{"id":1801,"date":"2012-07-04T14:43:56","date_gmt":"2012-07-04T14:43:56","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1801"},"modified":"2012-07-04T14:43:56","modified_gmt":"2012-07-04T14:43:56","slug":"5-i-begyndelsen-var-opdragelsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/07\/04\/5-i-begyndelsen-var-opdragelsen\/","title":{"rendered":"5. I begyndelsen var opdragelsen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a> \"\"<\/a>
\n 
\nDette er det femte indl\u00e6g om b\u00f8rn.
\nHerunder vil jeg give en lille smagspr\u00f8ve p\u00e5 en bog, som jeg kan anbefale enhver, der vil vide mere om mennesker og deres v\u00e6sen og uv\u00e6sen.
\nBogen “I begyndelsen var Opdragelsen” er skrevet af den schweiziske psykoanalytiker Alice Miller. Den udkom i Danmark i 1992 – ti \u00e5r tidligere udkom bogen “Det selvudslettende Barn.” A. Miller har gennem hele sit forfatterskab besk\u00e6ftiget sig med “Barndommen” og navnlig redegjort for de skader, opdragelsen g\u00f8r p\u00e5 barnets og senere det voksne menneskes psyke. Det er ikke i sig selv banebrydende tanker – og de klassiske psykoanalytikere p\u00e5viste jo ogs\u00e5, at de fleste skader p\u00e5 sj\u00e6len ( psyken) kan f\u00f8res tilbage til oplevelser i barndommen.
\nDet nye er Millers radikale syn p\u00e5 opdragelsens funktion som leml\u00e6stende for psykens naturlige og frie udvikling. Via en analyse af 1900 tallets opdragelsesmetoder i Tyskland l\u00f8ser hun g\u00e5den om, hvordan s\u00e5 mange almindelige og oplyste tyskere uden at t\u00f8ve kunne godtage Hitlers massemorderiske udskejelser. Hvordan kunne det g\u00e5 til, at mennesker med levende hjerter og menneskelige f\u00f8lelser stiltiende kunne acceptere, at sm\u00e5 b\u00f8rn blev gasset ihjel og uskyldige m\u00e6nd og kvinder mishandlede til d\u00f8de? Hvordan kunne et helt folk hylde en s\u00e5dan \u00e6rkeforbryder som Hitler?
\nJo, det kunne de, fordi de netop ikke havde levende hjerter og f\u00f8lelser – det kunne de, fordi de var sj\u00e6leligt d\u00f8de. Det havde opdragelsen s\u00f8rget for.
\nHitler h\u00e6vnede sig p\u00e5 sine opdrageres daglige vold mod det lille barn, han engang var, ved at dr\u00e6be og pine f.eks. j\u00f8der og forf\u00f8re et helt folk, der ogs\u00e5 t\u00f8rstede efter at h\u00e6vne barndommens ubeskrivelige og forbudte smerte. Her fandt de objekter, der lod sig pine.
\nMiller skriver ( side 234 iReitzels udgave): “antallet af disponible objekter, man kan v\u00e6lge imellem, n\u00e5r man vil tage h\u00e6vn over sin egen barndoms lidelser, er n\u00e6sten ubegr\u00e6nset, men ens egne b\u00f8rn er jo de n\u00e6rmeste ( Hitler fik ingen b\u00f8rn) – N\u00e6sten i alle gamle b\u00f8ger om opdragelse dr\u00f8fter man i f\u00f8rste r\u00e6kke, hvordan man kan bek\u00e6mpe sp\u00e6dbarnets egenr\u00e5dighed og tyranni, og hvordan man m\u00e5 straffe det lille barns “halsstarrighed” med de skrappeste midler. For\u00e6ldre, der f\u00f8rst \u00e9n gang er blevet tyranniseret af disse r\u00e5d, har naturligvis travlt med s\u00e5 hurtigt som muligt at finde afl\u00f8b hos et erstatningsobjekt og oplever i deres barns vrede deres egen tyranniske far, som de nu endelig kan g\u00f8re med, hvad de vil.”
\nDet er denne ring, der m\u00e5 brydes for at et menneskeligt samfund kan dannes.
\nJeg ved ikke, om det er rigtigt. For mig er de eksempler, som Miller bruger i sin bog, og som er eksempler hun kender til fra sin virksomhed som analytiker, s\u00e5 himmelr\u00e5bende forf\u00e6rdelige, at det er sv\u00e6rt at tro, at de ikke er enkeltst\u00e5ende f\u00e6nomener. Det er de ikke if\u00f8lge forfatteren – det er netop s\u00e5dan, man i almindelighed opdrager b\u00f8rn: ved at kn\u00e6kke deres vilje og f\u00e5 sm\u00e5 lydige proselytter ud af dem.
