VALG<\/p>\n\n\n\n
Da jeg var ung og studerede romansk filologi p\u00e5 \u00c5rhus Universitet og ogs\u00e5 \u00e5ret forinden, hvor jeg boede en kort tid i Paris, var Jean Paul Sartre det store ideal for mange af os unge. Vi var alle eksistentialister, og vi gik rundt i gaderne i Paris med \u201dL\u2019etre et le n\u00e9an\u201d ( v\u00e6ren og intet) frit fremme, s\u00e5 alle kunne se, hvor l\u00e6rde vi var.<\/p>\n\n\n\n
Og vist var vi eksistentialister \u2013 vi t\u00e6nkte vel som Sartre, at livet var en lang r\u00e6kke af valg, og at vi skabte vore liv og vor eksistens med at v\u00e6lge. Retningen, som vi skulle g\u00e5 i livet, den udstak vi selv. Vi var s\u00e5 \u201dfrie\u201d \u2013 frie til at v\u00e6lge vore liv. Eksistensen g\u00e5r forud for essensen, som Sartre udtrykte det.<\/p>\n\n\n\n
Selv sprang jeg nu ikke helt med p\u00e5 Sartres ideer, selv om jeg slugte hans b\u00f8ger med samme appetit som alle andre unge dengang, og da jeg for alvor skulle v\u00e6lge og begynde p\u00e5 mit speciale, valgte jeg at skrive om Albert Camus.<\/p>\n\n\n\n
Sartre og Camus var venner, indtil de blev uvenner. Camus gled ind i en mere kristen tankeverden, som gav Sartre \u00e5nden\u00f8d. I en af Camus sidste b\u00f8ger \u201dl\u2019exil et le royaume\u201d m\u00f8der vi en mand, der tager byrderne p\u00e5 sig og vandrer den smertelige vej for at frelse de andre. La via dolorosa.<\/p>\n\n\n\n
Jeg mener som Camus, at vi ikke altid har det frie valg: jeg gider m\u00e5ske ikke l\u00f8fte den sten, der er for tung for min nabo, men det er min kristne pligt at g\u00f8re det.<\/p>\n\n\n\n
Og det vigtigste valg af alle tr\u00e6ffer vi ikke selv. Valget af for\u00e6ldre. Det er sk\u00e6bnesvangert \u2013 der udstikkes tilv\u00e6relsens veje, dem, som vi er n\u00f8dt til at f\u00f8lge, fordi de danner det m\u00f8nster, vi f\u00f8des ind i. S\u00e5 kan vi m\u00e5ske blive m\u00f8nsterbrydere. Dem er historien fuld af. En af de \u00e6ldste i min bekendtskabskreds er salmedigteren Kingo. Han blev f\u00f8dt i f\u00f8rste halvdel af 1600 tallet \u2013 og dengang mere end nogensinde var man bundet af kald og stand. Man fulgte i faderens fodspor, og s\u00e5 skulle Kingo v\u00e6re endt som en fattig v\u00e6ver, men nej, han blev biskop og dermed en af rigets m\u00e6gtigste m\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n
Det var lidt om valg. Jeg vil trods alt tro p\u00e5, at jeg langt hen ad vejen kan v\u00e6lge frit. Eller jeg vil i al fald lade som om: faire semblant.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
VALG Da jeg var ung og studerede romansk filologi p\u00e5 \u00c5rhus Universitet og ogs\u00e5 \u00e5ret forinden, hvor jeg boede en kort tid i Paris, var Jean Paul Sartre det store ideal for mange af os unge. Vi var alle eksistentialister, … L\u00e6s resten