Da jeg var 13 \u00e5r, tog jeg folketingsvalget meget alvorligt, og jeg f\u00f8lte mig voksen og ansvarlig, da min skole lavede et pr\u00f8vevalg med eleverne som v\u00e6lgere. Og jeg husker det som en af de helt store oplevelser i min skoletid: at vi fik lov til det, at vi blev set og h\u00f8rt og regnet for noget. Det var os, det hele afhang af, f\u00f8lte vi. Vi havde en stemme, og kunne bruge den.<\/p>\n\n\n\n
Men vi var jo b\u00f8rn. Og vi vidste ikke nok om samfund og demokrati \u2013 og alle de store ord, som vi slyngede fra os og bl\u00e6rede os med, forstod vi vel knap.<\/p>\n\n\n\n
Nu har jeg en underlig fornemmelse af, at vore politikere er som b\u00f8rn, der slynger om sig med store ord, men ikke helt ved, hvad de d\u00e6kker over. Ligesom vi ikke vidste det dengang. At vi ikke s\u00e5 de store sammenh\u00e6nge, men greb fat i det, der tilf\u00e6ldigvis kom inden for synsfeltet og ikke s\u00e5 l\u00e6ngere frem. At vi var kortsynede. Det synes jeg ogs\u00e5, at politikerne er i dag \u2013 og hvad ligner det, n\u00e5r de bruger TikTok og de andre store techgiganters platforme til deres \u201dvalgkamp\u201d? Det er simpelthen dobbeltmoralsk. Og hvis det er den bedste m\u00e5de at n\u00e5 v\u00e6lgerne p\u00e5, s\u00e5 kan det kun v\u00e6re, fordi de mener ( og m\u00e5ske endda har ret), at v\u00e6lgerne befinder sig p\u00e5 et infantilt niveau.<\/p>\n\n\n\n
Jeg gr\u00e6mmes. Hvor er de voksne?<\/p>\n\n\n\n
Her kommer alligevel et kapitel fra \u201dbogen\u201d \u2013 som stadig kun lever sit stille liv p\u00e5 harddisken.<\/p>\n\n\n\n
Et udsnit af biografien<\/strong>:<\/p>\n\n\n\n Vi har f\u00e5et en ny l\u00e6rer i historie. Han hedder Hr. Hansen, og han kan forvandle selv den kedeligste danmarkshistorie, s\u00e5 den springer ud i et v\u00e6ld af farver og fanger opm\u00e6rksomheden hos en flok uregerlige 13-14-\u00e5rige.<\/p>\n\n\n\n Vi skriver 1957, og der skal v\u00e6re folketingsvalg i det tidlige for\u00e5r, og det lyder kedeligt i de fleste store b\u00f8rns \u00f8rer og sandelig ogs\u00e5 i vore, og da Hr. Hansen begynder at fable om, at vi skal arbejde med valget som emne, gaber vi h\u00f8jlydt, og m\u00e5ske lader en og anden sig falde st\u00f8nnende forover, og det er h\u00f8jst sandsynligt, at Hr. Hansen bliver en smule bet\u00e6nkelig ved sit forslag p\u00e5 grund af vore fjollede vanereaktioner.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan m\u00e5 det have v\u00e6ret, for s\u00e5dan var vi, en balladeklasse, men s\u00e5 sker der noget, og hvordan det g\u00e5r til, kan jeg ikke mere huske i detaljer, men det er noget med ordene og deres forvandlende kraft. ORD kan s\u00e5 meget. Ogs\u00e5 i en urolige klasse som vores. Og Hr. Hansen m\u00e5 have fundet de ord, der form\u00e5r at tr\u00e6nge ind i fjollehovederne, for jeg kan huske, at vi begyndte at lytte. Hvad han sagde, har jeg naturligvis glemt, men m\u00e5ske har han sagt noget i den her retning, og det var vi i al fald ikke vant til at h\u00f8re:<\/p>\n\n\n\n \u201dNu m\u00e5 I holde op med at pjatte tiden v\u00e6k, for det er jo jer, der er Danmarks fremtid, glem ikke det! Lige nu ligger magten hos jeres for\u00e6ldre, og hos os, jeres l\u00e6rere, og I bliver betragtet som de sm\u00e5 rollinger, I er i vores \u00f8jne. Men h\u00f8r nu, k\u00e6re venner! Den dag n\u00e6rmer sig, hvor man ikke bare vil h\u00f8re p\u00e5 jer, men ogs\u00e5 f\u00f8lge den vej, I afstikker. Og s\u00e5 er det jer, det s\u00e6tter dagsordenen. Derfor kan vi roligt sige, at vores lands fremtid ligger i jeres h\u00e6nder.