkeflasker i cykelkurven. Det skete ogs\u00e5 at biler sad fast i sandet, mange kom ind til os for at f\u00e5 hj\u00e4lp med at tr\u00e4kke bilen op af sandhullet. Knud kom med sin domkraft og en planke og hjalp mange. Men til sidst bestem-te myndighederne at asfaltere vejen. Det s\u00e5 ikke s\u00e5 smukt ud men nu kunde man hurtigt smutte til Brugsen i Hulsig p\u00e5 cykel. Senere blev der jo bygget en cykel-vej gennem det fredede landskab i Hulsig hede. Den begyndte hvor Tranevejen endte ved det gamle lave egetr\u00e4. Men da cykelstien sydfra ogs\u00e5 blev f\u00e4rdig blev Tranevej en del af cykelstien og meget popul\u00e4r. Men der opstod en konflikt mel-lem biler og cykler, da cyklisterne troede vi k\u00f6rte ulovligt p\u00e5 cykelvejen med bil og bilisterne blev sure, n\u00e5r cyklisterne k\u00f6rte 2 eller 3 i bredden og ikke gerne ville k\u00f6re ind til siden. Men Tranevej er blevet livligt trafikeret i ferietiden med mange glade mennesker p\u00e5 cykler fyldt med tasker eller med anh\u00e4ngere efter, som slipper den h\u00e4rdt trafikerede hovedvej til Skagen.
\nDer er flere huse langs vejen, som jeg ikke kender s\u00e5 meget til, og der kan sik-kert skrives mange flere historier om Tranevej. Dette er de historier, som jeg har oplevet, h\u00f6rt og l\u00e4st mig til fra min horisont ved sommerferier i \u201dL\u00e4rkereden\u201d ved Tranestederne, dette sk\u00f6nne sted i Danmark som Knud og jeg fik os tildelt, og b\u00f6rnene, familie og venner har nydt godt af i mange somre.
\nSkrevet af Ellen \u00c5mand i den kolde vinter 2010-11
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Velkommen til min blog. Et vindue til mit forfatterskab \u2013 et forum for diskussion af emner, jeg finder interessante og aktuelle. Billedet forestiller min mor\u00a0 I h\u00f8jre side kan man klikke sig ind p\u00e5 den kategori, man gerne vil l\u00e6se … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[119,205,243,460,470],"class_list":["post-1846","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-ellen-amand","tag-hulsig","tag-johannes-poulsen","tag-tranevej","tag-ulla-poulsen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1846","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1846"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1846\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1846"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1846"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1846"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}