{"id":1760,"date":"2012-06-10T20:42:36","date_gmt":"2012-06-10T20:42:36","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1760"},"modified":"2012-06-10T20:42:36","modified_gmt":"2012-06-10T20:42:36","slug":"63-camillo-bruun-fortsat","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/06\/10\/63-camillo-bruun-fortsat\/","title":{"rendered":"63 – Camillo Bruun fortsat …"},"content":{"rendered":"

Der gik kuk i forrige indl\u00e6g, og jeg kunne ikke forts\u00e6tte det. Derfor dette nye indl\u00e6g, hvor jeg ganske kort vil fort\u00e6lle om bogen: “Rejseindtryk og Optegnelser” fra 1865, alts\u00e5 nogle \u00e5r efter, at H.C.Andersen f\u00f8rste gang bes\u00f8gte Skagen.
\nDen lille bog er ganske morsom – forfatteren beskriver rejsen som noget af en odyss\u00e9 og ikke bare et smut fra Hj\u00f8rring til Skagen. N\u00e5, man kunne ikke “smutte” dengang i det Nordjyske – det var hverken veje eller klima til, og det er da ogs\u00e5 en lang og besv\u00e6rlig og n\u00e6sten farefuld rejse, vi skal ud p\u00e5, hvis vi f\u00f8lger Bruun. Og det g\u00f8r vi.
\nDa han har forladt Uggerby – lutter sandklitter – kommer han til Tv\u00e6rsted, som ogs\u00e5 bekrives levende. Her har man anlagt en have ( Danmarks nordligste !) ved herreg\u00e5rden N\u00f8rre Elk\u00e6r. P\u00e5 Tv\u00e6rsted Kro g\u00f8res hvil for heste og folk. Der tankes op, og man k\u00f8rer videre p\u00e5 stranden.
\nCitat fra side 7: “H\u00f8rer du Vestervovvov? Det kalder os.” Og senere omtales stranden som “Skagen brede Landevei.” Og han skriver: “Vi maae ud lige i Strandkanten, saaledes at idet mindste det ene Hjul gaaer i Havet, f\u00f8rst her b\u00e6res vi oppe af Sandet.” ( Side 8)
\nFra Tv\u00e6rsted til Skagen t\u00e6ller Bruun hele 17 skibsvrag i br\u00e6ndingen.
\nDe passerer Vesterklit – en lille samling hytter bag klitten. Her har sandflugten \u00f8delagt al agerdyrkning, men skriver Bruun: “Tyder de hyggelige Huse paa N\u00f8d og Armod? Nej, det rige Hav ligger udenfor, det d\u00e6kker Fattigmands Bord og “den blaa Ko malker godt,” siger Kystboen, naar Aaret er rigt paa Strandinger.”
\nBruun citerer fra Brick-Seidelins \u00f8konomiske beskrivelse af Hj\u00f8rring amt f\u00f8lgende: “Ikke en eneste Hytte, ikke en eneste Plovfure vidner om, at Mennesker boe i disse egne. Ak nei! D\u00f8den har trykt sit Stempel paa mangen stakkels S\u00f8mand, medens hans Hustru og Venner hjemme talte Dagene til hans Hjemkomst, thi Vrag ligger ved Vrag ad den \u00f8de Kyst og kun skrigende Maager kredse sig om de sorte Stavne, som halvt ere nedborede i Sandet.” ( side 18)
\nOm sider ankommer Bruun til H\u00f8jen, og han skriver: ( citat side 60) “Her i H\u00f8ien er intet Andet at iagttage end endeel i Fl\u00e6ng spredte smaa sortladne Tr\u00e6huse, der ligge paa Sandforh\u00f8jninger og s\u00f8ge L\u00e6 mod Storm og Sandflugt bag lave, tj\u00e6rede Plankev\u00e6rker.”
\nNu k\u00f8rer han ind i Skagen: “… forbi Klitter og Hede, men ogsaa ret frodige Marker, komme vi da omsider til Skagens Vesterby.”
