![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2012\/06\/billede-2-til-blog.jpg\" "\\"billede")
<\/a><\/a><\/p>\nB. Agerdyrkning og huslige N\u00e6ringsveje:<\/span><\/strong> C. Kulturtilstande \u2013S\u00e6der og Skikke:<\/span><\/strong> G. opremser og karakteriserer pr\u00e6sterne gennem tiden v. Raabjerg Kirke: Om et bondebryllup i Raabjerg Sogn for 30 \u00e5r siden\u00a0 ( side 80 <\/span><\/strong>)<\/span><\/strong> Gaardboe S\u00f8<\/span><\/strong> I 1893, 2 \u00e5r f\u00f8r sin d\u00f8d udgav Gaardboe bogen om fortidsminderne, idet han her samlede et udvalg af de artikler, han havde skrevet om det nordlige Vendsyssel. De fleste af artiklerne var tidligere udgivet i historisk tidsskrifter; der har … L\u00e6s resten <\/a> <\/a>
\nI 1893, 2 \u00e5r f\u00f8r sin d\u00f8d udgav Gaardboe bogen om fortidsminderne, idet han her samlede et udvalg af de artikler, han havde skrevet om det nordlige Vendsyssel. De fleste af artiklerne var tidligere udgivet i historisk tidsskrifter; der har jeg l\u00e6st dem og ogs\u00e5 omtalt nogle af dem p\u00e5 min blog ( se under kategorien hjemstavnsroman nr. 44!).
\nHer vil komme et resum\u00e9 af bogen, hvori Gaardboe som sagt samler det v\u00e6sentlige \u2013 nedenst\u00e5ende vil alts\u00e5 blive et sammendrag af et sammendrag, og hvis du finder den slags tekster kedelige, s\u00e5 spring det over!
\nSom jeg har n\u00e6vnt tidligere, s\u00e5 er stoffet p\u00e5 min blog spredt f\u00e6gtning, men dog med den bestemte hensigt at belyse mit forfatterskab fra forskellige sider, og med hensyn til dette indl\u00e6g og alt andet under betegnelsen “Hjemstavnsroman” s\u00e5 skal det pege frem mod den bog, jeg har planer om at skrive om mennesker og steder i Skagen Landsogn.
\nVil du derimod gerne vide en smule om livet i begyndelsen af 1800-tallet i denne del af landet, s\u00e5 spring p\u00e5 og l\u00e6s! Vil du vide rigtig meget, s\u00e5 k\u00f8b eller l\u00e5n bogen: Fortidsminder fra Vendsyssel, nyudgivet i 2011 med noter og ordforklaring, og er du rigtig entusiast eller bare rigtig Skagenn\u00f8rd, s\u00e5 kast dig over de gamle historiske skrifter, som man vil kunne finde frem til via min bogliste over den Skagenlitteratur, som jeg selv har anvendt ( det er nr. 13 i kategorien Hjemstavnsroman) , eller i Hans Nielsens bibliografi over litteratur om Skagen.
\nHer nu lidt om Gaardboes bog:
\nGaardboe indleder med en beskrivelse af Raabjerg Sogn. Det er der, han selv er f\u00f8dt og opvokset, og det kan have vores interesse, fordi Raabjerg gr\u00e6nser op til Skagen Landsogn og mange af de karakteristika, der g\u00e6lder her ogs\u00e5 g\u00e6lder der.
\nI 1801 var der 805 personer i sognet
\n1 1822 var der 821
\nI 1840 var der 932
\nI 1860 var der 1036
\nI 1870 var der 1062
\n1 1890 var der 1166
\nDer er alts\u00e5 en svag tilv\u00e6kst viser disse folket\u00e6llinger, og familiernes antal er vokset fra 158 familier i 1822 til 223 familier i 1870.
\nI Skagen Landsogn ses den samme udvikling. Det har jeg tidligere behandlet under Skagentekster ( Hjemstavnsroman nr. 44 ).
\nA. Topografi:<\/span><\/strong>
\nSkagen Odde: Raabjerg \u2013 Elling \u2013 Tversted \u2013 Skagen Landsogn \u2013 Skagen.
\nDet h\u00f8jeste punkt er Gaardboe Rimme, bevokset med egekrat 500 alen \u00f8st for N\u00f8rre Gaardboe, sammen med bakkerne nord for Jennet danner de en del af den h\u00f8jderyg, der str\u00e6kker sig over hele sognet.
\nTeori: Da Den engelske Kanal br\u00f8d igennem for flere tusinde \u00e5r siden, \u00e6ndredes str\u00f8mforholdene, og det har muligvis v\u00e6ret medvirkende \u00e5rsag til sandflugten p\u00e5 Jyllands vestkyst.
\nI oldtiden var sognet delt i to af en v\u00e6ldig s\u00f8, som lidt efter lidt blev fyldt op af flyvesand.
