Uvejsskyer p\u00e5 min himmel<\/p>\n\n\n\n
Jeg st\u00e5r i en sal. P\u00e5 en talerstol. Der er mange mennesker, og jeg er inviteret for at fort\u00e6lle om min seneste bog. Om salmedigteren Ingemann, tror jeg nok, men mens jeg ser ud over forsamlingen kommer jeg i tvivl.<\/p>\n\n\n\n
Er det Ingemann?<\/p>\n\n\n\n
Mon?<\/p>\n\n\n\n
De mange blikke er rettet direkte mod mig. En skov af pile mod mit ansigt. Og der er ikke tvivl i de \u00f8jne. De ved det.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg er i tvivl.<\/p>\n\n\n\n
Jeg sl\u00e5r blikket ned og vil s\u00f8ge svaret i mine papirer, men der er ingen papirer.<\/p>\n\n\n\n
Tomhed.<\/p>\n\n\n\n
Og den breder sig i mig.<\/p>\n\n\n\n
Jeg bliver tom.<\/p>\n\n\n\n
Jeg m\u00e6rker, at jeg er ved at blive syg, og det har jeg absolut ikke brug for nu. Alles \u00f8jne er stadig rettede mod mig, det ved jeg, selv om jeg ikke vover at l\u00f8fte blikket.<\/p>\n\n\n\n
Luften vibrerer af stilhed.<\/p>\n\n\n\n
Hvor er \u2026? Siger jeg og m\u00e6rker, at s\u00e6tningen kn\u00e6kker, inden jeg f\u00e5r sagt det. Mit manus?<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan godt holde et foredrag uden manus. Det ved jeg. Men det bliver klamt, hvis jeg ikke kan l\u00e6se op. Jeg er bedst til at l\u00e6se op. Jeg er ogs\u00e5 en okay fort\u00e6ller. Stemmen har aldrig svigtet mig \u2013 ordene har aldrig svigtet mig. Det skal nok g\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Men nu er jeg pludselig p\u00e5 vej til foredraget.<\/p>\n\n\n\n
Jeg bor hos en familie, og jeg skal k\u00f8re med dem, men jeg kan ikke finde et eneste medlem.<\/p>\n\n\n\n
Et par af familiens b\u00f8rn sidder udenfor.<\/p>\n\n\n\n
I en vejgr\u00f8ft.<\/p>\n\n\n\n
Jeg g\u00e5r hen til dem og de siger, at jeg da bare kan tage en taxa. Det vil de selv g\u00f8re. De vil ogs\u00e5 h\u00f8re mit foredrag, og jeg kan jo ogs\u00e5 k\u00f8re med dem.<\/p>\n\n\n\n
Men vi befinder os midt ude p\u00e5 en \u00f8de landevej, og vi har ingen mulighed for at praje en bil, og jeg siger, at jeg vil l\u00f8be.<\/p>\n\n\n\n
Jeg kan godt l\u00f8be.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r kongen kan, s\u00e5 kan jeg ogs\u00e5, siger jeg og f\u00f8ler mig vittig, men b\u00f8rnene ler ikke.<\/p>\n\n\n\n
De ryster p\u00e5 de sm\u00e5 hoveder, og jeg begynder at l\u00f8be.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er jeg i salen. S\u00e5 st\u00e5r jeg p\u00e5 stolen. S\u00e5 ser jeg, at der nede blandt publikum sidder en ( mand eller kvinde) og vifter med nogle h\u00e5ndskrevne ark. Det er min skrift. Det er mit papir med understregninger og det hele, og jeg m\u00e5 gerne l\u00e5ne det, siger hun, og jeg f\u00e5r det rakt og holder det op for \u00f8jnene og forvirres, for det er jo et skuespil, og har jeg virkelig skrevet det?<\/p>\n\n\n\n
Eller har Ingemann?<\/p>\n\n\n\n
Og er det ham, jeg skal fort\u00e6lle om? og er det, jeg holder i h\u00e5nden det, som jeg skal l\u00e6se op? Og hvor skal jeg begynde?<\/p>\n\n\n\n
Der er ikke sat m\u00e6rker. Jeg s\u00e6tter altid m\u00e6rker, men her flyder det hele ud i \u00e9t og er n\u00e6sten uforst\u00e5eligt.<\/p>\n\n\n\n
Jeg fors\u00f8ger alligevel. S\u00e5 l\u00e6ser jeg.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 begynder folk at sm\u00e5snakke i sm\u00e5 grupper, og jeg m\u00e5 tysse p\u00e5 dem. De fniser og forts\u00e6tte deres lavm\u00e6lte samtaler, mens de sk\u00e6ver ironisk eller ligefrem ondskabsfuldt op mod mig, og jeg m\u00e6rker, hvordan mismodet breder sig og langsomt forvandles til sorg.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 v\u00e5gner jeg.<\/p>\n\n\n\n
Uforl\u00f8st.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Uvejsskyer p\u00e5 min himmel Jeg st\u00e5r i en sal. P\u00e5 en talerstol. Der er mange mennesker, og jeg er inviteret for at fort\u00e6lle om min seneste bog. Om salmedigteren Ingemann, tror jeg nok, men mens jeg ser ud over forsamlingen … L\u00e6s resten