Wittgenstein og det logiske paradoks \u2013 mens det sker<\/p>\n\n\n\n
I dag dukkede Wittgenstein som et andet sp\u00f8gelse op i mit hoved. Og jeg var tilbage i auditoriet og sad og lyttede til l\u00e6reren, som skulle lede os frem til filosofikum, og det handlede om paradokset. At noget b\u00e5de kunne v\u00e6re sandt og falsk p\u00e5 samme tid.<\/p>\n\n\n\n
Lige nu har jeg den s\u00e6reste fornemmelse af at leve i et paradoks. Tiden g\u00e5r \u2013 den flyver af sted \u2013 og samtidig st\u00e5r den stille.<\/p>\n\n\n\n
Tingene i dag er som de var i g\u00e5r. Og som de vil v\u00e6re i morgen.<\/p>\n\n\n\n
Og det er jo sandt: Ingenting forandrer sig fra en dag til en anden. Og alligevel ved jeg med min forstand, at det ikke er sandt. Tingene forandrer sig jo hele tiden. De er ikke i dag, som de var i g\u00e5r. Og i morgen er de anderledes. Men forandringen er jo sket, selv om jeg ikke kan s\u00e6tte fingeren p\u00e5 den. Og den dag jeg for alvor kan det, vil jeg s\u00e5 m\u00e6rke det s\u00e5dan her: \u201ds\u00e5 nu sker det \u2013 nu er det hele anderledes \u2013 nu er vendepunktet der? Vil jeg gribes af det \u2013 blive svimmel?<\/p>\n\n\n\n
Jeg svimler ved tanken. Men den forekommer mig stadigv\u00e6k at v\u00e6re tankespin.<\/p>\n\n\n\n
Tankespin.<\/p>\n\n\n\n
Ja, det er s\u00e5dan, det er, selv om det ikke er til at forst\u00e5, men det skal det jo heller ikke v\u00e6re, for paradokset unddrager sig jo netop forst\u00e5elsen.<\/p>\n\n\n\n
Selvmodsigelsen modsiger sig selv. Det siger sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Nu begynder tasterne at vr\u00f8vle. Jeg stopper.<\/p>\n\n\n\n
Det var ogs\u00e5 bare gode gamle Wittgenstein, der pirrede min hjerne en kort stund.<\/p>\n\n\n\n
Lad ham nu hvile i fred. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Wittgenstein og det logiske paradoks \u2013 mens det sker I dag dukkede Wittgenstein som et andet sp\u00f8gelse op i mit hoved. Og jeg var tilbage i auditoriet og sad og lyttede til l\u00e6reren, som skulle lede os frem til filosofikum, … L\u00e6s resten