{"id":148,"date":"2011-07-12T10:07:25","date_gmt":"2011-07-12T10:07:25","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=148"},"modified":"2011-07-12T10:07:25","modified_gmt":"2011-07-12T10:07:25","slug":"vinteren-hans-adolph-brorson","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2011\/07\/12\/vinteren-hans-adolph-brorson\/","title":{"rendered":"Vinteren – Hans Adolph Brorson"},"content":{"rendered":"

S\u00e5dan lyder overskriften til et af kapitlerne i en bog om Ribe: Aaret i Ribe. Den er skrevet af J\u00f8rgen Buchdahl i 1928, og den fort\u00e6ller stemningsfuldt om byen i \u00e5rets og tidernes l\u00f8b. Her er alts\u00e5 ogs\u00e5 et kapitel om Brorson,\u00a0som dog tilsyneladende slet ikke handler om digteren Brorson, men om drengen J\u00f8rgen og hans\u00a0hverdag i vinteren 1916. En gymnasieelev, der t\u00e6nker p\u00e5 lektier og pligter, \u00a0men ogs\u00e5 et ungt mennesker, der suger vinterstemningen ind i sindet og ud i ordene. Og s\u00e5 kommer det i vintertr\u00e6thed og \u00a0for\u00e5rsl\u00e6ngsel alligevel til at\u00a0handle om Brorson. Herunder kan du l\u00e6se kapitlet og selv d\u00f8mme, om\u00a0jeg har ret.
\nVinteren kom.
\nDet kunne ske en Dag ud i December, at store Snefnug dalede ned, de var borte med det samme. Men det var Vinterens f\u00f8rste isnende Budskab. Adventsugerne gik langsomt gennem November og December, N\u00e6tternes M\u00f8rke groede sammen om Dagene, der var blinde, graa og korte, med Taage, Regn og Storm,\u00a0og det sukkede i de gamle Huse, og tusinde Lyde vaagnede, det knagede\u00a0og det raslede, det var som\u00a0Husene sank i Sammenf\u00f8jningerne, lagde sig bedre til Rette, skuttede sig mod Storm og M\u00f8rke og Regn … denne tavse Udholdenhed som gamle M\u00e6nd kan have, fordi de ved, hvad det g\u00e6lder, fordi de har dybe\u00a0Erfaringer om Aarets Kredsl\u00f8b i Sj\u00e6len. Vinterens store \u00d8de efter Sommer og H\u00f8st, en Jord, hvor ligesom Tilv\u00e6relsen selv er dr\u00e6bt, styrtet ned i en Afgrund af M\u00f8rke og Storm. Og Mennesket f\u00f8ler sig som Sommerens Gengangere, alt det, der bandt dem til Jord og Frodighed er br\u00e6ndt over, muldnet ned med H\u00f8stens L\u00f8v, og den store Emigrantionsuro kan vaagne\u00a0i Hjertet: er det andre Verdnener?
\nGamle m\u00e6nds tavse, lukkede Udholdenhed kan maaske skyldes, at de b\u00e6rer en anden og indre Verdens Virkelighed i Hjertet, hvad v\u00e9d vi, det er saa fattigt, det vi egentlig ved om Mennesker, de kan v\u00e6re tavse og graa og dog b\u00e6re en Oplevelse som en Juvel i Hjertet.
