I g\u00e5r skete der to ting, der f\u00f8rte mig til det sted, hvor reflektionen over mit liv ligger p\u00e5 lur, og i den egn har jeg ikke v\u00e6ret l\u00e6nge – og l\u00e6nge ikke brudt mig om at f\u00e6rdes. Nu h\u00e6nger jeg fast i dens klamme luft og m\u00e5 nok blive h\u00e6ngende, indtil jeg kan give slip p\u00e5 en ordentlig m\u00e5de og slippe ud igen.<\/p>\n\n\n\n
Kan erindringen v\u00e6re en slags fangenskab? Er det s\u00e5dan, jeg skal forst\u00e5 de billeder, der nu melder sig?<\/p>\n\n\n\n
Nu. Eller \u2026 N\u00e5 ja, alts\u00e5 lige p.t. er der ikke tid til refleksioner over livet og andet luksuri\u00f8st fyld.<\/p>\n\n\n\n
Det er tidlig morgen. Klokken n\u00e6rmer sig 8, og s\u00e5 er det tid at v\u00e6kke Ole og s\u00f8rge for, at han kommer op af sengen og ud p\u00e5 badev\u00e6relset og at hans morgentoilette forl\u00f8ber uden problemer, s\u00e5 vi sammen kan g\u00e5 nedenunder og begynde den nye dag i det spor, vi har finslebet i l\u00f8bet af Oles sygdom.<\/p>\n\n\n\n
Det er godt nok. S\u00e5 er vi, hvor vi skal v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Og lige nu g\u00e5r det rigtig fint, og vi ender hver aften med en fornemmelse af, at dagen har v\u00e6ret god og lys nok trods det snigende efter\u00e5rsm\u00f8rke, og at timerne er blevet brugt p\u00e5 bedste vis: i dag f.eks. l\u00f8ste vi uden problemer en vanskelig krydsogtv\u00e6rs i morgentimerne, s\u00e5 gik vi i k\u00e6lderen og spillede bordtennis. Ole er forbavsende ferm til lige det, ja, han spiller helt p\u00e5 niveau med mig, og jeg er ret god. I dag scorede vi 56 point, og aftalen er, at vi ikke m\u00e5 forlade k\u00e6lderen, f\u00f8r vi har f\u00e5et over 30 point. Det kan sagtens tage nogen tid.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 g\u00e5r vi til n\u00e6ste punkt, som er opl\u00e6sningen, og i denne tid har jeg l\u00e6st h\u00f8jt af Erik \u00c5lb\u00e6k Jensens \u201dKridtstregen\u201d \u2013 jeg tror, vi ca. har l\u00e6st halvdelen, men resten gider ingen af os h\u00f8re. Vi ( =jeg) har besluttet at stoppe nu.<\/p>\n\n\n\n
Da vi var unge, syntes vi begge, at lige den bog var fantastisk god, nu finder vi (=jeg) den langtrukken og efter flere kapitler, hvor vi har v\u00e6ret i krig p\u00e5 \u00d8stfronten i 2. Verdenskrig ( og jo p\u00e5 tysk side) er vi begge udmattede, og jeg gider ikke l\u00e6se mere. For dem, der ikke ved det, s\u00e5 handler bogen om to unge m\u00e6nd, der melder sig til tysk krigstjeneste \u2013 de sendes til fronten osv. \u2013 tilbage i Danmark deserterer de i begyndelsen af 1945, og man f\u00f8lger dem tv\u00e6rs gennem landet til deres hjem i Hj\u00f8rring. Men vi har alts\u00e5 opgivet ( jeg har) at f\u00f8lge dem videre. Underligt, at vi var s\u00e5 begejstrede for den roman i vores ungdom.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5dan er der s\u00e5 meget.<\/p>\n\n\n\n
Men det var det med erindringssumpen. Jo, det var s\u00e5dan:<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 var det, jeg pludselig var tilbage til vinteren 2023, for det var i marts 23, at jeg var i Ulstrup. Jeg blev syg kort tid efter og ved stadig ikke, hvad der egentlig skete, men jeg skrev et indl\u00e6g under min sygdom, og her kan jeg jo se, at jeg ringede 112 midt om natten. Og at jeg troede, at jeg skulle d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
Det skulle jeg s\u00e5 ikke. Jeg lever. Og er glad for det.<\/p>\n\n\n\n
Livet er OK, og det m\u00e5 gerne forts\u00e6tte en tid endnu.<\/p>\n\n\n\n
Her er et citat fra det indl\u00e6g, jeg lagde p\u00e5 bloggen i marts 2023:<\/p>\n\n\n\n
