![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/image-1024x702.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMen \u201dsynd\u201d som i udtrykket: hvor er det synd for mig!<\/p>\n\n\n\n
Jeg l\u00e6ste i dag i Randers Amtsavis en artikel om demens, og her udtaler flere politikere sig, og de er alle enige om, at is\u00e6r alzheimers sygdom er den frygteligste sygdom, der findes. Artiklen slutter med denne udtalelse af Sophie L\u00f8hde:<\/p>\n\n\n\n
-Demens er en forf\u00e6rdelig sygdom, som rammer rigtig mange, og i takt med at der bliver flere \u00e6ldre, m\u00e5 vi desv\u00e6rre forvente en markant stigning i antallet af danskere, der f\u00e5r en demenssygdom. Det er h\u00e5rdt for det enkelte menneske, som gradvis mister sig selv, og det er ogs\u00e5 en k\u00e6mpe sorg for de p\u00e5r\u00f8rende.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er altid h\u00e5rdt at blive ramt af en alvorlig sygdom, og alzheimers er alvorlig, og der er ingen helbredelse. Deri er jeg enig. Men jeg deler ikke den almindelige opfattelse af sygdommen, s\u00e5dan som den altid omtales i medierne og findes i folks bevidsthed.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke det v\u00e6rste, der kan ramme et menneske. Det ramte menneske mister ikke<\/strong> sig selv. Den syge er ikke et offer. De p\u00e5r\u00f8rende er ikke ofre. Det budskab brugte jeg flere \u00e5r p\u00e5 at rejse land og rige rundt med i \u00e5rene inden min mand fik diagnosen \u201dalzheimers\u201d \u2013<\/p>\n\n\n\n \u201dFortvivl ikke,\u201d<\/em> sagde jeg, \u201dalzheimers er en sygdom, man kan leve med. Og leve lykkeligt med. Livet oph\u00f8rer ikke lige pludselig, man kan stadig se sine venner, drikke god vin, spise dejlig mad, g\u00e5 ture i skoven og p\u00e5 stranden, bade i det klare vand, danse og synge og lege og le.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg havde dengang den forestilling, at de syge blev mere syge af den behandling, de fik af omgivelserne end af de forandringer, der skete i den syge hjerne. Og det tror jeg stadigv\u00e6k p\u00e5. Min mand blev udredt for mere end otte \u00e5r siden, og i de mellemliggende \u00e5r har vi levet lykkeligt sammen dag efter dag. Og vi nyder stadig god litteratur hver dag ( jeg l\u00e6ser h\u00f8jt ) vi spiser og drikker og ler og danser og holder af hinanden, som vi har gjort det hele livet.<\/p>\n\n\n\n Somme tider synes jeg, at det er lidt synd for os, men s\u00e5 skammer jeg mig over at synes det, for vi er ikke ofre. Vi lider ikke daglige smerter. Vi savner ind i mellem dybe samtaler, men kompenserer ved at l\u00e6se dybe b\u00f8ger. Jeg l\u00e6ser for tiden Lea Korsgaards \u201dInden \u00e5ret er omme\u201d h\u00f8jt, og vi er n\u00e6sten f\u00e6rdig med bogen, og min mand er mindst lige s\u00e5 optaget af de smukke beskrivelser af naturen og de dybe betragtninger over udviklingen i en verden, der i lige s\u00e5 h\u00f8j grad som min mands hjerne er i en s\u00e5rbar og skr\u00f8belig forfatning.<\/p>\n\n\n\n Og vist bliver jeg bange, fordi jeg ved, at sygdommen slutter s\u00e5 barskt, som den g\u00f8r. Men han mister aldrig sig selv. Og alle de \u00e5r, der er g\u00e5et, siden vi fik diagnosen, ( 8 \u00e5r!) har v\u00e6ret smukke og fulde af liv og gl\u00e6de.<\/p>\n\n\n\n Og det er alts\u00e5 ikke synd for os. <\/p>\n\n\n\n Her ses vi efter 48 \u00e5rs \u00e6gteskab, som et barnebarn oplevede os.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Synd Nej, bare rolig: jeg vil ikke skrive et ord om den synd, som skyldes de to fjollehoveder til Adam og Eva, der ikke kunne n\u00e6re sig. Men \u201dsynd\u201d som i udtrykket: hvor er det synd for mig! Jeg l\u00e6ste … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/bryllupsdag-1024x725.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n