\nUd imod Aften kan Stormen l\u00e6gge sig, Skyerne spaltes og en blodr\u00f8d Rand af Aftenr\u00f8de ligger lavt over Engene, en Aabenbaring, en Nedstyrtning af Farver og forrevne Skyer, af Gl\u00f8d og Stormluft, v\u00e6ldigt, som et Baal l\u00f8ftet op over Vinterjordens Rand. … saa d\u00f8r det, graaner og blaaner, som et Krater, der d\u00f8r ud, og Skyerne lukker sig igen,\u00a0Himlens og Jordens M\u00f8rke gaar i \u00e9t. Der er nu\u00a0ganske stille. Denne underlige tomme Stilhed, hvor ligesom Fornemmelsen af Storm endnu h\u00e6nger i alle Husv\u00e6gge, i alle de stille, d\u00f8de Tr\u00e6er, man m\u00e6rker endnu Suset i Grenene …
\nLysene er t\u00e6ndt bag alle Ruder, Gardinerne trukket for, der gror en varm F\u00f8lelse af Hjem og Stuer, Lampelys og Kakkelovnsvarme ud i Gaderne. Ude over Engene ligger M\u00f8rket som over en stor uendelig Slette, som var det Underverdnen, der rugede derude, og den gamle\u00a0By med alle sine oplyster Ruder et Skib, der sejlede p\u00e5 Bunden af Nattens S\u00f8, man groede sammen med den i dyb og inderlig F\u00f8lelse,\u00a0man\u00a0var\u00a0med\u00a0ombord, de gamle Huse var ikke skr\u00f8belige, men h\u00e6rdet af Aarhundredes \u00c6lde, deres sk\u00e6ve Bindingsv\u00e6rksv\u00e6gge v\u00e6rnede godt nok mod M\u00f8rke og Vinter og \u00d8de, en Planke mellem Livet og D\u00f8den, men den bar, den var pr\u00f8vet i Sejlads gennem Aarhundreder …
\nEn saadan Aften kunde ogsaa Taagen komme drivende ude fra Engene, fylde Gader og Haver, slette alle Omrids ud, og Lygterne stod paa Gadehj\u00f8rnene og lyste for sig selv, spandt en Lysning ud\u00a0i den graa Taage, lyste et stykke op ad en Mur, der forsvandt op i M\u00f8rket. Tr\u00e6erne stod og dryppede med det fine Spind af Taagedug paa alle Grene … det var som\u00a0alt var slaaet med Forkr\u00e6nkelighedens gule Dug, som var Underverdenen selv rykket fra Engene og midt ind i Byen.
\nDomkirkens v\u00e6ldige\u00a0Murmasser ragede op og forsvandt i Taagen, og deroppe fra, som fra en anden Verden, sank Time- og Kvarterslag ned over den stumme By, der var i D\u00f8dens gustne Vold .. Saaledes gik Adventsugerne op imod Julen, midt inde i Vinterens Hjerte…
\nUd i Januar kom Frosten, klar, tindrende, det isnede langt ned i den \u00f8de Jord, nu tog Vinteren fat paa en\u00a0anden Maade, Livet skulle fryses ud, Dag efter Dag sved Frosten, i h\u00f8je\u00a0stjerneklare N\u00e6tter; der hang store Istapper om Vandm\u00f8llernes Hjul, der laa Flader af spejlblank\u00a0Is over Engene,\u00a0Frosten aandede sine Fabelblomster p\u00e5 Ruderne, og en Morgen laa Byen hvid i Rim, og Solen stod r\u00f8d\u00a0gennem Frosttaagen, ind gennem V\u00e6ggene kr\u00f8b Kulden, D\u00f8rens Jernhaandtag br\u00e6ndte af Kulde … saa kunde Frosten give sig et\u00a0Par Dage, Termometeret steg til Nulpunktet, saa tog den fat igen, men Mennesket havde overvundet Gruen i sit Hjerte, dette Vinterens sidste store Angreb var bare Lystighed, den gamle\u00a0by var ikke mere i Sejlads paa Bunden af Natten, den var frosset inde, tog mod Dagene med Lysblink i alle Ruders gamle \u00d8jne, der skinnede af Smil og Forj\u00e6ttelse …
\nFrosten gav op og der kom Sne. En dag laa Byen begravet, det bulnede af Sne\u00a0paa alle Tage, i Domkirkens Lydhuller, gamle Storkereder havde Puder af Sne, fra Haverne stak Tr\u00e6erne op af Snelaget,\u00a0Lyset var saa skarpt, at det skar i \u00d8jnene, men det r\u00f8g lystigt fra\u00a0Skorstenene, Liv var der indvendigt i Husene, Kaffekedel ove Ilden, man stampede Sneen af sig i Forstuen og gik ind, Varmen slog en i M\u00f8de, denne Dugt af nylavet Kaffe, Gyldenlakker i Vinduet, en Mur af opkastet Sne udenfor, store firkantede Blokke af idel Skr\u00f8belighed, det gamle Stueur gik, besindigt, som var dette at blive sneet inde bare et Paafund, Katten kom frem bagved Komfuret, strakte sig og krummede Ryg, spandt af Velv\u00e6re … En Tvivl paa Vinterens Magt var l\u00f8snet, der var en s\u00f8d Kilde i Sj\u00e6len af Forventning … Dagene gik og Lyset steg, vi gik ind i Februar, Sneen t\u00f8ede v\u00e6k, der kom lidt Frost igen, Vinteren str\u00e6nges, den gamle By tier og bier, den har kendt dette f\u00f8r, den bar dybe Mindelser om Aarets Gang i Sj\u00e6len.
