Nu er det l\u00e6nge siden, jeg har griflet her p\u00e5 siden, og det skyldes ikke mindst en vis dovenskab. Det kan jo nemlig v\u00e6re en slidsom aff\u00e6re at fabrikere tekster med mening.<\/p>\n\n\n\n
Ord skal vejes mod ord.<\/p>\n\n\n\n
Og en tekst uden mening er meningsl\u00f8s \u2013 ups for en tautologi!<\/p>\n\n\n\n
Men fint nok lige nu.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil gerne skrive meningsfulde tekster. Men lige nu er det s\u00e5dan, at ordene ikke v\u00e6lter over hinanden for at f\u00e5 adgang til min sk\u00e6rm og give en slags mening til mit liv.<\/p>\n\n\n\n
Uha! Mening til mit liv<\/em>???<\/p>\n\n\n\n Jamen, der er masser af mening(er), uden at jeg beh\u00f8ver nedf\u00e6lde s\u00e5 meget som skyggen af et ord, og lige nu, hvor de sp\u00e6nder ben ikke bare for mig, men for hinanden, kan de hoppe og rende, kan de.<\/p>\n\n\n\n Jeg har masse er mening(er) uden dem.<\/p>\n\n\n\n Uden ordene og helt gratis har jeg: et hjem og en familie. Mangler ikke noget.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5!<\/p>\n\n\n\n Men nu sidder jeg jo faktisk ved tastaturet og klimprer l\u00f8s, som om jeg havde noget at skrive om, og gl\u00e6den ved at g\u00f8re det, kan jeg ikke forn\u00e6gte.<\/p>\n\n\n\n Gl\u00e6den ved at skrive.<\/p>\n\n\n\n Overskriften er \u201dmens det sker\u201d og skulle omhandle vores tr\u00e6ngselsvej med alzheimers i h\u00e6lene. Ikke bare i h\u00e6lene, faktisk side om side og snart overhalet, hvis man kan udtrykke det p\u00e5 den m\u00e5de. Jeg har i de forl\u00f8bne \u00e5r skrevet j\u00e6vnligt om forl\u00f8bet af den her forbandede sygdom og dens klistrede fors\u00f8g p\u00e5 at holde os fast og holde os nede. Og hvis jeg husker ret, s\u00e5 har den dukket os flere gange, men vi er ogs\u00e5 hver gang poppet op til overfladen igen og har kunnet tage luft ind, inden n\u00e6ste dyk.<\/p>\n\n\n\n Som bliver dybere.<\/p>\n\n\n\n Og dybere.<\/p>\n\n\n\n Og vi ved jo godt, at en dag vinder sygdommen.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00e6lder jo ikke kun for os, det g\u00e6lder alle.<\/p>\n\n\n\n Det hele slutter en dag.<\/p>\n\n\n\n Det er \u201dla condition humaine\u201d og ikke bare vores sk\u00e6bne.<\/p>\n\n\n\n Tr\u00f8ster jeg mig med.<\/p>\n\n\n\n Godt nok. Indtil da vil vi poppe lystigt op.<\/p>\n\n\n\n Igen og igen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Nu er det l\u00e6nge siden, jeg har griflet her p\u00e5 siden, og det skyldes ikke mindst en vis dovenskab. Det kan jo nemlig v\u00e6re en slidsom aff\u00e6re at fabrikere tekster med mening. Ord skal vejes mod ord. Og en tekst … L\u00e6s resten