\nAf tingbogen fra 1663 ses, at st\u00f8rstedelen af Gaardbogaards marker blev \u00f8delagte af sandstorm allerede i 1660.
\nFor ca. 500 \u00e5rsiden har Gaardbogaard v\u00e6ret en herreg\u00e5rd.
\nVed sandflugten dannedes Jennet Klit og s\u00f8en udt\u00f8rredes delvist.
\nGaardbogaard S\u00f8 udt\u00f8rres definitivt i 1881.
\nP\u00e5 Tingbakken blev der indtil 1688 holdt ting under \u00e5ben himmel.
\nG\u00e5rdene \u201dH\u00f8genhav\u201d Hovkj\u00e6r\u201d \u201dSkj\u00f8delund\u201d l\u00e5 oprindelig 2000 alen vest for Starholm, de blev jaget herfra af sandflugten og flyttet til nuv\u00e6rekde Kandestederne.
\nOmkring \u00e5r 1531 var der ingen ( eller ringe) agerdyrkning i Raabjerg Sogn. Der var kv\u00e6gdrift og fiskeri.
\nIndtil midt i 1800 tallet l\u00e5 ved Studelimilens nordside flere huspladser. Nu ses kun levningerne. Denne lille by blev d\u00e6kket af sandmilerne.
\nGaardboe skriver f\u00f8lgende om sandflugten: ( citat side 22):
\n“At Sognets umaadelige Klitter, af hvilke nogle str\u00e6kke sig fra Vesterhavet til Kattegat, i Fortiden have anrettet voldsomme \u00d8del\u00e6ggelser og helt omdannet denne oprindelig vilde, men romantiske Egn med Skove og flere st\u00f8rre og mindre S\u00f8er, er desv\u00e6rre bekjendt nok, men naar Sandflugten er begyndt, er umuligt at sige, dog er saameget vist, at Klitterne ikke for 2 \u00e0 3000 Aar siden have v\u00e6ret der, hvor de nu ere, da Stenalderens Folk, som dengang utvivlsomt have boet her i Sognet, hvor mange af deres Redskaber og Vaaben ere fundne, og dette Folk, hvis Hovedn\u00e6ring var Jagt og Fiskeri, kunde umuligt have ern\u00e6ret sig i en \u00f8de og ufrugtbar Klitegn, men at de prim\u00e6re Klitter dengang kunde have existeret eller begyndt at danne sig paa Sognets Vestkyst er meget sandsynligt.<\/em>
\nHan n\u00e6vner de \u00e5bne miler, der ligner snedynger \u2013 f.eks. milen ved Kandestederne. Om de \u00f8vrige klitter skriver han, at de nu har f\u00e5et \u201dTag over Hovedet.\u201d
\nGaardboe skriver, at der har v\u00e6ret betydelige skove, som nu er borte.
\nDer er mange spor efter stenalderfolk, men ingen fund fra jernalderen, hvilket tyder p\u00e5, at sandflugten allerede da har raseret og gjort bos\u00e6ttelse vanskelig.<\/p>\n
\n\u201dDet er endnu ( 1890) ikke ualmindeligt at tage Faarene ind i Stuen, saa snart de har l\u00e6mmet \u2026 og et \u201dlamfaar\u201d holdes saaledes paa Stuen over 8 Dage, ligesom ogsaa Gj\u00e6s og H\u00f8ns, naar de have Unger, i nogen Tid holdes paa Stuen.\u201d ( citat side 26).<\/em>
\nI 1830 fik en voksen karl 16 \u2013 18 kr. i \u00e5rlig l\u00f8n. En pige fik 10 \u2013 12 kr. Men vadmel kostede ogs\u00e5 kun 33 \u00f8re alen, og en alen l\u00e6rred 16 \u00f8re. M\u00e6ndene brugte skindkl\u00e6der.<\/p>\n
\n\u201dRaabjergerne ere meget vindskibelige \u2026 og forstaa \u2026 at leve af lidet.\u201d ( s.28)
\nGaardboe mener ikke, at der findes en sundere befolkning i noget landsogn i Danmark.
\nTil frokost <\/span>( = Dovver) spises fisk og br\u00f8d + hos de velhavende sm\u00f8r. Desuden kogt m\u00e6lk og gr\u00f8d ( fra dagen f\u00f8r) Middag <\/span>( = Uien) kartofler el. br\u00f8d og fiske med \u201ddippels\u201d = en slags v\u00e6lling med salt og l\u00f8g + eftermad: gr\u00f8d og m\u00e6lk, v\u00e6lling, k\u00e5l eller kold m\u00e6lk med br\u00f8d. Kaal – \u00e6rtev\u00e6lling ( = \u201dRejels\u201d)
\nAften:<\/span> ( = \u201dNatter\u201d) varm vandgr\u00f8d + m\u00e6lk.
