LIDT DOSTOJEVSKIJ<\/p>\n\n\n\n
Er det virkelig sandt, at vi sl\u00e6ber en voldelig kulturarv med os, som vi er blinde for?<\/p>\n\n\n\n
Jeg tror det, og jeg frygter det. <\/p>\n\n\n\n
Forrige sommer genl\u00e6ste jeg Dostojevskijs \u201dBr\u00f8drene Karamassov\u201d \u2013 og nu ledte jeg i dag \u2013 og fandt ogs\u00e5 \u2013 det sted, hvor broderen Ivan ( den knivskarpe og intellektuelle af br\u00f8drene) holder en hel forel\u00e6sning for sin lillebror Aljosja ( den f\u00f8lsomme og k\u00e6rlige af br\u00f8drene).<\/p>\n\n\n\n
Hvad taler han om? Ja, han kommer vidt omkring \u2013 i kapitlet \u201dopr\u00f8r\u201d taler han om, hvor grusomt \u201dmennesket\u201d er af natur \u2013 han siger f.eks: \u201di ethvert menneske skjuler sig et dyr: vredens snerrende og t\u00e6nderk\u00e6rende dyr, vellystens dyr, som opflammes ved det pinte offers hvin, t\u00f8jlesl\u00f8shedens dyr, der spr\u00e6nger sin l\u00e6nke, det edderfyldte, skulende og pirrelige sygdomsdyr, der gror op og n\u00e6res ved et liv i us\u00e6delighed og fr\u00e5dseri \u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n
I ethvert mennesker??!!<\/p>\n\n\n\n
Han taler om den ondskab, der n\u00f8dvendigvis udfoldes, n\u00e5r mennesket blindt f\u00f8lger en vej mod et nok s\u00e5 oph\u00f8jet ideal – et nok s\u00e5 herligt m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
Han mener, at hvis bare et eneste lille barn pines i denne vej mod m\u00e5let \u2013 det v\u00e6re sig nok s\u00e5 smukt og herligt, s\u00e5 er prisen for stor. <\/p>\n\n\n\n
Han sp\u00f8rger broderen: \u201dantag, at det stod til dig alene at rejse den menneskelige sk\u00e6bnes bygning med det m\u00e5l til sidst at g\u00f8re hele menneskeheden lykkelig, at give alle mennesker den endelig fred og ro, men at dette ikke kunne opn\u00e5s uden at et lille menneskev\u00e6sen, blot et eneste lille v\u00e6sen, blev pint til d\u00f8de \u2026 ville du da p\u00e5 denne udtrykkelige betingelse g\u00e5 ind p\u00e5 at v\u00e6re dens bygmester?\u201d<\/p>\n\n\n\n
\u201dNej, det ville jeg ikke,\u201d sagde Aljosja stille.<\/p>\n\n\n\n
Det er jo h\u00e5bet, at vi m\u00e5ske ikke er s\u00e5 ford\u00e6rvede, at vi vil tillade pinsler af b\u00f8rn som adgangsbillet til et bedre liv. Men alligevel: vi ser jo barnet blive ofret igen og igen. B\u00f8rnene i Gaza, b\u00f8rnene i Ukraine, b\u00f8rnene i alle de krige, vi stifter verden rundt. Vi dr\u00e6ber ogs\u00e5 b\u00f8rn for at n\u00e5 m\u00e5let. \u00a0<\/p>\n\n\n\n
Det kan ikke bortforklares.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
LIDT DOSTOJEVSKIJ Er det virkelig sandt, at vi sl\u00e6ber en voldelig kulturarv med os, som vi er blinde for? Jeg tror det, og jeg frygter det. Forrige sommer genl\u00e6ste jeg Dostojevskijs \u201dBr\u00f8drene Karamassov\u201d \u2013 og nu ledte jeg i dag … L\u00e6s resten