{"id":160,"date":"2011-07-14T06:43:01","date_gmt":"2011-07-14T06:43:01","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=160"},"modified":"2011-07-14T06:43:01","modified_gmt":"2011-07-14T06:43:01","slug":"pietismen-som-kvindebevaegelse-1","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/07\/14\/pietismen-som-kvindebevaegelse-1\/","title":{"rendered":"Pietismen som kvindebev\u00e6gelse 1"},"content":{"rendered":"

Lidt om pietismens feminine ansigt:
\nI bogen “Lucie” handler et kapitel om den unge piges verbale opr\u00f8r mod (opg\u00f8r med\u00a0) tidens mandsdominerede samfunds fastl\u00e5ste k\u00f8nsroller, og da bogen udkom, var en af kritikerne straks ude med den kradse pen og p\u00e5stod, at forfatterindens r\u00f8de str\u00f8mper havde farvet hele kapitlet.
\nNej, slet ikke. Men anmeldere er jo langt hen ret uvidende, og fyren her havde ikke l\u00e6st Lucies dagbog, for havde han gjort det, s\u00e5 ville han have vidst, at romanpigens ord var en genklang af Lucies egne ord. Der skulle s\u00e5 lidt digtning til fra min side. Lucie havde skrevet det hele i sin dagbog, der udkom under titlen: “Til min Bernhard”.
\nKvindebev\u00e6gelsen er jo ikke af ny dato. Og n\u00e5r jeg siger, at pietismen var en s\u00e5dan bev\u00e6gelse, s\u00e5 er det ikke grebet ud af den bl\u00e5 luft. Men m\u00e5ske nok inspireret af andre og meget klogere hoveder end mit. Sk\u00f8nt selv uden dem, ville man kunne se det af litteraturhistorien: t\u00e6nk p\u00e5 de st\u00e6rke kvinder omkring Enevold Ewald, digteren Johannes Ewalds far og en af de f\u00f8rste og mest lidenskabelige pietister i Danmark. Og i\u00a0herrnhutismen, en pietistisk bev\u00e6gelse, er der ligestilling mellem\u00a0 m\u00e6nd og kvinder i de sm\u00e5 religi\u00f8se samfund, som den etablerer sig i.
\nMen lige nu\u00a0handler det jo om Brorson<\/strong> her p\u00e5 min blog. En tid endnu i al fald. Og med gentagne tilbagefald naturligvis, da den gerne skulle kunne l\u00e6ses som en slags baggrund for og diskussion af\u00a0mit forfatterskab. Og sk\u00f8nt bogen “Brorsons Billeder”<\/strong> <\/em>forl\u00e6ngst er skrevet og kastet for ulvene, s\u00e5 bliver jeg jo ved at kredse om digteren, s\u00e5 l\u00e6nge jeg lever.
\nJeg kommer imidlertid til at springe langt v\u00e6k fra Brorson om f\u00e5 dage og blive\u00a0der i nogen tid, da jeg skal i gang med et nyt projekt omkring Skagen og de historier, der knytter sig til byen, og derfor vil v\u00e6re at finde p\u00e5 Jyllands Top i en l\u00e6ngere periode fra nu af. Her vil jeg strejfe\u00a0om ved hav og i klit \u00a0som et forsultet genf\u00e6rd, p\u00e5 jagt efter de fort\u00e6llinger, som sandet og havet\u00a0gemmer. Og jeg skal nok finde dem.
\nDerfor m\u00e5 Brorson og kvinderne hvile en stund. Men jeg vender tilbage til emnet, for det er langt fra udt\u00f8mt, og jeg vil ogs\u00e5 gerne have kloge kommentarer fra mine\u00a0l\u00e6sere. Det ville varme p\u00e5 hele siden!
\nHer vil jeg i f\u00f8rste omgang n\u00f8jes med at pege p\u00e5 en artiken af Erik A. Nielsen om emnet. Den morede mig dengang, den udkom og g\u00f8r det stadig. Den er fra Hymnologiske Meddelelser 1980 nr. 3, side 188 – 207, og titlen er: Pietismen og K\u00f8nsrollerne, eksemplificeret ved “mit hierte alitd vanker”.
