Mens det sker<\/p>\n\n\n\n
Det efter\u00e5r for mere end otte \u00e5r siden st\u00e5r for mig som en underlig mellemtid \u2013 det var som at sidde m\u00e5ned efter m\u00e5ned i et ventev\u00e6relse. Vi ventede og ventede og ventede. Unders\u00f8gelse p\u00e5 unders\u00f8gelse. Vi var p\u00e5 Skejby \u2013 jeg husker ikke, hvor mange gange, men det var mange, og hver gang kr\u00f8b vi hjem, mere eller mindre forsl\u00e5ede, indtil den dag, hvor en usympatisk l\u00e6ge spyttede diagnosen i hovedet p\u00e5 os: Ja, det er jo s\u00e5 Alzheimers. Samtidig stak han os en indmeldelse til Alzheimerforeningen. Det var s\u00e5 uf\u00f8lsomt, ja, n\u00e6sten uvenligt. Og siden har jeg ofte t\u00e6nkt p\u00e5, at den l\u00e6ge ikke kun var uvenlig, men ligefrem uvidende. Han fik det til at lyde og ville have os til at tro, at alt h\u00e5b var ude. Vi kunne lige s\u00e5 godt g\u00e5 hjem og grave os ned i komposten og blive der, til vi var liges\u00e5 r\u00e5dne som alt det andet affald. Aff\u00e6ldige, det var det, vi var. Nej, men jeg gider ikke skrive mere om den idiot.<\/p>\n\n\n\n
Nu er der g\u00e5et s\u00e5 mange \u00e5r, og det er f\u00f8rst i den seneste tid, at jeg undertiden kan blive lidt chokeret over Oles reaktioner p\u00e5 hverdagsting. For vist er han blev gradvis mere syg, det siger sig selv, men for mig er han jo \u201dstadig Ole.\u201d Og selv om han mister forbindelsen til sin omverden, s\u00e5 har jeg slet ikke p\u00e5 noget tidspunkt mistet forbindelsen til ham. Og hans forbundethed til mig er den samme som altid.<\/p>\n\n\n\n
Sygdommen er imidlertid n\u00e5et dertil, hvor han er tr\u00e6t og tavs det meste af dagen, og jeg har ikke altid held til at muntre ham op. Det er jo heller ikke morsomt at blive bedt om at hente vinen i baggangen, n\u00e5r man ikke kan finde derud. Han har i det hele taget sv\u00e6rt ved at finde rundt i huset nu, og en lukket d\u00f8r eller et lukket skab eller en lukket skuffe virker skr\u00e6mmende. Han har ingen ide om, hvad der findes bagved d\u00f8ren eller l\u00e5gen. Og hvordan finder man rundt, n\u00e5r man ikke t\u00f8r \u00e5bne en lukket d\u00f8r? det er som om han tror, der er en afgrund bag den. At han kan falde i.<\/p>\n\n\n\n
Han vil s\u00e5 gerne hj\u00e6lpe til, og det g\u00f8r han f.eks. ved at d\u00e6kke bord, men jeg m\u00e5 vise ham, hvor han finder tallerkener og bestik og glas osv. Og ogs\u00e5 hvor spisestuen er. Forleden bad jeg ham hente den bog, som jeg l\u00e6ser h\u00f8jt i for ham. Vi var i havestuen \u2013 bogen var i fjernsynsstuen. Den opgave var umulig \u2013 han kom tilbage efter ret lang tid, men uden bog \u2013 den var der ikke, sagde han \u2013 men den l\u00e5 p\u00e5 bordet i stuen, og der var kun den ene bog, men det kunne han ikke se. Det virker undertiden helt absurd, og jeg kan ikke s\u00e6tte mig ind i, hvordan han f\u00f8ler det. Hvordan er det at v\u00e6re i det m\u00f8rke, han famler i?<\/p>\n\n\n\n
Man taler om ventesorg.\u00a0 Jeg har ikke villet anerkende f\u00e6nomenet og har hele tiden syntes, at det var forkert at s\u00f8rge p\u00e5 forh\u00e5nd. Jeg tror, jeg var i ventesorg hele den lange periode, hvor vi var til udredning p\u00e5 Skejby Sygehus. Men i \u00e5rene efter, har jeg ikke s\u00f8rget. Da vi f\u00f8rst havde diagnosen p\u00e5 plads og f\u00e5et forf\u00f8jet og ford\u00f8jet ubehaget ved at m\u00f8de uf\u00f8lsomhedsystemet, s\u00e5 gik det helt godt med at finde en rytme og en hverdag med masser af fine timer sammen.<\/p>\n\n\n\n
Nu s\u00f8rger jeg lidt ind imellem. Det kommer af sig selv, sk\u00f8nt jeg ikke vil det. Synes stadig ikke, at sorgen h\u00f8rer til lige nu og her. Vi er sammen. Vi elsker hinanden. Det er det vigtigste. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Mens det sker Det efter\u00e5r for mere end otte \u00e5r siden st\u00e5r for mig som en underlig mellemtid \u2013 det var som at sidde m\u00e5ned efter m\u00e5ned i et ventev\u00e6relse. Vi ventede og ventede og ventede. Unders\u00f8gelse p\u00e5 unders\u00f8gelse. Vi … L\u00e6s resten