{"id":168,"date":"2011-07-16T11:05:29","date_gmt":"2011-07-16T11:05:29","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=168"},"modified":"2011-07-16T11:05:29","modified_gmt":"2011-07-16T11:05:29","slug":"skagen-i-tankerne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/07\/16\/skagen-i-tankerne\/","title":{"rendered":"1 – Skagen i tankerne"},"content":{"rendered":"

 
\nFor flere \u00e5r siden foreslog en af mine s\u00f8stre, at jeg skulle skrive familiehistorien, fort\u00e6llingen om den gamle, smukke g\u00e5rd, Hesselholt, der havde tilh\u00f8rt sl\u00e6gten i mange generationer, og hvor min far voksede op, og som for os b\u00f8rn dannede rammen om s\u00e5 mange lykkelige feriedage. Fort\u00e6lle om, hvordan den i sin tid l\u00e5 i en frodig og gr\u00f8n egn, hvor alt groede og lykkedes, og om, hvordan sandstormene opstod og tog til og til sidst tog g\u00e5rd efter g\u00e5rd og gjorde familie efter familie hjeml\u00f8s.\u00a0Den gamle g\u00e5rd havde sin egen helt unikke historie: den blev sten for sten flyttet til Hulsig, og det var derfor, vi kunne komme der.
\nDet var en fristelse. Men jeg vidste med mig selv, at det ville blive en vanskelig opgave, for der vil altid v\u00e6re et f\u00e6stningsv\u00e6rk, en uendelig r\u00e6kke af barrikader og barrierer og andre blokeringer, der rejser sig omkring det mest private. Kan de forceres og skal de det? Giver det mening?
\nOg samtidig er erindringsromanen paradoksalt nok en genre, der er og altid har v\u00e6ret s\u00e5 uhyre popul\u00e6r. Men vel egentlig ogs\u00e5 en genre, der lyser af utrov\u00e6rdighed, for selv ikke i dokumentarromaner og erindringsb\u00f8ger er det sandheden, der fort\u00e6lles. I al fald en anden slags sandhed. Et litter\u00e6rt v\u00e6rk, m\u00e5ske endda et hvilket som helst kunstv\u00e6rk f\u00f8lger jo sine egne veje og love, det kan ikke tage hensyn til andet end det, der passer sig for v\u00e6rket og h\u00f8rer til der, det b\u00e6rer sin egen sandhed, der m\u00e5ske endda ligger langt fra den historiske. Johanne Louise Heiberg skrev sin selvbiografi under titlen: “Et Liv genoplevet i Erindringen”, og\u00a0eftertiden har moret sig med at omd\u00f8be den til “et Liv genopl\u00f8jet i Erindringen.” Og det er jo fremragende bog.
\nOg i dag er det\u00a0h\u00f8jeste mode at skildre sit liv i romanform – et par eksempler\u00a0grebet i skrivende fl\u00e6ng: Knud\u00a0Romer: “den der blinker, er bange for d\u00f8den” – Suzanne Br\u00f8gger: “Jadekatten,” – Henning Mortensen:\u00a0alle de mange bind\u00a0om personen Ib, begyndende med “Havsidesommer” – Erling Jepsen: “Kunsten at gr\u00e6de i kor,” Sm\u00e6rup S\u00f8rensen: “M\u00e6rkedage” og Kanusg\u00e5rds “Min Kamp”.
\nDe g\u00f8r det dog p\u00e5 vidt forskellige m\u00e5der. F.eks. har den lange serie om Ib m\u00e5ske endda kun perifere ber\u00f8ringspunkter med Henning Mortensens eget liv, mens Knausg\u00e5rds “Min Kamp”, hvoraf jeg bekender kun at have l\u00e6st det f\u00f8rste\u00a0bind, efter sigende skulle komme helt t\u00e6t p\u00e5 forfatterens eget liv – en slags postuleret autenticitet.
\nDer er dog en anden markant forskel p\u00e5 lige de to forfatteres selvbiografiske romaner, nemlig den, at mens Mortensen er en sprogets mester og skriver, s\u00e5 man kan h\u00f8re englene synge omtrent s\u00e5 smukt som i Guds Himmel, s\u00e5 skriver Knausg\u00e5rd efter min mening p\u00e6nt nok, men uden den kunstneriske gl\u00f8d, der t\u00e6nder en( = mig ).
