Ars senescendi \u2013 kunsten at blive gammel<\/p>\n\n\n\n
Den kunst beherskede min veninde Kirsten. Hun blev gammel, 91 \u00e5r, og hun var levende til det sidste og var det med varme og vid og humor og empati, og jeg kunne blive ved og n\u00e6vne en lang r\u00e6kke af positive adjektiver og substantiver, som passer p\u00e5 hende. Passede. For hun er her ikke mere.<\/p>\n\n\n\n
Da hun d\u00f8de d. 7. februar var verden hvid. Det havde sneet i flere dage. Vi fors\u00f8gte at oplive hende, kunne ligesom ikke acceptere, at hun bare var v\u00e6k. Vi havde brug for hende i vores liv. Men hun var borte og kom ikke tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Diagnosen l\u00f8d: d\u00f8d af alderdom.<\/p>\n\n\n\n
Alderdom er en sygdom, som man d\u00f8r af.<\/p>\n\n\n\n
Men man f\u00e5r normalt f\u00f8rst diagnosen p\u00e5 en sygdom, n\u00e5r man har v\u00e6ret gennem et kortere eller l\u00e6ngere udredningsforl\u00f8b. Min mand gik s\u00e5ledes til udredning for demens. Derefter fik han diagnosen.<\/p>\n\n\n\n
Kan man g\u00e5 til udredning for alderdom? Kan man m\u00f8de op hos sin l\u00e6ge og sige: \u201dJeg vil gerne udredes for aldring.\u201d Jeg tror, han ville sukke og foresl\u00e5 noget mere spektakul\u00e6rt end det.<\/p>\n\n\n\n
Men tilbage til kunsten. Kunsten at \u00e6ldes. Ars senescendi. Kan man l\u00e6re den kunst?<\/p>\n\n\n\n
Hvis man kan, er man jo en slags livskunstner.<\/p>\n\n\n\n
Man kan blive klog p\u00e5 kunst. Men man kan ikke blive kunstner uden at have talent for det. Det kan ikke l\u00e6res. Talenterne f\u00f8des vi med. Nogle er velsignet med mange talenter, andre har meget f\u00e5. Ingen har ingen.<\/p>\n\n\n\n
Talentfulde livskunstnere h\u00e6nger ikke p\u00e5 tr\u00e6erne. <\/p>\n\n\n\n
Kirsten var en af dem. \u00a0<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Ars senescendi \u2013 kunsten at blive gammel Den kunst beherskede min veninde Kirsten. Hun blev gammel, 91 \u00e5r, og hun var levende til det sidste og var det med varme og vid og humor og empati, og jeg kunne blive … L\u00e6s resten