Jeg t\u00e6nker stadig oftere p\u00e5, hvorfor vi tillader s\u00e5 megen vold i den her verden \u2013 og ind i mellem ligefrem hepper p\u00e5 den.<\/p>\n\n\n\n
Er det m\u00e5ske, fordi den er en s\u00e5 accepteret del af vores kulturelle arv?<\/p>\n\n\n\n
Nu er jeg netop blevet f\u00e6rdig med at l\u00e6se Anne-Lise Marstrand J\u00f8rgensens gendigtning af F\u00f8rste Mosebog. Og der er mange temaer i den bog, men noget at det, der falder i \u00f8jnene ved at l\u00e6se de gamle fort\u00e6llinger er Guds \u201dondskab\u201d \u2013 eller i al fald hans onde handlinger.<\/p>\n\n\n\n
I Marstrand J\u00f8rgensens gendigtning af Noahs Ark h\u00f8rer vi skrigene, og vi ser de stakkels menneskers angst, mens de drukner for \u00f8jnene af Noah og hans familie.<\/p>\n\n\n\n
Og da Gud sl\u00e5r egypterne med frygtelige plager, l\u00e6ser vi gendigtningen om r\u00e6dslerne, s\u00e5dan, at vi kommer til at f\u00f8le medlidenhed med de stakkels mennesker Det g\u00f8r man ikke i Bibelen. Der er det Guds naturlige sprog.<\/p>\n\n\n\n
I Det nye Testamente m\u00f8der vi igen og igen volden, kulminerende med Jesu korsf\u00e6stelse. Volden som uundg\u00e5elig, ja, ligefrem som \u00f8nskelig. Det onde sker, fordi det skal <\/strong>ske \u2013 undertiden er r\u00e6dslerne s\u00e5 ekstreme, at det er ub\u00e6rligt at t\u00e6nke p\u00e5 \u2013 f.eks. mordet p\u00e5 alle de sm\u00e5 nyf\u00f8dte b\u00f8rn i Betlehem. Her det ganske vist Herodes, der ud\u00f8ver volden, men han g\u00f8r det jo ene og alene for at sk\u00e5ne det lille Jesusbarn. S\u00e5 hvem har skylden?<\/p>\n\n\n\n Det er alt sammen ubegribeligt for mig.<\/p>\n\n\n\n Engang n\u00f8d vi bare de gamle historier om alle de gruopv\u00e6kkende voldshandlinger. Det var sp\u00e6ndende underholdning. Vi fik det alt sammen serveret i skolen i religionsundervisningen. Vi holdt af bibelhistorie. Og vi slugte det hele r\u00e5t. Og det var r\u00e5t.<\/p>\n\n\n\n Hvordan kunne vi det? Fordi vi var b\u00f8rn? Fordi vi allerede dengang l\u00e6rte, at ikke alle mennesker er noget v\u00e6rd. Nogle af dem er udrydelsesv\u00e6rdige andre er bevaringsv\u00e6rdige. <\/p>\n\n\n\n Var det de fort\u00e6llinger, der gjorde os s\u00e5 afstumpede, at vi nu uden at sk\u00e6lve hylder v\u00e5benkapl\u00f8bet. Og l\u00f8ber med uden en eneste tanke p\u00e5, hvad det vil f\u00f8re til?<\/p>\n\n\n\n Vi kalder det forsvar. Men det vi forsvarer er magt. Ikke menneskelighed.<\/p>\n\n\n\n Jesus viste os barmhjertigheden og k\u00e6rlighedens vej, men det er ikke den, vi g\u00e5r. Jesu liv og forkyndelse var et faderopg\u00f8r og faderopr\u00f8r. Men vi har ikke l\u00e6rt af det. Jesus var fattig og en flygtning. Men vi forf\u00f8lger flygtninge og afskyr fattigdom og higer efter magt og rigdom.<\/p>\n\n\n\n Vi blev aldrig kristne.<\/p>\n\n\n\n Et kvalmende eksempel fandt jeg i g\u00e5r i Himmelstrups biografi om J. P. Jacobsen. Her skriver J.P. et sted flg. om det at spise rejer.:<\/p>\n\n\n\n \u201dHos mig v\u00e6kke kogte rejer paa en Tallerken altid Minder om Barnemordet i Betlehem.\u201d<\/p>\n\n\n\n Velbekomme!<\/p>\n\n\n\n Denne fremmedg\u00f8relsesteknik brugte Tolstoj ogs\u00e5 i sin fremstilling af grusomheden ved at dr\u00e6be d\u00f8dsd\u00f8mte ved halshugning.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke finde citatet, men han skriver noget i retning af “m\u00f8det mellem det h\u00e5rde st\u00e5l og den bl\u00f8de hud.”<\/p>\n\n\n\n Pludselig bliver billedet et andet. Vi ser og vi f\u00f8ler.<\/p>\n\n\n\n Og rejerne p\u00e5 fadet. Og b\u00f8rneligene i gaderne.<\/p>\n\n\n\n Men vi g\u00f8s aldrig som b\u00f8rn.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg t\u00e6nker stadig oftere p\u00e5, hvorfor vi tillader s\u00e5 megen vold i den her verden \u2013 og ind i mellem ligefrem hepper p\u00e5 den. Er det m\u00e5ske, fordi den er en s\u00e5 accepteret del af vores kulturelle arv? Nu er … L\u00e6s resten