\n\u201dPaa flere Steder er det endnu Brug at bringe Madgryden ind i Stuen \u2026. Maden \u00f8ses op i store Fade, og 4 \u2013 5 Personer spiser af samme Fad.\u201d ( Citat side. 28).<\/em>
\nEn popul\u00e6r ret: \u201dKroppehoveder\u201d = hoveder af ferske kuller afsk\u00e6res og renses og fyldes med sammen\u00e6ltet gr\u00f8d af byggryn og leveren fra fisken.
\nDer drikkes for meget br\u00e6ndevin.
\nF\u00e6stensgilde bliver holdt indtil ca. 1810. \u201dF\u00e6isel\u201d \u2013 her blev de forlovede h\u00f8jtideligt trolovet af pr\u00e6sten, gerne 2 juledag. Om efter\u00e5ret blev de s\u00e5 gift.
\nKl\u00e6dedragten til m\u00e6nd: vadmel \u2013 senere kl\u00e6destof til rejsebrug.
\nI 1700 tallet brugtes til m\u00e6nds kirkegang hvide, vide bukser til kn\u00e6ene, \u201dVidbuxer\u201d + en bl\u00e5 vadmelstr\u00f8je og bredstribet vest, hvide str\u00f8mper og sko med s\u00f8lvsp\u00e6nder.
\nKvinderne var til hverdag tarveligt kl\u00e6dt: hvergarnskjole + uldent hjemmelavet forkl\u00e6de. Man vasker og k\u00e6mmer sig kun om s\u00f8ndagen. Hvis de unge g\u00f8r det til hverdag, lyder det straks fra de \u00e6ldre: \u201dd\u00e6j stuehied ka\u2019 g\u00e5t uiv\u00e6res!\u201d = en s\u00e5dan flothed kan undv\u00e6res.
\nI dag er de fleste stuehuse ( = rollinger) murede eller endda grundmurede \u2013 det var de ikke i de tider.
\nDen lange dagligstue var ogs\u00e5 sovekammer \u2013 3 \u2013 4 alkover i det s\u00e5kaldte \u201dudskud\u201d \u2013 Udskuddet skiltes fra stuen ved en fj\u00e6lv\u00e6g ( = skod).
\nHos de velhavende ( f.eks. strandfogeder) er der vindovn og sofa. Desuden to g\u00e6stev\u00e6relser med gode senge. Der er ingen lagner og olmerdugs dynev\u00e5ret var ikke aftageligt og blev aldrig vasket. G. har en morsom forklaring: \u201dRaabjergerne, der, som foran bem\u00e6rket, er et ualmindeligt arbejdsomt og vindskibeligt Folkef\u00e6rd, sove ikke meget, og heri ligger rimeligvis Grunden til deres Ligegyldighed med Sengekl\u00e6der.\u201d ( citat <\/em>side 31)
\nG. mener, at befolkningen er dybt pr\u00e6get af den isolation, den p.g.a. beliggenhed og klima er tvunget til.
\nDer var indtil 1865 ingen skoler \u2013 kun omgangsskolehold rundt om i hjemmene.
\nPr\u00e6sterne var ikke venlig stemt for tanken om, at sogneb\u00f8rnene skulle kunne l\u00e6se og skrive. G. fort\u00e6ller, hvordan hans bedstefars generation m\u00e5tte l\u00e6re at skrive i smug, uden pr\u00e6stens vidende.
\nF\u00f8rst i 1868 bestemtes, at der skulle opf\u00f8res skoler i Ranner\u00f8d, Bunken, Hvidemose og Uggerhal.
\nI Raabjerg Sogns skoleplan af 1. dec. 1816 beklages det, at undervisningen er s\u00e5 ringe \u2013 omgangsl\u00e6rerne er s\u00f8folk og gamle landarbejdere \u2013 og det ville kl\u00e6de egnen med mere kultur, st\u00e5r der.
\nOm Indre Mission skriver Gaardboe: \u201dEn del \u00e6ldre Kvindfolk \u2026 ere i de sidste 3 \u00e0 4 Aar af Firserne mere eller mindre paavirkede af den saakaldte Indre Mission.\u201d ( s. 32)
\nDisse folk er efter G\u2019s mening skinhellige.
\nBordb\u00f8n og opl\u00e6sning af postil er g\u00e5et af mode.
\nOvertroen har gode k\u00e5r.