\nEn saaden Februarseftermiddag husker jeg is\u00e6r som det dybeste Minde om Vinter i Ribe. Den slidsomme Dag i Skolen , Befrielsen efter sidste Time, den tr\u00e6tte Vederkv\u00e6gelse, Eftermiddagskaffen, en d\u00f8sig, s\u00f8d Stund, Klokken blev tre, endnu var der saligt langt til n\u00e6ste Dags Lektier. Jeg gik ud. Det var en\u00a0graa Februardag, stille med let Frost. Solen var som en Skive, man anede bag ved Skyd\u00e6kket. Der laa let\u00a0Sne paa Tagene og Jorden, Sne, der var fastk\u00f8rt til smudsiggraa Isskorper mellem Gadernes toppede Brosten. Men i Haverne under det tynde Snelag var der de yderste spidser af gr\u00f8nne Vinterg\u00e6kker.
\nDer var Musik paa Torvet. Et Regimentsorkester. Det var i Krigens Tid og Soldater laa indkvarterede. Folk stod og fr\u00f8s lidt, men blev staaende. Musikken l\u00f8ste Stemningern, der ligesom kr\u00f8b om de gamle Huse, op\u00a0om Domkirkens h\u00f8je, r\u00f8de Mure, og Taarnene syntes at sejle ind i den hverdagsgraa Luft, v\u00e6ldige, med\u00a0deres store, r\u00f8de Murfacader, Liniespillet mellem Midtskibets Tagrygning og Taarnsidernes Paralleler.
\nRundt om laa den gamle By og fr\u00f8s i Vintereftermiddagen med Sne paa Tagene, et tyndt Lag, hvor den r\u00f8de Tegl nu og da skinnede igennem … Husene\u00a0gled sammen i Stilheden, man f\u00f8lte med dunkle Sanser, at de laa der, og havde ligget der i Aarhundreder, gennem mange Vintre og Vintereftermiddage. Musikken borede Stemningen ind bag Husenes Bindingsfacader, ind i gamle Stuer, hvor Hyacinter stod med deres hvide, tr\u00e6vlede R\u00f8dder i h\u00f8je, gr\u00f8nne glas, Stuevarmen, Vinterens duftende Blomster af Lig og D\u00f8d og Forkr\u00e6nkelighed, af Stakket Varme, hvide R\u00f8dder i Vand, Livsn\u00e6ring i L\u00f8get, derfor dette Skrig efter Muld i den hektiske Dugt, der virker ind helt bagved Sanserne. ..
\nSaa tav Musikken, og de sparsomme Tilh\u00f8rere spredtes. Stilheden og Dagen blev saa d\u00f8d, de gamle Huse lukkede sig, det var almindelig Eftermiddag igen. Jeg gik hjem til min Hybel i Sviegade. Opad den hulslidte, knagende Trappe med det sk\u00f8re, svajende R\u00e6kv\u00e6rk. Varmen slog mig im\u00f8de, da jeg aabnede D\u00f8ren. Kedelen kogte i Kakkelovnen, denne snurrende, d\u00f8sige\u00a0Lyd i en varm Stue, en lunende Hygge og mildt Vlv\u00e6re … Lyset faldt ind fra den graa Dag, Snelyset fra Haven skinnede op og indunder Loftet. Det var en lysbrydning i Stuen af Senvinter og\u00a0Eftermiddag, og en graa og klare Tone, der lyste i Billedernes Glas, i Bordets og\u00a0Stolenes Kanter. Nede i Haven laa der Sne over vissent Gr\u00e6s, der\u00a0stod en R\u00e6kke Stikkelsb\u00e6rbuske langs Havegangen, Grenene var fulde af haarde Torne, som vilde de v\u00e6rge selve Vinteren og \u00d8det, visne St\u00e6ngler af Efteraarets Blomster stak op hist og her, ovre ved Horsegang stod der en n\u00f8gen Hyld mod den graa Bagmur …
\nLyset blegnede og d\u00f8de ud af Dagen, bare Sneen skinnede endnu. Det gl\u00f8dede fra Kakkelovnen, Kullene sank sammen og der legede Skygger og Lys ud i Stuen, dansede mellem Stole-og Bordben, br\u00e6ndte sig endelig fast som et Par r\u00f8de Pletter ovre paa V\u00e6ggen.
