{"id":1395,"date":"2012-03-05T11:32:25","date_gmt":"2012-03-05T11:32:25","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1395"},"modified":"2012-03-05T11:32:25","modified_gmt":"2012-03-05T11:32:25","slug":"51-l-holst-erindringer-fra-1860erne","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/03\/05\/51-l-holst-erindringer-fra-1860erne\/","title":{"rendered":"51 &#8211; L. Holst: erindringer fra 1860&#039;erne"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2012\/03\/10-e1.jpg\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" title=\"10-e[1]\" src=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2012\/03\/10-e1-300x200.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"200\" \/><\/a><br \/>\nHer ses Holsts G\u00e5rd &#8211; Et gammelt billede- men vi kender udm\u00e6rket ejeren, nemlig \u00a0fra et tidligere indl\u00e6g, der handler om hans store indsats med at tilplante egnen syd for Skagen: Skagen Plantage. Se Skagen 42 under kategorien: hjemstavnsroman. Han var da medlem af byr\u00e5det.<br \/>\nHerunder et pluk af hans erindringer:<br \/>\n( Citat fra Skagen &#8211; en antologi i anledning af Skagens Biblioteks 100-\u00e5rs jubil\u00e6um)<br \/>\nL. Holst Erindringer fra 1860&#8217;erne:<br \/>\nFor dem, der en Sommerdag kommer til Skagen og fra Banegaarden ser det Turistliv, der r\u00f8rer sig paa de makdamiserede Veje mellem velbyggede Huse, der ofte er omgivet af lidt Have, vil det falde vanskeligt at t\u00e6nke sig, hvorledes Byen saa ud for 50-60 Aar siden.<br \/>\nDer var dengang ikke Spor af ordentlig Vej igjennem Byen; der gik vel en Hovedvej igjennem den, men den var n\u00e6sten altid daarlig, om Sommeren af Flyvesand, og naar dette i Efteraarsstormene f\u00f8g bort, stod Vejen under Vand lige fra Byfogedgaarden til Stenrimmen, hvor nu Bager Winther bor. Der foretoges intet for at l\u00e6mpe Sandflugten i Byen, den blev derimod fremmet ved, at de ved Vejen liggende Beboere om foraaret fyldte Sand i de om Efteraaret og Vinteren opf\u00f8gne Vandhuller i Vejen. Ved Vestenstorm f\u00f8g Sandet som t\u00e6t Snefog igjennem Byen og lagde en Mile snart hist, snart her. I \u00e6ldre Tid havde Beboerne derfor i Regelen bygget deres Huse paa H\u00f8jder for at v\u00e6re sikker paa, at Sandet ikke skulde l\u00e6gge sig over disse, og hvor man byggede lukkede Gaarde med 3 a 4 L\u00e6nger, var n\u00e6sten altid de Huse, der laa mod \u00d8st og Vest, byggede i Vinkelform for at forhindre, at Sandet lagde sig op ad Husene. Sandstormen var saa almindelig og saa t\u00e6t, at alle Ruder i de mod Vest vendende Vinduer blev matte, de blev ligefrem &#8220;sandbl\u00e6ste&#8221;.<br \/>\nBeboelsesforholdene i Skagen var meget ringe, saa godt som alle Huse var opf\u00f8rte af Tr\u00e6 med Fj\u00e6lbekl\u00e6dning og t\u00e6kkede med Straa, 12-14 Alen lange, 8 h\u00f8jst 10 Alen brede, sj\u00e6ldent mere end 3 Alen h\u00f8je under Bj\u00e6lken. &#8211; De almindelig Fiskere havde i Regelen 2 Stuer, Kj\u00f8kken og Bryggers eller Fremmers, som det kaldtes; der opbevaredes den saltede Fisk. Sovekammeret brugtes hos de fattigste til Opholdsrum. Det var forsynet med fast Sengested eller Alkove, med Bil\u00e6ggerovn, i Regelen Husets eneste, med en Tr\u00e6ramme omkring Overpladen for derpaa at kunne t\u00f8rre strandet, havareret Korn. Der faldt gj\u00e6rne Kornstrandinger om Efteraaret og Vinteren, og ofte udgjorde det indbjergede Korn den v\u00e6sentligste F\u00f8de for Beboerne, skj\u00f8ndt det ikke altid var helt ubed\u00e6rvet. N\u00e6sten alle Kornsorter blev brugt til Br\u00f8d, Hvede, Rug og Havre, ja selv \u00c6rter og Vikker.