MEN som Paulus siger: nu ser vi som i et spejl \u2013 i en g\u00e5de – \u2026 nu erkender vi stykkevis, men en sk\u00f8nne dag osv. <\/p>\n\n\n\n
Paulus kommer vel sandheden n\u00e6rmere end alle t\u00e6nkerne ( t\u00e6nker jeg): vi KAN jo ikke forst\u00e5 det paradoks, som udspiller sig i vort liv.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 lad det ligge! Nej, jeg kan ikke lade v\u00e6re med at kredse om det, for jeg tror, at det med ondskaben bunder dybere, end vi normalt forestiller os. At det endda ofte er usynligt. At vi p\u00e5 sin vis accepterer det og ikke altid ser det dj\u00e6velske som det, det er.<\/p>\n\n\n\n
Det vil jeg pr\u00f8ve at forklare. Og nu griber jeg et tilf\u00e6ldigt eksempel: Vi l\u00e6rer vore b\u00f8rn i historieundervisningen om erobringer og om kampe og sejre og om helte og k\u00e6mper osv. Og det onde fortaber sig i de \u201dsp\u00e6ndende\u201d narrativer. Fort\u00e6llinger, hvor det onde det lever sit skjulte liv.<\/p>\n\n\n\n
Og vi f\u00e5r sj\u00e6ldent indflettet det, som egentlig skete i de heroiske slag og erobringstogter: at folk st\u00f8dte det skarpe st\u00e5l ind i hinandens hjerter og i hinandens hjerner, s\u00e5 de faldt skrigende sammen: \u201ds\u00e5 Gotens hjelm og hjerne brast\u201d \u2013 det synger vi gladeligt uden at gyse, for vi ser ikke hjernemassen flyde ned over ansigtet ( det er jo heller ikke et menneske, men en goter!!!). En af mine forf\u00e6dre, jeg tror det var min oldefars bror Peder Houkj\u00e6r, var med i slaget ved Helgoland i 1864, og han s\u00e5 sin bedste ven blive ramt af en kanonkugle og vennens blod spr\u00f8jte ud over dem begge. Men vi l\u00e6rer i skolen, at det slag vandt vi!!!! Vi tabte ved Dybb\u00f8l, men vi vandt ved Helgoland.<\/p>\n\n\n\n
Hvad er det for noget vr\u00f8vl? Det var begge voldscenarier, hvor ondskaben fik frit spil. Som den altid g\u00f8r i krig. Krig er og bliver den ultimative vold. Det er volden sat i system. Og der findes ikke gode krige. De er alle arnesteder for ondskaben. Her er der kun en, der har magten: Dj\u00e6velen. Og hvor han fryder sig, n\u00e5r blodet spr\u00f8jter, og n\u00e5r k\u00f8det fl\u00e5es af knoglerne og skrigene n\u00e5r himlen. <\/p>\n\n\n\n
Men den gl\u00e6de b\u00f8r vi ALDRIG dele med ham.<\/p>\n\n\n\n TEODICEG\u00c5DEN I g\u00e5r var vi patienter. P\u00e5 en klinik i Randers. Det er vi oftere nu end for \u00e5r tilbage, og det er derfor ikke helt ligegyldigt for os, hvordan vi bliver modtaget i systemet. Vi er patienter. Det er … L\u00e6s resten ![\"\"](\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/wp-content\/uploads\/2026\/01\/20191107_160651-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"