\u201d<\/p>\n\n\n\n Det gider vi godt h\u00f8re p\u00e5. Og s\u00e5 foresl\u00e5r han, at vi skal tage forskud p\u00e5 gl\u00e6derne og lege, at vi allerede er<\/em> voksne, og at det afh\u00e6nger af os, om Danmark f\u00e5r et godt valg denne gang.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er jer, der st\u00e5r med st\u00f8beskeen,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n Jeg ved nok, hvad et godt valg er set med \u00f8jnene i Det r\u00f8de Hus. Far er konservativ, og hans far var konservativ. Og det er Mor med garanti ogs\u00e5, for den slags smitter hele familien. Og jeg kan stadig h\u00f8re Far sige: \u201dDet konservative Folkeparti st\u00e5r for v\u00e6rdier, der er evige.\u201d<\/p>\n\n\n\n Hjemme hos os rejser vi os op, n\u00e5r kongen holder sin nyt\u00e5rstale. Og fordi Far er s\u00e5 optaget af politik og altid har v\u00e6ret en aktiv medspiller i lokalpolitik, er jeg ligesom resten af familien vant til at h\u00f8re alle de politiske debatter, der transmitteres i radiofonien. Det har vi gjort, s\u00e5 l\u00e6nge jeg kan huske, for det er en del af opdragelsen, synes Far. Og nu kan vi ogs\u00e5 se debatterne p\u00e5 sk\u00e6rmen, for Far har anskaffet et TV-apparat i anledning af valget. Jeg synes, at det er lige s\u00e5 sp\u00e6ndende som at se TV- teateret.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er<\/em> teater,\u201d siger Anders.<\/p>\n\n\n\n Jeg er 13 \u00e5r og forvirret, for jeg kan godt lide at lytte til Poul M\u00f8ller, han er klog, synes jeg, og han har en stemme, der passer til ordene, og Far stemmer p\u00e5 ham, men min st\u00f8rste favorit er alligevel Aksel Larsen, som er kommunist, men som taler som en mission\u00e6r. Og det, han siger, er ikke bare klogt, men fuld af k\u00e6rlighed til de svageste. Det kan jeg godt lide, og det siger jeg til Anders.<\/p>\n\n\n\n \u201dMen s\u00e5 har du ikke fattet en brik,\u201d siger han. \u201dDe st\u00e5r jo p\u00e5 hver sin fl\u00f8j.\u201d<\/p>\n\n\n\n Det kan jeg godt se. Jeg er jo ikke dum. Men jeg synes nu alligevel, at kommunisterne i h\u00f8jere grad end de konservative lever op til kravet om n\u00e6stek\u00e6rlighed. De vil jo, at goderne skal deles, s\u00e5 alle f\u00e5r lige meget. De andre partier taler kun om besparelser og penge. Men p\u00e5 den anden side, kan jeg jo godt lide Gud, og jeg har ikke noget imod kongen.<\/p>\n\n\n\n \u201dOg hvad med f\u00e6drelandet?\u201d siger Far, der har lyttet til os med et smil p\u00e5 l\u00e6ben.<\/p>\n\n\n\n Jeg er flasket op med Gud, Konge og F\u00e6dreland. Men nu har jeg h\u00f8rt noget nyt, som f\u00e6nger, fordi det lyder rigtigt. Og s\u00e5 helt anderledes. Og jeg pr\u00f8ver at f\u00e5 Anders til at forst\u00e5 budskabet. At man skal dele goderne og elske sin n\u00e6ste som sig selv.<\/p>\n\n\n\n \u201dKommunisterne vil jo det store f\u00e6llesskab, kan du ikke se det?\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er noget vr\u00f8vl,\u201d siger Anders. \u201dSe til Sovjetunionen!\u201d<\/p>\n\n\n\n Jeg overh\u00f8rer ham, for det med Sovjet g\u00f8r mig usikker. Og Ungarnsopstanden har jeg selvf\u00f8lgelig i frisk erindring. Ja, men s\u00e5 er det bare ikke kommunisme, de har derovre, t\u00e6nker jeg, og h\u00f8jt siger jeg:<\/p>\n\n\n\n \u201dN\u00e5r jeg f\u00e5r stemmeret, vil jeg stemme p\u00e5 et parti, der mener, at alle mennesker er lige meget v\u00e6rd.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dDet er kun Gud, der kan t\u00e6nke s\u00e5dan. Du er ikke Gud. Og det er Aksel Larsen heller ikke. Og Stalin, hvad med ham?\u201d<\/p>\n\n\n\n Det kan jeg ikke svare p\u00e5, og Anders siger, at hvis menneskene var gode, kunne man lege med den slags ideer, men det er de jo ikke.