Carpe diem! – ja, Brorson kan som i Op al den Ting gl\u00e6des over dagens sk\u00f8nhed og minde os om at gribe den, mens sol er oppe. Men det er et liv i n\u00e6rkontakt med Gud, digteren skriver om, n\u00e5r han er mest salig ved jordelivet. I denne salme kulminerende i de her linjer.
\n“Saa tryg jeg lagde mig,\/og sov saa s\u00f8delig,\/ fordi mit hierte paa\/ dit hierte laae;\/ Saa sund paa si\u00e6l og krop\/ saa glad jeg vogned op,\/ og JEsu kys jeg fandt,\/ f\u00f8r natten svandt.”
\nSalmens to f\u00f8rste vers lyder s\u00e5dan her:
\nSee dagen bryder frem med magt \/ gi\u00f8r himlen lys igien\/ og driver m\u00f8rket hen.\/ Op hierte paa din morgen-vagt\/ lad ingen trygheds blund\/ form\u00f8rke naadens stund!\/ Hierte tag\/ denne dag\/ vel i agt, og t\u00e6nk derpaa,\/ mueligt seer\/ aldrig meer\/ dine \u00f8yne soel opstaae.\/ Hvor mangen morgen-r\u00f8d\/ var inden aften d\u00f8d,\/ og i et \u00f8yeblik\/ sin afsked fik?\/ hvad hielper \u00f8ynene\/ den lyse dag at see\/ naar sielen vandrer blind\/ i tiden ind?
\nKom morgen-r\u00f8de rosen ski\u00f8n\/ gi\u00f8r himlen lys og blaae,\/ at m\u00f8rket vige maae!\/ Min morgen-r\u00f8de er Guds s\u00f8n,\/ hans vunders r\u00f8de glands\/ forfrisker sind og sans,\/ Jesu d\u00f8d\/ purpur-r\u00f8d\/ gi\u00f8r mit hierte himmelblaae,\/ at mit sind\/ kiger ind\/ hvor jeg skal for thronen staae. \/ Den dug, som over alt\/ paa gr\u00e6s og urter faldt\/ at v\u00e6de bierg og dal,\/ ey svinde skal,\/ f\u00f8r jeg i Jesu blod\/ forfrisket har mit mod\/ og ret bedugget faaer\/ udi hans saar.
\nF\u00f8rste gang, jeg l\u00e6ste salmen, l\u00e6ste jeg: f\u00f8r jeg bedugget st\u00e5r … – det syntes jeg gav mening: den syngende sj\u00e6l er jo beruset af tanken om Jesu lidelse – en slags blodsdyrkelse som er en konstans i den pietistiske retorik, undertiden endda gr\u00e6nsende til det uudholdelige, synes jeg. Og ind i mellem bliver det faktisk berusende, s\u00e5 at man virkelig “bedugget” st\u00e5r, n\u00e5r man har l\u00e6st et antal salmer om s\u00e5r, blod og lidelse (!) – det er ret tankev\u00e6kkende, ikke? – men det handler jo altid samtidig\u00a0liges\u00e5 meget om k\u00e6rlighed: kys, favnetag og f\u00e6lles\u00a0\u00e5ndedrag …
\n“Bedugget f\u00e5r” m\u00e5 betyde, at den dug, der falder,\u00a0er at ligne ved dr\u00e5berne fra Kristi s\u00e5r, som sj\u00e6len her f\u00e5r del i – de drypper ind i hendes\/hans sind\u00a0og for\u00e5rsager en slags \u00e5ndelig forening med den lidende Kristus.\u00a0\u00a0Og at ens hjerte ligger p\u00e5 Kristi hjerte, det er da et smukt billede. To elskende s\u00e5 t\u00e6t sammen, som de kan v\u00e6re.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Carpe diem! – ja, Brorson kan som i Op al den Ting gl\u00e6des over dagens sk\u00f8nhed og minde os om at gribe den, mens sol er oppe. Men det er et liv i n\u00e6rkontakt med Gud, digteren skriver om, n\u00e5r … L\u00e6s resten