{"id":1816,"date":"2012-07-05T15:21:31","date_gmt":"2012-07-05T15:21:31","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1816"},"modified":"2012-07-05T15:21:31","modified_gmt":"2012-07-05T15:21:31","slug":"65-bent-haller-digterpjalten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/07\/05\/65-bent-haller-digterpjalten\/","title":{"rendered":"65. Bent Haller – Digterpjalten"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>
\nEndnu engang m\u00e5 vi g\u00e5 vejen om ad Bent Haller – en smuk vej at g\u00e5, for han har skrevet en lang r\u00e6kke perler – og mange af hans romaner udspiller sig her i det nordlige Jylland – se tidligere indl\u00e6g, og nu g\u00e6lder det s\u00e5 Digterpjalten.
\nDigterpjalten handler om en ukendt digter Andersen, der var samtidig med den store og verdenskendte digter Andersen – f\u00e6lles for dem var en opv\u00e6kst i fattigdom, men de fulgte ikke den samme vej. H. C. Andersen k\u00e6mpede sig til en plads p\u00e5 toppen og n\u00e5ede b\u00e5de som digter og som turist ud i den store vide verden, mens C. Andersen ikke rokkede sig af stedet og hans digte blev l\u00e6st af meget f\u00e5 og v\u00e6rdsat af endnu f\u00e6rre. Han blev f\u00f8dt i Raabjerg Sogn, og her d\u00f8de han. Se mit indl\u00e6g om Skagen og Andersen: indl\u00e6g nr. 24.
\nCarl Andersen er ikke en opdigtet person, og de fleste andre personer i romanen er ogs\u00e5 mennesker, der virkelig har levet – men om Carl Andersen virkelig var et u\u00e6gte barn af Andreas Peter Gaardboes mor fra f\u00f8r \u00e6gteskabet med A. P. G.’s mor, ved jeg ikke. Haller har muligvis fundet det i sin reseach og har jo desuden sin digteriske frihed, men tanken er besn\u00e6rende: den l\u00e6rde bonde som bror til den fattige digter. Om Gaarboe ved vi, at han arvede sin fars g\u00e5rd og drev den dygtigt, han var en af egnens mest respekterede b\u00f8nder og fik de tillidshverv, der h\u00f8rte en s\u00e5dan bonde til. Men derudover var han jo alts\u00e5 videnskabsmand og forsker p\u00e5 et forbavsende h\u00f8jt plan.
\nMen romanen handler f\u00f8rst og fremmest om Carl Andersen. Carl er et u\u00e6gte barn og derfor d\u00f8mt til et liv i skyggen. Han vokser op hos bedstefor\u00e6ldrene.
\nVi f\u00f8lger ham fra f\u00f8dselen og til han bliver en gammel mand. S\u00e6rlig skildringen af barnet Carl er r\u00f8rende uden at v\u00e6re r\u00f8rstr\u00f8msk. Jeg vil citere et lille afsnit, hvor vi m\u00f8der drengen “p\u00e5 arbejde” – han havde sit faste job p\u00e5 g\u00e5rden, og her blev han udsat for ikke s\u00e5 lidt:
\n( side 54) “Carl skulle st\u00e5 ved havel\u00e5gen, s\u00e5 dyrene ikke l\u00f8b ind og trampede i urterne, og han var altid bange, n\u00e5r de kom l\u00f8bende. De l\u00f8b lige mod ham og s\u00e5 skulle han r\u00e5be h\u00f8jt og svinge vildt med armene.<\/em>
\nN\u00e5r de kom l\u00f8bende med gyngende yvere, som om de ville tromle ham ned, skreg han sig bl\u00e5 i hovedet og var flere gange ved at gr\u00e6de. Hvis en af k\u00f8erne standsede foran ham og s\u00e6nkede hovedet r\u00e5bte han:<\/em>
\nDen stanger, den stanger.<\/em>
\nEn ko stanger ikke, sk\u00e6ldte bedstefar, opf\u00f8r dig nu som et karlfolk.<\/em>