\nG. skriver flg. om overtro: \u201dEn \u00e6ldre Mand i Kandestederne har fortalt Forfatteren ( = Gaardboe), at da han omtrent i Midten af dette Aarhundrede en m\u00f8rk Aften kj\u00f8rte over Nordstranden fra Gammel Skagen til sit Hjem, bleve Hestene, efter at han var k\u00f8rt Halvvejen, paa engang saa tr\u00e6tte, at han ikke kunde piske dem af Stedet \u2026 hvad seer han? En stor, sort Tingest sad ganske rigtigt paa Vognskrinet.\u201d ( s.34)<\/em>
\nManden angriber tingesten og st\u00f8der en kniv i ham, mens han remser en trylleformular op. Skikkelsen forsvinder, og bonden k\u00f8rer tr\u00f8stigt hjem. \u201dVed n\u00e6ste Morgen at unders\u00f8ge Vognskrinet, saa han paa Laaget af samme, foruden det dybe Spor af Knvistikket, tillige 3 Bloddraaber. ( Citat si. 34)
\nG. n\u00e6vner en r\u00e6kke eksempler p\u00e5 overnaturlige oplevelser, som folk p\u00e5 egnen kan berette om. Se mere om dette p\u00e5 bloggens nr. 50 under hjemstavnsroman, hvor Klitgaard behandler samme emne. )
\nHer et par eks.:<\/p>\n\n
\nIs\u00e6r Hr. Wind ( 1790 \u2013 1810 ) er en omtale v\u00e6rd. Denne gik ligesom andre pr\u00e6stekandidater i \u201dden sorte skole\u201d ( ? \u2013 en slags Harry Potter forg\u00e6nger????) og det fort\u00e6lles, at da han skulle l\u00f8be omkap med de andre efter endt eksamen, s\u00e5 blev han den sidste p.g.a. sin svaghed og skulle derfor tilh\u00f8re Fanden; \u201dmen da denne vilde s\u00e6tte sig i Besiddelse af Wind, l\u00f8ste han i Hast sit venstre Str\u00f8mpebaand, som han tilkastede Fanden, der tilstod ham Frihed, indtil han havde anskaffet sig et andet Str\u00f8mpebaand, hvilket han imidlertid aldrig gjorde.\u201d ( citat side 40)<\/em>
\nHr. Wind elskede dyr og de m\u00e5tte aldrig aflives. Konen br\u00f8d han sig ikke om. Hun rejste tilbage til K\u00f8benhavn hvor hun tog sit eget liv.
\nHan giftede sig med husholdersken, der f\u00f8dte ham flere b\u00f8rn.
\nJens Faber Lihme ( 1810-20) Han drev h\u00f8kerhandel ved siden af embedet.
\nMatthias Matthiassen ( 1820-1847) han var pengegrisk \u2013 forbjerger ved forlos og han blev fed og rig af det job.
\nD: Oldsager:<\/span><\/strong>
\nFund viser beboelse i Stenalderen.
\nDer er ogs\u00e5 fund fra Bronzealderen \u2013
\nRaabjerg \u2013 Troldbjerg \u2013 navnene tyder p\u00e5, at de l\u00e5 h\u00f8jt. Var i Stenalderen sikkert oer.
\n1643 \u2013 Svenskerne n\u00e5ede ogs\u00e5 Raabjerg \u2013 det ses bl.a. af kirkeregnskabet.
\nKongen solgte kirken og jus vocandi d.5 jubi 1758 for 681 Rdlr. Til ejeren af B\u00f8gsted, som igen soldgte til sin forhenv\u00e6rende godsforvalter Christen Jacobsen af Slynge, og 1835 overtog dennes svigers\u00f8nner, de to br\u00f8dre Peder jensen Gaardboe af Slynge og Mads Jensen Gaarboe af S\u00f8ndergaardboe ( Forfatterens far) kirken.
\nMan s\u00e5 oftest gennem fingre med strandtyveri ( som alle bedrev) ( s.46)
\nFiskeri var hovedn\u00e6ringsvej for Raabjergerne indtil ind i 1800 tallet, hvor der var nedgang i fiskeriet. G. mener, at det skyldes \u201dde mere end 100 st\u00f8rre Kuttere i Skagerak og Kattegat\u201d ( s.49) Der gives dog arbejde ved anl\u00e6g af de store plantager v. Bunken 1889 \u2013 800 t\u00f8nder land og i Aalb\u00e6k 1892.
\nSkagen Landsogn ( s.64)
\nJeg har tidligere gennemg\u00e5et denne artikel p\u00e5 bloggen. Her blot et lille rids:
\nDer var beboet i Bronzealderen \u2013 fund \u2013 dengang var sandflugten alts\u00e5 ikke begyndt.
\nDa den f\u00f8rste bebyggelse af Skagen fandt sted var der ikke sandflugt ved Vestkysten af sognet.
\n15 steder i 1874 \u2013 i 1784 var der 10 steder.
\n1299 tilbyder kongen Jens Grand i godtg\u00f8relse bl.a. Skagen
\nKongen overdrager Thorkild Skarp\u00e6 hele Skagen till\u00e6ggende mark til gr\u00e6sning af hans vilde stod.
