Et helt naturligt spring. Ganske vist skriver de to digtere i hvert sit \u00e5rhundrede, og begge er i lige h\u00f8j grad b\u00f8rn af deres tid.
\nKingo skriver i 1600 tallet, der religi\u00f8st er pr\u00e6get af ortodoksi og bodskristendom, politisk af enev\u00e6lde, stilistisk af barok. Men der er huller i ortodoksien, enev\u00e6lden er faretruende ny, og barokkens knudrede stil og lagp\u00e5lag betydninger afl\u00f8ses gang p\u00e5 gang af en forbl\u00f8ffende enkelthed og inderlighed.
\nBrorson skriver i 1700 tallet, religi\u00f8st pr\u00e6get af pietisme og omvendelseskristendom, politisk af enev\u00e6lde og stilistisk af rokokko. Men pietismen har bodskristendommens strenghed i sig, politisk udfordres enev\u00e6lden gennem hele \u00e5rhundredet, kulminerende med Den franske Revolution, og rokokkoens lethed modsvares ofte af\u00a0 tungsind og en knugende livsangst, der nok kan ligne det forrige \u00e5rhundredes d\u00f8dsangt.
\nDer er mangfoldige andre ber\u00f8ringspunkter mellem de to digtere. Derom senere, her blot et lille morsomt eksempel: Da Brorsons far ligger p\u00e5 sit d\u00f8dsleje, og han d\u00f8r fra en ufors\u00f8rget hustru og tre fremtidstruede s\u00f8nner, da synger han med opbydelsen af sine sidste kr\u00e6fter:
\n“Om mine B\u00f8rn og S\u00e6d\/om jeg vil s\u00f8rge\/om jeg hver time gr\u00e6d\/og ville sp\u00f8rge:\/hvor skulle de sit Br\u00f8d og Lykke tage? Gud lever jo endnu!\/ Han kommer dem ihu,\/ De skal ej klage.” Ordene er andet vers af Kingos “Nu rinder Solen op”.
\n“Kingos Salmebog” udkom i 1699, og den blev indf\u00f8rt i alle landets kirker, alts\u00e5 ogs\u00e5 i Randerup Kirke, hvor salmedigteren Brorsons far var pr\u00e6st, og den havde sin blomstringstid\u00a0i den periode.
\nEt lille sidespring: Brorsons far var ganske vist pr\u00e6st og burde ikke h\u00f8re til fattigfolket, men det gjorde han, bl.a. fordi han var mentalt syg og ikke altid form\u00e5ede at r\u00f8gte sit dobbelte hverv som pr\u00e6st og landmand. Han har alts\u00e5 grund til at v\u00e6re bekymret, da han ligger p\u00e5 sit d\u00f8dsleje, og her kan kun Kingo tr\u00f8ste ham. Opg\u00f8relsen af boet viste for \u00f8vrigt, at pr\u00e6steg\u00e5rden var ribbet for v\u00e6rdier, og at den afd\u00f8de havde stiftet g\u00e6ld.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Et helt naturligt spring. Ganske vist skriver de to digtere i hvert sit \u00e5rhundrede, og begge er i lige h\u00f8j grad b\u00f8rn af deres tid. Kingo skriver i 1600 tallet, der religi\u00f8st er pr\u00e6get af ortodoksi og bodskristendom, politisk af … L\u00e6s resten