\nDen nybyggede\u00a0kirke i Skagen synes han ikke om. Han skriver: ” … ligner denne, seet fra Siden, halvdelen\u00a0af en h\u00f8i enetages Bygning, hvis r\u00f8de Tag paa den ene Ende …. ere forsynet med en hvid, uhyre klodset Skorsteen, der ikke desmindre skal g\u00e6lde for et\u00a0Slags Taarn …”
\nP\u00e5 nordstrand oplever han kystfiskeri og skriver: “Hist er man if\u00e6rd med at tr\u00e6kke Baad iland, det maa vi tage i \u00d8iesyn; Garnet begynder allerede at komme tilsyne derude; Een, to, tre, hiv op! Nu ligger det paa\u00a0Land; riig\u00a0Fangst maa det v\u00e6re, saaledes som det spr\u00e6lder og rumsterer i “Kalven”. Indholdet t\u00f8mmes\u00a0paa Stranden og Parthaverne ere alt i f\u00e6rd med at sortere og t\u00e6lle: 10 Haar, 4 Skader, 6 Rokker, en m\u00e6ngde R\u00f8dsp\u00e6tter, nogle Torsk og Hornfisk samt enkelte Makrel.”
\nBruun fort\u00e6ller, at man som oftest s\u00e5 igennem fingre med, at\u00a0skavboerne stjal fra strandinger. Der var intet arresthus i Skagen, for der var ingen kriminelle. ( Side 73).
\nEfter forordning af 28. jan. 1682 fik Skagen lov at beholde 1 borgmester og 2 r\u00e5dm\u00e6nd, mens f.eks. Hj\u00f8rring indskr\u00e6nkedes til 1 byfoged.
\nOm sandflugten skriver Bruun, at den st\u00f8rste \u00f8del\u00e6gelse fandt sted bededag 1775 – her blev St. Laurentii Kirke tilsp\u00e6rret. ( side 79)
\nDer er to kapeller – et i \u00d8sterby og\u00a0et i H\u00f8jen – om dem skriver Olavius i 1787, at de er faldef\u00e6rdige og sundhedsfarlige.
\n1717 oversv\u00f8mmedes Skagen af h\u00f8jvande, og kvinder og b\u00f8rn m\u00e5tte redde sig bort i b\u00e5de.
\nBruun fort\u00e6ller ogs\u00e5 om g\u00e5rden Lundholm, der l\u00e5 t\u00e6t ved Laurentii Kirke og som blev \u00f8delagt af sandflugten. I 1663 var den stadig ladeg\u00e5rd. P\u00e5 den tid (1667) blev den sammen med Klaa-Rump tilsk\u00f8det borgmester F\u00e6dder Hansen.
\nNu g\u00e5r Bruun over til at fort\u00e6lle om den navnkundige byfoged og kancellir\u00e5d Lund – der skabte plantagen i Skagen. N\u00e5letr\u00e6er kunne ikke gro, men fint el, birk, b\u00f8g, eg, lid og popler.
\ni 1859 g\u00f8res fors\u00f8g med n\u00e5letr\u00e6er – det mislykkes.
\nFors\u00f8g med haveanl\u00e6g i byen pr\u00e6mieredes, sm\u00e5 haver opstod, men efterh\u00e5nden som tr\u00e6erne voksede til havnede de i ovnen, og Bruun skriver, at alle haver nu kun er levninger “… og selv disse forsvinde Aar for Aar.” ( side 100)
\nDet er ogs\u00e5 Bruun, der som den f\u00f8rste fort\u00e6ller om negerslaven Jan, der var en gave til byfogden fra en amerikaner, som forliste p\u00e5 Skagen og plejedes hos Lund. Det er en morsom historie, som Bruun nu brygger videre p\u00e5. Det har andre gjort siden, bl.a. Henrik Wenzel i D\u00f8demandsbjerget, hvor Jan spiller en hovedrolle. Se Skagen nr. 43! Her et billede af de to ber\u00f8mte skagboeres gravstene, kancellir\u00e5den og hans slave.
\n\"\"<\/a>
\n 
\n——forts\u00e6ttelse f\u00f8lger<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der gik kuk i forrige indl\u00e6g, og jeg kunne ikke forts\u00e6tte det. Derfor dette nye indl\u00e6g, hvor jeg ganske kort vil fort\u00e6lle om bogen: “Rejseindtryk og Optegnelser” fra 1865, alts\u00e5 nogle \u00e5r efter, at H.C.Andersen f\u00f8rste gang bes\u00f8gte Skagen. Den … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-1760","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1760","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1760"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1760\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1760"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1760"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1760"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}