\nDenne henvisning er til de mange af mine l\u00e6sere, der ikke kan vente, men nu br\u00e6nder efter at s\u00e6tte t\u00e6nderne i dette k\u00f8dfulde og dog samtidig s\u00e5\u00a0\u00e5ndfulde emne. Ja, det var et slemt sammenst\u00f8d af inkongruente st\u00f8rrelser ( som det vist nok hedder i matematikken), jeg der fik nedf\u00e6ldet!
\nMen rolig! det er ikke det eneste tilsyneladende paradoks,\u00a0man vil m\u00f8de, n\u00e5r man dykker dybt i pietismens herlige hulrum.
\nNielsen bruger som sagt salmen: Mit Hjerte altid vanker.<\/strong> Og som optakt dette indledningsvers af salmen, fra den danske salmebog.
\nMit hjerte altid vanker,
\nI Jesu f\u00f8derum
\nDid samles mine tanker
\nI deres hovedsum;
\nDer er min l\u00e6ngsel hjemme,
\nDer har min tro sin skat,
\nJeg kan dig aldrig glemme,
\nDu s\u00f8de julenat!
\nHer kan man s\u00e5 smukt h\u00f8re melodien:<\/span>
\nhttp:\/\/www.youtube.com\/watch?v=KIN8pPkKp7I&feature=player_detailpage<\/a>
\nHerunder indledningen af E.A. Nielsens artikel: “Pietismen og k\u00f8nsrollerne” – eksemplificeret ved Brorsons: MIT HJERTE ALTID VANKER.
\n“N\u00e5r litteraturhistorikere og hymnologer skriver om Brorson, h\u00f8rer det til de faste ritualer, at de forholder sig mandigt afvisende over for den s\u00e5kaldte brude-mystik, der findes i adskillige af hans salmer. Argumentationen lyder p\u00e5, at det er naturstridigt for personer af utvivlsomt mandk\u00f8n at skulle p\u00e5tage sig at sige de k\u00e6rlige ord til den s\u00f8de Frelser. Derfor f\u00e5r den side af Brorsons digtning som regel en stedfaderlig behandling, idet man slipper ud af kniben ved et argument, der lyder omtrent s\u00e5ledes: en del af den pietistiske billedverden er uacceptabel for nutiden og m\u00e5 n\u00e6rmest henregnes under de stiltr\u00e6k, tiden er l\u00f8bet fra. – Dermed har man blokeret muligheden for at s\u00e6tte sig n\u00e6rmere ind i det inderste og mest grundl\u00e6ggende i den brorsonske salme.<\/em>
\nArgumentationen, der f\u00f8rer til brudemystikkens afvisning er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. For den er udpr\u00e6get en mandlig argumentation. K\u00f8nsfordelingen i dette pietistiske rollespil mellem Jesus og sj\u00e6len skulle jo ikke byde religi\u00f8st oplevende kvinder p\u00e5 s\u00e6rlige vanskeligheder. Det er lidt komisk, men yderst konsekvent, at n\u00e5r de mandlige litteraturforskere for en enkelt gangs skyld p\u00e5l\u00e6gges at leve sig ind i en elskende kvinde, bliver de bestyrtede p\u00e5 deres virilitets vegne, mens kvinder modsat i \u00e5rhundreder har affundet sig med at m\u00e5tte opleve litteraturens verden ved hj\u00e6lp af overvejende mandlige hovedpersoners erotiske og heroiske meriter.<\/em>
\nF\u00f8rst p\u00e5 et ret sent tidspunkt er en kvindelig kritik af dette forhold sl\u00e5et igennem for alvor. Men kvinders k\u00f8nslige identitet har jo ogs\u00e5 (m\u00e5ske is\u00e6r af m\u00e6ndene) v\u00e6ret holdt p\u00e5 en sikker plads igennem \u00e5rhundreder, s\u00e5 at det har v\u00e6ret m\u00e6ndene, der besv\u00e6rgende m\u00e5tte fastsl\u00e5 deres virilitet ved alle lejligheder, hvor den kunne bringes i tvivl.<\/em>
