\u201dHusk nu, at der findes andre t\u00e6nkere end Habermas!\u201d de ord kom fra vores l\u00e6rer i tekstanalyse S\u00f8ren Kolstrup. Og de var p\u00e5 sin plads, t\u00e6nker jeg, for vi slugte beg\u00e6rligt tyskerens ord og gjorde dem gerne til vore egne. Her var jo en, som b\u00e5de t\u00e6nkte humant og fornuftigt. S\u00e5 forskellig fra Marx, hvis ord genl\u00f8d i 70\u2019ernes auditorier i de \u00e5r \u2013 og s\u00e5 forskelligt fra den logisk stringente Wittgenstein, vi havde m\u00f8dt i filosofiundervisningen.<\/p>\n\n\n\n
Men Habermas havde det hele med, han var menneskelig p\u00e5 en anden m\u00e5de end marxisterne, og han var ikke en kold logiker som Wittgenstein. Der var fornuft og f\u00f8lelse i en og samme mand.<\/p>\n\n\n\n
Det var i al fald s\u00e5dan, jeg som ung danskstuderende forstod ham dengang i 70\u2019erne og tog ham til hjertet. Der var ikke plads til religion i hans t\u00e6nkning. Men nok om tro. Habermas troede faktisk p\u00e5 mennesket, og det kan man m\u00e5ske undre sig over, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 hans bagage: han voksede op som medlem af Hitlerjugend, og han n\u00e5ede at k\u00e6mpe som ung p\u00e5 Vestfronten.<\/p>\n\n\n\n
Men m\u00e5ske var det netop den bagage, hvis tyngde m\u00e5 have v\u00e6ret voldsom for drengen og den unge mand, der gjorde, at han m\u00e5tte g\u00f8re sig fri.<\/p>\n\n\n\n
G\u00f8re mennesket frit igen.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r han frygtede ( undgik ) det metafysiske (religi\u00f8se) var det m\u00e5ske, fordi han havde set, hvad det kunne f\u00f8re til af ulykker, og nu mente han nok, at mennesket havde evnen til at lade sig lede af fornuften \u2013 den ide var jo gammel, Emanuel Kant opererede ogs\u00e5 med begrebet FORNUFT \u2013 men med en kritisk holdning til f\u00e6nomenet.<\/p>\n\n\n\n
Habermas var ogs\u00e5 kritisk, n\u00e5r det drejede sig om fornuftens \u201doverherred\u00f8mme\u201d \u2013 men han troede p\u00e5, at hvis man argumenterede fornuftigt og h\u00f8rte og respekterede alle argumenter, s\u00e5 fandt man frem til en l\u00f8sning, og han troede derfor p\u00e5, at demokratiet var en mulighed og kunne blive menneskehedens frelse, fordi debatten frem mod konsensus og b\u00e5ret p\u00e5 fornuftens vinger, ville vinde over dumheden og f\u00f8re til stadig st\u00f8rre fremskridt.<\/p>\n\n\n\n
I de senere \u00e5r ( han blev 96 \u00e5r) blev han skeptisk \u2013 \u201dden borgerlige offentlighed\u201d \u2013 det sted i samfundet, hvor den fornuftige debat, b\u00e5ret af kloge argumenter, skulle udm\u00f8nte sig i kloge beslutninger, forekom ham at v\u00e6re truet af massemediernes forfladigelse af budskaber og og ansvar. Det var de kommercielle hensigter, der sejrede her: det handler ikke mere i pressen og i andre debatfora om at oplyse masserne, men at f\u00e5 dem til at k\u00f8be alt muligt, inklusive politiske l\u00f8sninger \u2013 kort sagt med underl\u00f8dig, men effektiv underholdning at fange og forf\u00f8re folk.<\/p>\n\n\n\n
Massemedierne g\u00f8r mennesket ufrit igen.<\/p>\n\n\n\n
Den fare s\u00e5 han.<\/p>\n\n\n\n
Den fare er reel.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil dog stadig skrive Habermas p\u00e5 tavlen over de personer, der har bidraget mest til min opfattelse af, hvad et demokrati er eller hvad det burde v\u00e6re.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
\u201dHusk nu, at der findes andre t\u00e6nkere end Habermas!\u201d de ord kom fra vores l\u00e6rer i tekstanalyse S\u00f8ren Kolstrup. Og de var p\u00e5 sin plads, t\u00e6nker jeg, for vi slugte beg\u00e6rligt tyskerens ord og gjorde dem gerne til vore egne. … L\u00e6s resten