<\/p>\n\n\n\n \u201dDe er da heller ikke onde,\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n \u201dNej, de er bare mennesker,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n Hr. Hansen har ikke de store problemer med os i denne tid. Hvis drengene larmer af gammel vane, s\u00e5 tysser vi andre p\u00e5 dem. Det er noget nyt. I frikvarteret st\u00e5r vi i sm\u00e5 klynger og snakker politik, som om vi ikke bare var en flok fjollede mellemskoleelever, men lige s\u00e5 kloge og eftert\u00e6nksomme som gruppen af unge m\u00e6nd med Elvis Presleyh\u00e5r, der st\u00e5r i et hj\u00f8rne af skoleg\u00e5rden if\u00f8rt jakkes\u00e6t og slips og diskuterer med alvorlige miner, mens de ryger pibe eller cigaretter, som de asker af p\u00e5 cementen i et v\u00e6k. Vi kan ikke h\u00f8re, hvad de snakker om. De er ikke almindelige skoleelever som vi andre, men handelsstuderende, som har lejet lokaler p\u00e5 vores skole. Vi efterligner deres geb\u00e6rder og deres alvor. Vi har desv\u00e6rre ingen cigaretter.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 er frikvarteret slut, og de studerende siver ind i den ene af de to skolebygninger, vi tager trappen i den anden og for en gangs skyld uden at larme. Vi har f\u00e5et udleveret en stak valgbrochurer, som vi allerede har l\u00e6st, og som vi nu skal diskutere i klassen, og s\u00e5 skal vi v\u00e6lge en kandidat for hvert parti.<\/p>\n\n\n\n \u201dOg nu kommer det mest sp\u00e6ndende, for nu begynder valgkampen. Er alle mand klar?\u201d<\/p>\n\n\n\n Vi nikker. Vi skal i kamp. Der er den samme stemning, synes jeg, som n\u00e5r Danmark skal spille fodboldlandskamp mod Sverige. Den plejer vi at tabe, fordi svenskerne snyder, s\u00e5 dem kan vi aldrig i livet sl\u00e5. Men nu skal vi sl\u00e5s mod hinanden. Og helt uden snyd. De store ord har f\u00e5et vinger og er fl\u00f8jet lige ind i vore forvirrede teenagehoveder. Vi sl\u00e5r om os med dem.<\/p>\n\n\n\n Det er ingen sag at finde nogen, der vil stille op for Det konservative Folkeparti, en skov af h\u00e6nder, og jeg f\u00f8ler et lille stik i hjertet, som om jeg forr\u00e5der Far, men jeg melder mig alligevel ikke som kandidat.<\/p>\n\n\n\n Der er ogs\u00e5 rift om stillingen som kandidat for Venstre, og ogs\u00e5 de andre partier kommer i m\u00e5l. Til sidst er der kun kommunisterne tilbage. De er taberne, endnu inden kampen er begyndt.<\/p>\n\n\n\n \u201dJamen, det forst\u00e5r jeg s\u00e5 godt,\u201d siger Hr. Hansen, \u201dhvem har lyst til at forsvare et parti, der st\u00f8tter Sovjetunionen.\u201d<\/p>\n\n\n\n Vi nikker synkront. Vi har alle Ungarn i frisk erindring. Ogs\u00e5 jeg. Selv om jeg kan lide Aksel Larsen.<\/p>\n\n\n\n \u201dRusserne er en samling banditter,\u201d siger en af drengene.<\/p>\n\n\n\n Pludselig ser Hr. Hansen p\u00e5 mig.<\/p>\n\n\n\n \u201dDig, Marianne,\u201d siger han.<\/p>\n\n\n\n \u201dMig?\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa. Du har s\u00e5 mange s\u00e6re ideer.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHar jeg?\u201d<\/p>\n\n\n\n Jeg g\u00e5r normalt p\u00e5 biblioteket for at l\u00e5ne b\u00f8rneb\u00f8ger, men i dag kommer jeg i et andet \u00e6rinde. Som en voksen, der s\u00f8ger viden. Faktuel viden denne gang, og jeg g\u00f8r mit bedste for at se voksen ud.<\/p>\n\n\n\n \u201dJeg vil gerne vide alt om kommunismen,\u201d siger jeg til den bibliotekar, der plejer at hj\u00e6lpe mig med at finde de mest sp\u00e6ndende b\u00f8rneb\u00f8ger.