\nHvis man imidlertid fastholder, at brudemystikken ikke er noget overfladisk stiltr\u00e6k ved Brorsons salmer, og at det ikke skyldes en lidt klodset rollefordeling, at menigheden er anbragt i den kvindelige rolle, s\u00e5 kan man uddybe sin forundring over den formelagtige afvisning af den mandlige indlevelses muligheder. Det kunne v\u00e6re en overvejelse v\u00e6rd, i hvor h\u00f8j grad kvinderne var de toneangivende og fremaddrivende i det pietistiske formhedsliv. De var m\u00e5ske ligefrem en art religi\u00f8se l\u00e6remesterinder for deres m\u00e6nd. I s\u00e5 fald kunne der ligge en tilsigtet religi\u00f8s effekt, en art pietistisk p\u00e6dagogik i, at menighedens mandlige medlemmer f\u00e5r tildelt kvindelige erfaringsformer i salmernes rollefordeling.<\/em>
\nKvindernes store andel i det pitistiske fromhedsliv kr\u00e6ver en religionssociologisk unders\u00f8gelse, som jeg her vil afst\u00e5 fra at g\u00e5 i lag med; men i forbindelse med synspunktet, at brudemystikken kunne rumme en kunstnereisk og forkyndelsesm\u00e6ssigt tilsigtet effekt, er der f\u00f8lgende at bem\u00e6rke:<\/em>
\nDer tales mig bekendt i den danske folkekirke meget om evangeliets forargelse og pr\u00e6dikes udholdende om, at forkyndelsen overstiger alt, hvad vores menneskeforstand kan rumme. Alligevel skal der ikke i et bibelsk udtryk eller en salmeformulering v\u00e6re ret megen udfordring til den daglige fornuft, f\u00f8r en snu kommentator \u00f8jner en fejl ved teksten eller en mangel p\u00e5 konsekvens. Dette h\u00e6nger for mig at se sammen med, at man ikke i tilstr\u00e6kkelig grad har overvejet sammenh\u00e6ngen mellem den kristne forkyndelses v\u00e6sen og den s\u00e6rlige art af p\u00e6dagogisk og kunstnerisk billedskabelse, der h\u00f8rer til inden for den kristne tradition. N\u00e5r kristendommen undsiger sit \u00f8verste paradoks:at den korsf\u00e6stede og nedbrudte mand p\u00e5 korset\u00a0 er \u00a0verdens hersker og konge, s\u00e5 godtager man dette som kerygmaets uudgrundelige g\u00e5de. Men n\u00e5r det derefter skal indr\u00f8mmes, at kristendommen i mangfoldige andre henseender undsiger og billigg\u00f8r dette uudgrundelige, s\u00e5 genopst\u00e5r den daglige fornuft i en skikkelse, som om den aldrig f\u00f8rst havde vedkendt sig kerygmaet i dets paradoksalitet. Hvis det er rigtigt, at kristendommen har vendt op og ned p\u00e5 verden i forhold til, hvad vi kan forst\u00e5 med hverdagens sanser og fornuftslutninger, s\u00e5 m\u00e5 deraf f\u00f8lge, at den billedskabende aktivitet, der finder sted i forkyndelsesarbejdets forskellige discipliner, i mangfoldige henseender m\u00e5 gentage den paradoksale forvending.”\u00a0<\/em>
\n 
\nDette er indledningen af artiklen, som senere omhyggeligt redeg\u00f8r for det synspunkt, at salmen er en tekst om kvindeuniverset. Men l\u00e5n den p\u00e5 biblioteket eller henvend dig til mig, s\u00e5 sender jeg den:
\nmin mail: marianne@hesselholt.com<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Lidt om pietismens feminine ansigt: I bogen “Lucie” handler et kapitel om den unge piges verbale opr\u00f8r mod (opg\u00f8r med\u00a0) tidens mandsdominerede samfunds fastl\u00e5ste k\u00f8nsroller, og da bogen udkom, var en af kritikerne straks ude med den kradse pen og … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20],"tags":[82,365,389],"class_list":["post-160","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-omkring-brorson","tag-brorson","tag-pietisme","tag-salmedigtere-2"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/160","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=160"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/160\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=160"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=160"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=160"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}