{"id":1174,"date":"2012-02-01T09:37:48","date_gmt":"2012-02-01T09:37:48","guid":{"rendered":"http:\/\/blog.hesselholt.com\/?p=1174"},"modified":"2012-02-01T09:37:48","modified_gmt":"2012-02-01T09:37:48","slug":"45-historisk-topografisk-beskrivelse-af-skagen-landsogn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/02\/01\/45-historisk-topografisk-beskrivelse-af-skagen-landsogn\/","title":{"rendered":"45 Historisk topografisk Beskrivelse af Skagen Landsogn"},"content":{"rendered":"<p>Resume af Gaardboes artikel. Gaarboes artikler er genudgivet i bearbejdning af Gurli Hansen under titlen: Fortidsminder fra Vendsyssel 1893. Herunder gennemg\u00e5s ovenn\u00e6vnte artikel dog efter Samlinger til jydsk Historie og Topografi 1 rk. bind 5.<br \/>\nGaarboe skriver om beliggenheden: &#8220;Skagen Landsogn gr\u00e6ndser mod Syd og Vest til Raabjerg Sogn, mod Nord til Versterhavet og mod \u00d8st til Skagen Bys Klitter og Kattegattet. Befolkningen udgj\u00f8r for tiden ( 1974) 78 Individer, 15 Familier. Sognets Hartkorn er 6 Tdr. 5 Skpr. 3 Fdkr. 1\/2 Alb.m Gammelskat 13 Rdle. 301\/2 Sk.&#8221; ( citat side 308)<br \/>\n&nbsp;<br \/>\nGaarboe mener ( udfra fund) , at egnen var beboet i Stenalder og Bronzealder. Men ikke i Jernalderen. F\u00f8rst med Thrond(er), Skarp\u00e6s hyrde, beboes Skagen og derefter Skagen Landsogn.<br \/>\nGaarboe mener endvidere, at &#8220;Egnen i et l\u00e6ngere Tidsrum, umiddelbart f\u00f8r Thrond(er)s Fremtr\u00e6den, har v\u00e6ret \u00f8de og ubeboet.<br \/>\nHan skriver nu om sandflugten og dens \u00f8del\u00e6ggelser og mener, at befolkningen st\u00e6rkt bidrog til dette v\u00e6rk ved at sk\u00e6re bravt af &#8220;klittaget&#8221; og s\u00e5ledes skabte s\u00e5r i bevoksningen. En gammel kone Marie Kr\u00f8gh i Hulsig har fortalt om hvordan,:\u00a0&#8220;hver Mand om Efteraaret ikke alene fyldte den halve Lade med Klittag, som brugtes til at fodre Kreaturerne, men solgte endogsaa aarlig flere L\u00e6s til samme Brug i Skagen. ( Citat side 313)<br \/>\nDer er i 1874 15 g\u00e5rde ( = Steder) i Skagen Landsogn:<br \/>\n1. HEISELHOLT:<br \/>\nDet eneste sted i sognet, som har over 1 Td. Hartkorn. Navnet tyder p\u00e5 skov, og der er da ogs\u00e5 et gammelt egekrat, der h\u00f8rte til g\u00e5rden. Citat: &#8220;Heiselholt har tidligere staaet l\u00e6ngere mod N. V., omtrent lige \u00d8st for Klarup, og det var af Frygt for Sandflugten, at det 1810 blev flyttet saa langt som muligt mod S. O. n\u00e6sten til Raabjerg Sogneskjel. Aar 1637 skj\u00f8dede Dorthe Friis, sal. Mogens\u00a0Godskes Til Lidemark, til fru Sophie Brahe til Odden noget Gods i Skagen,\u00a0nemlig Heiselholt.&#8221; ( citat side 314)<br \/>\n2. LUNDHOLM:<br \/>\nBest\u00e5r af 4 g\u00e5rde ( = Steder) Det oprindelige Lundholm er bygget i 1300tallet og tilh\u00f8rte Niels Bugge, &#8211; Niels Vendelbo fik den ved sin\u00a0hustru Elne Buggesdatter. I 1401 tilsk\u00f8der Elne Buggesdatter g\u00e5rden til Dronning Margrethe.<br \/>\nHvor den oprindelige g\u00e5rd stod, ved man ikke, men i 1653 l\u00e5 den vesten for Gl. Skagen, og folk i Skagen har fortalt Gaardboe, at Lundholm\u00a0l\u00e5 i den vestre ende af den s\u00e5kaldte Kjaalklit. I 1674 havde flere g\u00e5rde f\u00e5et\u00a0navn Lundholm.\u00a0De er byggede af resterne af det af sandflugten \u00f8delagte Lundholm. Gaardboe har en\u00a0gl. fortegnelse fra 1684, der anf\u00f8rer 3 steder med navnet Lundholm, og der st\u00e5r i optegnelsen om det ene af stederne: &#8220;Propriet\u00e6r, Borgmester Fedder Hansen H\u00f8yer, bruger selv Gaarden.