\nHyrden for de vilde stod: Thron
\nSe mere under Hjemstavnsroman nr.<\/p>\n
\n\u201dVendsyssels nordligste Egn, hvis Beboere, som F\u00f8lge af Egnens golde Natur, isolerede Beliggenhed og daarlige Kommunikationsmidler langt fra med hensyn til Udvikling i materiel Henseende kunne holde Skridt med Landets bedre Egne\u201d ( citat side 80)<\/em>
\nBryllupper holdtes altid i slutningen af oktober eller beg. Af november.
\nBrudgom m\u00e5tte skaffe sig ny bl\u00e5 vadmels frakke.
\n\u201dHos velhavende Folk var det ikke saa sjelden, at det \u00e6ldgamle Lergulv i Storstuen blev udskiftet med et af Fj\u00e6l til Bekvemmelighed for de dansende G\u00e6ster. ( citat side 80)<\/em>
\nG\u00e6sterne ankom mellem 8 \u2013 9 om morgenen og fik sm\u00f8rrebr\u00f8d og \u00f8l \u2013 derefter til kirke \u2013 s\u00e5 let traktement igen med br\u00f8d og \u00f8l \u2013 derefter selve middagen: fisk m. sennep, s\u00f8dsuppe med svesker \u2013 h\u00f8nse-og lammesteg, derefter dessert: s\u00f8sterkage og vafler. Retterne blev \u201dspillet\u201d p\u00e5 bordet af spillemanden.
\nEfter middagen flyttedes bordene ud og der blev danset et par timer \u2013 s\u00e5 gik man til nabog\u00e5rdene og skiftede t\u00f8j \u2013 herefter dansede man til n\u00e6ste morgen. Der serveredes kaffe ud p\u00e5 aftenene. Sidst p\u00e5 natten fik man stuvet k\u00e5l og fl\u00e6sk. Herefter fortsattes dansen til middag n\u00e6ste dag, hvor man spise fisk og gr\u00f8d. S\u00e5 gaves der brudesk\u00e6nk: karlene ofrede et bel\u00f8b til bruden \u2013 det kunne v\u00e6re op til 20 \u2013 30 rigtsdalere \u2013 brudesk\u00e6nk er nu ( = 1890) g\u00e5et af mode. S\u00e5 blev der ofret til spillemand og kogekone.
\nSommetiden forsatte dansen til henimod aften, hvor g\u00e6sterne begyndte at tage afsked. Spillemanden stod nu ude i g\u00e5rden og spillede g\u00e6sterne ad g\u00e5rde.<\/p>\n
\nFor 1000 \u00e5r siden var Vendsyssel rig p\u00e5 s\u00f8er, men efterh\u00e5nden som landet h\u00e6vede sig, forsvandt mange af s\u00f8erne. De blev til moser. Gaardboe S\u00f8 var dybere end de fleste og blev bevaret som s\u00f8.
\nLangt inde i landet har man fundet rester af skibe – det store vandb\u00e6kken der var der, hvor der nu er eng og mose, var sejlbart.
\nI 1852 var Gaardboe S\u00f8 endnu p\u00e5 1400 t\u00f8nder land – 2 mil i omkreds – og er en levning af det store vandb\u00e6kken ( st\u00f8rre s\u00f8 eller fjord) –
\n“Gaardboegaardene i Raabjerg Sogn – 4 i tallet – ligge 640 Alen \u00f8st for S\u00f8en. S\u00f8en har Afl\u00f8b ved Knasborg Aa.” <\/em>( citat side 89)
\nKnasborg \u00c5 blev opgravet og uddybet og herefter halveredes s\u00f8en. Nu er engene omkring s\u00f8en s\u00e5 udt\u00f8rrede, at man frygter for sandflugt ( s.89)
\nAfl\u00f8bet til Vesterhavet sandede til for flere hundrede \u00e5r siden.
\n“S\u00f8ens Bund bestaaer af Strandsand overalt mod Landsiderne i flere hundrede Alens Bredde, at regne fra dens i 1852 havte Bredder, hvorimod Bunden i Midten bestaaer af et tilsyneladende bundl\u00f8st, v\u00e6llingagtigt, fint Dynd.” ( side 91)<\/em>.
\nG. mener dog ikke, at en udt\u00f8rring af s\u00f8en er realistisk. Det er for dyrt. Han n\u00e6vner som eksempel udt\u00f8rringen af Sj\u00f8rringS\u00f8 i Thy, som kostede 170.000 Rdlr.
