Et valg: Ormes\u00e6k eller Askepot<\/p>\n\n\n\n
Verden set med Kingos karske blik \u2013 eller med eventyrets sl\u00f8rede \u00f8jne.<\/p>\n\n\n\n
Jeg levede i forrige \u00e5rhundrede i t\u00e6t samklang med den gamle salmedigter. Det var jeg n\u00f8dt til, for jeg havde bestemt mig for at skrive en roman om ham. ROMANEN om ham ganske enkelt. Det syntes jeg selv, jeg lykkedes med \u2013 men desv\u00e6rre var der ikke bred enighed om den ting, og jeg fik kl\u00f8 i flere anmeldelser, fordi jeg ikke havde fremstillet Kingo glubsk nok, ikke havde givet l\u00e6serne et billede af ham som en selvisk kvindefort\u00e6rende egocentriker. Men derimod som et menneske, der var i stand til at elske af hjertet. Men det var s\u00e5dan, jeg havde l\u00e6rt ham at kende i salmerne og de smukke k\u00e6rlighedssange, og jeg tror, at mit kendskab var lige s\u00e5 dybt og inderligt som mine kritikeres. Skulle jeg skrive om ham i dag, ville billedet ikke v\u00e6re \u00e6ndret.<\/p>\n\n\n\n
Men han sagde alts\u00e5 tingene lige ud \u2013 uden at pynte p\u00e5 dem. Og n\u00e5r vi d\u00f8de, s\u00e5 var det, der blev gravet ned, en ormes\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske er det med det kingoske billede i hovedet, at s\u00e5 mange foretr\u00e6kker at blive til aske i dag. Det har lidt mere af eventyrets klang over sig. Askepot – \u00e5h ja. Og man kan f.eks. sprede asken lige der, hvor man havde sin allerf\u00f8rste alvorlige k\u00e6rlighedsoplevelse. S\u00e5 skulle min aske jo alts\u00e5 spredes p\u00e5 Den r\u00f8de Plads i Moskva. Eller man kan sprede den i den smukkeste natur \u2013 dybt inde i skovens stille ro, eller lade den dale ud i det brusende dybe hav.<\/p>\n\n\n\n
Siden tre af mine veninder d\u00f8de en efter en denne vinter, kredser mine tanker om d\u00f8den. S\u00e5 ofte og s\u00e5 meget, at jeg ligefrem er blevet bedt om at skifte emne. Og det g\u00f8r jeg jo gerne, for der er jo s\u00e5 meget liv, jeg kan koncentrere mig om. Alligevel. Og jo mest liv.<\/p>\n\n\n\n
I dag har det f.eks. regnet, og mine planter i haven har sunget af gl\u00e6de hele dagen, og jeg selv har nynnet med p\u00e5 alle tonerne.<\/p>\n\n\n\n
Ja, vi gl\u00e6des om kap. Alt det liv.<\/p>\n\n\n\n
Og n\u00e5r jeg ser ud ad mine vinduer, bliver hjertet let af livsgl\u00e6de, for der er s\u00e5 megen sk\u00f8nhed alle vegne.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5, men jeg bor jo heller ikke p\u00e5 Vesterbro.<\/p>\n\n\n\n
Jeg v\u00e6lger askepotten, og hvis Putin giver lov, s\u00e5 skal den spredes p\u00e5 Krasnaya Ploshad.<\/p>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2026\/05\/20210530_220057-2-711x1024.jpg\"){kind=spacer}
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nEt billede fra dengang salmedigterne fyldte min hverdag og alle andre dage<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Et valg: Ormes\u00e6k eller Askepot Verden set med Kingos karske blik \u2013 eller med eventyrets sl\u00f8rede \u00f8jne. Jeg levede i forrige \u00e5rhundrede i t\u00e6t samklang med den gamle salmedigter. Det var jeg n\u00f8dt til, for jeg havde bestemt mig for … L\u00e6s resten