&#8221; (s.317) Det siges ogs\u00e5, at den oprindelige g\u00e5rd ikke findes mere, og at Gaardboe mener, at de n\u00e6vnte g\u00e5rde har ligget i n\u00e6rheden af den gamle kirke, da borgmesteren ellers ikke havde kunnet bruge den ene af dem.<br \/>\nGaardboe, der gik meget omkring og samlede stof fra gamle mennesker, fort\u00e6ller at der for\u00a070 \u00e5r siden boede en mand i Skagen, der havde tjent p\u00e5 Lundg\u00e5rden, der da stod lidt i vest for den gamle kirke.<br \/>\nSenere bliver stederne flyttet sydp\u00e5 p\u00e5 grund af sandflugten og kommer til at ligge i Landsognet.<br \/>\n3. KLARUP:<br \/>\nSom Olavius kalder &#8220;Klaa-Rumpe&#8221; best\u00e5r af 3 g\u00e5rde ( = Steder) Stederne omtales stadig af folk som &#8220;Rumpen&#8221;.<br \/>\n4. HULSIG:<br \/>\nHer ligger 2 g\u00e5rde ( =Steder). De blev sidse gang flyttet for ca. 100 \u00e5r siden ( ca. 1774) og stod dengang inde i klitterne ved en st\u00f8rre b\u00e6k kaldet &#8220;Hvolsig&#8221; &#8211; det er den samme, der l\u00f8ber igennem heden nu ( alts\u00e5 1874 &#8211; men den l\u00f8ber der ogs\u00e5 i dag, Marianne) &#8211; og videre mod \u00f8st norden for &#8220;Christen Pedersens Sted, Matr. 9a og ud i Kattegat.&#8221;(s.318).<br \/>\n5. KARRED\u00a0:<br \/>\nHer ligger 5 g\u00e5rde ( = Steder). H\u00f8rte i 1684 under Odden. Alle de ovenn\u00e6vnte g\u00e5rde tilh\u00f8rte Borgmester Fedder Hansen H\u00f8yer, der ejede en st\u00f8rre g\u00e5rd i Skagen, Hovs\u00f8gaard, som disse var &#8220;Tjenere&#8221; til.<br \/>\nGaardboe skriver om g\u00e5rdene i Landsognet f\u00f8lgende lille passage: &#8220;Navnene p\u00e5 de foran n\u00e6vnte Steder stamme alle fra de i Fortiden af Sandflugt \u00f8delagte Gaarde og steder, som alle have staaet l\u00e6ngere mod Nord, hvor de v\u00e6ldige Klitter med deres imponerende Sandmiler have leiret sig over den skj\u00f8nne Egn og \u00f8delagt Alt fra det ene Hav til det andet og tvungen de seige og n\u00f8isomme Beboere til flere Gange, og sidste Gang, at flytte deres Huse dertil, hvor de nu forefindes, og hvor de sandsynligvis ogsaa i mangfoldige Aar ville kunne leve i god Forstaaelse med deres gamle Fjende og n\u00e6re Nabo ( Klitterne), der vel kan antages, forudsat, at den bliver fornuftig behandlet, at v\u00e6re bleven tr\u00e6t af sit \u00d8del\u00e6ggelsesv\u00e6rk.&#8221; ( citat side 318)<br \/>\nDe fleste af g\u00e5rdene i Landsognet h\u00f8rte alts\u00e5 under den nu forsvundne propriet\u00e6rg\u00e5rd &#8220;Hoffsi\u00f8gaard&#8221;, der indtil 1546 tilh\u00f8rte Kronen &#8211; og Kongen vedblev at v\u00e6re ejer af stranden: Kongens Forstrand.<br \/>\nI slutningen af 1700tallet ejede Byfoged Ferslev g\u00e5rden. Den br\u00e6ndte i 1792 og blev genopf\u00f8rt i vestre ende af Skagen. P\u00e5 pejsen st\u00e5r\u00a0fl. indskrift: &#8220;Jeg bygget er paany og grundet p\u00e5 Guds Naade\/ F\u00f8r var jeg fri fra vand, \/ Men ei fra Ildens Vaade\/ Men Herre Du som saae, Hvor jeg i Skarnet laae,\/ Du byde Ild og vand herefter fra mig gaae!&#8221;<br \/>\nOM BEFOLKNINGEN I SKAGEN LANDSOGN:<br \/>\nGaardboe skriver flg.: &#8220;Befolkningen er meget arbeidsom og n\u00f8isom, og Culturtilstanden, S\u00e6der og Skikke samt Levemaaden er ialmindelighed her som i\u00a0Nabosognet Raabjerg og kan herom eftersees min ommeldte Beskrivelse af dette Sogn. Skj\u00f8ndt Beboerne ere meget fredsommelig og gj\u00e6stfrie, kan en naturlig og str\u00e6ng Selvst\u00e6ndighedsf\u00f8lelse dog siges at v\u00e6re bevaret her l\u00e6ngere end i andre Egne, og det kunde i culturhistorisk Henseende vist have Interesse for Eftersl\u00e6gten at bevare et Par karakteristiske Exempler herpaa.