Dette for\u00e5r var jeg ude i tovene (igen) og t\u00e6nkte, at nu var det slut med mig. Nu d\u00f8de jeg. Det gjorde jeg ikke, jeg sidder jo her stadigv\u00e6k og sl\u00e5r i mit tastatur, ganske veltilpas endda. Og h\u00f8jst levende. Fik bare den der nat et voldsomt svimmelanfald og en blodtrykshimmelfart, som sv\u00e6kkede alle sanser og sendte sund fornuft ad h. til og gjorde mig til \u00e6rkehypokonder p\u00e5 et splitsekund.<\/p>\n\n\n\n
Men det var en \u201dsund\u201d oplevelse set i bakspejlet. Nu fik jeg taget min egen d\u00f8delighed op til revision. Revision skriver jeg, som om det var et statusopg\u00f8r. H\u00f8r lige!: stemmer pengene? Har du rod i regnskabet? \u201dKom Hjerte, tag dit regnebr\u00e6t, skriv op dit levneds dage \u2026\u201d som Brorson skriver i salme 714 \u2026<\/p>\n\n\n\n
Tja \u2026 hvorfor ikke? Jeg har i al fald i denne tid t\u00e6nkt mere p\u00e5 mit livs talte dage, end jeg har gjort i lang tid. Og taget nogle beslutninger.<\/p>\n\n\n\n
Og en af dem er, at nok vil jeg trave mine daglige ture i Guds frie natur (den findes stadig) og jeg vil frydes over hvert eneste for\u00e5rstegn og hvert lille levende v\u00e6sen, der stirrer frem p\u00e5 himmel og p\u00e5 jord. Men jeg vil ogs\u00e5 (og is\u00e6r) lade den gamle krop hvile.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil i denne den sidste del af livet fors\u00f8ge at bevare gl\u00e6den over at v\u00e6re her jorden, den jord, som man kommer til at holde mere og mere af, jo \u00e6ldre man bliver og jo mere bevidst man bliver om, at man skal forlade den.<\/p>\n\n\n\n
Det er en lise for sj\u00e6len at g\u00e5. Bare g\u00e5. Og n\u00e5r sj\u00e6len er glad, f\u00f8lger kroppen med. Det er moderne at sige det modsatte: vi skal eksercere kroppen, s\u00e5 den bliver st\u00e6rk, s\u00e5 f\u00f8lger sj\u00e6len nok med. Rent bort set fra, at moderne mennesker vist ikke taler om sj\u00e6len mere. Men om psyken.<\/p>\n\n\n\n
\u201dKristne har kronede dage,\u201d siger Grundtvig i en salme. Jeg vil sige: \u201dpsykologerne har kronede dage.\u201d Vi render rundt med et hav af psykiske diagnoser \u2013 ADHD eller bare HD eller asperger eller border-line, eller autisme eller anoreksi eller depression eller angst eller fobi eller noget andet, man kan trylle frem med ord. Og dertil kommer alle de regul\u00e6re sindssygedomme, der ogs\u00e5 er taget voldsomt til: skizofreni, neuroser, bipolar lidelse etc.<\/p>\n\n\n\n
Nu blev jeg helt tr\u00e6t. Og jeg vil sl\u00e5 fast med ti-tommer-s\u00f8m, at vi skal v\u00e6re parate som samfund og medmennesker til at hj\u00e6lpe alle de mange n\u00f8dlidende mennesker, hvis lidelser vores velf\u00e6rdssamfund har frembragt. For de er vel b\u00e5de samfundsskabte og arvelige forekomster. Og langt fra alle er sindrige psykologopfindelser.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg ville blot n\u00e6vne en passant, at vi er havnet i en gr\u00f8ft af gr\u00e6mmelse, og at den gr\u00f8ft m\u00e5 vi se, om vi ikke kan kravle op fra.<\/p>\n\n\n\n
Og jeg vil i al fald ikke v\u00e6re i den. Men undg\u00e5r ikke ind i mellem at falde i den.<\/p>\n\n\n\n
Lige nu sidder jeg imidlertid p\u00e5 kanten og nyder en anemone, der lyser s\u00e5 for\u00e5rsglad, at gl\u00e6den smitter.<\/p>\n\n\n\n
Og lad os dv\u00e6le der. I gl\u00e6den. S\u00e5 l\u00e6nge vi lever. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
I g\u00e5r skete der to ting, der f\u00f8rte mig til det sted, hvor reflektionen over mit liv ligger p\u00e5 lur, og i den egn har jeg ikke v\u00e6ret l\u00e6nge – og l\u00e6nge ikke brudt mig om at f\u00e6rdes. Nu h\u00e6nger … L\u00e6s resten