Skriveskam<\/p>\n\n\n\n
Det ord har jeg aldrig h\u00f8rt f\u00f8r, men det ramte mig som en boomerang i g\u00e5r. Det kom lige ud af \u00e6teren, mens jeg gik fredeligt omkring og lyttede til en podcast, som jeg gerne g\u00f8r, n\u00e5r jeg skal forestille at v\u00e6re huslig. St\u00f8vsugning g\u00e5r ikke an, men alt muligt andet, og der er jo nok at g\u00f8re i et stort hus hver dag.<\/p>\n\n\n\n
\u201dSkam\u201d er, is\u00e6r efter at den fine norske serie af samme navn gik over sk\u00e6rmen for nogle \u00e5r siden, blevet lidt af et modeord, tror jeg nok \u2013 eller i al fald er det blevet et ord, man ikke mere skammer sig over at bruge.<\/p>\n\n\n\n
I \u201dgamle dage\u201d for et par generationer siden var s\u00e6tningen: \u201dJeg skammer mig,\u201d noget, b\u00f8rn blev tvunget til at erkl\u00e6re over for den vrede voksne, der havde grebet det midt i et fejltrin. Nu burde det \u201dskamme sig.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Ja, s\u00e5dan var det engang med det ord.<\/p>\n\n\n\n
Men \u201dskriveskam\u201d \u2013 nej, det fandtes n\u00e6ppe for \u00e5r tilbage \u2013 selv om f\u00f8lelsen bestemt ikke kan v\u00e6re ny. Men nu h\u00f8rte jeg det alts\u00e5. Og jeg blev ikke forundret, f\u00f8lte mig tv\u00e6rt i mod genkendt.<\/p>\n\n\n\n
Ja, skriveskam – det ved jeg alt om.<\/p>\n\n\n\n
Jeg gik alts\u00e5 og lyttede til en podcast i g\u00e5r. \u201dParnasset,\u201d hedder den, og den var som s\u00e6dvanlig underholdende og vedkommende. Og i g\u00e5r var en af g\u00e6sterne i studiet tilmed en af mine yndlingsforfattere Jens Sm\u00e6rup S\u00f8rensen. <\/p>\n\n\n\n
Men det var nu den anden g\u00e6st, redaktionschefen p\u00e5 magasinet Atlas Alexander Rich Henningsen, som ogs\u00e5 er forfatter, der sagde de ord, der stak mig i hjertet.<\/p>\n\n\n\n
Det er den f\u00f8lelse, man kan f\u00e5, n\u00e5r ens bog udkommer \u2013 s\u00e5 bliver man jo heglet igennem, som om man har gjort noget forkert og nu skal st\u00e5 til regnskab, og ofte bliver man jo skammet ud. Ogs\u00e5 selv om det, man har skrevet, er OK.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan er det. Det kender jeg alt til.<\/p>\n\n\n\n
V\u00e6rst oplevede jeg det, da jeg debuterede som forfatter af voksenb\u00f8ger ( havde udgivet et par b\u00f8rneb\u00f8ger) nemlig romanen om salmedigteren Kingo.<\/p>\n\n\n\n
Siden har jeg hadet at udgive b\u00f8ger. Men n\u00e5r man er forfatter f\u00f8lger det ligesom med at udgive, og jeg har bidt mig selv i tungen og spyttet bog efter bog ud. For det var alle sammen b\u00f8ger, som jeg vidste var OK, og som jeg havde elsket at skrive.<\/p>\n\n\n\n
Da jeg f\u00f8rste gang blev hudflettet, var det af ingen andre end den dengang f\u00f8rende litteraturanmelder, Jens Kistrup. Han skrev en helsides anmeldelse i Berlinske Tidende med den ironiske (og onde) overskrift: KINO IN LOVE. Og jeg fik t\u00e6v i hver eneste spalte ( n\u00e6sten, for han skrev, at jeg var en velskrivende forfatter ( ha ha ) .<\/p>\n\n\n\n
Nu har jeg skrevet mange b\u00f8ger, og jeg er aldrig siden blevet overfaldet p\u00e5 samme voldsomme m\u00e5de. Men i lang tid var jeg n\u00e6r ved at miste modet, og s\u00e5ret ville ikke hele.<\/p>\n\n\n\n
Mod er ikke min st\u00e6rke side, s\u00e5 jeg skulle virkelig sparke mig selv i gang. <\/p>\n\n\n\n
Og det gjorde jeg s\u00e5 \u2013 jeg skrev videre.<\/p>\n\n\n\n
Min Kingobog en k\u00e6rlighedsroman, det indr\u00f8mmer jeg blankt. Og det skulle den ogs\u00e5 v\u00e6re. Jeg ville vise den side af manden: den k\u00e6rlige og inderlige, ham, som jeg fandt i salmerne og i de k\u00e6rlighedssange, han skrev, og i hans pr\u00e6dikener ( de f\u00e5, der er bevaret).<\/p>\n\n\n\n
Den Kingo havde Kistrup og flere andre (dumme) anmeldere aldrig m\u00f8dt, for de havde ikke s\u00f8gt ham, men blot slugt det g\u00e6ngse vr\u00e6ngbillede af Kingo som et ustyrligt, uterligt og alt\u00e6dende magtmenneske, der egoistisk og ener\u00e5digt albuede sig op til samfundets top.<\/p>\n\n\n\n
Jamen, det er jo rigtigt, at han gjorde rejsen fra samfundets bund til dets top, og det er sikkert sandt, at han m\u00e5tte h\u00e6rde sig og sl\u00e5 fra sig, og at han gjorde det, s\u00e5 mange kom til skade. Men han var ogs\u00e5 i stand til at elske og til at tro. Rent og st\u00e6rkt.<\/p>\n\n\n\n
Men somme tider t\u00e6nker jeg: \u201dhvem er jeg, at jeg vover at gribe pennen og fremtrylle ord, der bliver st\u00e5ende?\u201d Det er nok det, man kan kalde skriveskam.<\/p>\n\n\n\n
Og den m\u00e5 man trodse, for lige der har man lov at v\u00e6re skaml\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n
\u00a0<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Skriveskam Det ord har jeg aldrig h\u00f8rt f\u00f8r, men det ramte mig som en boomerang i g\u00e5r. Det kom lige ud af \u00e6teren, mens jeg gik fredeligt omkring og lyttede til en podcast, som jeg gerne g\u00f8r, n\u00e5r jeg skal … L\u00e6s resten