\nForsvundne skove<\/span><\/strong>:<\/span>
\nG. er i sin research til sine topografiske optegnelser st\u00f8dt p\u00e5 oplysninger om fortidsskove, is\u00e6r i Horns Herred og Vennebjerg Herred. Desuden har han s\u00f8gt i godsarkiver rundt om og i tingb\u00f8ger.<\/span>
\nEn af de \u00e6ldste fyrreskove var p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 – saltudvindningen \u00f8delagde skoven.<\/span>
\nI \u00d8vrigt skyldes skovenes \u00f8del\u00e6ggelse bebyggelser – gr\u00e6ssende dyrehold ( navnlig geder ) og svin p\u00e5 olden.<\/span>
\nNogle forsvandt naturligt ved landets h\u00e6velse.<\/span>
\nMan byggede for 3-400 \u00e5r siden alle huse af tr\u00e6 – bulhuse – desuden ildebr\u00e6ndsel.<\/span>
\ni 1554 bliver det forbudt at bygge bulhuse – men da er skaden sket. Forbuddet blev i \u00f8vrigt ikke overholdt, og i 1577 kommer der en lov om, at de, der byggede huse, skulle “mure mellem St\u00e6nger eller slaa med Ler.”<\/span>
\n1. februar 1592 bliver magister Peder H\u00f8gh anklaget for at have “forhugget” en skov og derved at have bidraget til sandflugt.<\/span>
\nDe kongelige skove er fredede.<\/span>
\nDer var i mange skove vilde stod af heste, som \u00e5d tr\u00e6ernes knopper og unge skud.<\/span>
\nSidste halvdel af det 18. \u00e5rhundrede tager skovhugsten fart – store skove l\u00e6gges \u00f8de.<\/span>
\nF\u00f8rst i 1805 forbydes al gr\u00e6sning i skovene.<\/span>
\nG. opremser og gennemg\u00e5r alle de mange steder, hvor der tidligere var skov, men nu opdyrket jord eller hede.<\/span>
\nSt. Hans Aften i det nordlige Vendsyssel:<\/span><\/strong><\/span><\/p>\n<\/a><\/span><\/strong><\/span>
\nBilledet herover er taget i aftes ( 23 juni 2012) p\u00e5 stranden i Tr\u00e5en. S\u00e5 det er alts\u00e5 ikke fra Gaardboes tid.
\n<\/span><\/strong><\/span>
\nG. mener, at St. Hansb\u00e5let er en levning af stedfundne offerb\u00e5l i anledning af Balders D\u00f8d ( s.105)<\/span>
\nG. mener, at det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r oplysningen f\u00e5r magt over overtroen og b\u00e5lbr\u00e6ndingen vil da afskaffes.<\/span>
\nMen folk f\u00f8lger endnu skikken med at lukke alle husets \u00e5bninger med porsekviste, s\u00e5 hekseriet ikke kan tr\u00e6nge ind, og b\u00e5lene skal skr\u00e6mme heksene.<\/span>
\nHellige kilder skulle kunne helbrede ekstra godt denne aften, s\u00e5 folk valfarter til dem St. Hans aften.<\/span>
\nHos katolikker fejres Johannes ( = Johannes D\u00f8beren) og ikke heksene.<\/span>
\nKulturhistoriske efterretninger fra det nordlige Vendsyssel.<\/span><\/strong><\/span>
\nG. mener, at s\u00e6derne har bedret sig betydeligt, og at fortidens r\u00e5hed ( f.eks. fra hans egen barndom) er p\u00e5 retur.<\/span>
\nKulturtilstanden i det 17. \u00e5rh:<\/span><\/span><\/strong>
\nG. indleder med at berette om et drab i Jerup i 1600 tallet.<\/span>
\nHan skriver: “I hine Tider var jo Slagsmaal meget almindelige, og har Jerup By heller ikke det bedste Skudsmaal fra den Tid.”<\/em><\/span>
\nSt\u00e6rk \u00f8l er skyld i mange ulykker, men i Jerupsagen n\u00e6vnes dog br\u00e6ndevin.<\/span>
\ni 1700 tallets begyndelse bliver br\u00e6ndevin mere almindeligt brugt, men nydes p\u00e5 en ske og i meget sm\u00e5 doser. I 1600 tallet er br\u00e6ndevin sj\u00e6lden i Jylland.<\/span>
\nG.’s tese er, at moraliteten var r\u00e5 og ringe, men er blevet bedre, en udvikling, som han mener skyldes oplysningen, og som kun kan forts\u00e6tte –<\/span>
\nHistoriske efterretninger om Handelsforholdene i det nordlige Vendsyssel for 2 til 3 hundrede Aar siden.<\/span><\/strong><\/span>
\nI 1600 tallet bestod Faldstrand ( Frederikshavn) af 12 huse – h\u00f8rte under Knivholt – 1770 var der 70 st\u00f8rre og mindre huse – og 8 – 10 k\u00f8bm\u00e6nd.<\/span>
\n3 brigger – 1 galiot – 1 galease – 1 kreiert – 3 jagter <\/span>
\ni 1600 tallet solgtes fisk til L\u00fcbeck, Rostock og Varberg – saltede kuller og torsk – De solgte ogs\u00e5 fisk ved Jyllands byer, f.eks. til Randers. T\u00f8r og saltet fisk.<\/span>
\n1580 s\u00f8gte Skagboerne at f\u00e5 nedlagt Aalb\u00e6k by, som netop da blev grundlagt. Skagen havde k\u00f8bstadsrettigheder, som de henf\u00f8rte til.<\/span>
\n“I Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede vare der endnu flere velhavende Skudehandlere i Skagen, som drev Handel paa Norge, L\u00fcbeck og Kj\u00f8benhavn.”<\/span>
\nSmed Jens<\/span><\/strong><\/span>
\nEn us\u00e6dvanlig bonde. Gaardboe har selv kendt til denne bonde, og faktisk er der jo en sammenlignelighed mellem de to, for ogs\u00e5 G. var jo en bonde, der udm\u00e6rkede sig i denne tid.<\/span>
\nF\u00f8dt i Lodskovad i Raabjerg Sogn<\/span>
\nJens var u\u00e6gte barn. Blev senere adopteret af faderen, f\u00e6ster Christen Pedersen.<\/span>
\nPr\u00e6sten modarbejdede arbejdet med at l\u00e6re almuens b\u00f8rn at l\u00e6se og skrive. Drengen l\u00e6rte sig selv at l\u00e6se.