\nBogen er barsk l\u00e6sning. Og skildringen af det, som Miller kalder “sort p\u00e6dagogik” er skr\u00e6mmende. Og fremmed i al fald for mig. Det er Millers overbevisning, at den sorte p\u00e6dagogik ikke h\u00f8rer fortiden til, men er ( var) anvendt overalt i Europa i 1900 tallet, hvad da ogs\u00e5 utallige afsl\u00f8ringer af b\u00f8rnemishandling p\u00e5 b\u00f8rnehjem og andre institutioner for b\u00f8rn har p\u00e5vist.
\nDer er stadig mennesker i vor oplyste tid som k\u00e6mper for retten til at mishandle b\u00f8rn (= deres egne). Ja, revselsesretten har stadig mange tilh\u00e6ngere – det er kun f\u00e5 \u00e5r siden, at Dansk Folkeparti fors\u00f8gte at generobre for\u00e6ldres ret til at sl\u00e5 deres b\u00f8rn.
\nMiller beskriver tre menneskers barndom: Christiane F.\u00b4s, Adolf Hitlers og J\u00fcrgen Bartschs ( kendt massemorder) – gennem grundige beskrivelser viser hun, hvordan den\u00a0 voldelige opv\u00e6kst, som disse b\u00f8rn har v\u00e6ret udsat for, har skabt dem om til de uhyrer, som de endte med at blive.
\nChristiane F. var narkoman og vendte destruktionen indad mod sig selv, hun blev reddet, fordi hun m\u00f8dte nogle mennesker, der k\u00e6rligt og forstandigt tog sig af hende.\u00a0 Hitler m\u00f8dte ingen k\u00e6rlighed – han var fortabt, og n\u00e5r man l\u00e6ser om den daglige vold han var udsat for, forst\u00e5r man meget – en gang fors\u00f8gte den 11 \u00e5rige Hitler at flygte fra faderens vold og blev derfor n\u00e6sten banket ihjel.
\nMiller skriver side 142: “Barnet Adolf kunne v\u00e6re vis p\u00e5, at mishandlingerne ville blive ved. Lige meget hvad han havde gjort, s\u00e5 fik det ingen indflydelse p\u00e5 den daglige omgang prygl. Han havde ikke anden udvej end at forn\u00e6gte smerterne, alts\u00e5 at forn\u00e6gte sig selv og identificere sig med angriberen. Ingen kunne hj\u00e6lpe ham, ikke engang hans mor, det ville v\u00e6re farligt for hende, da hun ogs\u00e5 blev mishandlet.”
\nDet vil f\u00f8re for vidt her at redeg\u00f8re for bogens komplicerede teorier uden at forenkle dem, men jeg synes selv, at jeg er blevet klogere med hensyn til at forst\u00e5 voldens og det ondes arnested – hvordan opdragelsen kan forvandle levende mennesker til kolde maskiner uden f\u00f8lelser.
\n 
\nJeg vil slutte af med at citere fra et af mine tidligere indl\u00e6g, nemlig om baroktidens brutalitet. Vi er nu i 1600 tallet. Sammenh\u00e6ngen mellem samfund og opdragelse fremg\u00e5r faktisk ogs\u00e5 af den lille artikel. Se selv:<\/p>\n

I dag bliver vold i stort set alle sammenh\u00e6nge set som noget ondt. Men dengang blev korporlig og \u00e5ndelig mishandling betragtet som et gode, eller i bedste fald som et n\u00f8dvendigt onde. At afskaffe vold var det samme som at afskaffe det kristne menneske. Vejen til karakterdannelsen gik kun \u00c3\u00a9n vej: gennem voldens smerteunivers.<\/em><\/div>\n
<\/div>\n
Vi kan finde eksempler overalt i tidens litteratur. Her er et udpluk fra en pr\u00e6diken, som Thomas Kingo holdt over Jakob Birkerod: “Ved TILSYN og god OPTUGTELSE beskikkes B\u00f8rn til Gud. B\u00d8RNE-TUGT er n\u00f8dvendigere end Kl\u00e6detvet, denne tager vel Skarn og Smitte fra Legemet, men hin Vanske og Vanheld fra Sindet”. Og senere i samme pr\u00e6diken: “Vist er det, at B\u00f8rn f\u00f8des ikke M\u00e6nd; Men det er og vist nok, at M\u00e6nd deris Liivs Tiid tiit blive B\u00f8rn, fordi de manglede Tugt.”<\/em><\/div>\n
<\/div>\n
Det var s\u00e5ledes ikke blot tilladt, men ligefrem anbefalelsesv\u00e6rdigt at slide flittigt p\u00e5 pisk, stok, ris, ferle, og hvad man ellers besad af torturredskaber. Og der var ikke nogen rar nabo eller social myndighed, der greb ind, n\u00e5r et barn var udsat for korporlig afstraffelse.<\/em><\/div>\n