\nHan var for svag til at k\u00f8re trilleb\u00f8ren s\u00e5 han m\u00e5tte sl\u00e6be m\u00f8g til m\u00f8ddingen i to spande der hang i hver sin ende af et \u00e5g. De spande var s\u00e5 tunge at han fik krampe i sine skuldre. \u00c5get gnavede ham et s\u00e5r i nakken og flere gange kn\u00e6kkede benene under ham fordi karlen havde fyldt spandene helt op til randen. Det var ikke s\u00e5 slemt at feje skiderenderne, selv om kolorten var s\u00e5 tung at han m\u00e5tte skubbe det foran sig i sm\u00e5 portioner, det var v\u00e6rre at g\u00f8re rent hos grisene. Somme tider blev grisene ondskabsfulde og nappede efter ham, is\u00e6r havde den gamle so set sig gal p\u00e5 ham.<\/em>
\nF\u00f8r han klatrede over i hendes b\u00e5s gav han hende et ordentligt slag med kosten, for det havde karlen sagt han skulle.<\/em>
\n-Du skal s\u00e6tte dig i respekt, sagde karlen – du m\u00e5 ikke vise at du er bange.<\/em>
\nSoen f\u00f3r et par gange rundt i b\u00e5sen, med patterne sl\u00e6bende hen over jorden. Han jog hende over i det ene hj\u00f8rne s\u00e5 han kunne komme til at skovle m\u00f8get op i spanden. Fast trampet grisem\u00f8g var tungt og sv\u00e6rt at skrabe fri af gulvet, han m\u00e5tte bruge alle sine kr\u00e6fter, og samtidig skulle han passe p\u00e5 at soen ikke gik til angreb. Den stod med s\u00e6nket hoved og gloede p\u00e5 ham med sm\u00e5 ild\u00f8jne. Den havde flere gange v\u00e6ltet ham omkuld s\u00e5 han svinede sine kl\u00e6der. Den ventede bare p\u00e5 at han skulle vende ryggen til – Du m\u00e5 passe p\u00e5 at du ikke kommer ned og ligge, advarede karlen – for s\u00e5 \u00e6der den dig.” … ( side 56): Carl svingede de fyldte m\u00f8gspande op p\u00e5 kanten af b\u00e5sen og skottede tilbage over skulderen. For at l\u00f8fte en spand m\u00e5tte han bruge begge h\u00e6nder, og s\u00e5 var han n\u00f8dt til at stille kosten fra sig.<\/em>
\nIdet han l\u00f8ftede spanden kom han til at skubbe til kosten s\u00e5 den faldt til den ene side, v\u00e6k fra ham. Samtidig vraltede soen fremad, og s\u00e5 gik der panik i Carl. Han sprang hurtigt op p\u00e5 r\u00e6kv\u00e6rket, men spanden fik han ikke med sig, den faldt tilbage i b\u00e5sen.<\/em>
\nSoen f\u00f3r frem og gik til angreb p\u00e5 m\u00f8gspanden. Den fik fat i hanken, l\u00f8ftede spanden, og hamrede den ned i gulvet, igen og igen. Den bed i kosten og svingede den rundt s\u00e5 det lavede et frygteligt spektakel. Den gik helt amok og Carl begyndte i sin fortvivlelse at gr\u00e6de.<\/em>
\nkarlen kom til og han begyndte at grine da han fandt ud af hvad der var sket.<\/em>
\n-Hvad er du s\u00e5 snottet for? r\u00e5bte han<\/em>
\n– Jeg tabte jo spanden, gr\u00e6d Carl.<\/em>
\n– Jo s\u00e5m\u00e6nd gjorde du det, nu m\u00e5 du hente den igen.<\/em>
\n– Jeg t\u00f8r ikke.<\/em>
\n– Du er et pyldrehoved, din horeunge, ind efter spanden inden din bedstefar f\u00e5r det at vide.<\/em>
\n– Jeg t\u00f8r ikke.<\/em>
\n– S\u00e5 skal jeg hj\u00e6lpe dig, sagde karlen og greb Carl i nakken, l\u00f8ftede ham i vejret, og smed ham spr\u00e6llende ind over b\u00e5sen.<\/em>
\nCarl sprang op med et s\u00e6t, hvid i hovedet. Soen tumlede rundt og kurede et stykke f\u00f8r den ramlede ind i truget s\u00e5 vallen skvulpede over. Carl fors\u00f8gte at f\u00e5 fat i m\u00f8gspanden, men s\u00e5 nappede soen ham i det ene ben.<\/em>
\nKarlen lo.<\/em>
