Hvorfor skriver jeg? En dag for l\u00e6nge siden, lagde jeg pennen og mig selv p\u00e5 plads. Nu er det nok, sagde jeg til pennen ( som er min ven) Den dryppede, det s\u00e5 jeg nok. Troede jo, at jeg havde glemt at ryste den grundigt nok. Dryp dryp dryp. Jo, men den var rystet. Den gr\u00e6d.<\/p>\n\n\n\n
For vi skal skrive – s\u00e5dan er det – og jeg griber den igen. Og igen og igen og igen. Og kalder den min ven.<\/p>\n\n\n\n
I dag gik jeg langt ud i skoven, hvor alt dryppede af v\u00e6de. Hvert eneste tr\u00e6 gr\u00e6d stille. S\u00e5 v\u00e5dt. S\u00e5 gr\u00e5t. S\u00e5 tr\u00f8stesl\u00f8st. Men s\u00e5 h\u00f8rte jeg midt i alt det gr\u00e5 og grimme noget smukt, som jeg havde l\u00e6st for l\u00e6nge siden, og jeg gik hjem og ledte og ledte … det var Dorthe Nors, det huskede jeg. Og jeg blev ved med at s\u00f8ge i alle rum og til sidst fandt jeg det. <\/p>\n\n\n\n
Det her sted, hvor hun bedre end jeg kan g\u00f8re det, siger, hvorfor man skriver, n\u00e5r det er det, man g\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n
Her kommer citatet fra “Det var s\u00e5 den vinter”:<\/p>\n\n\n\n
Den, der skriver, skal turde st\u00e5 med sine fugleunger klistret til fingrene og give dem fra sig i byger af spyt og roser \u2013 <\/em>og blive ved, fordi det er vigtigt, og blive ved, fordi det er levende, og blive ved, for det er, hvad man tror p\u00e5, og s\u00e5dan er fremtiden, blive ved, fordi man elsker det ( jeg elsker) og blive ved, n\u00e5r nu man ikke kan andet (jeg t\u00f8r) og blive ved, fordi det er meningen. ( citat side 118-120 i e-bogen)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvorfor skriver jeg? En dag for l\u00e6nge siden, lagde jeg pennen og mig selv p\u00e5 plads. Nu er det nok, sagde jeg til pennen ( som er min ven) Den dryppede, det s\u00e5 jeg nok. Troede jo, at jeg havde … L\u00e6s resten