Har i den seneste tid l\u00e6st h\u00f8jt for Ole af Niels B\u00f8gh Andersens KRIGSDAGBOG. Ikke just morskabsl\u00e6sning, men f\u00e6ngslende alligevel, ogs\u00e5 fordi man ved, hvordan den er blevet til. N. B. Andersen var fra krigens begyndelse og til hen imod slutningen soldat dels ved \u00f8stfronten ( i mere end to \u00e5r) og dels i Frankrig. Han er f\u00f8dt i n\u00e6rheden af M\u00f8gelt\u00f8nder og sk\u00f8nt dansksindet tvangsudskrevet til krigen. Dagbogen m\u00e5tte han skrive i smug, da det var forbudt at skrive den slags ved fronten, men han gjorde det alts\u00e5. Godt for os. Det er punktnedslag i frontsoldatens dagligdag, og det er i al fald for mig helt nyt at se krigen med de briller: tysk soldat, men dansk af sind. Andersen var ved fronten i form af feltdegn og alts\u00e5 sj\u00e6ldent direkte i skudlinjen. Alligevel er han jo hele tiden i livsfare.<\/p>\n\n\n\n
Han skriver ikke alt, hvad han ser, de grusomste ting kan han ikke skrive om, fort\u00e6ller han i forordet til bogen, f.eks. ikke et ord om de j\u00f8deudryddelser, han bliver vidne til. Men det, han f\u00e5r noteret og alts\u00e5 redigeret senere og udgivet som bog, er skr\u00e6kkelige nok.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil citere enkelte passager fra bogen, som vil give et indtryk af indholdet. Men l\u00e6s den selv! Den er ikke lang, for det var farligt at skrive.<\/p>\n\n\n\n
(Citater fra Krigsdagbog udgivet p\u00e5 Vindrose i 1981)<\/p>\n\n\n\n
Torsdag d. 25.6. 1942:<\/p>\n\n\n\n
Natangreb p\u00e5 Nemeritsji \u2026 Et pragtfuldt grueligt syn: de mange huse der br\u00e6ndte i h\u00f8je luer; partisanerne undslap. En tysk h\u00e5ndgranat blev kastet i en bombek\u00e6lder, s\u00e5rede flere kvinder og b\u00f8rn, der blev forbundet af vor l\u00e6ge. Kommandanten beordrede byens kvinder til at hente deres m\u00e6nd hjem fra skoven. \u201dI har intet af frygte,\u201d sagde han. Det gyseligste syn: en s\u00e5ret moder, et s\u00e5ret barn, begge med chok.<\/p>\n\n\n\n
d.3.7. 1942<\/p>\n\n\n\n
I dag gudstjeneste i Kujawa og i Oisjanitza, i skoven syd for Ljudinovo; gik gennem byerne, et uforst\u00e5eligt vederstyggeligt syn. Husene revet helt over ende, gulvbr\u00e6dderne revet ud, ogs\u00e5 udhusene viste store huller i gulvene. Alt tydede p\u00e5, at man her havde fundet noget. Hvad? Alt l\u00e5 hulter til bulter i det \u00e5bne dagslys. Mange steder var husene blevet afbr\u00e6ndt. Her l\u00e5 under \u00e5ben himmel linned, t\u00f8j, k\u00f8kkengenstande, symaskiner. En skam og en sk\u00e6ndsel uden lige. Ja, man ved ikke, hvem der tager mest skyld p\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n
Fredag d. 26.2. 1943<\/p>\n\n\n\n
\u2026<\/p>\n\n\n\n
En god kammerat blandt de hensl\u00e6ngte i lighallen, som jeg bes\u00f8gte i g\u00e5r morges, og som jeg forlod med en f\u00f8lelse af afmagt over for d\u00f8den og afsky over for krigen. Skam over ens egen d\u00e5rligdom, – vi er alle skyld i krigen.<\/p>\n\n\n\n
Fredag . 9.4 1943<\/p>\n\n\n\n
Tre dages tur til fronten. Kom hjem i g\u00e5r aftes. Sammen med os i vognen liget af den unge l\u00f8jtnant Kessler. Af sin bataljon var han den eneste officer, der kom tilbage fra de sv\u00e6re kampe ved Bukan, og nu skulle en fjentlig eksplosionskugle tage hans liv i en rolig stilling \u2026 Han l\u00e5 p\u00e5 b\u00e5ren indsv\u00f8bt i et stykke teltpressenning, og mens vognen raslede af sted rystede hans legeme \u2013 det kunne lige s\u00e5 godt have v\u00e6ret et sovende menneske, men \u00e5bnede man for ansigtet, s\u00e5 lyste et voksblegt ansigt os i m\u00f8de\u2026. Hvor mange mennesker har jeg dog ikke set ligge d\u00f8de p\u00e5 frygtelig leml\u00e6stet m\u00e5de, og vanen havde gjort sindet h\u00e5rdt. Jeg f\u00f8lte p\u00e5 ny krigens elende og forbandelse. Sk\u00e5net i de v\u00e6rste vinterkampe og s\u00e5 nu!<\/p>\n\n\n\n
(Citat slut)<\/p>\n\n\n\n
Niels B\u00f8gh Andersen blev tilsyneladende ikke traumatiseret af krigen, selv om man skulle synes, at s\u00e5 lang tid i ilden ville \u00f8del\u00e6gge et menneske. Men han bliver l\u00e6rer og er i de seneste \u00e5r h\u00f8jskoleforstander p\u00e5 Jaruplund H\u00f8jskole. <\/p>\n\n\n\n
Han er f\u00f8dt i 1908 og d\u00f8r i 1991. Har ud over dagbogen skrevet bogen \u201dFiskers\u00f8n fra Avernak,\u201d som vi l\u00e6ser i \u00f8jeblikket og som giver et indblik i livet som dansksindet syd for gr\u00e6nsen.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Har i den seneste tid l\u00e6st h\u00f8jt for Ole af Niels B\u00f8gh Andersens KRIGSDAGBOG. Ikke just morskabsl\u00e6sning, men f\u00e6ngslende alligevel, ogs\u00e5 fordi man ved, hvordan den er blevet til. N. B. Andersen var fra krigens begyndelse og til hen imod … L\u00e6s resten