\nAlle ovenn\u00e6vnte forfattere\u00a0tager udgangspunkt i\u00a0deres eget milj\u00f8 ( barndom) og kun f\u00e5 af dem tr\u00e6der varsomt. Nogen af dem g\u00e5r s\u00e5 vidt som til n\u00e6sten at fl\u00e5 familiemedlemmer, venner og bekendte. Alligevel er det fremragende romaner,\u00a0der holder l\u00e6seren fanget fra f\u00f8rste til sidste bogstav.
\nN\u00e5, men s\u00e5 suver\u00e6nt godt som de forfattere skriver jeg for det f\u00f8rste ikke, og for det andet kunne jeg aldrig udlevere min familie p\u00e5 den m\u00e5de. Og her hj\u00e6lper det ikke, at jeg p\u00e5ber\u00e5ber mig min ret til kunstnerisk frihed. Smerten over at blive ramt er jo lige stor for det.
\nJeg husker en episode fra min tid som gymnasiel\u00e6rer p\u00e5 Amtsgymnasiet i Randers. En af mine kolleger hed Gunnar Christensen. I 1970’erne 80’erne var vi kolleger, men i 60’erne havde han v\u00e6ret\u00a0min l\u00e6rer p\u00e5 Th. Langs Skole i Silkeborg. Her gik ogs\u00e5 Suzanne Br\u00f8gger, og hun skrev i erindringsbogen “Cr\u00e8me fraiche” temmelig stygge ting om Gunnars sex-liv – hun kaldte ham i bogen “R\u00f8de Gunnar”, men det kaldte vi ham nu alle sammen, og det havde ikke noget med hans politiske tilh\u00f8rsforhold at g\u00f8re. Da han h\u00f8rte, at jeg havde k\u00f8bt bogen, ( nu var vi i 80’erne) bad han om at l\u00e5ne den. Det gjorde jeg, men noget t\u00f8vende, for jeg vidste, at han ville blive s\u00e5ret, n\u00e5r han l\u00e6ste den. Det blev han ogs\u00e5, men da han gav mig bogen tilbage, sagde han meget stille: “Ja, men hun har jo sin digteriske frihed.”
\nDer ligger gode fort\u00e6llinger i enhver familie, ogs\u00e5 i min. Barske fort\u00e6llinger ind imellem – eks. : en af mine onkler ( Karl) blev sk\u00e5ret af familietr\u00e6et og forvist til glemsel. Han var sindssyg ( ungdomssl\u00f8vsind kaldte man det vist), og det var en stor skam, og fra han var 20 \u00e5r og til han d\u00f8de som gammel mand, levede han p\u00e5 et sindssygehospital. Min far bes\u00f8gte ham hvert \u00e5r p\u00e5 hans f\u00f8dselsdag, om han s\u00e5 andre i familien, ved jeg ikke, men vi h\u00f8rte ALDRIG om ham, og far var tavs i flere dage efter bes\u00f8get.
\nOg i g\u00e5r fik jeg repeteret en familiehistorie, som jeg kendte i forvejen, men ikke i den version. Den stod i en notits i K\u00f8benhavns Amtsavis 27. juni 1926,\u00a0og i artiklen fort\u00e6lles det, at Janus Hesselholt ( min farfar)\u00a0i et anfald af sindssyge havde br\u00e6ndt alle sparekasseb\u00f8gerne fra \u00c5lb\u00e6k Sparekasse ( som han var direkt\u00f8r for) p\u00e5 et b\u00e5l ved stranden, hvor man senere fandt ham flakke gr\u00e6dende om. S\u00e5dan st\u00e5r der i avisen. Men det kan ikke v\u00e6re sandt, for farfar d\u00f8de i 1919. Min version af historien vil jeg ikke r\u00f8be,\u00a0 for her er personen endnu t\u00e6ttere p\u00e5, og jeg ved jo heller ikke, om den er sand – fik den fortalt af min bror for mange \u00e5r siden, men han er syg nu med hukommelsestab. S\u00e5 … hvordan finder man sandheden? Og\u00a0hvorfor skulle jeg? I f\u00f8rste omgang af ren og sk\u00e6r nysgerrighed, tror jeg.