\nCarl sparkede og ramte soen over trynen. Han fik held til at komme over i en anden b\u00e5s, hvor der var en del sm\u00e5grise, og selv om han normalt ikke var s\u00e5 bange for dem, s\u00e5 l\u00f8b det ham koldt ned ad ryggen da de begyndte at flintre rundt mellem benene p\u00e5 ham.<\/em>
\nHan sprang over gel\u00e6nderet og faldt s\u00e5 lang han var i m\u00f8grenden. Karlen lo og lo.”<\/em>
\nDa Andersen ikke m\u00f8dte Andersen: <\/strong>En af de mest hjertegribende kapitler i bogen og jo ogs\u00e5 forvirkeligheden, for begivenheden, som aldrig indtraf, var sand nok, er der hvor han har besluttet at m\u00f8des med H. C. Andersen, der er p\u00e5 vej til Skagen og skal g\u00f8re ophold i Aalb\u00e6k. Hertil begiver Carl sig if\u00f8rt s\u00f8ndagst\u00f8j og med sine digte i lommen. Jeg vil citere fra bogen:
\n( citat side 227 ) “Carl gik lidt frem og tilbage foran kroen, hundrede skridt den ene vej, hundrede skridt den anden. Han fandt et r\u00f8dt lommet\u00f8rkl\u00e6de frem og b\u00f8jede sig for at b\u00f8rste st\u00f8vlesnuderne af. Solen var begyndt at bage og str\u00f8mperne kradsede.<\/em>
\nHan tog den h\u00f8je hat af og t\u00f8rrede panden og det tynde h\u00e5r med kluden, s\u00e5 satte han hatten p\u00e5 igen og talte endnu hundrede skridt den ene vej, og hundrede den anden.<\/em>
\nEndelig kom postvognen til syne. Postillionen, der var if\u00f8rt en i\u00f8jenfaldende r\u00f8d kappe, og sort kasket med blank skygge, bl\u00e6ste i hornet, tre flotte trut med kr\u00f8ller og vellyd, s\u00e5 krokarlene kunne komme og tage sig af de svedige heste. Der var kun \u00e9n passager med vognen. Han stak hovedet frem i d\u00f8ren og s\u00e5 lidt fortumlet ud. Postillonene spreng ned fra bukken for at \u00e5bne d\u00f8ren. Han tog kasketten af og bukkede mens han holdet det snoede hort ind mod h\u00f8jre l\u00e5r. <\/em>
\nDet f\u00f8rste der kom til syne var et langt tyndt ben, ligesom famlende og l\u00f8st i leddelen, s\u00e5 kom endnu et ben, to usandlynligt lange og tynde ben, s\u00e5 en mager h\u00e5nd der holdt fast i den sortlakerede d\u00f8rkarm, en lang h\u00e5nd i en tynd sort handske.<\/em>
\nDet var underligt for Carl at se, at manden bar handsker, det havde han aldrig set f\u00f8r, og s\u00e5 i den hede. Nu bukkede manden sig for ikke at sl\u00e5 hovedet ind i karmen.<\/em>
\nPludselig s\u00e5 det ud som om det var en k\u00e6mpe der masede sig ud, eller som om postvognen krympede. Det knagede i fjedrene og endelig stod digteren udenfor og kunne rette sig i vejret. <\/em>
\nHan var h\u00f8j og lidt krum. Han nikkede venligt til postillonen, og de to karle der kom for at tage sig af hestene. De stod og m\u00e5bede og digteren n\u00f8d sin entr\u00e8. han gik et par t\u00f8vende skridt mens han holdt fast i jakkens lange sk\u00f8der. Derefter holdt han begge arme ud fra kroppen og tog en dyb kn\u00e6b\u00f8jning. Han pustede lidt, men det bekom ham vel, det var tydeligt. Hans ansigt var ikke l\u00e6ngere s\u00e5 ansp\u00e6ndt.<\/em>
\nHvor var han dog h\u00f8j. Hans arme hang lidt slappe ned og han s\u00e5 pludselig over p\u00e5 Carl og smilede med store hvide t\u00e6nder. Det var nok et gebis?<\/em>
\nCarl tr\u00e5dte frem, nu skulle de hilse p\u00e5 hinanden. Papirerne l\u00e5 klar i lommen, fat mod. Hans Christian Andersen s\u00e5 s\u00e5 stolt ud,\u00a0 men det beh\u00f8vede ikke betyde at han ikke kunne snakke med en ganske almindelig mand.<\/em>