\n<\/span>
\nOmgangsl\u00e6rerne var enten gamle aft\u00e6gtsm\u00e6nd eller helt unge p\u00e5 16-18 \u00e5r. De kunne ikke selv ret meget.<\/span>
\nSmed Jens skrev journal om bondens liv: “Journal eller Dagbog over adskilligt Arbejde i Bonde og Haandv\u00e6rkstanden. ( s. 123)<\/span>
\nVar en dygtig landmand og l\u00e6ste meget om agerdyrkning, ligesom han ogs\u00e5 skrev om det.<\/span>
\nHuset, som han arvede efter faderen blev flyttet 3 gange p.g. af sandflugt. ( s.124)<\/span>
\n1793 fik han pr\u00e6mie for en savm\u00f8lle, han opfandt.<\/span>
\nByggede i 1826 en hollandsk vindm\u00f8lle + 3 savm\u00f8ller.<\/span>
\nByggede ogs\u00e5 huse og b\u00e5de og st\u00f8bte messingt\u00f8j – istandsatte havarerede skibe –<\/span>
\nDrev ogs\u00e5 kattuntrykkeri: farvede og trykkede en m\u00e6ngde t\u00f8rkl\u00e6der, forkl\u00e6der og kjoler til egnens koner.<\/span>
\n1802 oprettede han et skolebibliotek.<\/span>
\nOm br\u00e6ndevin skriver Jens i sin dagbog: “Reglen er: Den flittige beh\u00f8ver ei Br\u00e6ndelin, den Dovne fortjener den ei, den Syge taaler den ei.”<\/span>
\nSvenskerne som Fjender i Vendsyssel i 1657-58<\/span><\/strong><\/span>
\nUnder den overskrift har G. samlet materiale til belysning af svenskekrigenes h\u00e6rgen i det nordlige, man kan orientere sig om stoffet i bogen fra side 130 – 153.<\/span>
\nJulefesten p\u00e5 Landet i det nordlige Vensyssel for 50 Aar siden.<\/span><\/strong><\/span>
\nTravlhed. Skr\u00e6dderpigerne arbejdede dag og nat med at f\u00e6rdigg\u00f8re stadst\u00f8jet: 12 \u00f8re for en kjole og 12 \u00f8re for et par bukser ( s.153)<\/span>
\n“De gamle, lange Stuer i de lave, smalle “Rollinger” af hvilke de fleste nu ere afl\u00f8ste af st\u00f8rre og for det meste grundmurede Huse, bestode udelukkende af Fj\u00e6llev\u00e6gge, som skulle vaskes ( toes aa) til Julen. Ogsaa Loftet blev vasket. Det var sort fra Tranlamperne “Kolr\u00f8g”.<\/span>
\nUgen f\u00f8r jul gik de fattige omkring og bad om “lidt te juel” –<\/span>
\nJuleaftensdag blev man tidligt f\u00e6rdig, og “man vaskede og pyntede og k\u00e6mmede sig og spiste Mellemmad kl.4 – 5 – bordet pyntedes med en hvid Dug, og et med Papir + Silkebaand smykket Julelys blev t\u00e6ndt midt paa Bordet ( s.154)<\/span>
\nHerefter blev der spillet kort om pebern\u00f8dder …<\/span>
\nHusfaderen sag “over\u00e6i aa Skyven” – han l\u00e6ste bordb\u00f8nner – Nu opremser G. en lang r\u00e6kke lege\/spil med pebern\u00f8dder<\/span>
\nPebern\u00f8dderne var lavet af bygmel, mj\u00f8d eller sirup og peber og alleh\u00e5nde<\/span>
\nEfter julefrokosten\u00a0 =”Melder” fik alle samme antal p.n\u00f8dder uddelt af moderen<\/span>
\nmellem 8 – 9 serveredes “Natteri” ( = aftensmad) -fisk m. sennep, gr\u00f8d, stuvede k\u00e5l og fl\u00e6sk + snaps og mj\u00f8d. Gr\u00f8den var af byggryn – kun de velhavende fik risengr\u00f8d.<\/span>
\nvafler og \u00e6bleskiver til dessert<\/span>
\nder blev sunget julesalmer – gerne fra Kingos Salmebog<\/span>