<br \/>\nHan\u00a0fort\u00e6ller s\u00e5 f.eks. om en kone, der bankede en ung Fuldm\u00e6gtig fra Skagen med et stykke forh\u00e5ndenv\u00e6rende r\u00f8rtag, da han kom for at minde hende og andre af beboerne om, at klitterne var fredede og ikke m\u00e5tte bruges til gr\u00e6sning af f\u00e5r. Det skulle landboerne nok selv bestemme, om de m\u00e5tte.<br \/>\nLigeledes fort\u00e6ller han om, hvordan man s\u00e5 igennem\u00a0fingre med, at landboerne i sognet forsynede sig rigeligt med strandingsgods. Og ikke lod sig skr\u00e6mme af trusler om straf. De tog sagen i egen h\u00e5nd og opfandt deres egne love.<br \/>\nGaardboe fort\u00e6ller, at hovedern\u00e6ringen stadig er landbruget, men at der ogs\u00e5 fiskes flittigt og s\u00e6lges fisk, is\u00e6r\u00a0til de svenske fiskere ved Skagen. han skriver: &#8220;St\u00f8rstedelen af Markjorderne ere endnu temmelig frugtbare, og der haves en ikke ubetydelig H\u00f8bjergning p\u00e5 Klitsl\u00e6tterne, men det kan forudsees, at i Tidernes L\u00f8b ville Markjorderne blive for t\u00f8rre og Gr\u00e6sbunden paa Sl\u00e6tterne i Klitten forvandles til Lyngland, dog ville de n\u00f8isomme Beboere ganske vist endda kunne ern\u00e6re sig ved Hj\u00e6lp af Fiskeri og Indt\u00e6gt af Strandinger,\u00a0hvilke\u00a0Indt\u00e6gtskilder v\u00e6sentlig maa tilskrives den almindelige gode Velstand i dette eiendommelige Sogn.<br \/>\nKreaturholdet i hele Sognet er for Tiden (1874) 17 Heste, 68 K\u00f8er, 56 Ungh\u00f8veder og 150 Faar &#8211; 8 af Beboerne ere tokj\u00f8rende. Der gives ingen jordl\u00f8se Huse.&#8221;( citat side 323)<br \/>\nMan f\u00e5r indtryk af, at folk i Skagen Landsogn trods sandflugten har klaret sig godt og fortsat g\u00f8r det p\u00e5 Gaardboes tid.<br \/>\nDet n\u00e6ste indl\u00e6g vil omhandle egnen ca. 50 \u00e5r senere. Det er fra et hefte, min onkel, Lars Hesselholt\u00a0skrev om hele egnen fra Kandestederne og til Tranestederne. Det omfatter det ovenfor omtalte omr\u00e5de bortset fra Karredg\u00e5rdene, der ikke n\u00e6vnes.<br \/>\n&nbsp;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Resume af Gaardboes artikel. Gaarboes artikler er genudgivet i bearbejdning af Gurli Hansen under titlen: Fortidsminder fra Vendsyssel 1893. Herunder gennemg\u00e5s ovenn\u00e6vnte artikel dog efter Samlinger til jydsk Historie og Topografi 1 rk. bind 5. Gaarboe skriver om beliggenheden: &#8220;Skagen &hellip; <a href=\"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/2012\/02\/01\/45-historisk-topografisk-beskrivelse-af-skagen-landsogn\/\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[14],"tags":[212,408],"class_list":["post-1174","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-hjemstavnsroman","tag-hulsigboerne","tag-skagen-landsogn"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1174","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1174"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1174\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1174"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1174"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blog.hesselholt.com\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1174"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}