<\/p>\n\n\n\n \u201dDet var ellers noget af en mundfuld,\u201d siger hun og ler, men jeg ser alvorligt p\u00e5 hende og siger, at det er vigtigt. For jeg skal bruge det. Politisk, tilf\u00f8jer jeg.<\/p>\n\n\n\n Nu ser hun bekymret ud og sp\u00f8rger, om jeg mon ikke kan n\u00f8jes med lidt grundviden til en start. Jeg nikker, for jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde.<\/p>\n\n\n\n \u201dJa tak,\u201d siger jeg.<\/p>\n\n\n\n I dag husker jeg ikke, hvad bibliotekaren fandt til mig. Det har n\u00e6ppe v\u00e6ret \u201dKapitalen\u201d eller \u201dDet kommunistiske Manifest,\u201d men helt sikker er jeg ikke, for jeg husker, at jeg ikke forstod ret meget af det, jeg l\u00e6ste, men at jeg syntes, at det var hamrende flot skrevet og at jeg kopierede flere uforst\u00e5elige fraser for at bl\u00e6re mig en smule ved at sl\u00e5 om mig med de s\u00e6re nye ord i min valgtale.<\/p>\n\n\n\n Jeg husker endnu talens patos. Flotte s\u00e6tninger, som jeg havde stj\u00e5let fra b\u00f8gerne og fraser, der var plukket direkte ud af Aksel Larsens taler. Jeg husker ogs\u00e5 mine kammeraters \u00e5bne ansigter. At de lyttede. Og jeg ved, at jeg brugte Suez-krisen som illustrationseksempel p\u00e5 kapitalismens og imperialismens h\u00e6rgen og udbytning af tredjelandene. Det har skortet slemt p\u00e5 saglighed, t\u00e6nker jeg, men gl\u00f8den var der, og den f\u00e6ngede. Jeg h\u00f8stede mange stemmer ved det afsluttende valg. Faktisk ville vi have f\u00e5et en glor\u00f8d regering, hvis vores afstemning havde v\u00e6ret retningsgivende for det folketingsvalg, der fandt sted kort tid efter.<\/p>\n\n\n\n Den lokale avis har m\u00e5ske skrevet en lille notits om vores \u201dfolketingsvalg\u201d i fjerde mellem, for det har sikkert v\u00e6ret et eksempel p\u00e5 p\u00e6dagogisk nyt\u00e6nkning i 50\u2019ernes skoleverden. Eller ogs\u00e5 har bibliotekaren haft en finger med i spillet, i al fald er det en kendsgerning, at jeg kort tid efter begyndte at modtage et tidsskrift, der hed \u201dFakta om Sovjetunionen.\u201d Det kom med posten, jeg husker ikke mere hvor ofte, men jeg har ikke glemt Fars udtryk, da han f\u00f8rste gang rakte mig bladet.<\/p>\n\n\n\n Jeg havde jo fortalt mine for\u00e6ldre om vores projekt, og b\u00e5de Far og Mor syntes, det var storartet.<\/p>\n\n\n\n \u201dS\u00e5 ser vi dig m\u00e5ske en dag p\u00e5 folketingets talerstol,\u201d sagde Mor og l\u00f8d stolt.<\/p>\n\n\n\n \u201dJamen Mor, jeg er opstillet for kommunisterne.\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dJa, ja, men det vokser du fra.\u201d<\/p>\n\n\n\n Jeg voksede ikke s\u00e5dan uden videre fra det, Mor og Far betragtede som en midlertidig vildfarelse. Tv\u00e6rtimod. Jeg l\u00e6ste med interesse det nye blad, som dog pludselig forsvandt fra postkassen, m\u00e5ske fordi jeg undlod at betale abonnementet. Sammen med Anders sad jeg oppe p\u00e5 det lille kammer og s\u00f8gte p\u00e5 kortb\u00f8lgesenderen, indtil vi fandt Radio Moskva. Og s\u00e5 lyttede vi. Og Anders sagde j\u00e6vnligt: \u201dDu kan godt h\u00f8re, at det er propaganda, ikke Janne?\u201d<\/p>\n\n\n\n \u201dHmmm \u2026.\u201d<\/p>\n\n\n\n Endnu befandt jeg mig i de tvivlendes r\u00e6kker. Her stod jeg og stirrede ind i det vildnis af valg, der \u00e5bnede sig ind til det, de kaldte fremtiden og som jo allerede var begyndt.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Da jeg var 13 \u00e5r, tog jeg folketingsvalget meget alvorligt, og jeg f\u00f8lte mig voksen og ansvarlig, da min skole lavede et pr\u00f8vevalg med eleverne som v\u00e6lgere. Og jeg husker det som en af de helt store oplevelser i min … L\u00e6s resten