\n– Det er jo herligt, sagde Hans Christian Andersen. Hans stemme var svag, som en kvindes, lidt pibende, lidt knirkende, stemmen passede ligesom ikke til staturen – ja tak, hvis du ville tage min frakke, der er sandelig blevet lummert.<\/em>
\nCarl havde rakt en h\u00e5nd frem, men i stedet for at hilse lagde digteren sin tunge overfrakke, og den h\u00f8je hat, over Carls arm.<\/em>
\nDer stod han s\u00e5, r\u00f8d i hovedet. Han kunne ikke g\u00f8re andet end at g\u00e5 efter digteren der med lange skridt n\u00e6rmede sig kroen.<\/em>
\nNu kom kromanden ud p\u00e5 trappen sammen med en tjener der forsovet var ved at knappe sin vest. Kromanden rynkede overrasket brynene da han fik \u00f8je p\u00e5 Carl. Han bukkede samtidig dybt for digteren og sagde nogle f\u00e5 velvalgte ord, og s\u00e5 blev Hans Christian Anersen vist ind i den fine stue. Han var sulten og ville gerne have stegt r\u00f8dsp\u00e6tte med kartofler og persille, hvis det ikke var alt for bekosteligt. Digteren beklagede sig i h\u00f8je vendinger over at han ikke havde s\u00e5 mange penge. Om han m\u00e5ske kunne betale med et digt, mindst tre vers, om Aalb\u00e6k kro?<\/em>
\nDet forslag h\u00f8rte kormanden ikke.<\/em>
\nCarl stod og vidste simpelthen ikke hvad han skulle g\u00f8re med digterens hat og overfrakke, selv om det selvf\u00f8lgelig var en sl\u00e6gs \u00e6re. Han blev st\u00e5ende i d\u00f8ren indtil kromanden kom tilbage.<\/em>
\n– Jeg synes nok det var dig, sagde kromanden vredt og tog overt\u00f8jet – hvad skal du her?<\/em>
\n– Jeg skal tale med digteren. <\/em>
\n– S\u00e5 s\u00e5 det tror du. <\/em>
\n– Ja jeg har nogle digte som han skal l\u00e6se. <\/em>
\n– Den herre vil ikke forstyrres nu, sagde kromanden – og tror du s\u00e5 ikke, du skulle g\u00e5 hjem og passe dit arbejde, i stedet for at du g\u00f8r os allesammen til grin. <\/em>
\n– M\u00e5 jeg tale med ham, Car var st\u00e6dig – bare et \u00f8jeblik. <\/em>
\n– Nej, der er g\u00e6ster i stuen, vi kan ikke have s\u00e5dan nogen som dig rendende her. <\/em>
\n– Jamen. <\/em>
\n– Ud med dig Carl, eller jeg kalder p\u00e5 Jacob. Kromanden puffede ham med vommen – Jeg ved ikke hvad der g\u00e5r af dig, stille her i kirkekl\u00e6der, du skulle holde op med at opf\u00f8re dig s\u00e5 torskedumt.<\/em>
\nOrdene v\u00e6ltede ud af kromandens tykl\u00e6bede mund og da Jacob kom slingrende p\u00e5 usikre ben, s\u00e5 Carl ingen anden udvej end at g\u00e5 sin vej.<\/em>
\nHan rettede ryggen udenfor p\u00e5 vejen og s\u00e5 sig ikke tilbage. S\u00e5 begyndte han at g\u00e5 hjemefter mens han hele tiden t\u00e6nkte p\u00e5 at hans digte ikke var blevet ringere af den grund. Det var heller ikke Andersens skyld, han vidste intet. Det der var sket med ham var ikke sket med hans digte, der var slet ikke sket noget, og han havde da set digteren, hilst p\u00e5 ham s\u00e5 at sige, hjulpet ham med t\u00f8jet, det kunne han fort\u00e6lle Maren Sofie n\u00e5r han kom hjem, hvis hun ellers var interesseret. “<\/em>
\n( citat slut)<\/em>
\nCarl Andersen levede derude i Raabjerg Sogn p\u00e5 en tid, hvor levevilk\u00e5rene var barske, og han skrev sine digte iden sparsomme fritid, og sandt er det ogs\u00e5, at han virkelig fors\u00f8gte at kontakte H. C. Andersen uden at det lykkedes for ham.