<\/div>\n
Voksne mishandledes og mishandlede ogs\u00e5 hinanden livet igennem. Fra historieb\u00f8gerne ved vi, at tidens danskere led under fattigdom og sult, der var aldrig s\u00e6rlig langt til livet p\u00e5 landevejen, i 1660 strejfede 10% af alle danskere om og ern\u00e6rede sig ved tiggeri. Og dertil kom de mange krige og pestepidemier. Det m\u00e5 have v\u00e6ret ganske uhyggeligt at leve i den tid.<\/em><\/div>\n
<\/div>\n
Erik A. Nielsen skriver herom i sin Kingobog: “Hjertel\u00f8se prygl og afstraffelser h\u00f8rte til dagens (u)orden. Den patriarkalske familie spejler i en miniatureskikkelse enev\u00e6ldens patriarkalske samfundsorden. I det private som i det offentlige hersker den umenneskelige jurisdiktion og de grove straffe. B\u00f8rneopdragelse foretages ofte med ris, der har ligget i saltlage og modsvarer n\u00e5desl\u00f8sheden i opdragelsen af det religi\u00f8se sind. ( Side 36 ).”<\/em><\/div>\n

\n<\/em><\/div>\n
Her synes jeg, at et sidespring er n\u00f8dvendigt, inden vi helt afskriver barokken som et voldeligt intermezzo i vor folks historie. Den barske og h\u00e5rde b\u00f8rneopdragelse forsvandt nemlig langt fra med barokkens forsvinden. Jeppe Aakj\u00e6r fort\u00e6ller i sine erindringer om gl\u00e6den ved barndomshjemmet, men han fort\u00e6ller ogs\u00e5 et sted, hvordan han ofte fulgte med sin mor, n\u00e5r hun skulle sk\u00e6re ris, og de to snakkede s\u00e5 godt sammen, og i al den fryd og gl\u00e6de kunne den lille dreng n\u00e6sten glemme, hvad risene skulle bruges til. F\u00f8rst n\u00e5r de kom hjem, og mor lagde risene i saltlage (!) blev den lille dreng beklemt. Men Aakj\u00e6r bebrejder ikke sin mor de h\u00e5rde afstraffelser, de n\u00e6vnes blot som en uv\u00e6sentlig, ja n\u00e6rmest lidt humoristisk biting, og det er modbilledet af den fromme og gode moder, der bliver st\u00e5ende i erindringen.<\/em><\/div>\n
<\/div>\n
F\u00f8rst med Knut Beckers lange fort\u00e6lling om drengen Kai ( i romanen: Det daglige Br\u00f8d) bliver b\u00f8rnemishandlingens grusomhed genstand for en iskold og n\u00f8gtern og samtidig hjertegribende fremstilling, s\u00e5 at ogs\u00e5 l\u00e6seren m\u00e5 tage afstand.<\/em><\/div>\n

\n<\/em><\/div>\n
Og lige til slut: Der findes stadig mennesker, ogs\u00e5 i Danmark, der af et godt hjerte mener, at for\u00e6ldre har ret til at t\u00e6ve deres b\u00f8rn. Prygl er nok forbudt p\u00e5 papiret og i det offentlige rum\u00a0 ligesom rygning. Men i hjemmene?\u00a0 Tja …
\n<\/em><\/div>\n
Selvf\u00f8lgelig er der et modbillede til tidens ( barokkens ) megen elendighed. Det vil jeg vende tilbage til, men jeg vil ogs\u00e5 MEGET gerne h\u00f8re jeres kommentarer til ovenst\u00e5ende.<\/em><\/div>\n
<\/div>\n
Dette er fra indl\u00e6gget om Thomas Kingo fra forrige \u00e5r – se oversigten.
\n<\/em><\/div>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Dette er det femte indl\u00e6g om b\u00f8rn. Herunder vil jeg give en lille smagspr\u00f8ve p\u00e5 en bog, som jeg kan anbefale enhver, der vil vide mere om mennesker og deres v\u00e6sen og uv\u00e6sen. Bogen “I begyndelsen var Opdragelsen” er … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[78,345],"class_list":["post-1801","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-brn-og-unge","tag-brn-og-opdragelse","tag-opdragelse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1801","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1801"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1801\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1801"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1801"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1801"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}