For et par indl\u00e6g siden n\u00e6vnte jeg Dalsgaards bog “at t\u00e6lle til lilla” og skrev, at jeg ville l\u00e6gge nogle ord om den p\u00e5 bloggen, og det gjorde jeg, fordi den lyste op i min m\u00f8rke nat. Jeg har det nemlig med at l\u00e6se, n\u00e5r andre sover, og s\u00e5 h\u00e6nder det jo af og til, at ordet sl\u00e5r ud i lys lue. <\/p>\n\n\n\n
Og den her bog lyste. Det er ikke en roman, selv om den har formatet = 178 sider prosa. Det er heller ikke rigtig et erindringsv\u00e6rk, eller det er det m\u00e5ske, men det er f\u00f8rst og fremmest en bog, der griber sin l\u00e6ser og n\u00e6nsomt tager hende med ind i en verden, hvor ingen ord er overfl\u00f8dige. Jeg elsker ord. Den slags. De n\u00f8dvendige ord, dem, som f.eks. g\u00f8r det muligt at t\u00e6lle til lilla.<\/p>\n\n\n\n
Tak for den bog.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
For et par indl\u00e6g siden n\u00e6vnte jeg Dalsgaards bog “at t\u00e6lle til lilla” og skrev, at jeg ville l\u00e6gge nogle ord om den p\u00e5 bloggen, og det gjorde jeg, fordi den lyste op i min m\u00f8rke nat. Jeg har det … L\u00e6s resten