\nVinterskumringen faldt over Ribe. Denne blaagraa Skumring, hvor man ligesom aner Vaar langt, langt ude, de yderste gr\u00f8nne spidser af Vinterg\u00e6kke under tornede Stikkelsb\u00e6rbuske … Lygterne t\u00e6ndtes, Lysene t\u00e6ndtes bag alle Ruder, Husene ligesom rykkede sammen for at varme hinanden. Himlen var blevet klar, og ude over de store Enge funklede en Stjerne, blinkede og skjalv\u00a0i den h\u00f8je\u00a0Aftenluft. Det var i 1916. Over Europa rasede Verdenskrigen, Land stred mod Land, Vaade og Jammer, D\u00f8d og Blod og Kulde steg af Skyttegravene mod h\u00f8je,\u00a0fjerne Stjerner.
\nMen den gamle By sov ind i\u00a0den lydl\u00f8se Vinterskumring. Domkirketaarnenes Profiler gled som sorte\u00a0Slagskygger\u00a0ind i M\u00f8rket og blev borte.
\n 
\nDe sidste Brorson levede skrev han nogle af sine smukkeste salmer. Efter hans d\u00f8d udgav en af s\u00f8nnerne samlingen under titlen: Svanesang.
\nHer er den salme, der inspirerede den unge J\u00f8rgen Buchdahl, da han skrev sine vinterminder fra Ribe:
\nHer vil ties, her vil bies,
\nher vil bies, o svage sind!
\nVist skal du hente, kun ved at vente,
\nkun ved at vente, vor sommer ind.
\nHer vil ties, her vil bies,
\nher vil bies, o svage sind!
\nTrange tider langsomt skrider,
\nlangsomt skrider, det har den art.
\nDagene l\u00e6nges, vinteren str\u00e6nges,
\nvinteren str\u00e6nges, og det er svart.
\nTrange tider langsomt skrider,
\nlangsomt skrider, det har den art.
\nTurteldue, kom at skue,
\nkom at skue! Bag g\u00e6rdet hist,
\nd\u00e9r skal du finde forsommers minde,
\nforsommers minde, alt gr\u00f8n p\u00e5 kvist.
\nTurteldue, kom at skue,
\nkom at skue! Bag g\u00e6rdet hist.
\nEja, s\u00f8de f\u00f8rstegr\u00f8de,
\nf\u00f8rstegr\u00f8de af bliden v\u00e5r!
\nLad det nu fryse, lad mig nu gyse,
\nlad mig nu gyse, det snart forg\u00e5r.
\nEja! s\u00f8de f\u00f8rstegr\u00f8de,
\nf\u00f8rstegr\u00f8de af bliden v\u00e5r.
\nDue, kunne du udgrunde,
\ndu udgrunde, hvad der nu sker!
\nKulden den sv\u00e6kkes, blomsterne d\u00e6kkes,
\nblomsterne d\u00e6kkes, jo mer det sner.
\nDue, kunne du udgrunde,
\ndu udgrunde, hvad der nu sker.
\nKom, min due, lad dig skue,
\nlad dig skue med olieblad!
\nSe! nu er stunden n\u00e6sten oprunden,
\nn\u00e6sten oprunden, som g\u00f8r dig glad!
\nKom, min due, lad dig skue,
\nlad dig skue med olieblad
\nHer kan du h\u00f8re melodien
\nhttp:\/\/www.youtube.com\/watch?v=G-Us3Gg-Kno&feature=player_detailpage<\/a>
\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5dan lyder overskriften til et af kapitlerne i en bog om Ribe: Aaret i Ribe. Den er skrevet af J\u00f8rgen Buchdahl i 1928, og den fort\u00e6ller stemningsfuldt om byen i \u00e5rets og tidernes l\u00f8b. Her er alts\u00e5 ogs\u00e5 et kapitel … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[20],"tags":[103,391,461],"class_list":["post-148","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-omkring-brorson","tag-depression","tag-salmedigtning","tag-tro"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/148","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=148"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/148\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=148"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=148"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=148"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}