\nMen h\u00f8r, der er ogs\u00e5 meget smukke familiehistorier, som jeg heldigvis ogs\u00e5 har f\u00e5et fortalt og husker: Poul Reumert boede i min fars ungdom i Kandestederne, og han havde en smuk kokkepige, som hed Kirsten, og hende sv\u00e6rmede egnens unge karle for, men det\u00a0blev min onkel Otto, der l\u00f8b af med hende – den historie gnistrer af sk\u00f8nhed.
\nEn anden familiehistorie handler om samme skuespiller. Min far k\u00f8rte taxa i\u00a020’erne, og engang k\u00f8rte han Reumert hjem til hotellet i Kandestederne og blev budt indenfor. Og her blev han ganske stum ved synet af s\u00e5 mange b\u00f8ger p\u00e5 \u00e9t sted, og han spurgte, om Reumert virkelig havde l\u00e6st dem alle. “L\u00e6st!” r\u00e5bte skuespilleren. “Jeg har ikke l\u00e6st<\/em> dem. Jeg kan dem udenad.” Det troede far ikke p\u00e5, og Reumert bad ham tage en af dem ud og sl\u00e5 op et tilf\u00e6ldigt sted og l\u00e6se en linje. Far l\u00e6ste – han var ordblind, s\u00e5 det gik langsomt – s\u00e5 rejste skuespilleren sig op, s\u00e5 p\u00e5 min far og reciterede hele Terje Vigen. Far var m\u00e5ll\u00f8s. T\u00e6nk, at nogen kunne g\u00f8re det? Han rakte bogen frem, men Reumert sagde: “De kan beholde den. Men p\u00e5 en betingelse. De skal l\u00e6re den udenad!” Det gjorde min far s\u00e5 godt han kunne, og i\u00a0al fald l\u00e6ste han den s\u00e5 tit for os b\u00f8rn, at vi snart kunne den udenad.
\nDa jeg skrev b\u00f8gerne om de store salmedigtere, var jeg mig bevidst, at jeg skrev om mennesker, der virkelig havde levet her p\u00e5 jorden, og jeg gjorde jeg det i taknemmelighed og respekt. Jeg vil gerne g\u00e5 ind i det her projekt p\u00e5 nogenlunde samme m\u00e5de.
\nForleden sad jeg og bladede i en bog, min onkel, Lars Hesselholt,\u00a0har skrevet: “Hulsig-minder” hedder den, og jeg fandt den ene uudfoldede fort\u00e6lling efter den anden, fortalt med humor og indlevelse, men alts\u00e5: Det var\u00a0historier i sv\u00f8b.
\nJeg har derfor t\u00e6nkt mig i den n\u00e6rmeste tid ( de n\u00e6ste mange \u00e5r m\u00e5ske!!! – alligevel) at grave i de historier der ligger og venter, at finde kernen i dem, og m\u00e5ske kan jeg vikle dem ud af glemslen. Hvis jeg synes, at det giver mening.
\nDet skal jeg i gang med nu. Og m\u00e5ske kommer der en bog, og m\u00e5ske ikke. I f\u00f8rste omgang forest\u00e5r et stort og interessant arbejde med at finde ikke bare mine egne r\u00f8dder, men r\u00f8dderne af de mange, der voksede op i den karrige sandjord og havde den og det barske vejr som vilk\u00e5r livet igennem.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  For flere \u00e5r siden foreslog en af mine s\u00f8stre, at jeg skulle skrive familiehistorien, fort\u00e6llingen om den gamle, smukke g\u00e5rd, Hesselholt, der havde tilh\u00f8rt sl\u00e6gten i mange generationer, og hvor min far voksede op, og som for os b\u00f8rn … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[190,394,405],"class_list":["post-168","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-hesselholt","tag-sandflugt","tag-skagen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/168","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=168"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/168\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=168"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=168"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=168"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}