{"id":1681,"date":"2012-05-15T09:17:41","date_gmt":"2012-05-15T09:17:41","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1681"},"modified":"2023-02-04T22:45:43","modified_gmt":"2023-02-04T21:45:43","slug":"2-boern-boern-i-tid","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/05\/15\/2-boern-boern-i-tid\/","title":{"rendered":"2. B\u00f8rn. B\u00f8rn i tid"},"content":{"rendered":"

I et par indl\u00e6g fra juni forrige \u00e5r handlede det om Barokken ( se under Kingo eller under juni 2011! i oversigten til h\u00f8jre) – og et af indl\u00e6ggene hed: “Barokkens brutalitet” – her fort\u00e6ller jeg f.eks. om b\u00f8rneopdragelsen i den periode. Det ved vi f.eks. noget om fra Kingos beskrivelser b\u00e5de i salmer og digte og i en pr\u00e6diken, hvor han sl\u00e5r til lyd for solid “b\u00f8rnetugt” – der, som han siger, er vigtigere end kl\u00e6detv\u00e6t, for den renser ikke det ydre, men det indre menneske.
\nSuk! Ja, men det er jo mange hundrede \u00e5r siden, og dybt for\u00e6ldet, nu er det ligefrem forbudt at tugte b\u00f8rn. Og s\u00e5 alligevel: vi har netop i denne m\u00e5ned kunnet se overalt i pressen, hvordan b\u00f8rn mishandles p\u00e5 det groveste i dagens Danmark – jeg t\u00e6nker p\u00e5 afsl\u00f8ringerne af,  hvordan anbragte b\u00f8rn h\u00e5ndteres p\u00e5 visse s\u00e5kaldte “opholdssteder”, og forleden var der i Dr 1 en udsendelse med titlen: “Min barndom i Helvede” – der handlede om en piges opv\u00e6kst i en familie, hvor t\u00e6v og voldt\u00e6gt af b\u00f8rn og voksne var daglig kost. Det var ganske rystende og ikke noget, der foregik i en uciviliseret fortid.
\nS\u00e5 det har jo alligevel kun \u00e6ndret sig p\u00e5 overfladen: i de milj\u00f8er, hvor de mest udsatte b\u00f8rn lever, der lever ogs\u00e5 b\u00f8rnemishandlingen pr\u00e6cis som i gamle dage og til alle tider. Men det vil jeg vende tilbage til i et senere anl\u00e6g.
\nI romantikken bliver begrebet “den gode moder” og k\u00e6rligheden til det lille barn aktuel og fik i det mindste i litteraturen en stor plads – t\u00e6nk f.eks. p\u00e5 Ingemanns morgen og aftensange.
\nF\u00f8r den tid var barnet lig med skarnet. Det skulle kues og kn\u00e6gtes og formes og f\u00f8res frem mod dannelsen af “mennesket” = den voksne. Selvf\u00f8lgelig er k\u00e6rligheden til det lille barn ikke en opfindelse, som 1800 tallet har patent p\u00e5 – det fandt jeg det smukkeste billede p\u00e5 forleden ( se nedenfor!). For\u00e6ldre har vel altid elsket deres b\u00f8rn – men dels var der i hine fjerne tider et gevaldigt spild af sm\u00e5, de f\u00e6rreste overlevede barndommen, s\u00e5 man m\u00e5tte v\u00e6nne sig til, at det der lille kr\u00e6 ejede man kun en tid, s\u00e5 tilh\u00f8rte det Gud og Himlen, og det var ogs\u00e5 meget bedre.
\nI fine adelskredse blev barnet straks efter f\u00f8dslen udleveret til fosterfamilien, hvor det voksede op, og de biologiske for\u00e6ldre fik det s\u00e5 tilbage ( hvis det da overlevede) i mere eller mindre god stand. I Frankrig er der talrige retssager i 1700tallet, hvor for\u00e6ldre klager over, at de afleverede et sundt barn, men fik et skrantende usk\u00f8nt og eksemplaget skravl tilbage.
\nOg s\u00e5dan har det \u00e6ndret sig siden – f\u00f8rst i romantikken blev det den biologiske moder, der ammede sit eget barn – det havde man f\u00f8r den tid ammerne til – det var fattige kvinder, der havde f\u00f8dt i utide og i stedet for at g\u00e5 til grunde nu kunne g\u00e5 til h\u00e5nde i de fine familier. Hvad der blev af deres eget barn h\u00f8rer man meget lidt om.
\nJa, s\u00e5dan har det \u00e6ndret sig med tiderne. Herunder et par billeder, der m\u00e5ske giver en lille fornemmelse af tidens syn p\u00e5 barnet.
\nDet frie barn:
\n\"\"<\/a>
\nOmslaget til Erik A. Nielsens bog om Kingo forestiller en dreng, der lyser af frihed og gl\u00e6de. Men det er barnet brugt som symbol. Billedet er af Dujardin og malet i 1663, og det forestiller netop ikke prim\u00e6rt et barn i en barnlig situation; det er en allegori, alts\u00e5 en lille fort\u00e6lling, og drengen bl\u00e6ser s\u00e6bebobler, og hele situationen er et billede p\u00e5 forg\u00e6ngeligheden. S\u00e5 alts\u00e5, billedet vil ikke sige: se hvilken lykkelig dreng, men: se, hvor livet er kort og brister som bobler. Og se engang rigtigt p\u00e5 ham. Han har nok et barneansigt og et forsigtigt smil, men hans krop er en ynglings ( = en mands).
\n\"\"<\/a>
\nForleden bes\u00f8gte jeg rektor Minke, som bor p\u00e5 St\u00f8vringg\u00e5rd, og der i Riddersalen hang det yndigste barokbarn. Ganske vist opstillet, men barnligt og appellerende til vores \u00f8mhed. Det er malet med k\u00e6rlighed. S\u00e5 vist fandtes den, k\u00e6rligheden, ogs\u00e5 i kunsten.
\nOg nu til det frie, moderne barn. Her tapper jeg l\u00f8s af familiealbummet:
\nF\u00f8rst nogle b\u00f8rn ved en strand. Her symboliserer de ikke noget, de er bare b\u00f8rn:
\n\"\"<\/a> \"\"<\/a>
\n\"\"<\/a> \"\"<\/a>
\n\"\"<\/a> \"\"<\/a>
\n\"\"<\/a> \"\"<\/a>
\n\"\"<\/a> \"\"<\/a>
\n 
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I et par indl\u00e6g fra juni forrige \u00e5r handlede det om Barokken ( se under Kingo eller under juni 2011! i oversigten til h\u00f8jre) – og et af indl\u00e6ggene hed: “Barokkens brutalitet” – her fort\u00e6ller jeg f.eks. om b\u00f8rneopdragelsen i … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[],"class_list":["post-1681","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-brn-og-unge"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1681","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1681"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1681\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10238,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1681\/revisions\/10238"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1681"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1681"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1681"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}