\nTidligt julemorgen blev der fodret – man spiste – pyntede sig og gjorde offerpengene parate til degn og pr\u00e6st og k\u00f8rte s\u00e5 til kirke. Man bar kistekl\u00e6derne den dag. Efter hjemkomst skiftedes til s\u00f8ndagskl\u00e6der, og kistekl\u00e6derne blev igen lagt i kisten. S\u00e5 spiste man levninger. Og gjorde julebes\u00f8g hos naboer.<\/span>
\n2. juledag tidligt op – andagt – salmesang. Til frokost spiste man “St. Steffensost” – en s\u00f8dm\u00e6lksost. S\u00f8sterkage og varmt \u00f8l med sirup.<\/span>
\nFor de unge blev der holdt “Legestue” – der dansedes hele natten.<\/span>
\n“I Begyndelsen af dette Aarhundrede droge flere fattige Folk – undertiden Mand og Kone – omkring umiddelbart efter Helligtrekongers Dag med en saakaldet Morgenstjerne, sammensat af brogede og lidt forgyldte Papirstrimler. Under Afsyngelsen af 2 – 3 Salmer blev Stjernen, som var anbragt p\u00e5 et Tr\u00e6stativ, langsomt drejet rundt. Hos Smaafolk, som gjerne h\u00f8rte og saae denne Andagt, kom disse vandrende Sangere ind i Stuen og bleve, som det hed, “sk\u00e6nkede og b\u00e6nkede”, hvorimod de paa de st\u00f8rre Gaarde sang ved D\u00f8ren, og fik saa et Par Skilling ( s.159)<\/span>
\nDet n\u00e6ste kapitel i bogen har jeg behandlet under Hjemstavnsroman nr.48 – fra den oprindelige artikel i det historiske skrift, hvori den ligesom de \u00f8vrige artikler oprindelig udkom.<\/span>
\nFra Livet mellem Klitterne og ved Stranden i gamle Dage.<\/strong><\/span>
\nI denne lille artikel fort\u00e6ller Gaarboe om en gammel fisker S\u00f8ren Hop og bruger ham som typisk for typerne f\u00f8r i tiden ( fra slutningen af 1700 tallet og begyndelsen af 1800 tallet ) – han beskriver detaljeret S\u00f8ren Hops bolig, der ogs\u00e5 er karakteristisk for tidens fiskerhjem: to stuer – i det f\u00f8rste “Stegers” var b\u00e5de arnested og lokum: en krog til aske og fiskeaffald og tissested og i d\u00e5rligt vejr ogs\u00e5 til almindelig bes\u00f8rgelse –\u00a0 der m\u00e5 have lugtet ganske stramt i den slags hjem. I den anden stue er opholdssted dvs. ogs\u00e5 t\u00f8rrested for fiskegarn og desuden sovested i det s\u00e5kaldte “udskud” – her var sengen, der ogs\u00e5 var bolig for mus og nu og da for en ilder – den var S\u00f8ren godt tilfreds med, for den holdt musene nede. I den ene ende af sengen boede S\u00f8rens h\u00f8ns, s\u00e5 det var umuligt at holde sengen ren. Lagner var der ingen af, og l\u00e6rredsbetr\u00e6kket havde for l\u00e6ngst mistet alle farver og var desuden stivt af tran og smuds.\u00a0 Stuens v\u00e6gge var sorte af sod og sort st\u00f8v ( kohlr\u00f8g) fra tranlampen. Ogs\u00e5 det var S\u00f8ren glad for, for det konserverede tr\u00e6v\u00e6rket, s\u00e5 det ikke r\u00e5dnede. <\/span>
\nDer var et bord i stuen, hvorover br\u00f8det hang ( s\u00e5 kunne musene ikke spise det). <\/span>
\nS\u00f8ren h\u00f8rte til den gamle garvede fiskertype, som var st\u00e6rk og kunne holde til hvad som helst – n\u00e5r han var ved \u00f8stkysten og fiske \u00e5l, men ikke fik en god fangst, tog han garnene p\u00e5 nakken og gik til vestkysten og fortsatte med at fiske indtil der var en ordentlig fangst af \u00e5l.
\n<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"