\nOm hans liv var tragisk?
\nTja … vi har jo kun\u00a0Hallers skildring af dette liv, og i hans beskrivelse\u00a0forekommer det s\u00e5dan, men p\u00e5 samme m\u00e5de\u00a0som s\u00e5 um\u00e5delig mange menneskers liv var pr\u00e6get af tidens m\u00f8rke og barske vilk\u00e5r. Enkelte skilte sig ud og enkelte klarede sig trods alle odds. H. C. Andersen kom jo faktisk fra mindst liges\u00e5 fatt\u00edge og usle k\u00e5r som Carl.
\nHvorfor klarede han sig s\u00e5 flot? Og gjorde han egentlig det? Han skabte stor kunst, og han blev anerkendt, men hans liv var alligevel en lang smertevandring.\u00a0Og Carl? Ja, han havde den samme gl\u00e6de over sine\u00a0digte som den store digter.
\nVi vil inden vi forlader Digterpjalten f\u00f8lge med Carl hjem til konen Anne Sofie. ( citat side 230) “Hvorfor? t\u00e6nkte han, hvorfor skal alting v\u00e6re s\u00e5 grimt omkring mig? Hvorfor er jeg selv s\u00e5 grim som in i helvede, og hvorfor er mine vers knudrede, n\u00e5r Andersens digte er som let musik, som sommerfugle over mosen, som hvide dansende skyer p\u00e5 en bl\u00e5 himmel, som fletv\u00e6rk af sol og s\u00f8lv over havet? Volapyk og sniksnak.<\/em>
\n_ Hvad sagde digteren s\u00e5? spurgte Maren Sofi, da hun havde g\u00e5et rundt i stuen.<\/em>
\n_ Ja, hvad sagde han, mumlede Calr.<\/em>
\n– Noget\u00a0sagde han vel?<\/em>
\n– Nej han sagde n\u00e6rmest ikke noget.<\/em>
\n–\u00a0Snakkede du med ham da?<\/em>
\n–\u00a0Jeg hilste\u00a0p\u00e5 ham.<\/em>
\n–\u00a0Men sagde han noget om dine vers?<\/em>
\n–\u00a0Det snakkede vi ikke om?<\/em>
\n–\u00a0Hvad snakkede I s\u00e5 om?<\/em>
\n–\u00a0Vi hilste bare p\u00e5 hinanden, og s\u00e5 er der ikke mere at snakke om Maren Sofie, sagde Carl og slog med en h\u00e5nd ned i bordet.”<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Endnu engang m\u00e5 vi g\u00e5 vejen om ad Bent Haller – en smuk vej at g\u00e5, for han har skrevet en lang r\u00e6kke perler – og mange af hans romaner udspiller sig her i det nordlige Jylland – se tidligere … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[49,71,88],"class_list":["post-1816","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-andreas-peter-andersen","tag-bent-haller","tag-carl-andersen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1816","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1816"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1816\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1816"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1816"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1816"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}