<br \/>\nOver Bil\u00e6ggerovnen var endvidere anbragt en Tr\u00e6r\u00e6kke, hvorpaa der om Vinteren, naar det stod med fugtigt Vejr, blev anbragt saltede R\u00f8dsp\u00e6tter til T\u00f8rring, hvad der just ikke bidrog til at forbedre Luften i de smaa Rum.<br \/>\nYderv\u00e6ggene i Stuerne var gj\u00e6rne opmurede med raa, solt\u00f8rrede Sten indenfor Fj\u00e6lbekl\u00e6dningen og hvidtede. Alle Skillerum, Skorsten og Ovn var af samme Materiale; Ovnene ofte anbragt under Fyrstedet i Kj\u00f8kkenet eller i Bryggerset. til Belysning anvendtes s\u00e6dvanlig Trannen, man fik af Torske-, Kuller. og Rokkelever; en saadan Tranlampe var altid i Kj\u00f8kkenet og undertiden ogsaa i Stuen, hvor der da var en Tr\u00e6tragt i Loftet for at fjerne Osen. Lanpen bestod af en aaben oval Jernskaal, der hang i et Jernstativ. Skaalen var spids i den ene Ende, hvori der babragtes afbarket Siv som V\u00e6ge, nedenunder var der anbragt en mindre Skaal til at opfange Dryppet; den kaldtes en &#8220;Tigger&#8221;.<br \/>\nHele dette Belysningsapparat var sodet og ildelugtende, og naar dertil kom, at Fiskernes vaade T\u00f8j om Vinteren blev t\u00f8rret ved Kakkelovnen, vil man kunne forstaa, at Atmosf\u00e6ren i et saadant Sovekammer var langt fra Idealet. I de \u00e6ldre Huse var der blyindfattede Ruder i Vinduerne, der n\u00e6sten aldrig var til at aabne.<br \/>\nImidlertid var hverken Vinduer eller D\u00f8re, sommetider heller ikke Yderv\u00e6ggene, t\u00e6tte; der var j\u00e6vnlig Tilgang af frisk Luft igjennem de smaa Rum, og dette b\u00f8dede jo endel paa de hygiejniske Forhold. Kl\u00e6der, Linned og Senget\u00f8j var der ikke meget af, det var sj\u00e6ldent, der var mere Senget\u00f8j end til det daglige Brug. I Regelen dannede Halm Underlaget i Sengene, til Puder og Overdyner maatte de paa Stranden fangede Maager levere Fyld. Renligheden stod ikke paa noget h\u00f8jt Standpunkt, det var en Sj\u00e6ldenhed, at M\u00e6ndene badede, Kvinderne aldrig.<br \/>\nLatriner kendtes kun af de mest velstillede, de blev n\u00e6rmest betragtet som Luxus; Beboerne bes\u00f8rgede gjerne deres Forn\u00f8denheder ved Husets \u00f8stre Gavl, saa det var altid med en vis Varsomhed, man passerede saadanne Steder i M\u00f8rke.<br \/>\n&nbsp;<br \/>\n&nbsp;<br \/>\n&nbsp;<br \/>\n<img decoding=\"async\" src=\"http:\/\/skagensiden.dk\/asp-foto\/10-d.jpg\" alt=\"\" border=\"1\" \/><br \/>\n&nbsp;<br \/>\n&nbsp;<br \/>\n,<br \/>\n&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Her ses Holsts G\u00e5rd &#8211; Et gammelt billede- men vi kender udm\u00e6rket ejeren, nemlig \u00a0fra et tidligere indl\u00e6g, der handler om hans store indsats med at tilplante egnen syd for Skagen: Skagen Plantage. Se Skagen 42 under kategorien: hjemstavnsroman. Han &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/03\/05\/51-l-holst-erindringer-fra-1860erne\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[],"class_list":["post-1395","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1395","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1395"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1395\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1395"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1395"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1395"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}