Den er fuld af stjerner. Nogle f\u00e5 lyser kun kort, mange lyser \u00e5rti efter \u00e5rti og enkelte \u00e5rhundrede efter \u00e5rhundrede. Ganske f\u00e5 lyser evigt.<\/p>\n\n\n\n
I det forrige indl\u00e6g skrev jeg om en ny stjerne, hvis lys forekommer mig at str\u00e5le klart nok til ikke at kunne slukkes lige med det f\u00f8rste.<\/p>\n\n\n\n
Et andet lys fra et andet \u00e5rhundrede lyste kun svagt i sin samtid. Det kom fra Emil Aarestup<\/strong>s pen, og tiden tog ikke imod. Digteren skrev og skrev, og hans gode venner fik ham til at udgive. Modstr\u00e6bende. For var det nu ogs\u00e5 godt nok?<\/p>\n\n\n\n Det var fremragende. Men det s\u00e5 samtiden ikke. Litter\u00e6rt var samtiden steriliseret af Johan Ludvig Heibergs kolde kritik og farvel\u00f8se litteratursmag. Det var guldalderens tid, men diamanterne s\u00e5 de kolde hjerner ikke, og det ramte Aarestrup h\u00e5rdt. Han skrev dog videre. Det skal man, ogs\u00e5 selv om samtiden tager koldt imod.<\/p>\n\n\n\n Her vil jeg kun trykke et enkelt digt – Aarestrup var k\u00e6rlighedens digter, men ikke den kropsl\u00f8se romantiks k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n Hold fastere omkring mig<\/em><\/p>\n\n\n\n med din runde Arme;<\/em><\/p>\n\n\n\n hold fast, imens dit Hjerte<\/em><\/p>\n\n\n\n endnu har Blod og Varme<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Om lidt, saa er vi skilt ad,<\/em><\/p>\n\n\n\n som B\u00e6rrene paa H\u00e6kken<\/em><\/p>\n\n\n\n om lidt, er vi forsvundne,<\/em><\/p>\n\n\n\n som Boblerne i B\u00e6kken.<\/em><\/p>\n\n\n\n ( Aarestrups digt Angst 1838)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den er fuld af stjerner. Nogle f\u00e5 lyser kun kort, mange lyser \u00e5rti efter \u00e5rti og enkelte \u00e5rhundrede efter \u00e5rhundrede. Ganske f\u00e5 lyser evigt. I det forrige indl\u00e6g skrev jeg om en ny stjerne, hvis lys forekommer mig at str\u00e5le … L\u00e6s resten