{"id":12088,"date":"2026-10-13T16:27:38","date_gmt":"2026-10-13T14:27:38","guid":{"rendered":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=12088"},"modified":"2026-10-13T22:05:31","modified_gmt":"2026-10-13T20:05:31","slug":"kompost","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2026\/10\/13\/kompost\/","title":{"rendered":"KOMPOST"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Og nu til noget helt andet. Dette billede viser en del af haven, den del, som altid f\u00e5r lov at ligge fredeligt hen og helt uforstyrret af lugeredskaber. Det er nemlig her, jeg samler kompost fra den del af haven, som skal v\u00e6re prydelig og gerne fuld af farvestr\u00e5lende blomster. Der er skam ogs\u00e5 liv i den “fors\u00f8mte” del af haven, for her huserer skvalderk\u00e5l om kap med senegr\u00e6s og n\u00e6lder og andre s\u00e6re v\u00e6kster, som jeg ikke kender navnene p\u00e5. Efterh\u00e5nden var kompostdyngerne blevet flere meter h\u00f8je alle fire – de tre nu tomme kasser kan ses p\u00e5 billedet, den fjerde fj\u00e6ler sig forn\u00e6rmet bag egestammen og kvasbunken. De blev ikke bare st\u00f8rre og st\u00f8rre hen over sommeren, men efterh\u00e5nden blev de ogs\u00e5 hjemsted for nedfaldsfrugterne, og jeg begyndte at t\u00e6nke p\u00e5 rotter. Uha! S\u00e5 fik jeg den ide at grave en k\u00e6mpegrav og anbringe hele den grumsede masse fra kompostbeholderne deri. Og der ligger det s\u00e5 nu, og hvor kan det dog ikke interessere en levende sj\u00e6l at l\u00e6se, hvad jeg g\u00f8r med min kompost, og det er da heller slet ikke komposten, som dette indl\u00e6g skal handle om. Det med komposten og mit midlertidige arbejde som graver er kun en indledning.<\/p>\n\n\n\n

Voltaire lader i sin roman “Candide,” hovedpersonen af samme navn, som har flintret rundt i hele Europa i \u00e5revis og v\u00e6ret udsat for alverdens pr\u00f8velser, falde til ro i sit hjem med f\u00f8lgende replik: “il faut cultiver som jardin.”<\/p>\n\n\n\n

Det er en leveregel, jeg fors\u00f8ger at f\u00f8lge: jeg dyrker min have.<\/p>\n\n\n\n

Men nu til en hel anden forfatter, nemlig Karl Ove Knausg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har l\u00e6st alle seks bind af “Min Kamp” nu, og det er anden gang, jeg l\u00e6ser v\u00e6rket, og det skulle ikke undre mig, om jeg finder p\u00e5 at l\u00e6se de seks romaner en tredje gang. Og hvorfor det? M\u00e5ske mest fordi Knausg\u00e5rd er s\u00e5 hudl\u00f8s \u00e6rlig og ikke standser sig selv midt i en s\u00e6tning, men lader den f\u00e5 lov at folde sig ud. Og s\u00e5 st\u00e5r den der, den fulde tekst, som den kom til ham. Udsat. En skydeskive, som er nem at ramme, fordi den er bred og ikke udelader smertepunkterne i livet. Men ogs\u00e5, fordi den afsl\u00f8rer en banalitet, som er genkendelig for os alle. Tror jeg. Den er i al fald for mig. Ja, s\u00e5dan er det, t\u00e6nker jeg, n\u00e5r jeg l\u00e6ser hans erindringsroman. Det her kender jeg jo. Ogs\u00e5 som forfatter \u2013 smerten \u2013 alvoren \u2013 vigtigheden af at skrive lige det, der SKAL st\u00e5. Fordi det er sandt. Og fordi det er smukt.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lgende citat viser Knausg\u00e5rds tolkning af havearbejdet, som han i f\u00f8rste omgang ser som et sm\u00e5borgerligt f\u00e6nomen:<\/p>\n\n\n\n

\u201dSet udefra, hvorfra jeg altid har set far og det han gjorde, er havearbejdet selve billedet p\u00e5 den sm\u00e5borgerlige stilstand, noget dybest set latterligt og livsoverfladisk, en artificiel m\u00e5de at ordne verdens kaos p\u00e5 ved at lade verden v\u00e6re en gr\u00e6spl\u00e6ne og et par buske og mestre dem til fuldkommenhed, samtidig med at haven er det af det private liv, andre kan se, og derfor fungerer som en slags udstillingsvindue for omgivelserne. Facade alts\u00e5.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5ede netop i dag, hvor jeg gik og knoklede med min egen jord, til disse betragtninger, hvor han jo igen udtrykker en banalitet: at vi signalerer, hvem vi er med vores have.<\/p>\n\n\n\n

Og nu mig og min have. Tja, hvis man kigger ind i min have, ser man et kaos \u2013 som jeg fors\u00f8ger at holde en smule orden p\u00e5, men alligevel er det billedet af kaos, der rammer blikket.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er det s\u00e5dan, hun er \u2013 hende havekonen \u2013 et uordentligt virvar. Et kaos. N\u00e5 ja, helt vil jeg ikke ben\u00e6gte, at der er lidt om det. Det myldrer frem med ukrudt i hver en krog.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5 ja, men arbejdet derude er for mig lystfyldt. Og s\u00e5dan er det s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 med den gode Knausg\u00e5rd. H\u00f8r lige et andet citat fra samme side:<\/p>\n\n\n\n